Appel iværksat den 4. august 2010 af Bouygues SA og Bouygues Télécom SA til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tredje Udvidede Afdeling) den 21. maj 2010 i de forenede sager T-425/04, T-444/04, T-450/04 og T-456/04, Frankrig m.fl. mod Kommissionen

(Sag C-399/10 P)

()

2010/C 317/27

Processprog: fransk

Parter

Appellanter: Bouygues SA og Bouygues Télécom SA (ved avocats J. Vogel, F. Sureau og D. Theophile)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen, Den Franske Republik, France Télécom SA og Association française des opérateurs de réseaux et services de télécommunications (AFORS Télécom)

Appellanterne har nedlagt følgende påstande

Anbringender og væsentligste argumenter

Bouygues og Bouygues Télécom har fremsat to anbringender til støtte for appellen.

Med det første anbringende, som har tre led, gør sagsøgerne gældende, at Retten har begået en retlig fejl ved at bekræfte Kommissionens opfattelse af, at den franske stats tilkendegivelser fremsat i juli, september og oktober 2002 ikke hverken isoleret eller samlet set udgør statsstøtte i en eller flere henseender. Retten har således tilsidesat begrebet brug af statsmidler i den forstand, hvori det anvendes i artikel 107, stk. 1, TEUF, ved at fastslå, at tilsagn om støtte kun kan være ensbetydende med brug af offentlige midler på den betingelse, at de angiver den planlagte støttes form og beløbsstørrelse, at der faktisk gøres brug af dem straks, og at de er juridisk bindende (første led). Derudover har Retten gengivet de for Kommissionen forelagte nationale retsforskrifter urigtigt ved at anføre, at det ifølge hver af dem er en forudsætning for, at tilsagn om støtte har bindende virkning, at tilsagnene er klare, hvad angår den planlagte støttes form og beløbsstørrelse, og ikke er betingede af (økonomisk) uformåenhed fra debitors side, hvorimod et løfte om støtte ifølge national ret i sig selv er forpligtende for løftegiveren. Betingelsen om, at der indtræder finansielle vanskeligheder, er ikke til hinder for en garantiforpligtelse, og det forhold, at statens adfærd afføder en forvisning om, at den vil agere på en bestemt måde, kan bevirke, at den ifalder ansvar (andet led). Endelig har Retten tilsidesat begrebet brug af statsmidler i den forstand, hvori det anvendes i artikel 107, stk. 1, TEUF, ved at fastslå, at en sådan brug ikke kan udledes af markedernes reaktion og medføre en de facto-forpligtelse for staten til at afhjælpe France Télécoms finansielle vanskeligheder (tredje led).

Med det andet anbringende, som har to led, påberåber sagsøgerne sig, at Retten har begået en retlig fejl ved at vurdere, at det aktionærlån, som den franske stat bevilgede France Télécom i form af en kredit på 9 mia. EUR i december 2002, havde karakter af statsstøtte. I denne forbindelse anfører Bouygues og Bouygues Télécom for det første, at Retten har tilsidesat begrebet støtte i den forstand, hvori det anvendes i artikel 107, stk. 1, ved at fastslå, at der ikke er en tilstrækkelig sammenhæng mellem fordelen forbundet med annonceringen af kreditbevillingen og den deraf følgende overførsel af midler til at kunne konkludere, at der var tale om statsstøtte. Sagsøgerne anfører, at Retten med urette har fastslået, at der er sammenfald mellem fordelen og brugen af midler.

For det andet har sagsøgerne anført, at Retten har tilsidesat begrebet fordel i den forstand, hvori det anvendes i artikel 107, stk. 1, ved tydeligt at anlægge den betragtning, at beløbet på 9 mia. EUR, der blev stillet til rådighed for France Télécom, ikke indebar nogen særegen fordel i form af en kapitalforøgelse for France Télécom, idet Retten ikke med henblik på vurderingen af forekomsten af denne fordel tog hensyn til den betryggende virkning af disse foranstaltninger.

(1)  Kommissionens beslutning 2006/621/EF af 2.8.2004 om statsstøtte ydet af Frankrig til France Télécom (EUT L 257, s. 11).