Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2006/048/33

Sag C-452/05: Sag anlagt den 19. december 2005 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Storhertugdømmet Luxembourg

EUT C 48 af 25.2.2006, p. 17–17 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

25.2.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 48/17


Sag anlagt den 19. december 2005 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Storhertugdømmet Luxembourg

(Sag C-452/05)

(2006/C 48/33)

Processprog: fransk

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 19. december 2005 anlagt sag mod Storhertugdømmet Luxembourg af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved S. Pardo Quintillán og F. Simonetti, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg.

Kommissionen har nedlagt følgende påstande:

1.

Det fastslås, at Storhertugdømmet Luxembourg har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 91/271/EØF (1) af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand, idet det ikke er i stand til at sikre, at den procentvise nedbringelse af forurenende stoffer i den samlede mængde spildevand, der udledes til rensningsanlæg, er mindst 75 % for total fosfor og mindst 75 % for total kvælstof, og derfor ikke har gennemført artikel 5, stk. 4, korrekt.

2.

Storhertugdømmet Luxembourg tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

I 1999 oplyste Luxembourg, at det i stedet for at kræve, at alle rensningsanlæg på dets område iværksatte en mere vidtgående rensning, havde valgt at henholde sig til artikel 5, stk. 4, hvilket svarer til at foretage en helhedsvurdering af niveauet for nedbringelse af kvælstof og fosfor for alle luxembourgske byområder.

Imidlertid viser de seneste oplysninger om den procentvise nedbringelse af forurenende stoffer i den samlede mængde spildevand, der udledes til rensningsanlæg i Luxembourg, at betingelserne for at anvende artikel 5, stk. 4, ikke var opfyldt.

På denne baggrund er det Kommissionens opfattelse, at de luxembourgske myndigheder ikke har godtgjort, at den procentvise nedbringelse af fosfor og kvælstof i den samlede mængde spildevand er mindst 75 % for begge parametre, hvorfor betingelserne for at anvende artikel 5, stk. 4, ikke er blevet overholdt.


(1)  EFT L 135, s. 40.


Top
  翻译: