Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2006/048/23

Sag C-415/05 P: Appel iværksat den 23. november 2005 af Ahmed Yusuf og Al Barakaat International Foundation, til prøvelse af dom afsagt den 21. september 2005 af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans (Anden Udvidede Afdeling), i sag T-306/01: Ahmed Yusuf og Al Barakaat International Foundation mod Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

EUT C 48 af 25.2.2006, p. 11–12 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

25.2.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 48/11


Appel iværksat den 23. november 2005 af Ahmed Yusuf og Al Barakaat International Foundation, til prøvelse af dom afsagt den 21. september 2005 af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans (Anden Udvidede Afdeling), i sag T-306/01: Ahmed Yusuf og Al Barakaat International Foundation mod Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag C-415/05 P)

(2006/C 48/23)

Processprog: svensk

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 23. november 2005 iværksat appel af Ahmed Yusuf og Al Barakaat International Foundation, Spånga (Sverige), ved advokaterne Leif Silbersky og Thomas Olsson, til prøvelse af dom afsagt den 21. september 2005 af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans (Anden Udvidede Afdeling), i sag T-306/01: Ahmed Yusuf og Al Barakaat International Foundation, mod Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

Appellanterne har nedlagt følgende påstande:

1.

Den af Retten i Første Instans afsagte dom af 21. september 2005 i sag T-306/01 ophæves.

2.

Det fastslås, at Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 er ugyldig.

3.

Det pålægges Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber at betale sagsomkostningerne i forbindelse med sagen for Retten i Første Instans og appelsagen for Domstolen.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Appellanterne gør gældende, at Retten i Første Instans fejlagtigt har fundet, at Rådet var beføjet til at vedtage forordning (EF) nr. 881/2002 på grundlag af artikel 60 EF og artikel 301 EF samt artikel 308 EF. De påberåber sig endvidere følgende:

Retten i Første Instans har fejlagtigt fundet, at forordning (EF) nr. 881/2002 opfylder kravet om almengyldighed i henhold til artikel 249 EF.

Retten i Første Instans har fejlagtigt begrænset prøvelsen af spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgernes grundlæggende rettigheder er blevet tilsidesat af forordning (EF) nr. 881/2002, til udelukkende at angå spørgsmålet om, hvorvidt Sikkerhedsrådets resolution er forenelig med de overordnede folkeretlige regler, som indgår i jus cogens. Retten i Første Instans har ikke efterprøvet, om forordningen er gyldig i henhold til fællesskabsretten, eller hvorvidt implementeringen af Sikkerhedsrådets resolution er sket i overensstemmelse med fællesskabsretten og national lovgivning.

Retten i Første Instans har fejlagtigt fundet, at hverken sagsøgernes ret til forsvar eller deres ret til en effektiv domstolsprøvelse er blevet tilsidesat af forordning (EF) nr. 881/2002.


Top
  翻译: