Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62009TB0514

Sag T-514/09 R: Kendelse afsagt af dommeren i sager om foreløbige forholdsregler den 5. februar 2010 — De Post mod Kommissionen (Særlige rettergangsformer — offentlige kontrakter — Fællesskabets udbudsprocedure — begæring om udsættelse af gennemførelse og om anordning af foreløbige forholdsregler — manglende uopsættelighed)

EUT C 80 af 27.3.2010, p. 25–26 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

27.3.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 80/25


Kendelse afsagt af dommeren i sager om foreløbige forholdsregler den 5. februar 2010 — De Post mod Kommissionen

(Sag T-514/09 R)

(Særlige rettergangsformer - offentlige kontrakter - Fællesskabets udbudsprocedure - begæring om udsættelse af gennemførelse og om anordning af foreløbige forholdsregler - manglende uopsættelighed)

2010/C 80/45

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: De Post NV van publiek recht (Bruxelles, Belgien) (ved avocats R. Martens og B. Schutyser)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved E. Manhaeve og N. Bambara, som befuldmægtigede, bistået af avocat P. Wytinck)

Sagens genstand

Begæring om foreløbige forholdsregler med henblik på i det væsentlige for det første, at der træffes bestemmelse om udsættelse af gennemførelsen af den anfægtede beslutning, ved hvilken Kontoret for Den Europæiske Unions Publikationer (Publikationskontoret) tildelte den kontrakt, der omhandles i udbud nr. 10234 »Daglig transport og levering af EU-Tidende, bøger, andre tidsskrifter og publikationer« til Entreprise des postes et télécommunications Luxembourg, for det andet, at det pålægges Publikationskontoret ikke underskrive den kontrakt, der er omtalt i nævnte udbud, og for det tredje, dersom nævnte kontrakt allerede er blevet indgået, at dens gennemførelse udsættes indtil Retten har truffet afgørelse i realiteten.

Konklusion

1)

Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

2)

Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.


Top
  翻译: