3.2.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 27/144

1.1

Sortehavssynergien tjener til at sætte regionen i det politiske søgelys og udnytte de nye muligheder, som Rumæniens og Bulgariens medlemskab af EU frembyder. Sortehavssynergien fokuserer på fem spørgsmål: god regeringsførelse, transport, energi, miljø og kampen mod grænseoverskridende kriminalitet.

1.2

Sortehavssynergien bør også bidrage til at fremme den europæiske sociale model og, princippet om en social og civil dialog. Endvidere bør den bidrage til fattigdomsbekæmpelsen i Sortehavsområdet i samarbejde med relevante internationale organisationer.

1.3

EØSU opfordrer regeringerne samt de regionale og internationale organisationer i Sortehavsområdet til at engagere civilsamfundet i den regionale dialog og det regionale samarbejde og til at tilføre et nyt perspektiv på vigtige spørgsmål så som opretholdelse af politisk stabilitet, demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, fremme af økonomiske reformer, udvikling og handel, samarbejde inden for transport, energi og miljø samt kontakter mellem forskellige befolkninger.

1.4

Efter EØSU's opfattelse findes der betydelige muligheder og udfordringer i Sortehavsområdet, som kræver en samordnet indsats på regionalt plan også med deltagelse af civilsamfundet frem for alt på centrale områder som energi, transport, miljø, bevægelsesfrihed og sikkerhed.

1.5

EØSU ser med tilfredshed på de forskellige private og offentlige initiativer, som søger at støtte civilsamfundets og de sociale organisationers aktive deltagelse i regionens udformning i fremtiden. EØSU støtter især inddragelsen af de eksisterende samarbejdsnetværk for civilsamfundet og sociale organisationer i Sortehavsforummet for partnerskab og dialog (BS Forum) og Organisationen for Økonomisk Samarbejde i Sortehavsområdet (BSEC).

1.6

EØSU arbejder for, at der skal oprettes økonomiske og sociale råd og trepartsudvalg i alle lande i Sortehavsområdet og for, at de skal få større indflydelse samt for udviklingen af et regionalt samarbejde mellem trepartstrukturer i regionen. I lande uden økonomiske og sociale råd bør arbejdsmarkedets parter tilskyndes til at deltage i høringsprocessen og i skabelsen af nationale økonomiske og sociale råd.

1.7

EØSU opfordrer til gennemførelse af omfattende research i civilsamfundets og arbejdsmarkedsparternes situation i Sortehavsområdet.

1.8

EØSU og ILO vil afholde en fælles konference i november 2008 om civilsamfundsorganisationernes rolle i landene i Sortehavsområdet om emnet »Skabelse af regionale netværk og fremme af en social dialog«. Regionale aktører vil deltage i konferencen, som bliver en opfølgning på den sonderende udtalelse.

2.1

Det er med glæde, at udvalget efterkommer anmodningen fra kommissæren for eksterne forbindelser og den europæiske naboskabspolitik, Benita Ferrero-Waldner, om udarbejdelse af en sonderende udtalelse om Sortehavssynergien. Kommissionen er navnlig interesseret i en vurdering af, hvorledes civilsamfundsorganisationerne i højere grad kan inddrages i gennemførelsen af meddelelsen fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om »Sortehavssynergien — nyt initiativ til regionalt samarbejde« (KOM(2007) 160 endelig).

2.2

EØSU glæder sig over det første fælles møde mellem udenrigsministrene fra de 27 EU-medlemsstater og deres kolleger fra Sortehavsområdet den 14. februar 2008 i Kiev. EØSU's deltagelse i dette møde i egenskab af observatør er et vigtigt skridt i gennemførelsen af en regional samarbejdsstrategi i Sortehavsområdet.

2.3.1

Sortehavsområdet (1) er et geografisk område med mange naturressourcer og en strategisk beliggenhed, hvor Europa, Centralasien og Mellemøsten mødes. Velstanden, stabiliteten og sikkerheden i EU's nabolande ved Sortehavet (2) er mere end nogensinde af umiddelbar betydning for EU. Sortehavsområdet er et marked med et stort udviklingspotentiale på nær ved 200 mio. indbyggere, et vigtigt centrum for energi- og transportstrømme, et område, hvor forskellige kulturer mødes, men også et område med uløste konflikter.

2.3.2

Tre EU-politikker er relevante i denne sammenhæng, nemlig førtiltrædelsesprocessen for Tyrkiets vedkommende, den europæiske naboskabspolitik med fem østlige ENP-partnere (Ukraine, Republikken Moldova, Georgien, Armenien og Aserbajdsjan), der også er aktive i Sortehavssamarbejdet og i det strategiske partnerskab med Den Russiske Føderation baseret på fire fælles områder.

2.3.3

EØSU bakker op bag Kommissionens bidrag til en række sektorinitiativer af regional betydning: menneskerettigheder og individuelle frihedsrettigheder; retsstatsprincippet, samarbejde om retfærdighed, frihed og sikkerhed; handel og økonomisk integration og tilpasning af lovgivningen; transport, havpolitik og energi; miljø; informationssamfundet; beskæftigelse, socialpolitik og lige muligheder; menneskelig kapital og uddannelse samt folkesundhed.

2.3.4

Efter EØSU's opfattelse rummer Sortehavsområdet store muligheder og udfordringer, der kræver en koordineret indsats på regionalt plan, især inden for vigtige sektorer såsom energi, transport, miljø, bevægelsesfrihed og sikkerhed.

2.3.5

EØSU mener, at forekomsten af forskellige modeller, tilgange og politikker understreger, i hvilket omfang samarbejdet med hensyn til udvikling og styring af synergier kan fastlægges i Sortehavsområdet. En oversigt over de eksisterende regionale organisationer, samarbejdsinitiativer, programmer og centre for politisk analyse er vedføjet som bilag.

2.4.1

EU har i de seneste 15 år gjort en stor indsats for at styrke demokratiske bestræbelser, støtte økonomiske reformer og social udvikling, sikre stabilitet og opretholde et regionalt samarbejde i Sortehavsområdet.

2.4.2

EØSU foreslår, at et større EU-engagement supplerer den bilaterale indsats, styrker det regionale samarbejde, skaber større sammenhæng og politiske retningslinjer og retter de politiske beslutningstageres opmærksomhed mod det regionale niveau, som vil fremme stabilitet, velstand og samarbejde i regionen, der deles med alle de nye kommende naboer.

2.4.3

EØSU mener, at den regionale tilgang i Sortehavsområdet hverken bør sigte mod at tilvejebringe et alternativ til EU-medlemskab eller at fastlægge EU's endelige grænser.

3.1

Den historiske, politiske og socioøkonomiske baggrund i de 10 lande i Sortehavsområdet og følgelig også civilsamfundenes betingelser varierer betydeligt. I sovjetperioden reducerede det regerende partiregime de »sociale aktører« eller det »faglige samarbejde« til simple »drivremme«. Dette kan betragtes som et fælles regionalt mønster for Sortehavsområdet med undtagelse af Tyrkiet og Grækenland. Alle de central- og østeuropæiske lande har siden begyndelsen af 1990'erne undergået en hurtig politisk og økonomisk omstillingsproces med store konsekvenser for civilsamfundene.

3.2

EØSU går ind for at styrke samarbejdet mellem EU og landene i Sortehavsområdet baseret på en kollektiv forståelse af fælles værdier, grundlæggende frihedsrettigheder, viljen til sikre et åbent samfund og en dialog byggende på civilsamfundspartnernes uafhængighed.

3.3

EØSU mener, at der er følgende hovedgrunde til den langsomme udbygning af civilsamfundsorganisationerne i Sortehavsområdet: et svagt retssystem og dettes afhængighed af det offentlige, idet retssystemet i de fleste tilfælde beskytter myndighedernes interesser over for borgerne; en manglende balance i fordelingen af beføjelser og ansvar mellem centrale og lokale myndigheder; hårde sanktioner og en stram skattemæssig behandling fra det offentliges side; manipulering af offentligt ansatte gennem korruption og bestikkelse; omdannelsen af borgerrettigheder og friheder til fiktive begreber; begrænsninger i offentlighedens adgang til informationer; det forhold, at det offentlige opretholder en falsk dialog med udvalgte repræsentanter for det såkaldte civilsamfund; et manglende retligt og økonomisk klima for støtte til reelle frie civilsamfundsorganisationer; det forhold, at civilsamfundsorganisationerne støtter sig til økonomiske sponsorater fra internationale organer eller virksomheder; en svagt udviklet demokratisk kultur.

3.4

Der er behov for en omfattende sammenlignende undersøgelse af civilsamfundsorganisationernes situation i Sortehavsområdet. Denne undersøgelse skal dække de udfordringer, som den nuværende situation i området medfører samt fokusere på civilsamfundsorganisationernes muligheder herunder et eventuel regionalt netværks rolle og analysere kommende initiativer for disse på regionalt og europæisk plan. I undersøgelsen bør man også analysere foreningsfriheden, registrering og skattemæssige regler og procedurer, ytringsfriheden samt afviklingen af trepartsforhandlinger.

4.1

EØSU påpeger, at det er civilsamfundets og de arbejdsmarkedspolitiske organisationers ansvar at beslutte, hvordan de skal organisere sig på regionalt, nationalt og internationalt plan.

4.2

EØSU bakker op bag Kommissionens ønske om ikke at skabe en ny regional struktur for civilsamfundsorganisationer og mener, at civilsamfundsdimensionen i højere grad bør udvikles i eksisterende netværk. Civilsamfundets organisationer bør også deltage i regionale og grænseoverskridende netværk.

4.3

EØSU anbefaler, at de netværk af civilsamfunds- og arbejdsmarkedsorganisationer, som er oprettet på regionalt plan, etablerer nærmere kontakter med Organisationen for Økonomisk Samarbejde i Sortehavsområdet, som er platformen for økonomisk samarbejde i regionen og den mest udviklede regionale organisation for regeringssamarbejde i Sortehavsområdet. EØSU mener, det ville være hensigtsmæssigt at tilføje et effektivt partnerskab med civilsamfundsorganisationer som et centralt element i de politiske retningslinjer og aktiviteter, der udstikkes for Organisationen for Økonomisk Samarbejde i Sortehavsområdet.

4.4

EØSU mener, at Sortehavsforummet kunne blive en platform for en åben dialog mellem regeringerne og det organiserede civilsamfund på basis af dets erfaring i at optræde som forum for ngo'er fra regionen og fremme samspillet mellem statslige myndigheder og ikke-statslige organer. Forummet blev oprettet af statschefer fra forskellige lande i Sortehavsområdet i 2006. Hensigten er ikke at etablere en permanent struktur, og forummet skal ikke overlappe arbejdet i allerede eksisterende samarbejdsmekanismer i regionen.

4.5

EØSU foreslår, at civilsamfundsnetværket prioriterer samarbejdet på følgende områder: fastlæggelse af fælles interesser, udformning af strategier på mellemlang og lang sigt for at styrke kapaciteten i civilsamfundet, fremme større synergieffekter mellem civilsamfundets organisationer, skabe betingelserne for en vellykket gennemførelse af regionale samarbejdsprojekter, bedømme eksisterende instrumenter, evaluere den nationale og regionale kapacitet, identificere centrale krav og forberede på en proaktiv måde.

4.6

Alle interesserede civilsamfundsorganisationer i Sortehavsområdet bør kunne deltage i de netværk for det organiserede civilsamfund og arbejdsmarkedsorganisationer, som oprettes.

5.1

EØSU samarbejder med tre nationale økonomiske og sociale råd og to tilsvarende organer fra Sortehavsområdet (se bilag II for en detaljeret beskrivelse), som også er aktive inden for rammerne af Den internationale sammenslutning af økonomiske og sociale råd (AICESIS):

5.2

EØSU har undertegnet et aftalememorandum med Den Russiske Føderations Offentlige Kammer. Udvalget planlægger også at udvide samarbejdet med Ukraines Nationale økonomiske og sociale trepartsråd. I øvrigt er arbejdsmarkedets parter i Rusland samlet i en trepartkommission, som EØSU skulle kunne indlede en dialog med.

5.3

EØSU samarbejder med Tyrkiet via Det Blandede Rådgivende Udvalg. Det støtter en reform af det nuværende økonomiske og sociale råd i Tyrkiet, så det får et klart fastlagt institutionelt organ og kan deltage i de økonomiske og sociale råds internationale netværk.

5.4

Der findes en national komité for samråd og kollektive forhandlinger i Republikken Moldova, et trepartsorgan som er blevet oprettet på basis af loven om kollektive forhandlinger. Komiteen ledes af landets første vicepremierminister, og ministeriet for økonomi og handel, som også har ansvaret for arbejdsmarkedsspørgsmål, varetager sekretariatsfunktionen. Der er også ved at blive skabt et økonomisk og socialt råd i Georgien, men for tiden har EØSU intet samarbejde med dette organ.

5.5

I lande, hvor der ikke findes nationale økonomiske og sociale udvalg, bør arbejdsmarkedets parter opfordres til at deltage i høringsprocessen og oprettelsen af nationale økonomiske og sociale udvalg.

5.6

Udvidet samarbejde på regionalt plan og det internationale samarbejde mellem EØSU og de økonomiske og sociale udvalg i Sortehavsområdet bør styrkes. På lang sigt kunne EØSU bidrage til at skabe et netværk mellem eksisterende og nye økonomiske og sociale råd samt mellem andre trepartsstrukturer i regionen.

6.1

Udbygningen af civilsamfundet giver et nyt syn på vigtige spørgsmål. EØSU opfordrer derfor Sortehavslandenes regeringer samt regionale og internationale organisationer til at inddrage civilsamfundet mere effektivt i den regionale dialog. Efter EØSU's opfattelse bør hovedvægten lægges på følgende fire områder i dialogen og samarbejdet:

6.2.1

EØSU's tilgang tilskynder Kommissionen til fuldt ud at udnytte Sortehavssynergien og det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder til at fremme det grænseoverskridende og regionale samarbejde mellem civilsamfundsorganisationerne. EØSU understreger betydningen af den interkulturelle dialog med henblik på konfliktløsning, idet der skabes et område med et bæredygtigt demokrati, respekt for retsstatsprincippet og god regeringsførelse på det lokale og regionale plan.

6.2.2

Respekten for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, herunder også respekten for arbejdsmarkedsparternes og civilsamfundsorganisationernes uafhængighed samt pressefriheden bør være centrale elementer i EU's eksterne politik med hensyn til bilaterale forbindelser og i den regionale tilgang.

6.2.3

Sortehavssynergien skal også bidrage til at fremme den europæiske sociale model, princippet om en social og civil dialog. Endvidere bør den bidrage til fattigdomsbekæmpelsen i Sortehavsområdet i samarbejde med berørte internationale organisationer, især Verdensbanken og ILO.

6.3.1

Sortehavsområdet har i det sidste årti oplevet store politiske, institutionelle, makroøkonomiske og lovgivningsmæssige reformer. Der er væsentlige forskelle mellem landenes økonomier i regionen med hensyn til forekomst af produktionsfaktorer, naturressourcer og produktionskapacitet samt markedsstørrelse. Landene i Sortehavsområdet adskiller sig fra hinanden, når det drejer sig om udviklingsniveau, gennemførelsen af reformer, graden af økonomisk og social balance og evnen til at opfylde medborgernes grundlæggende behov. Lande i området kæmper med den uformelle økonomi, korruption, migration og fattigdom.

6.3.2

Den private sektor i landene i Sortehavsområdet er kendetegnet ved en kraftig dynamik. Dette er en vigtig faktor for økonomiens konkurrenceevne og dens langsigtede vækstpotentiale. Støtte til små og mellemstore virksomheder bør tilskyndes, således at disse kan bidrage til udviklingen af den økonomiske og sociale balance.

6.3.3

Efter EØSU's opfattelse er den langsigtede økonomiske bæredygtighed i Sortehavsområdet direkte knyttet til miljøsituationen, øgede negative eksterne faktorer, spørgsmål om socialt ansvar, respekt for fælles sociale standarder og større miljøansvar. EØSU understreger betydningen af at udbygge de sociale og kulturelle tjenester samt uddannelsestjenester, som er tilgængelige for alle i bestræbelserne på at bekæmpe fattigdom og uligheder.

6.3.4

EØSU understreger behovet for at forbedre investeringsklimaet, fremme markedsøkonomiske reformer, anspore til liberaliseringsforanstaltninger og skabe et frihandelsområde i Sortehavsområdet i overensstemmelse med WTO's principper. Teknisk innovation kunne føre til, at nye områder åbnes for internationalt samarbejde, udenlandske investeringer og udvikling af tjenester.

6.4.1

EØSU mener, at Sortehavsområdet geopolitisk og strategisk er betydningsfuldt som produktions- og transportområde for diversificeringen af EU's energiforsyning. EØSU går ind for at anspore til en diversificering af forsyningerne og yderligere at øge støtten til fastlæggelse og oprettelse af nye, levedygtige og sikre infrastruktur- og transportkorridorer, energileverandører og forsyningsveje.

6.4.2

Faktorer som stigende olie- og gaspriser, EU's øgede afhængighed af nogle få eksterne leverandører og den globale opvarmning er problemer, som også berører landene i Sortehavsområdet. EU har indledt en debat om behovet for en europæisk energipolitik, som sikrer bæredygtig udvikling, konkurrenceevne og forsyningssikkerhed (3). EØSU erkender, at den økonomiske og sociale balance i landene i området kan blive kraftigt påvirket af stigende energipriser.

6.4.3

Nye forsyningsruter, som f.eks. energikorridoren gennem Det Kaspiske Hav og Sortehavet (4) og Nabucco-rørledningen (5) (et rørledningsprojekt, som vil strække sig over 3 400 km og transportere 31 mia. kubikton naturgas om året) samt INOGATE- og TRACECA-projekterne, burde udgøre en egnet ramme for etableringen af et konkurrencebaseret energimarked. Rusland har indledt etableringen af South Stream, en rørledning, som løber fra Rusland under Sortehavet via Balkan og Centraleuropa, og Nord Stream, en rørledning i Østersøen.

6.4.4

En effektiv gennemførelse af udenrigspolitikken vedrørende potentielle nye energikorridorer, der leverer olie og gas fra områderne omkring Sortehavet og Det Kaspiske Hav, bør omfatte støtte til, at Aserbajdsjan opnår reel uafhængighed som energileverandør og bidrage til udbygningen af landets olie- og gasindustrier. Der skal også ydes støtte til Georgien, Republikken Moldova, Rumænien og Ukraine i deres egenskab af vigtige aktører med hensyn til etableringen af nye energitransitkorridorer til EU-området. Man bør tage højde for, at selv Rusland er en interesseret aktør i denne proces. EØSU foreslår, at der gives fuld støtte til europæiske virksomheder, der er involveret i olie- og gasudvinding og anlæg af olie- og gasledninger i Østeuropa og Centralasien. EU bør også sigte mod at styrke Tyrkiets rolle som en stabiliserende faktor i regionen.

6.4.5

EØSU mener, at udarbejdelse af energisparepolitikker i Sortehavsområdet bør indgå som vigtige prioriteter i EU's programmer for samarbejde og teknisk støtte. Energirelaterede programmer bør bidrage til energibesparelse, færre omkostninger og mindre forurening.

6.5.1

EØSU glæder sig over det kommende program for grænseoverskridende samarbejde i Sortehavsområdet inden for rammerne af den europæiske naboskabspolitiks finansielle instrument (ENPI 2007-2013) og understreger vigtigheden af at fremme mellemfolkelige kontakter, især blandt de yngre generationer i Sortehavslandene.

6.5.2

EØSU går ind for en yderligere styrkelse af samarbejdet med henblik på at opbygge gensidig forståelse og anspore til økonomiske, sociale og kulturelle kontakter og fremme mellemfolkelig udveksling som et middel til at styrke en bæredygtig vækst, velstand, stabilitet og sikkerhed i Sortehavsområdet.

6.5.3

EØSU understreger behovet for en effektiv gennemførelse af visum- og tilbagetagelsesaftaler, som kunne fremme uddannelses- og ungdomsudvekslinger, erhvervskontakter, forskeres mobilitet som led i et øget forskningssamarbejde, kontakter mellem fagforeninger, regionale og lokale myndigheder, ngo'er og kulturelle grupper.

6.5.4

Mellemfolkelige kontakter kan fremme samarbejdet inden for uddannelse og forskning, idet det er værd at understrege vigtigheden af at styrke den interkulturelle dialog via forhåndenværende EU-programmer (6). Virksomhed til virksomhed-kontakter og samarbejde mellem arbejdsgiverorganisationer bør fremmes aktivt med henblik på at skabe tættere forbindelser og udveksle erfaringer og normer.