8.9.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 221/22

1.

2.

3.

4.

5.

1.1

Brugbar energi (1) er grundlaget for vore dages levevis og kultur. Det er en forudsætning for vores nuværende levestandard, at energier er til stede i tilstrækkeligt omfang. Parametre som forventet levetid, fødevareforsyninger, generel velstand og personligt råderum har nået et hidtil ukendt niveau i de store og førende industrinationer. Uden tilstrækkelige energiforsyninger vil det ikke være muligt at opretholde det opnåede inden for disse områder.

1.2

Nødvendigheden af at garantere billig, miljøvenlig og bæredygtig energiforsyning i EU hører til kernepunkterne i Rådets beslutninger på møderne i Lissabon, Göteborg og Barcelona. I lyset heraf holder Den Europæiske Union sig i sin energipolitik tre tæt forbundne mål med lige stor vægt for øje, nemlig beskyttelse og fremme af (1) konkurrenceevnen, (2) forsyningssikkerheden og (3) miljøet, alle tre inden for rammerne af en bæredygtig udvikling.

1.3

Udvalget har i flere udtalelser (2) slået fast, at tilvejebringelse og udnyttelse af energi er forbundet med miljøbelastninger, risici, udtømning af ressourcer samt problematiske udenrigspolitiske afhængighedsforhold og usikkerhedsmomenter — jf. den aktuelle oliepris — og at den primære metode til at mindske forsyningsrisikoen, risikoen for økonomiske kriser og andre risici består i en så afbalanceret og alsidig udnyttelse af alle energityper og –former som muligt, herunder en maksimal indsats for at spare på og sikre rationel anvendelse af energi.

1.4

Ingen af de muligheder og teknikker, som kan bidrage til den fremtidige energiforsyning, er teknisk perfekte, fuldstændig fri for forstyrrende indflydelse på miljøet, formår at dække alle behov og har et potentiale, der er tilstrækkeligt langsigtet. Samtidig fremgår det tydeligt af den aktuelle tendens og omkostningsudviklingen for såvel konventionelle energiformer som alternative energiformer, at energi i fremtiden næppe igen vil blive så billig, som anvendelsen af fossile energiformer som olie, kul og naturgas (3) hidtil har været.

1.5

Derfor kan en forudseende og ansvarsbevidst europæisk energipolitik heller ikke forlade sig på, at en tilstrækkelig energiforsyning i overensstemmelse med ovennævnte målsætninger kan sikres gennem udnyttelse af blot nogle få energikilder.

1.6

En energiforsyning, der er til rådighed på lang sigt, tager hensyn til miljøet og er økonomisk kompatibel, findes altså hverken i Europa eller i resten af verden (4). Svaret på en mulig løsningsmodel kan kun findes ved fortsat intensiv forskning og udvikling. I den forbindelse skal der bl.a. etableres forsøgsanlæg, som skal evalueres såvel teknisk som økonomisk med henblik på gradvis kommerciel udnyttelse af nye energikilder.

1.7

Endvidere har udvalget henledt opmærksomheden på, at energiproblemerne bør tackles mere globalt og anskues over et væsentligt længere tidsrum, da forandringerne på energiområdet kun finder sted langsomt, da udledningen af klimagasser (drivhusgasser) er et globalt og ikke et regionalt problem, og da det må forventes, at problemstillingen spidser yderligere til i anden halvdel af dette århundrede.

1.8

Både de ressourcemæssige begrænsninger og emissionsproblematikken forværres nemlig yderligere af, at verdens energibehov forventes fordoblet eller måske tredoblet inden år 2060 som følge af befolkningstilvæksten og de mindre udviklede landes stadig stigende behov. Ud fra vores nuværende viden er det ikke muligt at kompensere for denne ganske betragtelige stigning i energibehovet alene gennem øget effektivitet og energibesparelser.

1.9.

Strategien og udviklingsperspektivet bør således række længere end denne 2060-tidshorisont.

1.10

Som udvalget desuden allerede har konstateret, er der i borgernes bevidsthed og den offentlige debat et bredt spektrum af holdninger, der rækker lige fra en overvurdering til en undervurdering af risici og chancer.

1.11

Derfor er det til dato heller ikke lykkedes at få formuleret en tilstrækkeligt ensartet global energipolitik. Dette gør det samtidig svært for EU at konkurrere på lige fod i den globale økonomi.

1.12

Selv internt i EU-medlemsstaterne er der tydelige forskelle i holdningen til energiproblematikken. Ikke desto er mindre er der både her og på EU-plan generel enighed om, at der bør arbejdes videre med alle muligheder — i visse medlemsstater dog med undtagelse af atomkraften. Til dette formål har såvel medlemsstaterne som EU iværksat en lang række F&U-programmer og andre støtteprogrammer, hvoraf nogle endda finansieres fra flere kilder.

1.13

I den forbindelse er det en af EU's hovedmålsætninger, at brugen af fornyelige energikilder sættes mærkbart i vejret på mellemlang og lang sigt, hvilket også kan komme klimabeskyttelsen til gode. Og her spiller den geotermiske energi en vigtig rolle.

2.1.

Geotermisk energiproduktion er et samlebegreb for de teknologier, som gør det muligt at aflede og udnytte de varmestrømme, som løber mellem jordens glødende indre og jordoverfladen. Som varmebærende medium anvendes vand (flydende eller i dampform). (5)

2.1.1

Denne varmestrøm har dog en meget ringe fluxtæthed. Temperaturen stiger kun langsomt, jo længere ned under jordoverfladen man kommer, nemlig i gennemsnit 3 °C for hver 100 meter. Geologiske zoner med en højere temperaturstigningstakt betegnes som geotermiske anomalier.

2.1.2

Varmebalancen i geologiske lag tæt under jordoverfladen kan også påvirkes af solstråling; dette medtages dog i det følgende under geotermisk energi.

2.2

Geotermisk energi udnyttes på to forskellige måder.

2.2.1

For det første bruges geotermisk energi til opvarmningsformål. Pt. benyttes ca. 40 % af den samlede energiforsyning i EU til opvarmningsformål, og hertil kræves generelt forholdsvis lave (vand)temperaturer (f.eks. < 100 °C).

2.2.1.1

Til opvarmning anvendes bl.a. såkaldte jordvarmesonder, dvs. coaxialrør (i en dybde på 2,5 til 3 km), som er lukket i den nederste ende og gennemstrømmes af vand i et lukket kredsløb, hvorved en varmeydelse på op til 500 kWth kan opnås.

2.2.1.2

Jordvarme, som befinder sig helt tæt på overfladen, kan som en særlig anvendelsesform benyttes til opvarmning af bygninger (fra ca. 2 kWth til 2 MWth) ved hjælp af jordvarmepumper (»omvendte kølemaskiner«); dette kræver desuden brug af et »kølemiddel«. (6) Der findes flere typer, som alt efter den anvendte teknik optager varmeenergi i jorddybder fra en til flere hundrede meter.

2.2.2

For det andet bruges jordvarme til produktion af elektrisk energi, som kræver højere (vand)temperaturer (f.eks. > 120 °C); med henblik herpå ledes det vand, der skal opvarmes, normalt gennem undergrunden via to boringer med større indbyrdes afstand, hvorigennem vandet løber i modsatte retninger. På denne måde kan der opnås en større varmeydelse, nemlig ca. 5 til 30 MWth.

2.2.2.1

Men også disse (vand)temperaturer er utilstrækkelige til at opnå den ønskede termodynamiske effektivitetsgrad (for omsætning af varmeenergi til elektrisk energi) og de for turbinekredsløbet krævede kogetemperaturer.

2.2.2.2

Derfor anvender man i turbinekredsløbet fortrinsvis arbejdsvæsker med et lavere kogepunkt end vand (f.eks. perflourpentan C5F12). Til dette formål har man udviklet særlige turbinekredsløb som f.eks. »Organic Rankine Cycle« (ORC-processen) eller Kalina-processen.

2.2.3

Den ideelle løsning består i at kombinere de to anvendelsesformer (elektricitet og opvarmning),således at den varme, der ikke udnyttes ved eller til elproduktionen, benyttes til opvarmningsformål. Derved råder man på én gang over varme og elkraft.

2.3

For at levere energi, som er teknisk anvendelig til navnlig elproduktion, kræves dog som regel geotermiske reservoirer, der er beliggende tilstrækkelig dybt, dvs. flere kilometer, under jordoverfladen, hvilket igen forudsætter kostbare dybdeboringer.

2.3.1

Dog stiger også omkostningerne ved anlæg og drift af sådanne anlæg mærkbart, jo dybere de befinder sig. Derefter må der, alt efter det påtænkte anvendelsesformål, foretages en afvejning mellem boredybde, virkningsgrad og varmeudbytte.

2.4

Derfor blev der i den indledende fase primært søgt efter brugbare varmereservoirer i geologiske områder med geotermiske anomalier.

2.4.1

Udprægede geotermiske anomalier (s.k. højentalpiske reservoirer (7)) findes navnlig i områder med stor vulkansk aktivitet (Island, Italien, Grækenland, Tyrkiet). Varme kilder med udspring i højentalpiske reservoirer blev allerede i oldtiden anvendt til helbredende bade og blev for første gang brugt til elproduktion for ca. hundrede år siden (Larderello, Italien, 1904).

2.4.2

Modsætningsvis finder man mindre geotermiske anomalier (s.k. laventalpiske reservoirer), hvor temperaturen kun stiger lidt kraftigere end normalt med tiltagende dybde, i tektonisk aktive områder (Rhingraven, Tyrrenske Hav, Ægæerhavet osv.) og mere generelt i de vandførende sedimenter (det pannonske bækken i Ungarn og Rumænien, det nordtysk-polske bækken).

2.5

Da områderne med geotermiske anomalier er begrænsede, har man dog siden midten af 1980'erne i stigende grad forsøgt også at opsamle den varme, som er oplagret i »normale« geologiske formationer, for bedre at kunne dække det voksende behov for energi og afpasse udbuddet af varme og el bedre til den lokale efterspørgsel.

2.5.1

Man begyndte således i 1990'erne at udvinde energi fra reservoirer i områder uden geotermiske anomalier, fortrinsvis i de tysktalende lande. Først i de sidste fire år har der fundet elproduktion sted i Altheim og Bad Blumau (Østrig) og Neustadt-Glewe (Tyskland).

2.5.2

Da denne udvinding finder sted i en dybde af mindst 2,5 km, men helst 4-5 kilometer eller mere, er det nødvendigt at foretage dybdeboringer.

2.6

Disse jordvarmeteknologier frembyder følgende fordele:

2.7

Der er imidlertid også en række ulemper:

3.1

Grundlæggende findes der tre forskellige teknologier — med varianter — til opsamling og udnyttelse af dybdegeotermisk energi; normalt kræver disse mindst to boringer (en dublet): (8)

Desuden udvikles overfladeteknologier, (9) som kan bruges til at forbedre varmeudvekslingen og –effektiviteten.

3.2

I EU andrager den geotermiske kapacitet til elproduktion, som primært befinder sig i Italien og hovedsagelig udnytter geotermiske anomalier, pt. ca. 1 GWel, dvs. godt 2 % af den samlede elproduktionskapacitet i EU. Den geotermiske kapacitet til direkte opvarmning andrager pt. ca. 4 GWth, men påregnes at vokse til 8 GWth eller mere i 2010.

3.3

Ingen af disse to former for udnyttelse af geotermisk energi har altså til dato kunnet yde et mærkbart bidrag til EU's energiforsyning, og selv deres bidrag til udnyttelsen af fornyelige energikilder er ubetydeligt.

3.4

Takket være støtte fra såvel medlemsstaterne som EU er der imidlertid i de seneste år sket en betydelig stigning i brugen af geotermisk energi. Så længe der er tale om varmeydelser på mellem et par og nogle snese MWth, yder den geotermiske energi dermed også et bidrag til den decentrale energiforsyning.

3.5

Dette er efter udvalgets mening en positiv udvikling, som bør fremhjælpes yderligere. Også her er der imidlertid for det meste tale om forsøgsanlæg, hvor forskellige metoder skal efterprøves og videreudvikles.

3.6

Uden for områder med geotermiske anomalier er det for øjeblikket dobbelt så dyrt at producere 1 kWhel ved hjælp af jordvarme som ved hjælp af vindenergi, mens prisen sammenlignet med solvarme er den halve. Selv denne beregning forudsætter dog, at der produceres varme og el samtidig.

3.6.1

Imidlertid kan (se ovenfor) udbudet af geotermisk energi i vid udstrækning afpasses efter efterspørgselen, hvilket vil blive af stadig større betydning, efterhånden som fornyelig energi overtager en større andel af energimarkedet. Udnyttelsen af det svingende output fra vind- og solenergi vil nemlig i stigende grad forudsætte regulering og pufferteknologier, og formentlig bliver det nødvendigt at benytte energikrævende og kostbare oplagringsmedier som f.eks. brint.

4.1

Såfremt udnyttelsen af geotermisk energi ikke forbliver begrænset til områder med geotermiske anomalier (jf. også punkt 2.4 og 2.5), kan den potentielt yde et væsentligt bidrag til en miljøvenlig og bæredygtig energiforsyning (jf. også punkt 4.13).

4.2

For at udnytte og udvikle dette potentiale med henblik på en rentabel elproduktion er det nødvendigt at foretage boringer ned til mindst 4-5 kilometers dybde, så man når ned i klippelag, hvor temperaturen har de ca. 150 °C, som er mindstekravet. Desuden skal klippelag i denne dybde behandles (stimuleres) på en sådan måde, at en tilstrækkelig mængde vand kan cirkulere og en tilstrækkelig varmeudveksling finde sted mellem det varme klippelag og den vand, som er naturligt til stede eller pumpes igennem.

4.2.1

Derimod er (jf. også punkt 2.2.1.1) boredybder på f.eks. 2-3 km tilstrækkelige, hvis der kun er tale om varmeudnyttelse (opvarmningsformål).

4.3

De nødvendige teknologiske løsninger er allerede under udvikling og afprøvning flere steder i Europa (f.eks. Soultz sous Forêts, Gross Schönebeck) med varierende geologiske formationer. Fremtidsudsigterne er mest favorable for geotermiske teknologier, som er mindre afhængige af lokale forhold og derfor mere eksportegnede, men dette kræver en betydelig F&U-indsats.

4.4

På den ene side er det nødvendigt at videreudvikle forskellige teknologier, som allerede eksisterer i rudimentær form, så de bliver økonomisk rentable, samtidig med at det efterprøves, om de opfylder de nævnte forudsætninger for bæredygtig udnyttelse af geotermisk energi.

4.4.1

I den forbindelse er det især vigtigt at afklare, om et sådant stimuleret reservoir i praksis opfylde de hydrauliske og termodynamiske betingelser for tilstrækkelig bæredygtighed.

4.5

På den anden må også de enkelte stadier i processen gradvis forbedres og gøres mere effektive, således at omkostningerne ved denne form for energiudnyttelse bringes ned på et konkurrencedygtigt niveau (se nedenfor). Dette kræver dels en passende F&U-indsats (se pkt. 1.6), dels at man forbereder markedsføringen, således at de produktionsrelaterede omkostninger kan nedbringes.

4.6

At gøre den geotermiske energi konkurrencedygtig betyder på mellemlang sigt, at den rent omkostningsmæssigt skal kunne klare sig i konkurrencen med vindenergi. Dette er efter al sandsynlighed realistisk, idet ulemperne ved vindenergi træder stadig tydeligere frem: de store udsving i outputtet resulterer i betydelige ekstraomkostninger og emissioner fra andre kilder, vindmølleparker er ikke altid en pryd for øjet, støjen kan genere de omkringboende, og der er et voksende behov for reparationer og vedligeholdelse. Også den omkostningsmæssige belastning af forbrugerne og det offentlige må indgå i den samlede vurdering.

4.7

Da prisen på råolie og naturgas sandsynligvis vil blive ved med at stige og reserverne muligvis begynde at slippe op, bliver på lang sigt også spørgsmålet om den geotermiske energis generelle konkurrencedygtighed aktuelt. Spørgsmålet er her, hvornår — om nogensinde — geotermisk energi, under hensyntagen til de eksterne omkostninger ved alle energikonverteringsteknikker, vil blive langsigtet konkurrencedygtig uden nogen form for subsidier eller konkurrenceforvridende præferencebehandling.

4.8

Indtil da er følgende tiltag påkrævede (10):

4.9

Udvalget konstaterer med tilfredshed, at der allerede er opnået væsentlig fremskridt på dette område. Det bifalder helhjertet Kommissionens eksisterende og påtænkte F&U-projekter samt dens planer om atter at foretage en væsentlig optrapning af sine aktiviteter på dette område som led i sit næste F&U-rammeprogram. Udvalget bifalder ligeledes de tilsvarende F&U-programmer i medlemsstaterne samt disses bestræbelser for via fremmetiltag at lette og stimulere den kommercielle markedsføring af geotermisk energi på forsøgsbasis.

4.10

I denne forbindelse skal udvalget gentage sin tidligere henstilling om, at de muligheder, som er knyttet til Det Europæiske Forskningsrum, udnyttes via en omfattende, gennemsigtig og koordineret energiforskningsstrategi, som får støtte fra alle de involverede aktører, og som bør gøres til et centralt element i det 7. F&U-rammeprogram og Euratom-programmet.

4.11

Denne strategi bør sætte passende fokus på de F&U-tiltag, som er nødvendige for at udvikle geotermisk energi, indtil det bliver muligt at foretage en mere præcis vurdering og evaluering af den langsigtede omkostningsudvikling og denne teknologis realistisk opnåelige potentiale på et energimarked i forandring.

4.12

Udvalget anbefaler ligeledes, at alle F&U-programmer vedrørende geotermisk energi, herunder også dem der indtil nu kun er blevet fremhjulpet på nationalt plan, så vidt muligt integreres i et europæisk energiforskningsprogram på grundlag af den åbne koordinationsmetode. Dette ville også fremme det europæiske samarbejde på området.

4.13

I den forbindelse ser udvalget gunstige muligheder i de nye medlemsstaters deltagelse i EU-rammeprogrammet. Som led i den forestående fornyelse af disse landes eksisterende energisystemer bør der også her etableres demonstrations- og forsøgsanlæg.

4.14

Ydermere anbefaler udvalget, at Kommissionen i tilstrækkelig grad harmoniserer medlemsstaternes virkningsfulde tiltag til fremme af kommerciel markedsføring (som f.eks. den tyske lov om levering af elektricitet produceret af fornyelige energikilder til det nationale net) på EU-plan, således at der indledningsvis i det mindste på det geotermiske område sikres en fair konkurrence i EU mellem sammenlignelige teknologier.

4.15

Da geotermisk energi er specielt velegnet til kombineret varme- og elproduktion, anbefaler udvalget ligeledes, at Kommissionen også prioriterer varmenet og varmeudnyttelse af denne art.

5.1

Geotermisk energiproduktion er et samlebegreb for de teknologier, som gør det muligt at aflede og udnytte de varmestrømme, som løber mellem jordens glødende indre og jordoverfladen.

5.2

Denne energi bruges primært til opvarmningsformål, men kan også anvendes til elproduktion eller til en kombination af disse to formål.

5.3

Geotermisk energi udnyttes allerede i områder med geotermiske anomalier, men tegner sig stadig kun for en ubetydelig del af den samlede energiforsyning.

5.4

Ved hjælp af teknologier, som gør det muligt at aflede varme fra områder uden geotermiske anomalier, kan geotermisk energi potentielt yde et væsentligt bidrag til den bæredygtige energiforsyning, og navnlig til at dække grundbelastningen. Dette kræver imidlertid boringer i ca. 4-5 kilometers dybde og derudover »stimulering«.

5.5

Dog frembyder også den »overfladenære« udnyttelse af geotermisk energi med jordvarmepumper til rumopvarmning og –klimatisering et løfterigt udviklingspotentiale

5.6

I og med, at den potentielt kan bidrage til dækning af grundbelastningen, adskiller geotermisk energi sig fra energikilder med svingende output (f.eks. vind- og solenergi), som i stigende grad bliver afhængige af energiregulerings-, puffer- og oplagringsteknologer, lige som de møder modstand fra befolkningen, fordi de er pladskrævende og ikke altid klæder landskabet.

5.7

Udvalget gentager sin henstilling om, at de muligheder, som er knyttet til Det Europæiske Forskningsrum, udnyttes via en omfattende energiforskningsstrategi.

5.8

Denne strategi bør omfatte de F&U-tiltag, som er nødvendige for at udvikle geotermisk energi, idet eksisterende programmer på områder videreføres og udbygges i det nødvendige omfang.

5.9

Udvalget anbefaler, at alle F&U-programmer vedrørende geotermisk energi, som indtil nu kun er blevet fremhjulpet på nationalt plan, så vidt muligt integreres i et europæisk energiforskningsprogram og de hertil hørende foranstaltninger på grundlag af den åbne koordinationsmetode.

5.10

Udvalget slår i en startfase til lyd for degressivt anlagte fremmetiltag og lovgivning i alle medlemsstater (i tråd med f.eks. den tyske lov om levering af elektricitet produceret af fornyelige energikilder til det nationale net) om kommerciel markedsføring og private investeringer, som kan gøre det mere attraktivt at producere og sælge den midlertidigt subventionerede energi, og således at man på denne måde også kan bidrage til at udforske, forbedre og evaluere denne energiforms økonomiske potentiale.

5.11

Udvalget anbefaler, at sådanne fremmetiltag harmoniseres i det fornødne omfang på EU-plan, således at der sikres en fair konkurrence i EU, når det gælder geotermiske teknologier.