Appel iværksat den 5. august 2010 af Europa-Kommissionen til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tredje Udvidede Afdeling) den 21. maj 2010 i de forenede sager T-425/04, T-444/04, T-450/04 og T-456/04, Frankrig m.fl. mod Kommissionen

(Sag C-401/10 P)

()

2010/C 317/28

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Europa-Kommissionen (ved C. Giolito, D. Grespan og S. Thomas, som befuldmægtigede)

De andre parter i appelsagen: Den Franske Republik, France Télécom SA, Bouygues SA, Bouygues Télécom SA og Association française des opérateurs de réseaux et services de télécommunications (AFORS Télécom)

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Anbringender og væsentligste argumenter

Kommissionen har fremsat tre anbringender til støtte for appellen.

Med det første anbringende gør Kommissionen gældende, at Rettens dom indeholder en begrundelse, der på flere punkter er selvmodsigende. Dette er bl.a. tilfældet, eftersom Retten i den appellerede dom anså tilkendegivelserne, herunder annonceringen af aktionærlånet den 4. december 2002, for at kunne vurderes under ét ved afgørelsen af, om der forelå en fordel for France Télécom, hvorimod Retten ved vurderingen af det bindende tilsagn om statsmidler, fandt, at der var et væsentligt afbræk mellem annonceringen af aktionærlånet og de forskellige andre tilkendegivelser, som staten havde fremsat forud herfor.

Med det andet anbringende, som har to led, påberåber Kommissionen sig, at Retten i flere henseender har tilsidesat artikel 87, stk. 1, EF i sammenhæng med artikel 230 EF. Således har Retten tilsidesat begrebet støtte ved at fordre en nær sammenhæng mellem fordelen og det bindende tilsagn om statsmidler (første led), ved ikke at ville anerkende, at den franske stats annoncering af og tilbud om et aktionærlån til France Telecom udgjorde et forpligtende tilsagn om statsmidler (andet led) og ved ikke at tage det markedsøkonomiske investorprincip i betragtning ved vurderingen af, om der forelå en fordel for France Télécom (tredje led). Desuden har Retten tilsidesat den skønsmargin, der tilkommer Kommissionen, når den foretager komplekse økonomiske analyser, ved at udøve kontrol med hensigtsmæssigheden af den anfægtede beslutning (fjerde led).

Med det tredje anbringende hævder Kommissionen, at Retten har gengivet den anfægtede beslutning urigtigt, idet den anlagde den betragtning, at Kommissionen skulle have begrundet forekomsten af en særskilt fordel som følge af tilbuddet om en kreditbevilling på 9 mia. EUR til France Télécom yderligere, og idet den fastslog, at der var et væsentligt afbræk mellem tilkendegivelserne fremsat siden juli 2002 og annonceringen af aktionærlånet den 4. december 2002.

(1)  EUT L 257 s. 11.