Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2006/036/49

Sag C-436/05: Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved afgørelse afsagt den 29. november 2005 af Hof van Beroep te Antwerpen i sagen Lucien De Graaf og Gudula Daniels mod Belgische Staat

EUT C 36 af 11.2.2006, p. 24–24 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

11.2.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 36/24


Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved afgørelse afsagt den 29. november 2005 af Hof van Beroep te Antwerpen i sagen Lucien De Graaf og Gudula Daniels mod Belgische Staat

(Sag C-436/05)

(2006/C 36/49)

Processprog: nederlandsk

Ved afgørelse afsagt den 29. november 2005, indgået til Domstolens Justitskontor den 5. december 2005, har Hof van Beroep te Antwerpen i sagen Lucien De Graaf mod Belgische Staat forelagt De Europæiske Fællesskabers Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:

1)

Finder forordning nr. 1408/71 (1) anvendelse på en af den nationale lovgiver pålagt krisetillægsafgift, som sigter mod alternativ finansiering af social sikring?

2)

Er det efter artikel 39 EF tilladt at pålægge en fysisk person, der bor i Belgien, men (næsten) udelukkende har erhvervsmæssig beskæftigelse i en anden medlemsstat, en krisetillægsafgift til finansiering af social sikring, når den pågældende ikke er bidragspligtig med hensyn til social sikring i Belgien, men i beskæftigelsesstaten, hvorimod alle andre, der er bosiddende i bopælsstaten, og som pålægges krisetillægsafgiften, er bidragspligtige med hensyn til social sikring i Belgien?

3)

Er det efter artikel 39 EF tilladt, at en medlemsstat beskatter personer, der har bopæl i grænseområdet, og som arbejder i en anden medlemsstat, væsentligt hårdere end andre personer, der ikke har bopæl i grænseområdet, men ligeledes arbejder i en anden medlemsstat?

4)

Kan personer, der har bopæl i en medlemsstat, og som næsten udelukkende har erhvervsmæssig beskæftigelse i en anden medlemsstat (A), påberåbe sig princippet om mestbegunstigelsesbehandling, når medlemsstaten har fastsat en skattemæssigt gunstigere behandling af andre personer, som også næsten udelukkende har erhvervsmæssig beskæftigelse i en tredje medlemsstat (B)?

5)

Er artikel 39 EF eller en anden bestemmelse til hinder for, at bopælsstaten nægter skattefradrag for sygeforsikringsbidrag, der betales af en person, som næsten udelukkende har erhvervsmæssig beskæftigelse i en anden medlemsstat, når et sådant skattefradrag indrømmes såvel bosiddende i bopælsstaten som bosiddende i beskæftigelsesstaten, der ikke gør brug af retten til fri bevægelighed for arbejdstagere?

6)

Er artikel 39 EF eller en anden bestemmelse til hinder for, at en bopælsstat bl.a. gør skattefradrag for sygeforsikringsbidrag betinget af, at sygeforsikringen er tegnet hos et af bopælsstaten godkendt gensidigt forsikringsselskab, selv om personer i bopælsstaten, som gør brug af retten til fri bevægelighed for arbejdstagere, ifølge bopælsstatens regler ikke kan tegne en supplerende sygeforsikring hos et sådant gensidigt forsikringsselskab?


(1)  Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14.6.1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, EFT L 149 s. 2.


Top
  翻译: