Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2006/048/16

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 24. november 2005 i sag C-331/04, ATI EAC Srl og Viaggi di Maio Snc m.fl. mod ACTV Venezia Spa m.fl. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Consiglio di Stato) ( Offentlige tjenesteydelsesaftaler — direktiv 92/50/EØF og 93/38/EØF — kriterier for tildeling — økonomisk mest fordelagtigt bud — overholdelse af de kriterier for tildeling, der er fastsat i udbudsbetingelserne eller i udbudsbekendtgørelsen — fastsættelse af underkriterier for et af kriterierne for tildeling i udbudsbetingelserne eller i udbudsbekendtgørelsen — en afgørelse, som indeholder en afvejning — princippet om ligebehandling af deltagerne og om gennemsigtighed )

EUT C 48 af 25.2.2006, p. 8–9 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

25.2.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 48/8


DOMSTOLENS DOM

(Anden Afdeling)

af 24. november 2005

i sag C-331/04, ATI EAC Srl og Viaggi di Maio Snc m.fl. mod ACTV Venezia Spa m.fl. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Consiglio di Stato) (1)

(»Offentlige tjenesteydelsesaftaler - direktiv 92/50/EØF og 93/38/EØF - kriterier for tildeling - økonomisk mest fordelagtigt bud - overholdelse af de kriterier for tildeling, der er fastsat i udbudsbetingelserne eller i udbudsbekendtgørelsen - fastsættelse af underkriterier for et af kriterierne for tildeling i udbudsbetingelserne eller i udbudsbekendtgørelsen - en afgørelse, som indeholder en afvejning - princippet om ligebehandling af deltagerne og om gennemsigtighed«)

(2006/C 48/16)

Processprog: italiensk

I sag C-331/04, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Consiglio di Stato (Italien) ved afgørelse af 6. april 2004, indgået til Domstolen den 29. juli 2004, i sagen ATI EAC Srl e Viaggi di Maio Snc, EAC Srl, Viaggi di Maio Snc mod ACTV Venezia SpA, Provincia di Venezia, Comune di Venezia, procesdeltagere: ATI La Linea SpA-CSSA, har Domstolen (Anden Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, C.W.A. Timmermans, og dommerne C. Gulmann (refererende dommer), R. Schintgen, G. Arestis og J. Klučka; generaladvokat: D. Ruiz-Jarabo Colomer; justitssekretær: ekspeditionssekretær M. Ferreira, den 24. november 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Artikel 36 i Rådets direktiv 92/50/EØF af 18. juni 1992 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler og artikel 34 i Rådets direktiv 93/38/EØF af 14. juni 1993 om samordning af fremgangsmåderne ved tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation skal fortolkes således, at fællesskabsretten ikke er til hinder for, at et bedømmelsesudvalg giver underkriterierne til et på forhånd fastlagt kriterium for tildeling hver en bestemt vægt derved, at de points, der i forbindelse med udarbejdelsen af udbudsbetingelserne eller udbudsbekendtgørelsen blev afsat til dette kriterium af den ordregivende myndighed, fordeles mellem de enkelte underkriterier, under forudsætning af, at en sådan beslutning

ikke ændrer kriterierne for tildelingen af kontrakten, således som disse er fastlagt i udbudsbetingelserne eller i udbudsbekendtgørelsen

ikke indeholder forhold, som, hvis de havde været kendt på tidspunktet for forberedelsen af buddene, kunne have haft indflydelse på denne forberedelse

ikke blev vedtaget under hensyntagen til forhold, som kan virke diskriminerende over for en af de bydende.


(1)  EUT C 239 af 25.9.2004.


Top
  翻译: