This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62011TN0455
Case T-455/11 P: Appeal brought on 11 August 2011 by Europol against the judgment of the Civil Service Tribunal of 26 May 2011 in Case F-83/09 Kalmár v Europol
Sag T-455/11 P: Appel iværksat den 11. august 2011 af Den Europæiske Politienhed (Europol) til prøvelse af Personalerettens dom af 26. maj 2011 i sag F-83/09, Kalmár mod Europol
Sag T-455/11 P: Appel iværksat den 11. august 2011 af Den Europæiske Politienhed (Europol) til prøvelse af Personalerettens dom af 26. maj 2011 i sag F-83/09, Kalmár mod Europol
EUT C 290 af 1.10.2011, p. 19–19
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
1.10.2011 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 290/19 |
Appel iværksat den 11. august 2011 af Den Europæiske Politienhed (Europol) til prøvelse af Personalerettens dom af 26. maj 2011 i sag F-83/09, Kalmár mod Europol
(Sag T-455/11 P)
2011/C 290/27
Processprog: nederlandsk
Parter
Appellant: Den Europæiske Politienhed (Europol) (ved D. Neumann, D. El Khoury og J. Arnould, som befuldmægtigede, bistået af advokaterne D. Waelbroeck og E. Antypas)
Den anden part i appelsagen: Andreas Palmár (Haag, Nederlandene)
Appellantens påstande
— |
Appellanten har nedlagt påstand om, at den appellerede dom ophæves, og Retten træffer afgørelse i realiteten for så vidt som Personaleretten
|
— |
Indstævnte tilpligtes at betale sagsomkostningerne i første instans og omkostningerne i appelsagen. |
Anbringender og væsentligste argumenter
Til støtte for appellen har appellanten fremført seks anbringender.
1) |
Første anbringende: Der er tale om en tilsidesættelse af forbuddet mod at træffe afgørelse ultra petita og en tilsidesættelse af retten til forsvar. Efter appellantens opfattelse foretog Personaleretten en prøvelse af andre anbringender end af dem, som indstævnte havde fremsat. |
2) |
Andet anbringende: Personaleretten udviste en urigtig retsopfattelse ved bedømmelsen af de anfægtede afgørelsers lovlighed. Personaleretten anvendte navnlig bistandsforpligtelsen og begrundelsesforpligtelsen forkert. |
3) |
Tredje anbringende: Personaleleretten udviste en urigtig retsopfattelse vedrørende genstanden for annullationspåstanden. Den burde have anset afgørelsen af 18. juli 2009 for en bebyrdende afgørelse, der ligeledes er underlagt Personalerettens kontrol. |
4) |
Fjerde anbringende: Personaleretten begik flere fejl ved vurderingen af, at Europol ved afskedigelsesafgørelsen »ikke« eller »ikke i fornødent omfang« tog hensyn til bestemte »relevante og ikke ubetydelige faktiske omstændigheder«. |
5) |
Femte anbringende: Den appellerede dom er utilstrækkeligt begrundet. |
6) |
Sjette anbringende: Personaleretten tilkendte indstævnte skadeserstatning på et fejlagtigt grundlag. |