This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62008TN0447
Case T-447/08: Action brought on 29 September 2008 — FIFA v OHIM — Ferrero (WORLD CUP GERMANY)
Sag T-447/08: Sag anlagt den 29. september 2008 — FIFA mod KHIM — Ferrero (WORLD CUP GERMANY)
Sag T-447/08: Sag anlagt den 29. september 2008 — FIFA mod KHIM — Ferrero (WORLD CUP GERMANY)
EUT C 313 af 6.12.2008, p. 51–51
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
6.12.2008 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 313/51 |
Sag anlagt den 29. september 2008 — FIFA mod KHIM — Ferrero (WORLD CUP GERMANY)
(Sag T-447/08)
(2008/C 313/91)
Stævningen er affattet på engelsk
Parter
Sagsøger: Fédération Internationale de Football Association (FIFA) (Zürich, Schweiz) (ved D. Alexander Q.C. og barrister A. Barav samt lawyers R. Buchel og C. Rassmann)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Ferrero OHG mbH (Stadtallendorf, Tyskland)
Sagsøgerens påstande
— |
Afgørelse truffet den 30. juni 2008 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1469/2005-1) annulleres delvist eller fuldstændigt |
— |
Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt: Ordmærket »WORLD CUP GERMANY« for varer og tjenesteydelser i klasse 1, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 14, 15, 16, 18, 20, 21, 24, 25, 26, 27, 28, 29, 30, 31, 32, 33, 34, 35, 36, 37, 38, 39, 40, 41 og 42 — EF-varemærkeregistrering nr. 2 152 635
Indehaver af EF-varemærket: Sagsøgeren
Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: Den anden part i sagen for appelkammeret
Annullationsafdelingens afgørelse: Afslag på begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt
Appelkammerets afgørelse: Annullationsafdelingens afgørelse annulleres
Søgsmålsgrunde: i) Tilsidesættelse af artikel 73 og artikel 74, stk. 1, i Rådets forordning nr. 40/94 for så vidt som appelkammeret i det store og hele har baseret sin afgørelse på artikel 7, stk. 1, litra c), i Rådets forordning nr. 40/94, selv om denne bestemmelse ikke er påberåbt af den anden part i sagen for appelkammeret, og Annullationsafdelingen heller ikke har støttet sin afgørelse på den. ii) Subsidiært tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra c), i Rådets forordning nr. 40/94, da appelkammeret har undladt at foretage en helhedsbedømmelse af det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt, ud fra gennemsnitsforbrugerens synspunkt og at anvende de relevante bestemmelser med henblik på vurderingen af beskrivende karakter i forhold til de varer og/eller tjenesteydelser, der er ansøgt om varemærkeregistrering for. iii) Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 40/94, idet appelkammeret fejlagtigt har vurderet, at det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt, mangler fornødent særpræg.