This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62009TN0474
Case T-474/09: Action brought on 30 November 2009 — Fercal Consultadoria e Serviços v OHIM
Sag T-474/09: Sag anlagt den 30. november 2009 — Fercal — Consultadoria e Serviços mod KHIM — Jacson of Scandinavia (JACKSON SHOES)
Sag T-474/09: Sag anlagt den 30. november 2009 — Fercal — Consultadoria e Serviços mod KHIM — Jacson of Scandinavia (JACKSON SHOES)
EUT C 63 af 13.3.2010, p. 47–48
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
13.3.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 63/47 |
Sag anlagt den 30. november 2009 — Fercal — Consultadoria e Serviços mod KHIM — Jacson of Scandinavia (JACKSON SHOES)
(Sag T-474/09)
2010/C 63/84
Stævningen er affattet på portugisisk
Parter
Sagsøger: Fercal — Consultadoria e Serviços, Ltda (Lissabon, Portugal) (ved advogado A. Rodrigues)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Jacson of Scandinavia AB (Vollsjö, Sverige)
Sagsøgerens påstande
— |
Afgørelse truffet den 18. august 2009 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1253/2008-2) annulleres, og følgelig opretholdes registreringen af EF-varemærke nr. 1 077 858, »JACKSON SHOES«. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt:»JACKSON SHOES«
Indehaver af EF-varemærket: Fercal — Consultadoria e Serviços, Ltda
Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: Jacson of Scandinavia AB
Varemærkerettigheder påberåbt af indgiveren af ugyldighedsbegæringen: Det svenske ordmærke »JACSON OF SCANDINAVIA AB«
Annullationsafdelingens afgørelse: Medhold i begæringen om ugyldighed
Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen
Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 4, og artikel 53, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 207/2009 om EF-varemærker, idet der ikke er nogen risiko for forveksling mellem varemærket »JACKSON SHOES« og varemærket »JACSON OF SCANDINAVIA AB«.
Selv om der er grafiske og fonetiske ligheder mellem navnene JACKSON og JACSON, skal der ved en sammenligning tages hensyn til tegnene i deres helhed: »JACKSON SHOES«/»JACSON OF SCANDINAVIA AB«.
Der kan ikke (på baggrund af et enkelt svensk forretningsnavn) tildeles en eneret til i samtlige medlemsstater i Den Europæiske Union at anvende et navn, der i stor udstrækning anvendes i mange andre lande i Unionen af tusindvis af mennesker og af andre virksomheder og således er et tegn, der kun har en svag grad af særpræg. Følgelig kan det ikke forhindres, at dette eller et andet, lignende tegn anvendes af tredjemand sammen med andre bestanddele.
En gennemsnitsforbruger kan endvidere sagtens forstå, at der er tale om forskellige typer af kendetegn, idet det ene er et ordmærke, mens det andet er et forretningsnavn, henset til forkortelsen AB.