P6_TC1-COD(2007)0163

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 22. maj 2008 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. …/2008 om oprettelse af et europæisk erhvervsuddannelsesinstitut (omarbejdning)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 150,

under henvisning til forslag fra Kommissionen ,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),

efter proceduren i traktatens artikel 251 (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Rådets forordning (EØF) nr. 1360/90 af 7. maj 1990 om oprettelse af et europæisk erhvervsuddannelsesinstitut (4) er blevet ændret væsentligt flere gange . Da der skal foretages yderligere ændringer, bør forordningen af klarhedshensyn omarbejdes.

(2)

Det Europæiske Råd anmodede på sit møde den 8. og 9. december 1989 i Strasbourg Rådet om i begyndelsen af 1990 på forslag fra Kommissionen at træffe de nødvendige beslutninger med henblik på oprettelse af et europæisk erhvervsuddannelsesinstitut for Central- og Østeuropa. Rådet vedtog derfor den 7. maj 1990 forordning (EØF) nr. 1360/90, hvorved det omhandlede institut blev oprettet.

(3)	Ifølge den afgørelse, der blev truffet ved fælles aftale mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet på stats- og regeringschefniveau i Bruxelles, den 29. oktober 1993 (5), har instituttet hjemsted i Torino, Italien.

(4)	Rådet vedtog den 18. december 1989 forordning (EØF) nr. 3906/89 (6) om økonomisk bistand til Republikken Ungarn og Folkerepublikken Polen, som tog sigte på bistand på forskellige områder, bl.a. uddannelse, med det formål at støtte den økonomiske og sociale reformproces i Ungarn og Polen.

(5)	Rådet ydede senere en sådan bistand til andre lande i Central- og Østeuropa .

(6)	Den 27. juli 1994 vedtog Rådet forordning (EF) nr. 2063/94 (7) om ændring af forordning (EØF) nr. 1360/90 med det formål at lade de lande, der modtager støtte i forbindelse med Tacis-programmet , være omfattet af Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstituts aktiviteter.

(7)

Den 17. juli 1998 vedtog Rådet forordning (EF) nr. 1572/98 (8) om ændring af forordning (EØF) nr. 1360/90 med det formål at lade de tredjelande og territorier i Middelhavsområdet, som i forbindelse med reformer af deres økonomiske og sociale strukturer modtager finansiel og teknisk bistand i henhold til Meda-programmet, være omfattet af Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstituts aktiviteter.

(8)

Den 5. december 2000 vedtog Rådet forordning (EF) nr. 2666/2000 (9) om bistand til Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kroatien, Forbundsrepublikken Jugoslavien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og om ændring af forordning (EØF) nr. 1360/90 med det formål at lade de vestlige Balkanlande, som forordningen vedrører, være omfattet af Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstituts aktiviteter.

(9)

Eksterne bistandsprogrammer for de lande, der er omfattet af Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstituts aktiviteter, skal erstattes af nye instrumenter i politikken for forbindelser med tredjelande, især det instrument, som blev indført ved Rådets forordning (EF) nr. 1085/2006 af 17. juli 2006 om oprettelse af et instrument til førtiltrædelsesbistand (Ipa)  (10), og det instrument, som blev indført ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1638/2006 af 24. oktober 2006 om almindelige bestemmelser om oprettelse af et europæisk naboskabs- og partnerskabsinstrument (ENPI) (11).

(10)

Gennem sin støtte til udviklingen af menneskelig kapital bidrager EU inden for rammerne af sin politik for forbindelser med tredjelande til den økonomiske udvikling i disse stater ved at tilvejebringe de kvalifikationer, som er nødvendige for at fremme produktivitet og beskæftigelse, og støtter social samhørighed ved at fremme aktivt medborgerskab.

(11)	I forbindelse med disse staters bestræbelser på at få indført økonomiske og sociale reformer er udvikling af menneskelig kapital afgørende for at opnå varig stabilitet og velstand og navnlig socioøkonomisk balance.

(12)	Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut kan inden for rammerne af EU's politik for forbindelser med tredjelandebidrage væsentligt til at fremme udvikling af menneskelig kapital , herunder især uddannelse og erhvervsuddannelse i et livslangt læringsperspektiv.

(13)	For at kunne yde dette bidrag vil Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut skulle benytte sig af de erfaringer, som EU har vundet i forbindelse med uddannelse og erhvervsuddannelse i et livslangt læringsperspektiv, og af de instanser, der er inddraget i denne aktivitet.

(14)

Både i Fællesskabet og i tredjelande, herunder de lande, der er omfattet af Det Europæiske Erhvervsinstituts aktiviteter, findes der regionale og/eller nationale, offentlige og/eller private organer, som kan anmodes om at samarbejde om den konkrete ydelse af bistand inden for udvikling af menneskelig kapital , herunder især uddannelse og erhvervsuddannelse i et livslangt læringsperspektiv.

(15)

Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut bør have en status og struktur, der dels på et fleksibelt grundlag vil gøre det muligt at opfylde de specifikke og varierende behov i de forskellige lande, som instituttet vil bistå, og dels vil sætte det i stand til at udføre sine opgaver i snævert samarbejde med eksisterende nationale og internationale organer.

(16)	Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut bør have status som juridisk person, men samtidig bevare nære organiske forbindelser med Kommissionen og respektere Fællesskabets og dets institutioners overordnede politiske og operationelle ansvar.

(17)

Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut bør have en nær tilknytning til Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (CEDEFOP), til programmet for tværeuropæisk mobilitet inden for de videregående uddannelser (Tempus) og til ethvert andet program, som Rådet måtte iværksætte for at yde bistand til de lande, der er omfattet af disse aktiviteter, på erhvervsuddannelsesområdet.

(18)

Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut bør være åbent for deltagelse fra lande, som ikke er medlemmer af Fællesskabet, og som deler Fællesskabets og dets medlemsstaters ønske om at yde de lande, der er omfattet af Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstituts aktiviteter bistand inden for udvikling af menneskelig kapital , herunder især uddannelse og erhvervsuddannelse i et livslangt læringsperspektiv, idet ordningerne for denne deltagelse fastlægges i aftaler mellem Fællesskabet og de pågældende lande.

(19)	Europa-Parlamentet, Kommissionen og alle medlemsstaterne bør være repræsenteret i en bestyrelse, så de kan føre en effektiv kontrol med instituttets virksomhed.

(20)

For at sikre instituttet fuld autonomi og uafhængighed bør det råde over et selvstændigt budget, hvis indtægter hovedsageligt består af fællesskabsbidrag. Fællesskabets budgetprocedure bør gælde, for så vidt angår fællesskabsbidraget og enhver anden støtte, som ydes over Den Europæiske Unions almindelige budget. Revisionen af regnskabet bør foretages af Revisionsretten.

(21)

Instituttet er et organ, som omhandlet i artikel 185, stk. 1, i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (12) (i det følgende benævnt »finansforordningen«), og bør fastsætte sine finansielle bestemmelser i overensstemmelse hermed.

(22)

Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 19. november 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (13) bør finde anvendelse på instituttet.

(23)	Bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 af 25. maj 1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (14), bør finde ubegrænset anvendelse på instituttet for at bekæmpe svig, korruption og andre retsstridige handlinger.

(24)	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (15) bør finde anvendelse på instituttet.

(25)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (16) bør finde anvendelse på instituttets behandling af personoplysninger.

(26)

Målet med denne forordning, nemlig bistand til tredjelande til udvikling af menneskelig kapital , kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(27)	Denne forordning er i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder , som anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder , navnlig artikel 43 —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

Der oprettes ved denne forordning et europæisk erhvervsuddannelsesinstitut (i det følgende benævnt »instituttet«), der har som formål — inden for rammerne af EU's politik for forbindelser med tredjelande — at bidrage til at fremme udvikling af menneskelig kapital i følgende lande:

a)	de lande, som er støtteberettigede i henhold til forordning (EF) nr. 1085/2006 og senere relevante retsakter

b)	de lande, som er støtteberettigede i henhold til forordning (EF) nr. 1638/2006 og senere relevante retsakter

c)

andre lande udpeget ved bestyrelsens beslutning på grundlag af et forslag, der støttes af to tredjedele af medlemmerne og Kommissionens holdning, og som er omfattet af et fællesskabsinstrument eller en international aftale, der indeholder et element af udvikling af menneskelig kapital og i det omfang de midler, der er til rådighed, gør det muligt.

De under litra a), b) og c) nævnte lande betegnes i det følgende som »partnerlande«.

I denne forordning forstås ved »udvikling af menneskelig kapital« arbejde, der bidrager til livslang udvikling af den enkeltes færdigheder og kompetencer gennem en forbedring af erhvervsuddannelsessystemerne.

For at leve op til sin målsætning kan instituttet yde bistand til partnerlandene med henblik på at:

—	lette tilpasningen til den industrielle udvikling, navnlig ved erhvervsuddannelse og omskoling

—	forbedre den grundlæggende erhvervsuddannelse samt efter- og videreuddannelsen for at lette den erhvervsmæssige integration og reintegration på arbejdsmarkedet

—	lette adgangen til erhvervsuddannelse og begunstige mobiliteten for erhvervslærere og personer under uddannelse, navnlig unge

—	stimulere samarbejdet om erhvervsuddannelse mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder

—	fremme udvekslingen af oplysninger og erfaringer om spørgsmål, der er fælles for medlemsstaternes uddannelsessystemer

—	forbedre arbejdstagernes tilpasningsevne, navnlig gennem øget deltagelse i uddannelse og erhvervsuddannelse i et livslangt læringsperspektiv

—	udarbejde, indføre og gennemføre reformer i uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne med henblik på at øge beskæftigelsesegnetheden og arbejdsmarkedsrelevansen.

Artikel 2

Opgaver

Med henblik på at opfylde målsætningerne i artikel 1 har instituttet inden for rammerne af de beføjelser, der er tillagt bestyrelsen, og i overensstemmelse med de generelle retningslinjer, der er opstillet på fællesskabsplan, følgende opgaver:

a)	at formidle informationer, politikanalyser og rådgivning i relation til spørgsmål om udvikling af menneskelig kapital i partnerlande

b)	at fremme viden om og undersøgelse af de kompetencer, der er behov for på de nationale og lokale arbejdsmarkeder

c)	at bistå relevante interessenter i partnerlande med at opbygge kapacitet inden for udvikling af menneskelig kapital

d)	at lette udveksling af informationer og erfaringer mellem bidragydere, som arbejder med reformer af udviklingen af menneskelig kapital i partnerlande

e)	at støtte formidling af fællesskabsbistand til partnerlande inden for udvikling af menneskelig kapital

f)	at formidle informationer og fremme oprettelse af netværk og udveksling af erfaringer og god praksis mellem EU og partnerlande og mellem partnerlande indbyrdes om spørgsmål i relation til udvikling af menneskelig kapital

g)	på Kommissionens anmodning at bidrage til analysen af den samlede effektivitet af erhvervsuddannelsesbistanden til partnerlandene

h)	at varetage sådanne andre opgaver, som måtte blive aftalt mellem instituttets bestyrelse og Kommissionen, inden for denne forordnings generelle rammer.

Artikel 3

Almindelige bestemmelser

1.   Instituttet har status som juridisk person. Det har i hver medlemsstat den mest vidtgående rets- og handleevne, som den pågældende stats lovgivning tillægger juridiske personer; det kan i særdeleshed erhverve og afhænde fast ejendom og løsøre og optræde som part i retssager. Det arbejder uden gevinst for øje.

2.   Instituttet har hjemsted i Torino, Italien.

3.   Med støtte fra Kommissionen samarbejder instituttet med de andre relevante fællesskabsorganer. Instituttet samarbejder navnlig med Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse inden for rammerne af et fælles årligt arbejdsprogram, der er vedlagt det årlige arbejdsprogram for det enkelte organ, med det formål at fremme synenergieffekten og komplementariteten mellem de to organers aktiviteter.

4.     Repræsentanter for arbejdsmarkedets parter på europæisk plan, som allerede deltager aktivt i fællesskabsinstitutionernes arbejde, og internationale organisationer, der er aktive på erhvervsuddannelsesområdet, kan, hvor det er hensigtsmæssigt, inddrages i instituttets arbejde.

5.    Instituttet er underlagt den europæiske ombudsmands administrative kontrol på de betingelser, der er fastsat i traktatens artikel 195.

6.   Instituttet kan indgå samarbejdsaftaler med andre relevante organer, der er aktive inden for udvikling af menneskelig kapital i EU og internationalt. Disse aftaler vedtages af bestyrelsen på grundlag af et udkast, som er forelagt af direktøren, efter at Kommissionen har afgivet udtalelse herom. Den måde, arbejdet tilrettelægges på ifølge aftalerne, skal være i overensstemmelse med fællesskabsretten.

Artikel 4

Åbenhed

1.   Instituttet sikrer, at der er en høj grad af åbenhed omkring udførelsen af dets aktiviteter, og at det handler i overensstemmelse med bestemmelserne i stk. 2-4.

2.   Instituttet offentliggør senest seks måneder efter bestyrelsens konstituering :

a)	sin forretningsorden og bestyrelsens forretningsorden

b)	sin årsberetning.

3.   Bestyrelsen kan bemyndige repræsentanter for interesserede parter til i relevante tilfælde at overvære møder i instituttets organer som observatører.

4.   Forordning (EF) nr. 1049/2001 finder anvendelse på instituttets dokumenter.

Bestyrelsen vedtager de nærmere bestemmelser om, hvordan nævnte forordning i praksis skal finde anvendelse.

Artikel 5

Fortrolighed

1.   Instituttet må ikke til tredjemand videregive fortrolige oplysninger, som det har modtaget, og for hvilke der foreligger en velbegrundet begæring om, at de holdes fortrolige, jf. dog artikel 4, stk. 4.

2.   Bestyrelsens medlemmer og direktøren er underlagt det fortrolighedskrav, der er omhandlet i traktatens artikel 287.

3.   De oplysninger, som instituttet indsamler i overensstemmelse med denne forordning, er omfattet af bestemmelserne i forordning (EF) nr. 45/2001.

Artikel 6

Klagemuligheder

Der kan klages til ombudsmanden over de beslutninger, som instituttet træffer i medfør af artikel 8 i forordning (EF) nr. 1049/2001, eller de kan indbringes for De Europæiske Fællesskabers Domstol efter reglerne i traktatens artikel 195 og 230.

Artikel 7

Bestyrelsen

1.   Instituttet har en bestyrelse bestående af repræsentanter for medlemsstaterne, der følger rotationsordningen i Lissabontraktaten med hensyn til valg af medlemmer til Kommissionen, tre repræsentanter for Kommissionen samt tre eksperter, der udnævnes af Europa-Parlamentet. Desuden kan tre repræsentanter for partnerlandene deltage i bestyrelsens møder som observatører . Repræsentanterne kan erstattes med suppleanter, som udpeges samtidig.

2.    Medlemsstaterne og Kommissionen udpeger hver især deres egne repræsentanter og suppleanter til bestyrelsen .

Partnerlandenes repræsentanter udpeges af Kommissionen på grundlag af en liste over kandidater, som disse lande har indstillet, og på grundlag af deres erfaringer og ekspertise inden for instituttets arbejdsområde .

Medlemsstaterne, Europa-Parlamentet og Kommissionen tilstræber at opnå en ligelig repræsentation af mænd og kvinder i bestyrelsen.

3.   Repræsentanternes mandatperiode varer fem år. Mandatperioden kan forlænges én gang.

4.   En af Kommissionens repræsentanter varetager formandskabet i bestyrelsen. Formandens mandatperiode udløber, når vedkommendes medlemskab af bestyrelsen ophører.

5.   Bestyrelsen fastlægger selv sin forretningsorden.

Artikel 8

Afstemningsregler og formandens opgaver

1.   Medlemsstaternes repræsentanter i bestyrelsen har hver én stemme. Kommissionens repræsentanter råder tilsammen over én stemme.

Bestyrelsens afgørelser træffes med et flertal på to tredjedele af bestyrelsens stemmeberettigede medlemmer, undtagen i de tilfælde, der er omhandlet i stk. 2 og 3.

2.   Bestyrelsen fastlægger ved en enstemmig afgørelse blandt de stemmeberettigede medlemmer reglerne for instituttets arbejdssprog under hensyn til behovet for at sikre alle interesserede parter adgang til og deltagelse i instituttets arbejde.

3.   Formanden indkalder bestyrelsen mindst én gang om året . Der kan indkaldes til yderligere møder på anmodning af et simpelt flertal af bestyrelsens stemmeberettigede medlemmer.

Formanden har ansvaret for at informere bestyrelsen om andre fællesskabsaktiviteter, der er relevante for bestyrelsens arbejde, og om Kommissionens forventninger til instituttets aktiviteter i det kommende år.

Artikel 9

Bestyrelsens beføjelser

Bestyrelsen har følgende opgaver og beføjelser:

a)	at udpege og i givet fald afsætte direktøren for instituttet, jf. artikel 10, stk. 5

b)	at udøve disciplinærmyndighed over direktøren

c)	at vedtage instituttets årlige arbejdsprogram på grundlag af et udkast, som er forelagt af instituttets direktør, efter at Kommissionen har afgivet udtalelse herom, jf. artikel 12

d)	at udarbejde et årligt overslag over instituttets udgifter og indtægter og sende det til Kommissionen

e)	at vedtage instituttets endelige budget og stillingsfortegnelse ved afslutningen af den årlige budgetprocedure, jf. artikel 16

f)	at vedtage instituttets årsberetning, efter proceduren i artikel 13, og sende den til institutionerne og medlemsstaterne

g)	at vedtage instituttets forretningsorden på grundlag af et udkast, som er forelagt af direktøren, efter at Kommissionen har afgivet udtalelse herom

h)	at vedtage de finansielle bestemmelser for instituttet på grundlag af et udkast, som er forelagt af direktøren, efter at Kommissionen har afgivet udtalelse herom, jf. artikel 19

i)	at vedtage procedurer for anvendelse af forordning (EF) nr. 1049/2001, jf. artikel 4 i denne forordning.

Artikel 10

Direktøren

1.   Instituttets direktør udnævnes af bestyrelsen på grundlag af en liste med mindst tre kandidater, indstillet af Kommissionen, for en periode på fem år. Den kandidat, bestyrelsen vælger, bliver inden sin udnævnelse indkaldt i Europa-Parlamentets kompetente udvalg for at afgive en erklæring og besvare spørgsmål fra udvalgsmedlemmerne.

Inden for de sidste ni måneder af denne periode foretager Kommissionen på grundlag af en forudgående evaluering foretaget af eksterne eksperter en evaluering , der navnlig indeholder en vurdering af:

—	direktørens arbejdsindsats og

—	instituttets opgaver og behov i de kommende år.

Bestyrelsen kan på forslag fra Kommissionen, under hensyntagen til evalueringsrapporten og kun i de tilfælde, hvor det kan begrundes i instituttets opgaver og behov, forlænge direktørens embedsperiode én gang med højst tre år.

Bestyrelsen underretter Europa-Parlamentet, hvis den har til hensigt at forlænge direktørens embedsperiode. Inden for en måned inden forlængelsen af embedsperioden kan direktøren opfordres til at afgive en erklæring over for Europa-Parlamentets kompetente udvalg og besvare spørgsmål fra udvalgsmedlemmerne.

Hvis embedsperioden ikke forlænges, forbliver direktøren i sit embede, indtil en efterfølger er udnævnt.

2.   Direktøren udnævnes på grundlag af erfaring og kvalifikationer inden for administration og forvaltning samt ekspertise og erfaring inden for instituttets arbejdsområde.

3.   Direktøren er instituttets retlige repræsentant.

4.   Direktøren har følgende opgaver og beføjelser:

a)

ud fra Kommissionens generelle retningslinjer at udarbejde det årlige arbejdsprogram, udkastet til overslag over instituttets udgifter og indtægter, instituttets forretningsorden, bestyrelsens forretningsorden og instituttets finansielle bestemmelser samt tilrettelægge bestyrelsens arbejde og arbejdet i ad hoc-arbejdsgrupper, der indkaldes af bestyrelsen

b)	at deltage i bestyrelsens møder uden stemmeret

c)	at gennemføre bestyrelsens beslutninger

d)	at gennemføre instituttets årlige arbejdsprogram og efterkomme anmodninger om bistand fra Kommissionen

e)	at udøve funktionen som anvisningsberettiget, jf. artikel 33 til 42 i forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002

f)	at gennemføre instituttets budget

g)	at indføre et effektivt overvågningssystem, der giver mulighed for at foretage regelmæssige evalueringer, jf. artikel 24, og på grundlag heraf at udarbejde et udkast til årsberetning om instituttets aktiviteter

h)	at forelægge Europa-Parlamentet beretningen

i)	at tage sig af alle personalespørgsmål og navnlig udøve de beføjelser, der er omhandlet i artikel 21

j)	at fastlægge instituttets organisationsstruktur og forelægge bestyrelsen denne til godkendelse

k)	at repræsentere instituttet over for Europa-Parlamentet og Rådet, jf. artikel 18.

5.   Direktøren er ansvarlig for sine handlinger over for bestyrelsen, som på forslag fra Kommissionen kan afsætte direktøren inden udløbet af dennes embedsperiode.

Artikel 11

Almenhedens interesse og uafhængighed

Bestyrelsens medlemmer og direktøren handler i almenhedens interesse og uafhængigt af enhver påvirkning udefra. De afgiver i så henseende hvert år skriftligt en loyalitetserklæring og en interesseerklæring.

Artikel 12

Årligt arbejdsprogram

1.   Det årlige arbejdsprogram skal være i overensstemmelse med genstanden og anvendelsesområdet samt instituttets opgaver, jf. artikel 1 og 2.

2.   Det årlige arbejdsprogram udarbejdes inden for rammerne af et fireårigt flerårigt arbejdsprogram i samarbejde med Kommissionens tjenestegrene og under hensyntagen til prioriteterne for forbindelserne med tredjelande, for så vidt angår de berørte lande og regioner , og på baggrund af den erfaring, der er opbygget inden for uddannelse og erhvervsuddannelse i Fællesskabet .

3.   I det årlige arbejdsprogram opføres de enkelte projekter og aktiviteter ledsaget af et overslag over de nødvendige udgifter og af personale- og budgetmæssige allokeringer.

4.   Direktøren forelægger udkastet til arbejdsprogram for bestyrelsen, efter at Kommissionen har afgivet udtalelse herom.

5.   Bestyrelsen vedtager udkastet til årligt arbejdsprogram for det kommende år senest den 30. november. Den endelige vedtagelse af arbejdsprogrammet finder sted ved hvert års begyndelse.

6.   Programmet kan om nødvendigt tilpasses i løbet af året efter samme procedure for at sikre et højere effektivitetsniveau for Fællesskabets politikker.

Artikel 13

Årsberetning

1.   Direktøren orienterer bestyrelsen om sin virksomhed i form af en årsberetning.

2.   Årsberetningen skal indeholde finansielle og administrative oplysninger og redegøre for resultaterne af de gennemførte transaktioner med henvisning til det årlige arbejdsprogram og de opstillede målsætninger og for de dermed forbundne risici samt for, hvordan de tildelte midler er blevet anvendt, og hvorledes det interne kontrolsystem har fungeret.

3.   Bestyrelsen udarbejder en analyse og en vurdering af årsberetningen om det foregående finansår.

4.   Bestyrelsen vedtager direktørens årsberetning og fremsender den sammen med sin analyse og sin vurdering til de kompetente organer i Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen, Revisionsretten og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg senest den 15. juni. Årsberetningen fremsendes ligeledes til medlemsstaterne og partnerlandene til orientering.

5.     Direktøren fremlægger årsberetningen for de relevante udvalg og forberedende organer i henholdsvis Europa-Parlamentet og Rådet.

Artikel 14

Forbindelser til andre fællesskabsforanstaltninger

Kommissionen sikrer i samarbejde med bestyrelsen, at instituttets arbejde er i overensstemmelse med og supplerer andre foranstaltninger på fællesskabsplan, både inden for Fællesskabet og i forbindelse med bistanden til partner landene.

Artikel 15

Budgettet

1.   Alle instituttets indtægter og udgifter anslås for hvert regnskabsår og opføres på instituttets budget, som skal indeholde en stillingsfortegnelse; regnskabsåret følger kalenderåret.

2.   Indtægter og udgifter på instituttets budget skal balancere.

3.   Instituttets budgetterede indtægter består, foruden af eventuelle andre indtægter, af et tilskud fra De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (i det følgende benævnt »det almindelige budget«), betalinger for udførte tjenester og midler fra andre kilder.

4.   Budgettet skal også indeholde oplysninger om midler, som partnerlandene selv har stillet til rådighed for projekter, hvortil instituttet yder finansiel bistand.

Artikel 16

Budgetprocedure

1.   Bestyrelsen udarbejder hvert år på grundlag af et udkast fra direktøren et overslag over instituttets indtægter og udgifter for det kommende regnskabsår. Bestyrelsen sender dette overslag, der indeholder et udkast til en stillingsfortegnelse, til Kommissionen senest den 31. marts.

2.   Kommissionen gennemgår overslaget under hensyntagen til de foreslåede grænser for det samlede beløb, der er til rådighed til foranstaltninger i forhold til tredjelande, og anfører i det foreløbige forslag til det almindelige budget de beløb, som den finder påkrævet i forbindelse med stillingsfortegnelsen, og de tilskud, der skal ydes over det almindelige budget .

3.   Kommissionen fremsender overslaget til Europa-Parlamentet og Rådet (i det følgende benævnt »budgetmyndigheden«) sammen med det foreløbige forslag til det almindelige budget.

4.   Budgetmyndigheden godkender bevillingerne til tilskuddet til instituttet.

Budgetmyndigheden vedtager instituttets stillingsfortegnelse.

5.   Budgettet og stillingsfortegnelsen vedtages af bestyrelsen. De bliver endelige, når det almindelige budget er endeligt vedtaget. Om nødvendigt tilpasses budgettet og stillingsfortegnelsen i overensstemmelse hermed.

6.   Bestyrelsen underretter hurtigst muligt budgetmyndigheden om alle projekter, som den agter at gennemføre, og som kan få betydelige finansielle følgevirkninger for finansieringen af dens budget, navnlig projekter vedrørende fast ejendom, såsom leje eller erhvervelse af ejendomme. Den underretter Kommissionen herom.

Når en af budgetmyndighedens parter har meddelt, at den agter at fremsætte en udtalelse, sender den bestyrelsen denne inden for en frist på seks uger regnet fra underretningen om projektet.

Artikel 17

Budgettets gennemførelse og budgetkontrol

1.   Instituttets regnskabsfører sender senest den 1. marts efter det afsluttede regnskabsår det foreløbige årsregnskab ledsaget af en beretning om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning i regnskabsåret til Kommissionens regnskabsfører. Kommissionens regnskabsfører konsoliderer de foreløbige årsregnskaber for institutionerne og de decentrale organer i overensstemmelse med artikel 128 i finansforordningen.

2.   Senest den 31. marts efter det afsluttede regnskabsår sender Kommissionens regnskabsfører instituttets foreløbige årsregnskab ledsaget af beretningen om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning i regnskabsåret til Revisionsretten. Beretningen om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning i regnskabsåret sendes tillige til Europa-Parlamentet og Rådet.

3.   Direktøren gennemfører instituttets budget.

4.   Ved modtagelsen af Revisionsrettens bemærkninger om instituttets foreløbige årsregnskab opstiller direktøren, i medfør af bestemmelserne i artikel 129 i finansforordningen, på eget ansvar instituttets endelige årsregnskab og sender det til bestyrelsen med henblik på udtalelse.

5.   Bestyrelsen afgiver udtalelse om instituttets endelige årsregnskab.

6.   Direktøren sender senest den 1. juli efter det afsluttede regnskabsår det endelige årsregnskab ledsaget af bestyrelsens udtalelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten.

7.   Det endelige årsregnskab offentliggøres.

8.   Direktøren sender senest den 30. september Revisionsretten et svar på dennes bemærkninger. Dette svar sendes ligeledes til bestyrelsen.

9.   Hvis Europa-Parlamentet anmoder om det, forelægger direktøren det alle de oplysninger, der er nødvendige for, at dechargeproceduren vedrørende det pågældende regnskabsår kan forløbe tilfredsstillende , jf. artikel 146, stk. 3, i finansforordningen.

10.   Efter henstilling fra Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal, meddeler Europa-Parlamentet senest den 30. april i år N + 2 direktøren decharge for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret N.

11.   Direktøren træffer alle nødvendige foranstaltninger for i givet fald at efterkomme bemærkningerne i afgørelsen om decharge.

Artikel 18

Europa-Parlamentet og Rådet

Uden at dette berører ovennævnte kontrolforanstaltninger, herunder navnlig budget- og dechargeproceduren, kan Europa-Parlamentet eller Rådet når som helst anmode om at høre direktøren om ethvert spørgsmål, der har tilknytning til instituttets aktiviteter .

Artikel 19

Finansielle bestemmelser

1.   Instituttets finansielle bestemmelser vedtages af bestyrelsen efter høring af Kommissionen. De må kun afvige fra forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002, såfremt dette er nødvendigt som følge af instituttets særlige behov, og kun hvis Kommissionen på forhånd giver sit samtykke.

2.   I medfør af artikel 133, stk. 1, i finansforordningen anvender instituttet de regnskabsregler, der fastsættes af Kommissionens regnskabsfører, så dets regnskab kan konsolideres med Kommissionens regnskab.

3.   Forordning (EF) nr. 1073/1999 finder anvendelse på instituttet som helhed.

4.   Instituttet overholder den interinstitutionelle aftale af 25. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om de interne undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (17). Bestyrelsen vedtager de bestemmelser, der er nødvendige for at lette OLAF's gennemførelse af sådanne interne undersøgelser.

Artikel 20

Privilegier og immuniteter

Protokollen vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter finder anvendelse på instituttet.

Artikel 21

Vedtægt for personalet

Instituttets personale er omfattet af regler og vilkår gældende for tjenestemænd og de øvrige ansatte i De Europæiske Fællesskaber .

I forhold til sit eget personale udøver instituttet de beføjelser, der tilkommer ansættelsesmyndigheden.

Bestyrelsen vedtager efter aftale med Kommissionen passende gennemførelsesbestemmelser, jf. artikel 110 i vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og artikel 127 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i De Europæiske Fællesskaber.

Bestyrelsen kan vedtage bestemmelser, der gør det muligt at ansætte nationale eksperter, som medlemsstaterne eller partnerlandene udstationerer til instituttet.

Artikel 22

Ansvar

1.   Instituttets ansvar i kontraktforhold bestemmes efter den lovgivning, der finder anvendelse på den pågældende kontrakt.

2.   For så vidt angår ansvar uden for kontraktforhold skal instituttet i overensstemmelse med de almindelige retsgrundsætninger, der er fælles for medlemsstaternes retssystemer, erstatte skader forvoldt af instituttet eller af dets ansatte under udøvelsen af deres hverv.

Domstolen har kompetence til at afgøre tvister vedrørende sådanne skadeserstatninger.

3.   De ansattes personlige ansvar over for instituttet fastsættes i de relevante bestemmelser vedrørende instituttets personale.

Artikel 23

Tredjelandes deltagelse

1.   Instituttet er åbent for deltagelse af lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab, og som deler Fællesskabets og dets medlemsstaters ønske om at yde bistand inden for udvikling af menneskelig kapital til partnerlandene i henhold til artikel 1, idet ordningerne for denne deltagelse fastlægges i aftaler indgået mellem Fællesskabet og de pågældende lande efter proceduren i traktatens artikel 300.

Aftalerne skal bl.a. indeholde oplysninger om arten og omfanget af samt de nærmere regler for disse landes deltagelse i instituttets virksomhed, herunder bestemmelser vedrørende finansielle bidrag og personale. Sådanne aftaler kan ikke give tredjelande mulighed for at være repræsenteret i bestyrelsen med stemmeret eller indeholde bestemmelser, der ikke er i overensstemmelse med personalevedtægten, jf. artikel 21 .

2.   Bestyrelsen kan uden indgåelse af en aftale og i det omfang, det er nødvendigt, beslutte, at sådanne lande deltager i ad hoc-arbejdsgrupper.

Artikel 24

Evaluering

1.   Instituttet foretager regelmæssigt forudgående og efterfølgende evalueringer af sine aktiviteter, når de medfører betydelige udgifter, jf. artikel 25, stk. 4, i forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002. Resultaterne af evalueringerne meddeles bestyrelsen.

2.   Kommissionen foretager i samråd med bestyrelsen hvert fjerde år en evaluering af gennemførelsen af denne forordning, instituttets resultater og dets arbejdsmetoder i overensstemmelse med dets målsætninger, mandat og opgaver. Evalueringen gennemføres af eksterne sagkyndige. Kommissionen forelægger resultaterne af evalueringen for Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg.

3.   Instituttet træffer alle nødvendige foranstaltninger for at løse de problemer, som måtte komme frem under evalueringsprocessen.

Artikel 25

Revision

Efter evalueringen forelægger Kommissionen om nødvendigt et forslag til revision af bestemmelserne i denne forordning. Hvis Kommissionen finder, at instituttets eksistens ikke længere er berettiget, jf. de fastlagte målsætninger, kan den foreslå, at denne forordning ophæves.

Artikel 26

Ophævelse

Forordning (EØF) nr. 1360/90, (EF) nr. 2063/94, (EF) nr. 1572/98, (EF) nr. 1648/2003 og artikel 16 i forordning (EF) nr. 2666/2000, jf. bilag I, ophæves.

Henvisninger til de ophævede forordninger gælder som henvisninger til denne forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag II.

Artikel 27

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvende dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  EUT C …

(2)  EUT C …

(3)  Europa-Parlamentets holdning af 22.5.2008.

(4)  EFT L 131 af 23.5.1990, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1648/2003 (EUT L 245 af 29.9.2003, s. 22).

(5)  EFT C 323 af 30.11.1993, s. 1.

(6)  EFT L 375 af 23.12.1989, s. 11.

(7)  EFT L 216 af 20.8.1994, s. 9.

(8)  EFT L 206 af 23.7.1998, s. 1.

(9)  EFT L 306 af 7.12.2000, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2112/2005 (EUT L 344 af 27.12.2005, s. 23).

(10)  EUT L 210 af 31.7.2006, s. 82.

(11)  EUT L 310 af 9.11.2006, s. 1.

(12)  EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1525/2007 (EUT L 343 af 27.12.2007, s. 9).

(13)  EFT L 357 af 31.12.2002, s. 72.

(14)  EFT L 136 af 31.5.1999, s. 1.

(15)  EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43.

(16)  EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.

(17)   EFT L 136 af 31.5.1999, s. 15.