Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62008CN0286

Sag C-286/08: Sag anlagt den 30. juni 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Hellenske Republik

EUT C 223 af 30.8.2008, p. 33–33 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

30.8.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 223/33


Sag anlagt den 30. juni 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Hellenske Republik

(Sag C-286/08)

(2008/C 223/51)

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved M. Patakia og J.-B. Lainelot)

Sagsøgt: Den Hellenske Republik

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 1, stk. 2, og artikel 6 i direktiv 91/689/EØF (1) om farligt affald, sammenholdt med artikel 5, stk. 1 og 2, og artikel 7, stk. 1, i direktiv 2006/12/EF (2) (tidligere direktiv 75/442/EØF om affald, som ændret ved direktiv 91/156/EØF), idet den ikke inden for en rimelig frist har udarbejdet en plan for håndtering af farligt affald i overensstemmelse med kravene i fællesskabslovgivningen og ikke har oprettet et integreret og tilstrækkeligt net af bortskaffelsesfaciliteter for farligt affald, som tillader bortskaffelse heraf under anvendelse af de mest hensigtsmæssige metoder til sikring af et højt beskyttelsesniveau for miljøet og folkesundheden.

Det fastslås, at Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 1, stk. 2, i direktiv 91/689/EØF om farligt affald, sammenholdt med artikel 4 og 8 i direktiv 2006/12/EF (tidligere direktiv 75/442/EØF om affald, som ændret ved direktiv 91/156/EØF), og i henhold til artikel 3, stk. 1, artikel 6-9, 13 og 14 i direktiv 1999/31/EF (3) om deponering af affald, idet den ikke for så vidt angår håndtering af farligt affald har truffet alle de nødvendige foranstaltninger for at sikre overholdelse af artikel 4 og 8 i direktiv 2006/12/EF (tidligere direktiv 75/442/EØF om affald, som ændret ved direktiv 91/156/EØF) samt artikel 3, stk. 1, artikel 6-9, 13 og 14 i direktiv 1999/31/EF om deponering af affald.

Den Hellenske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Kommissionen undersøgte de lovgivningsmæssige foranstaltninger vedrørende håndtering af farligt affald, som Den Hellenske Republik havde meddelt, herunder bl.a. den nationale plan for håndtering, og fastslog, at disse ikke opfylder kravene i fællesskabslovgivningen vedrørende håndtering af farligt affald.

Den nationale plan for håndtering er mangelfuld, idet den alene indeholder retningslinjer, som kræver yderligere præcisering og ikke opfylder kravet om »tilstrækkelig præcision«, hvilket er i strid med artikel 1, stk. 2, og artikel 6, stk. 1, i direktiv 91/689/EØF sammenholdt med artikel 7, stk. 1, i direktiv 2006/12/EF (tidligere direktiv 75/442/EØF).

Den nationale plan for håndtering fastsætter heller ikke et integreret og tilstrækkeligt net af bortskaffelsesfaciliteter, idet der ikke er den tilstrækkelige infrastruktur, ikke foreligger vurderinger af den krævede forarbejdningskapacitet og er mangelfuld med hensyn til oprettelsen og den geografiske lokalisering af egnede områder, hvilket er i strid med artikel 1, stk. 2, i direktiv 91/689/EØF sammenholdt med artikel 5 i direktiv 2006/12/EF (tidligere direktiv 75/442/EØF).

Endvidere er det konstateret, at den sædvanlige praksis med hensyn til bortskaffelse af farligt affald i Grækenland er »midlertidig oplagring«, som imidlertid er blevet permanent på grund af forlængelsen af de pågældende tilladelser og mangel på egnede deponeringssteder. Dette indebærer, at der ikke er blevet truffet egnede foranstaltninger til at sikre endelig bortskaffelse af farligt affald, således at menneskers sundhed ikke bringes i fare, og miljøet ikke skades, hvilket er i strid med artikel 1, stk. 2, i direktiv 91/689/EØF, sammenholdt med artikel 4 og 8 i direktiv 2006/12/EF (tidligere direktiv 75/442/EØF), og artikel 3, stk. 1, artikel 6-9, 13 og 14 i direktiv 1999/31/EF om deponering af affald.


(1)  EFT L 377 af 31.12.1991, s. 20.

(2)  EUT L 114 af 27.4.2006, s. 9.

(3)  EFT L 182 af 16.7.1999, s. 1.


Top
  翻译: