2.9.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 259/62

—

understreger, at det er en af Regionsudvalgets vigtigste politiske prioriteter at sikre, at EU's udvidelsesproces lykkes;

—

mener, at liberaliseringen af reglerne for udstedelse af visa for nogle af de vestlige Balkanlande er et godt eksempel på, hvor langt man kan komme med at kombinere konsekvent konditionalitet med særlige incitamenter;

—

er dog bevidst om, at de fleste lande fortsat står over for en række udfordringer, og at det i nogle tilfælde skrider meget langsomt fremad med at få dem løst. Regionsudvalget mener, at der er behov for reformer på områderne statsopbygning, retsstatsforhold og udvikling af den administrative kapacitet på alle niveauer, ikke mindst på regionalt og lokalt niveau. Udvalget ser også behov for at forbedre regeringsførelsen, reformere retsvæsnet og bekæmpe korruption og organiseret kriminalitet på alle forvaltningsniveauer;

—

understreger, at tiltrædelseslandene fortsat skal støttes i deres bestræbelser gennem tilskud fra instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA) samt lån fra Den Europæiske Investeringsbank og andre internationale finansinstitutioner;

—

er overbevist om, at udvidelsesbestræbelserne ikke kan gennemføres på vellykket vis uden tilstrækkeligt velforberedte og veluddannede politiske og administrative repræsentanter på regionalt og lokalt niveau.

Ordfører

Franz SCHAUSBERGER (AT/PPE), repræsentant for delstaten Salzburg i Regionsudvalget

Basisdokument

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet: Udvidelsesstrategi og vigtigste udfordringer 2010-2011

KOM(2010) 660 endelig

1.

understreger, at det er en af Regionsudvalgets vigtigste politiske prioriteter at sikre, at EU's udvidelsesproces lykkes;

2.

understreger udtrykkeligt, at de lokale og regionale myndigheder, som Regionsudvalget repræsenterer, spiller en central rolle i dialogen med kandidatlandene og de potentielle kandidatlande, der alle udviser meget forskellige former for decentralisering, der er præget af landenes historie og kultur;

3.

erkender nødvendigheden af at opbygge en decentral informations- og kommunikationspolitik for udvidelsesprocessen på regionalt og lokalt niveau og er parat til at støtte de regionale og lokale myndigheder på dette område for at ruste dem til det ansvar, fremtiden vil bringe, og fremme samarbejdet med deres europæiske partnerinstitutioner;

4.

fremmer med sin strategi for de eksterne forbindelser den politiske dialog samt det økonomiske og kulturelle samarbejde mellem de lokale og regionale myndigheder i kandidatlandene, de potentielle kandidatlande og EU's medlemsstater;

5.

arbejder intenst på at forbedre de lokale og regionale myndigheders kapacitet på det retlige, finansielle og administrative område ved hjælp af direkte tværinstitutionelle kontakter og ved at organisere offentlige arrangementer, fagkonferencer og arbejdsgrupper;

6.

henviser med tilfredshed til udtalelserne og oplysningerne fra Europarådets Kommunalkongres samt de vigtige bidrag fra udvidelseslandenes delegationer, kommunale sammenslutninger og forskellige ngo'er.

7.

bifalder, at EU's udvidelsesproces – som det fremgår af Kommissionens meddelelse – har fået ny fremdrift siden de sidste statusrapporter blev vedtaget, trods talrige andre udfordringer og trods den finansielle og økonomiske krise, og at dynamikken i den europæiske integrationsproces kan fortsætte grundet Lissabontraktatens ikrafttrædelse;

8.

glæder sig over, at den sjette udvidelsesrunde nu er kommet inden for rækkevidde, takket være fremskridtene i tiltrædelsesforhandlingerne med Kroatien og tiltrædelsesforhandlingerne med Island, der begyndte i juli 2010;

9.

betoner dog nødvendigheden af at forberede nye tiltrædelser grundigt ved at sikre, at kravene opfyldes konsekvent;

10.

er overbevist om, at tiltrædelsesprocessen er en enestående mulighed for at gennemføre politiske og økonomiske reformer i udvidelseslandene, så disse kan opnå europæiske standarder og blive bedre rustet til at håndtere den finansielle og økonomiske krise og gennemføre 2020-reformdagsordenen;

11.

gør opmærksom på, at udvidelseslandene, navnlig de vestlige Balkanlande, har meget forskellige politiske og administrative strukturer og traditioner – i nogle tilfælde også på regionalt og lokalt niveau – og udviser store udviklingsmæssige forskelle, som man bør tage tilstrækkeligt hensyn til i udvidelsesprocessen;

12.

opfordrer til, at man indfører målrettede foranstaltninger – navnlig i de vestlige Balkanstater – til at styrke SMV'erne på regionalt og lokalt niveau for at skabe arbejdspladser og dermed mindske incitamenterne for, at unge afvandrer, især fra de underudviklede udkantsområder;

13.

mener, at liberaliseringen af reglerne for udstedelse af visa for nogle af de vestlige Balkanlande er et godt eksempel på, hvor langt man kan komme med at kombinere konsekvent konditionalitet med særlige incitamenter;

14.

glæder sig over, at man siden den sidste statusrapport har opnået gennembrud i længerevarende bilaterale stridigheder eller har indledt dialoger, hvor tiltrædelseslandene selv er begyndt at påtage sig større ansvar for det regionale samarbejde;

15.

er dog bevidst om, at de fleste lande fortsat står over for en række udfordringer, og at det i nogle tilfælde skrider meget langsomt fremad med at få dem løst. Regionsudvalget mener, at der er behov for reformer på områderne statsopbygning, retsstatsforhold og udvikling af den administrative kapacitet på alle niveauer, ikke mindst på regionalt og lokalt niveau. Udvalget ser også behov for at forbedre regeringsførelsen, reformere retsvæsnet og bekæmpe korruption og organiseret kriminalitet på alle forvaltningsniveauer;

16.

understreger, at tiltrædelseslandene fortsat skal støttes i deres bestræbelser gennem tilskud fra instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA) samt lån fra Den Europæiske Investeringsbank og andre internationale finansinstitutioner;

17.

mener, at de fleste lande på Vestbalkan samt Tyrkiet er nødt til at træffe konkrete foranstaltninger til at bekæmpe enhver form for diskriminering og at styrke beskyttelsen af menneskerettighederne, navnlig rettighederne for kvinder, børn og romaer, og specielt hvad angår Tyrkiet, at give alle cyprioter deres menneskerettigheder tilbage, indføre et moratorium for bosættelser, omgående levere Famagusta tilbage til sine retmæssige indbyggere i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds beslutning samt at gennemføre Ankara-protokollen, sådan som EU kræver;

18.

er overbevist om, at udvidelsesbestræbelserne ikke kan gennemføres på vellykket vis uden tilstrækkeligt velforberedte og veluddannede politiske og administrative repræsentanter på regionalt og lokalt niveau;

19.

tilskynder tiltrædelseslandene til at fortsætte bestræbelserne for decentralisering og regionalisering, hvilket også fremmer den nødvendige decentraliserede informations- og kommunikationspolitik samt den civile og politiske dialog mellem EU og udvidelseslandenes borgere;

20.

henviser til behovet for at forbedre de lokale og regionale institutioners kapacitet på det juridiske, finansielle og administrative område og, i overensstemmelse med nærhedsprincippet, at overdrage så mange kompetencer som muligt til det regionale og lokale niveau og sikre finansieringen af dem;

21.

udtrykker tilfredshed med, at de europæiske strategier for makroregioner udgør et vigtigt middel til at fremskynde integrationsprocessen bl.a. ved, at der trækkes på de regionale og lokale myndigheder og ser nye muligheder for regionalt samarbejde, også med udvidelseslandene, i EU-strategien for Donauområdet og i EU's kommende strategi for den adriatisk-ioniske makroregion;

22.

noterer sig, at det adriatisk-ioniske initiativ (AII), der blev iværksat i 2000, har opstillet det mål at garantere fred, sikkerhed, udvikling og samarbejde mellem EU og det vestlige Balkan, og at det adriatisk-ioniske råd har forpligtet sig til at støtte EU-strategien for den adriatisk-ioniske region over for EU-institutionerne og med inddragelse af nationale, regionale og lokale institutioner;

23.

anmoder de berørte medlemsstater og Kommissionen om at undersøge, hvorvidt der kan skabes tværgående forbindelser og synergier mellem de forskellige EU-strategier for makroregioner;

24.

anmoder Kommissionen om at undersøge muligheden for at udnytte potentialet i de eksisterende europæiske grupper for territorialt samarbejde (EGTS), som er aktive på Vestbalkan og i det østlige Middelhav, til at tilpasse de lokale og regionale myndigheder på Vestbalkan og Tyrkiet til EU's eksisterende regelværk;

25.

tilråder især landene på Vestbalkan samt Tyrkiet at iværksætte passende foranstaltninger til mærkbart at øge andelen af kvinder i de regionale og lokale repræsentative organer;

26.

anbefaler, at Kommissionens kommende rapporter om udvidelsesstrategien går nærmere ind på situationen og standarderne i det enkelte regionale og lokale selvstyre med henblik på dets vigtige rolle i gennemførelsen af EU's politikker. Det vil også skærpe udvidelseslandenes opmærksomhed på reformbehovet vedrørende regionalisering og decentralisering.

27.

bifalder, at Kroatien i både 2010 og 2011 gjorde gode så gode fremskridt i tiltrædelsesforhandlingerne, at forhandlingerne med EU officielt blev afsluttet den 30. juni 2011, og at landet dermed sandsynligvis kan optages som EU's 28. medlemsland den 1. juli 2013;

28.

anser det imidlertid også for at være tvingende nødvendigt, at Kroatien nu tager sig tid til at opfylde de udestående benchmark-kriterier i kapitel 23. Hertil hører særligt et uindskrænket samarbejde med Det Internationale Tribunal til Pådømmelse af Krigsforbrydelser i det Tidligere Jugoslavien, en konsekvent bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet på højeste statslige niveau, et uafhængigt og effektivt retsvæsen samt respekt for og beskyttelse af mindretal, herunder spørgsmålet om flygtninges tilbagevenden;

29.

gør opmærksom på, at behovet for at reformere den offentlige forvaltning fortsat er til stede, og at også de regionale og lokale forvaltningsniveauer absolut må inddrages i den forbindelse for at overvinde de eksisterende besværlige administrative procedurer og den overdrevne politisering, samt at styrke forvaltningssystemets kompetenceudvikling, effektivitet, uafhængighed og pålidelighed på alle niveauer;

30.

opmuntrer til en hurtig gennemførelse af den nye lov om lønvilkårene for ansatte ved de lokale og regionale myndigheder samt af »den nationale strategi for uddannelse af højtstående embedsmænd og andre ansatte i de lokale og regionale selvstyreenheder 2009-2013« for at forbedre evnen til at levere decentrale tjenester til borgerne og for at udvikle en moderne og effektiv offentlig forvaltning;

31.

opfordrer til, at man – trods de fremskridt, der allerede er sket inden for regionalpolitikken og koordineringen af strukturfondene – iværksætter yderligere foranstaltninger, der inddrager det regionale og lokale niveau stærkere i gennemførelsen af EU's samhørighedspolitik. Desuden anbefaler Regionsudvalget, at man ved hjælp af veluddannede og velforberedte forvaltningsmedarbejdere og kommunale og regionale politikere gør regionerne og kommunerne i stand til at udarbejde projekter, der er egnede til støtte fra EU's fonde. Herved vil man kunne imødegå udviklingsforskellene mellem de kroatiske regioner, hvilket vil bidrage til at styrke den territoriale samhørighed;

32.

anbefaler, at man gennemfører en decentraliseringsstrategi, der bl.a. forbedrer de regionale og lokale myndigheders finansielle situation og gør de regionale og lokale repræsentanter i stand til at deltage i lovgivningsprocessen, og at man gennemfører de retningslinjer for en effektiv decentralisering og territorial struktur, som blev vedtaget i juli 2010;

33.

bifalder regionernes og kommunernes talrige selvstændige lokaliseringspolitiske initiativer gennem attraktive incitamenter for investorer, f.eks. ved at lempe de bureaukratiske processer og yde bistand, og dermed tiltrække flere virksomheder og arbejdspladser. Udvalget håber, at man har kunnet fjerne retsusikkerheden vedrørende fast ejendom gennem nye lovbestemmelser;

34.

gør opmærksom på, at støtte til regionale og lokale samarbejdsprojekter på tværs af grænserne kan bidrage væsentligt til at konsolidere den seneste bedring af Kroatiens bilaterale forbindelser til de andre udvidelseslande, herunder Serbien, og til nabolande, der er medlemmer af EU, herunder Slovenien;

35.

opfordrer til at fortsætte fremskridtene på områderne mindretalsrettigheder, kulturelle rettigheder, beskyttelse af mindretal og flygtninges tilbagevenden ved i højere grad at inddrage de ansvarlige på regionalt og lokalt niveau. Udvalget henstiller også til, at man gennem målrettet regionalstøtte øger mulighederne for flygtninges tilbagevenden, især i de regioner, der stadig er næsten affolkede som følge af krigen i det tidligere Jugoslavien og bifalder i den forbindelse det styrkede samarbejde med Serbien og UNCHR.

36.

konstaterer med tilfredshed, at Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien stadig opfylder de politiske kriterier og også i 2010 har gjort yderligere fremskridt. Udvalget bemærker samtidig nødvendigheden af, at der er reformvilje til stede, og at der gøres en ekstra indsats i forbindelse med de fleste politiske kriterier, herunder retsvæsenets uafhængighed, reformen af den offentlige forvaltning samt ytringsfriheden i medierne. Efter udvalgets mening er opretholdelsen af gode naborelationer, herunder især også grænseoverskridende relationer på regionalt og lokalt plan, et grundlæggende element i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens tilnærmelse til EU. Hertil hører også en gensidig accept af en løsning på navnespørgsmålet i forbindelse med den procedure, som pågår i FN's regi;

37.

opfordrer til en styrket dialog omkring spørgsmål vedrørende interetniske forbindelser og henstiller til, at parlamentets kompetente udvalg afholder regelmæssige møder for at gennemføre Ohrid-aftalens målsætninger;

38.

glæder sig over, at decentraliseringen, der er et af grundprincipperne i Ohrid-rammeaftalen, er blevet videreført, at den tværministerielle arbejdsgruppe for decentralisering har afholdt regelmæssige møder, og at programmet og handlingsplanen for gennemførelsen af decentraliseringen (2008-2010) er blevet ajourført;

39.

bifalder, at flere kommuner deltager i den afsluttende fase af den finansielle decentraliseringsproces. 77 ud af 85 kommuner befinder sig nu i denne fase;

40.

bifalder også, at loven om finansiering af de lokale forvaltninger er blevet ændret, så kommunernes andel af moms stiger fra 3 % til 4,5 % frem til 2013. Det er dog stadig ikke tilstrækkeligt til, at kommunerne kan løse de opgaver, de skal overtage, på tilfredsstillende vis;

41.

finder det positivt, at strategien for overdragelse af forvaltning af fast ejendom fra staten til kommunerne fra 2011 er blevet færdiggjort, og forventer nu, at strategien hurtigst muligt bliver gennemført;

42.

konstaterer, at der for at styrke kommunernes kapacitet vedrørende skatteforvaltning, personaleudvikling og finansiel kontrol er behov for flere kapacitetsopbygningsprogrammer på trods af, at flere kommuner har øget kontrollen med deres finansielle anliggender. Udvalget beklager, at de reformer, der blev vedtaget af det høje udvalg for offentlig forvaltning, der mødes en gang om måneden, ikke gennemføres systematisk og effektivt;

43.

opfordrer til at fremskynde anliggender vedrørende decentralisering og styrkelse af kapaciteten på finans- og udgiftspolitikken på lokalt niveau gennem en særlig indsats fra de ansvarlige ministeriers side. Udvalget beklager, at det tværministerielle udvalg for tilsyn med kommunernes finansiering kun har afholdt ét møde, og at den nationale regerings finansiering af de kommunale projekter ikke er tilstrækkeligt transparent og velkoordineret til at sikre en velafbalanceret regional udvikling;

44.

beklager den betydelige forsinkelse af gennemførelsen af arbejdsprogrammet for regionaludvikling samt den permanente mangel på teknisk kapacitet i ministerierne og i lokalforvaltningerne, der præger forberedelserne og gennemførelsen af projekter;

45.

opfordrer til, at man skaber retfærdige kriterier for fordelingen af midler fra de statslige investeringsfonde til kommunerne for at undgå, at der opstår mistanke om, at tildelingerne styres af partipolitiske eller etniske hensyn, og diskrimination af etniske mindretal kan forebygges;

46.

understreger nødvendigheden af at garantere mindretallenes rettigheder fuldt ud på alle niveauer og forbedre integrationen af etniske befolkningsgrupper, navnlig romaer, og opfordrer regeringen til at undertegne den europæiske pagt om regionale sprog og mindretalssprog og at give de udvalg, der beskæftiger sig med forholdene mellem de etniske befolkningsgrupper, højere status;

47.

konstaterer, at loven om lokalt selvstyre indebærer overdragelsen af afgørende kompetencer til de lokale forvaltninger, men at dens virkning samtidig indskrænkes af andre retsnormer, og at der ikke stilles tilstrækkelige finansielle ressourcer til rådighed til gennemførelsen af den.

48.

hilser velkommen, at Det Europæiske Råd i juni 2010 besluttede at åbne tiltrædelsesforhandlingerne med Island. Udvalget konstaterer med tilfredshed, at Island opfylder de politiske kriterier, at det er et velfungerende parlamentarisk demokrati med stærke institutioner, et stabilt konstitutionelt og juridisk system, et veletableret retssystem og en effektiv offentlig forvaltning;

49.

bifalder, at Island har et effektivt kommunalt selvstyre, men anbefaler i overensstemmelse med nærhedsprincippet, at man øger decentraliseringen yderligere og overdrager flere beføjelser til kommunerne;

50.

ser mulighed for at dæmme op for afvandringen fra små, fjerntliggende kommuner samt at undgå befolkningskoncentration inden for bestemte kommuner ved at udarbejde målrettede projekter for regionaludvikling med støtte fra EU-fonde;

51.

bifalder nedsættelsen af arbejdsgrupper om temaet regionalpolitik inden for tiltrædelsesforhandlingsteamet og anbefaler, at man i højere grad inddrager repræsentanter for det lokale niveau;

52.

erindrer om, at alle EU-statsborgere ifølge EU's traktater har valgret og valgbarhed ved lokalvalg i deres bopælsland på de betingelser, der gælder for landets egne borgere [artikel 40 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder]. Udvalget opmuntrer derfor Island til at tilpasse stemmeretten ved lokalvalg til disse bestemmelser;

53.

konstaterer, at der hersker betydelig skepsis og/eller modstand over for EU-medlemskab i Islands befolkning og inden for forskellige politiske grupper, og at det vil kræve en væsentlig indsats at sikre, at Islands borgere får fyldestgørende information om virkningerne af EU-medlemskabet. Regionsudvalget anbefaler, at det lokale niveau for enhver pris inddrages tæt i denne indsats;

54.

anbefaler, at man gennem passende retlige foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet fastlægger en klar fordeling af kompetencerne mellem centralregeringen og de lokale enheder, og at man skaber et retsinstrument, der gør de lokale myndigheder i stand til at anfægte afgørelser, der måtte være i strid med principperne om lokalt selvstyre;

55.

erkender problemet i, at 26 ud af 76 islandske kommuner har færre end 500 indbyggere, og at kommunerne i nogle tilfælde ligger meget langt fra hinanden. Det betyder, at en yderligere nedskæring i antallet af kommuner ville medføre, at indbyggerne ville få lang vej til deres kommunale institutioner og repræsentationer. Udvalget anbefaler derfor, at man kraftigt fremmer samarbejdet mellem små kommuner for at sikre deres overlevelse og gøre dem i stand til at udarbejde og gennemføre fælles projekter med støtte fra EU.

56.

håber, at den nuværende forfatning kan erstattes af en civil forfatning, der er baseret på meget brede høringer af forskellige grupper og segmenter i samfundet, herunder de lokale og regionale niveauer samt de etniske mindretal og religiøse samfund. Udvalget hilser i den forbindelse vedtagelsen af forfatningsreformpakken og de dermed forbundne bestræbelser på at gennemføre demokratisering og liberalisering velkommen. Udvalget håber, at man ud fra dette kan forbedre det politiske klima og styrke viljen til dialog og kompromis mellem de politiske partier og de politiske institutioner og kræver derfor, at forfatningsreformen gennemføres hurtigt, og at man søger bred opbakning til dette fra de politiske partier og civilsamfundet;

57.

påskønner de påbegyndte reformer og viljen til yderligere reformer, der også vil have en positiv effekt på de regionale og lokale forvaltninger;

58.

opmuntrer den tyrkiske regering til, trods de glædelige fremskridt på området, at fortsætte bestræbelserne på at skabe respekt for religionsfrihed, kvinderettigheder og grundlæggende rettigheder som ytrings- og pressefrihed. Udvalget opfordrer Tyrkiet til at tage yderligere initiativer og vedtage ny lovgivning, hvor det kræves, for at sikre uhindret udøvelse af rettigheder for de religiøse, ikke-muslimske samfund, så disse kan udføre deres aktiviteter uden begrænsninger;

59.

konstaterer med glæde, at der er sket fremskridt inden for regionalpolitikken og samordningen af strukturpolitiske instrumenter, og at man i højere grad har inddraget subnationale aktører i forberedelserne. Udvalget gør dog opmærksom på, at de ansvarlige myndigheders effektivitet bør forbedres på nationalt niveau for at sikre en mere virksom fordeling af midler og sørge for, at Tyrkiet på alle niveauer forberedes grundigt på at udnytte strukturfondsstøtten;

60.

er overbevist om, at en styrkelse af det regionale og lokale selvstyre kan medvirke til, at man kommer nærmere på en løsning af det endnu uløste kurdiske spørgsmål, særligt den vold og terror, der præger den østlige og sydøstlige del af landet, og anbefaler, at de tyrkiske myndigheder fortsætter bestræbelserne på at styrke det regionale og lokale selvstyre ved hjælp af en langsigtet decentraliseringsstrategi, og opfordrer de tyrkiske myndigheder til at afsætte flere ressourcer til det lokale selvstyre;

61.

foreslår, at man undersøger, i hvilken grad allerede eksisterende god praksis og gode eksempler på regional/føderal magtfordeling inden for EU og anvendelsen af nærheds- og decentraliseringsprincipperne kan bidrage til en løsning på problemet;

62.

opfordrer Tyrkiet til at udvise vilje til at løse Cypern-spørgsmålet under de igangværende forhandlinger og gennemføre FN's Sikkerhedsråds resolutioner vedrørende Cypern;

63.

beklager de manglende fremskridt i gennemførelsen af den anden tillægsprotokol til associeringsaftalen (den såkaldte Ankara-protokol), ifølge hvilken toldunionen med Tyrkiet fra 1996 udvides med ti nye medlemsstater, herunder Republikken Cypern;

64.

bakker op om Kommissionens bestræbelser på at etablere projektpartnerskaber mellem kommuner i hhv. EU-medlemsstater og Tyrkiet. Indsatsen, der tog fart i 2010, har til formål at støtte de tyrkiske kommuner i at udvikle, opbygge og udbygge områderne affaldsforvaltning, miljøbeskyttelse, transport og trafik, sociale tjenester, energi, turisme og kultur;

65.

så gerne, at kommuner og provinser fik mulighed for at oprette forbindelser med regioner og kommuner i andre lande uden at skulle indhente forhåndstilladelse fra indenrigsministeriet. Udvalget opfordrer regionale og lokale institutioner i EU's medlemsstater til at øge samarbejdet med tyrkiske regioner og kommuner;

66.

fremhæver nødvendigheden af at inddrage det regionale og lokale niveau i tiltrædelsesprocessen på et tidligt tidspunkt, da en stor del af EU's lovgivning skal gennemføres på lokalt og regionalt niveau. Udvalget mener derfor, at det er særligt vigtigt at styrke forvaltningskapaciteten på lokalt og regionalt niveau;

67.

er parat til – i samarbejde med repræsentanter for det regionale og lokale niveau i Tyrkiet – at nedsætte et blandet rådgivende udvalg for i endnu højere grad at styrke decentraliseringsprocessen i Tyrkiet samt at yde konkrete bidrag til at opbygge institutioner og styrke forvaltningskapaciteten på regionalt og lokalt niveau;

68.

anbefaler en gradvis reduktion af guvernørernes indflydelse på det regionale selvstyres arbejde;

69.

opfordrer til, at der skabes en retlig struktur, der forpligter til at konsultere de regionale og lokale forvaltninger, hvis deres interesser og kompetencer er berørt;

70.

henviser til, at Tyrkiet fortsat udviser store regionale forskelle, og at det er en stor udfordring for regionalpolitikken og strukturstøtten at foretage en gradvis udligning af disse forskelle. Udvalget opfordrer derfor til, at der udarbejdes en omfattende strategi for at mindske de store udviklingsmæssige forskelle mellem land- og byområder;

71.

anbefaler inden for rammerne af den gældende EU-lovgivning at åbne navnlig kapitel 22 – regionalpolitik og samordning af strukturinstrumenterne – så hurtigt som muligt;

72.

anbefaler, at man hurtigst muligt vedtager en lov om finansielle ressourcer til provinser og kommuner for at stille de fornødne midler til rådighed for de subnationale myndigheder til varetagelsen af deres forpligtelser og opgaver;

73.

henviser til Tyrkiets vigtige rolle som regional aktør i forbindelse med EU's Sortehavsstrategi og anbefaler, at Tyrkiet engagerer sig stærkt i dette spørgsmål og inddrager de berørte parter i regionerne ved Sortehavet.

74.

bifalder Albaniens bestræbelser på at leve op til EU's politiske kriterier, især ved at man gennemfører stabiliserings- og associeringsaftalens forpligtelser;

75.

konstaterer, at Albanien stadig skal træffe vigtige regionalpolitiske foranstaltninger for at opnå europæiske standarder. Det gælder især manglen på statistiske territoriale enheder, der svarer til NUTS 2, og behovet for en ensartet, koordineret lovgivning for gennemførelsen af regionale udviklingsprojekter;

76.

beklager den stadig mangelfulde udformning af de lokale myndigheders finansielle forvaltning. Det gælder især mulighederne for opkrævning af finansielle ressourcer, de begrænsede udgiftsmuligheder samt den uhyre træge gennemførelse af decentraliseringsforanstaltninger og forvaltningsautonomi og den dermed forbundne overførsel af kompetencer til subnationalt niveau;

77.

bemærker, at der på alle niveauer stadig er for lidt kvalificeret personale til at sikre en effektiv håndtering af EU-programmerne;

78.

tilskynder til en styrkelse af Albaniens demokratiske strukturer, navnlig med henblik på de politiske institutioner og en dialog på tværs af partierne for at forbedre landets politiske stabilitet og gøre regeringen i stand til at varetage de administrative aktiviteter mere effektivt, hvilket er en forudsætning for de påkrævede reformer. Udvalget henviser i den forbindelse til nødvendigheden af, at oppositionen deltager i det parlamentariske arbejde;

79.

opfordrer til, at der indføres direkte valg til regionale råd, samt at der vedtages en ny lov om lokalt selvstyre;

80.

foreslår – med styrkelsen af det lokale og regionale niveau for øje – en reform af præfekternes rolle for at begrænse deres kontrolrettigheder og nå frem til en klar definition af deres ansvar i forhold til regionalrådene;

81.

opfordrer kraftigt til vedtagelsen af den valgretsreform, OSCE har anbefalet, for at sikre, at gennemførelsen af valg på alle niveauer er i overensstemmelse med de europæiske og internationale standarder. Udvalget tager rapporten fra OSCE og Europarådets kongres af lokale og regionale myndigheder til efterretning, ifølge hvilken kommunalvalgene den 8. maj 2011 i alt væsentligt blev gennemført på gennemsigtig, retfærdig og rolig vis og opfordrer først og fremmest til, at der opstilles klare regler for gyldigheden af afgivne stemmer. Udvalget håber, at de politiske partier vender tilbage til en velordnet partipolitisk hverdag;

82.

henviser til de seneste voldelige sammenstød og forventer, at Albanien snarest muligt træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre den politiske stabilitet på nationalt, regionalt og lokalt niveau;

83.

anbefaler derfor på det kraftigste, at man inddrager repræsentanter for kommunerne i alle forhandlingsprocesser med EU.

84.

beklager, at Bosnien-Hercegovina også i 2010 kun gjorde få fremskridt i gennemførelsen af vigtige reformer, og at uoverensstemmelserne mellem forfatningen og den europæiske menneskerettighedskonvention ikke er blevet overvundet trods Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom;

85.

opfordrer derfor til en omgående revision af forfatningen og til en forbedring af de statslige institutioners effektivitet og funktion for at gøre landet i stand til at vedtage, gennemføre og håndhæve EU's lovgivning og regler;

86.

finder det uacceptabelt, at borgere, der ikke betegner sig selv som tilhørende en af de tre nationale grupper (bosniakker, kroater eller serbere), ifølge forfatningen er udelukket fra at stille op som kandidat ved præsident- eller parlamentsvalget. Udvalget fremhæver Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom om, at disse bestemmelser strider imod de grundlæggende menneskerettighedsprincipper;

87.

finder det vigtigt, at Ministerrådet i marts 2010 vedtog en handlingsplan til gennemførelse af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom og nedsatte en arbejdsgruppe. Udvalget beklager imidlertid, at denne arbejdsgruppe hidtil ikke er nået til enighed;

88.

beklager, at også de seneste valg i 2010 var præget af begrænsninger med hensyn til valgret og valgbarhed med udgangspunkt i etnicitet og bopæl, som var i markant modstrid med de demokratiske principper og retten til ligebehandling uden diskriminering;

89.

konstaterer med beklagelse, at forudsætningerne for nedlæggelsen af den høje repræsentants kontor langt fra er opfyldt. Det gælder bl.a. fordelingen af ejendom mellem staten og andre forvaltningsniveauer, samt at det arbejde, der udføres af udøvende og lovgivende organer på alle forvaltningsniveauer, fortsat er domineret af etniske hensyn og en stærk mangel på samarbejde;

90.

beklager, at Bosnien-Hercegovina som det eneste land ikke deltager i folketællingen i 2011, fordi man til dato ikke har vedtaget en statslig lov om folketælling;

91.

konstaterer, at man har gjort mindre fremskridt vedrørende retssystemet, men at der dog stadig er behov for forbedringer på entitets- og kantonniveau;

92.

beklager, at fremskridtene vedrørende bekæmpelsen af korruption har været begrænsede, at retsforfølgningen af korruptionstilfælde går meget trægt, og at det kun er et lille antal fremtrædende sager, der bliver retsforfulgt, hvilket bl.a. skyldes den mangelfulde gennemførelse af lovgivningen samt koordineringsproblemer mellem entiteterne;

93.

bifalder, at antallet af etnisk delte skoler er faldet, og at de fleste skoler har indført et fælles ni års pensum. Udvalget kritiserer dog, at den etniske deling af eleverne bibeholdes inden for de enkelte skoler;

94.

beklager, at Bosnien-Hercegovina, trods den finansielle støtte fra IPA, endnu ikke har været i stand til i tilstrækkeligt omfang at videreudvikle de strukturer, der er nødvendige for en decentraliseret forvaltning af EU's midler;

95.

henviser til de særlige problemer i Den Bosniakisk-kroatiske Føderation (FBiH), hvor entitetens, kantonernes og kommunernes kompetencer overlapper hinanden, fordi man endnu ikke har harmoniseret lovgivningen på de forskellige niveauer;

96.

tilbageviser på det bestemteste den usikkerhed, som især Republika Srpska bliver ved med at så omkring statens territoriale enhed, dens institutioner og kompetencer. Udvalget kritiserer skarpt Republika Srpska's seneste forsøg på at stille spørgsmålstegn ved legitimiteten af den højtstående repræsentant og statens jurisdiktion vha. en folkeafstemning, og går i tilfældet Bosnien-Hercegovina ind for at styrke statens kompetencer på bestemte områder og etablere et fælles økonomisk område. Med henblik på dette opfordrer Regionsudvalget politikerne på entitets- og kanton- niveau til at vise samarbejdsvilje på dette felt i henhold til interimsaftalen;

97.

konstaterer, at ressourcerne til det lokale selvstyre for nærværende er yderst begrænsede, at spørgsmålet om offentlig ejendom ikke er tilstrækkeligt afklaret, og at der er et enormt behov for reformer vedrørende de etniske kriterier for udøvelsen af de politiske rettigheder på regionalt og lokalt niveau;

98.

mener, at det er særligt presserende at reformere den offentlige ejendom på alle niveauer;

99.

opfordrer de ansvarlige på alle statslige niveauer til at intensivere det grænseoverskridende samarbejde med nabolandene.

100.

konstaterer med tilfredshed, at Serbien har videreudviklet sin politiske reformdagsorden og gjort yderligere mærkbare fremskridt med hensyn til at opfylde stabiliserings- og associeringsaftalens krav. Udvalget gør imidlertid opmærksom på, at der er behov for, at landet gør sig yderligere anstrengelser;

101.

bemærker ligeledes med tilfredshed, at Serbien har taget store skridt til at fremme forsoningen i hele det vestlige Balkan og har samarbejdet konstruktivt med Det Internationale Krigsforbrydertribunal for det tidligere Jugoslavien;

102.

bifalder udtrykkeligt optagelsen af direkte forhandlinger mellem Serbien og Kosovo og det faktum, at man allerede har nærmet sig hinanden en smule. Regionsudvalget opmuntrer begge sider til at fortsætte disse forhandlinger på en konstruktiv måde;

103.

udtrykker tilfredshed med den nye statut for den autonome provins Vojvodina, som trådte i kraft den 1. januar 2010, og opfordrer samtidig den serbiske regering til hurtigst muligt at gennemføre visse bestemmelser i statutten, der endnu er åbne, herunder overdragelse af offentlig ejendom til den autonome provins Vojvodina;

104.

bifalder i særdeleshed de bestræbelser for og initiativer til decentralisering i Serbien, der tog fart i 2010;

105.

anbefaler stærkt, at Serbiens EU-forhandlingsteam også kommer til at omfatte repræsentanter for den autonome provins Vojvodina og forsamlingen af byer og kommuner i Serbien;

106.

opfordrer til, at man skaber lovbestemmelser, der forpligter den nationale regering til at konsultere de regionale og lokale institutioner, hvis deres interesser og kompetencer er berørt;

107.

anbefaler, at man skaber retlige forudsætninger og incitamenter til bedre kommunikation mellem kommunerne for at øge effektiviteten i de offentlige tjenester og udnytte de forhåndenværende ressourcer mere hensigtsmæssigt;

108.

konstaterer, at Serbien fortsat har et uforholdsmæssigt stort antal flygtninge, der venter på at få afgjort deres skæbne, hvilket især giver behov for omfattende foranstaltninger på kommunalt niveau.

109.

bifalder, at Montenegro har gjort betydelige fremskridt med hensyn til at opfylde de politiske kriterier samt stabiliserings- og associeringsprocessens betingelser, men påpeger samtidig, at der er behov for en yderligere indsats;

110.

betoner vigtigheden af en transparent og pålidelig forvaltning på lokalt niveau samt af en fortsat decentralisering af kompetencer og finansielle ressourcer;

111.

henstiller til, at loven om regional organisation og tilføjelserne til loven om de lokale finanser bliver vedtaget;

112.

opfordrer til et forbedret samarbejde mellem regeringen og mindretalsrådene for at sikre, at mindretallene er repræsenterede i den offentlige forvaltning, i statslige organisationer og lokale selvstyreorganer;

113.

opmuntrer Montenegro til at fortsætte udbygningen af den administrative kapacitet på alle områder, navnlig på lokalt niveau, samt at øge professionalismen inden for de offentlige tjenester og afpolitisere embedsstanden.

114.

konstaterer med tilfredshed, at decentraliseringsprocessen i Kosovo tydeligvis er nået et godt stykke videre, at samarbejdet med EULEX er blevet styrket, og at man har opnået visse fremskridt med hensyn til gennemførelsen af den europæiske dagsorden og reformpolitikken. Udvalget opfordrer til en hurtig, tilbundsgående opklaring af beskyldningerne mod højtstående repræsentanter for Kosovo, som blev rejst i resolutionen fra Europarådets Parlamentariske Forsamling som følge af Marty-rapporten;

115.

opfordrer til en hurtig, tilbundsgående opklaring af beskyldningerne mod højtstående repræsentanter for Kosovo, som blev rejst i resolutionen fra Europarådets Parlamentariske Forsamling som følge af Marty-rapporten;

116.

konstaterer med bekymring, at dialogen og forsoningen mellem folkeslagene samt beskyttelsen og integrationen af mindretallene, særligt kosovoserberne, fortsat er mangelfuld;

117.

ser med stor bekymring på de uregelmæssigheder, de lovovertrædelser og den valgsvindel, man oplevede ved sidste valg, og som gentog sig ved de omvalg, der måtte afholdes som følge heraf, og ser heri desværre et tydeligt tegn på statens demokratiske umodenhed;

118.

opmuntrer Kosovo til at fortsætte og afslutte decentraliseringsprocessen og kommunalreformen, bifalder oprettelsen af en egen arbejdsgruppe for det nordlige Kosovo i ministeriet for lokalt selvstyre og påpeger, at decentraliseringen kun kan fuldføres, hvis lokalbefolkningen medvirker;

119.

ser med bekymring på, at det nordlige Kosovo især også i forbindelse med valg har været plaget af gentagne voldelige sammenstød, og at det til dato ikke er lykkedes at opnå fred blandt befolkningsgrupperne i dette område.