11.1.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 9/74

—

understreger ligeledes, at de lokale og regionale myndigheder altid har anerkendt og benyttet sig af sportens pædagogiske virkning ved at gøre den til en integreret del af skolepolitikkerne og de foranstaltninger, der tager sigte på at forbedre borgernes livskvalitet, også hvad deres sundhed angår;

—

glæder sig navnlig over, at Kommissionen har indført støtteforanstaltninger mod svig og korruption inden for sport;

—

understreger sportens etiske værdier og navnlig nødvendigheden af at opdrage de unge til »værdien af et nederlag« og »fairplay« ved først og fremmest at uddanne trænere og faguddannede til at gå foran med et godt eksempel, så man undgår de uacceptable og upædagogiske episoder;

—

understreger den sociale betydning af sportsinitiativer som Special Olympics og De Paralympiske Lege, som fremmer handicappedes integration i samfundet, på forskellig vis bidrager til deres personlige selvstændighed;

—

foreslår, at man som led i livslang læring støtter nyskabende initiativer for at tilskynde til fysisk udfoldelse i skolerne, især for børn i alderen fra fire til fjorten år;

—

anmoder om, at man til fulde udnytter de muligheder for støtte til sportsinfrastrukturer og sportsaktiviteter, som Den Europæiske Fond for Regionaludvikling giver, samt Den Europæiske Socialfonds muligheder for at styrke kompetencerne og øge beskæftigelsesmulighederne for arbejdstagerne inden for sportens verden.

Ordfører

Roberto PELLA (IT/PPE), medlem af kommunalrådet i Valdengo, medlem af byrådet i Biella

Basisdokument

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om udvikling af sportens europæiske dimension

KOM(2011) 12 endelig

1.

giver udtryk for generel tilfredshed med Kommissionens meddelelse med titlen »Udvikling af sportens europæiske dimension« (1), som efterfølger hvidbogen om idræt (2), og som henviser til artikel 165 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) som retsgrundlag for EU's indsats. I meddelelsen er der opstillet 15 prioriteringer, som er samlet under fire hovedafsnit, nemlig idrættens rolle i samfundet, idrættens økonomiske dimension, idrættens organisering og samarbejde med tredjelande og internationale organisationer på sportsområdet;

2.

bifalder, at Kommissionen med udgangspunkt i principper, der allerede var medtaget i hvidbogen om idræt, understreger, at man for at opnå en succesfuld strategi må koordinere foranstaltningerne på sportsområdet med foranstaltninger på relevante områder: sundhed, undervisning, uddannelse, ungdom, regionaludvikling og samhørighed, social integration, beskæftigelse, medborgerskab, retlige og indre anliggender, forskning, det indre marked samt konkurrence;

3.

understreger, at artikel 165 i TEUF også indeholder en henvisning til »tilskyndelsesforanstaltninger« inden for sport, og at Kommissionen på dette grundlag kunne have overvejet at foreslå en ny udgiftsordning inden for de aktuelle finansielle overslag, f.eks. et EU-sportsprogram, der er begrænset til to år;

4.

understreger ligesom Kommissionen, at artikel 165 i TEUF anerkender sportens specifikke forhold, som er et begreb, der ligeledes er anerkendt i EU-Domstolens retspraksis, og håber, at der ved udformningen og anvendelsen af EU-regler tages hensyn til sportens specifikke forhold;

5.

understreger med tilfredshed, at artikel 6 og 165 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) giver EU en støttende, koordinerende og supplerende rolle inden for sportens verden, hvilket puster nyt liv i udviklingen af sportens europæiske dimension. Så længe de europæiske foranstaltninger overholder nærhedsprincippet og respekterer sportens styrende strukturers autonomi, giver de medlemsstaternes og de lokale og regionale myndigheders sportsinitiativer en europæisk merværdi, idet de øger effekten af foranstaltningerne på sportsområdet;

6.

understreger, at sporten og de nationale, europæiske og internationale organisationer, som styrer og regulerer den (Den Internationale Olympiske Komité, OIC, og medlemsstaternes nationale olympiske komitéer og sportsforbund som organisationer for handicappede og breddeidræt), kan give et effektivt bidrag til at nå EU's strategiske mål på lang sigt, navnlig Europa 2020-strategien, og til at skabe nye beskæftigelsesudsigter, ikke mindst for unge;

7.

fremhæver sportens betydning for at skabe en europæisk identitet og bekæmpe racisme og fremmedhad;

8.

bifalder anerkendelsen af den komplekse karakter og bifalder den vægt, som Kommissionen og Rådet for Den Europæiske Union (Rådet) lægger på forslagene til fælles foranstaltninger på sportsområdet og på det uformelle samarbejde mellem medlemsstaterne for at sikre en konstant udveksling af god praksis og formidling af oplysninger om de opnåede resultater;

9.

glæder sig over Kommissionens og Rådets (3) vilje til at yde støtte til de uformelle ekspertgrupper inden for idrætten, som medlemsstaterne ønsker at oprette, og som vil rapportere til rådsgruppen for sport. Det anmoder om, at Regionsudvalget får sæde i disse grupper;

10.

glæder sig over, at Kommissionens GD MARKT har bestilt en uafhængig undersøgelse af finansieringen af breddeidrætten i Europa for at vurdere de forskellige finansieringssystemer (såsom statslige, regionale og lokale finansieringskilder, bidrag fra private og fra frivilligt arbejde, sponsorering, medieindtægter og indtægter fra spilletjenester, herunder onlinespil), og at man også vil se nærmere på et bredt spektrum af politikker for det indre marked, som har direkte konsekvenser for de nævnte finansieringssystemer. Anmoder Kommissionen om en direkte inddragelse af Regionsudvalget og de lokale og regionale myndigheder i de igangværende og kommende undersøgelsesprojekter, eftersom det er disse myndigheder, der fremmer idrætten og er tættest på de berørte personer.

11.

mener, at de lokale og regionale myndigheders rolle i udviklingen af sportens europæiske dimension er afgørende, eftersom myndighederne i forbindelse med deres institutionelle opgaver er medvirkende til, at borgerne tilbydes tjenesteydelser på sportsområdet. I den forvaltningsmæssige indsats bliver disse tjenesteydelser vigtige instrumenter for at fremme social integration og bekæmpe forskelsbehandling;

12.

understreger endvidere, at de lokale og regionale myndigheder har stor indflydelse på bevillingen af finansielle midler til sportsaktiviteter og de nødvendige faciliteter. Derudover spiller de lokale og regionale myndigheder sammen med sportsorganisationer og de nationale olympiske komitéers regionale strukturer – hvor sådanne findes – en afgørende rolle for motiveringen af borgerne til at dyrke sport; slår desuden til lyd for, at de lande, der endnu ikke har sådanne strukturer, opretter regionale sportsstrukturer, som på det regionale plan ville kunne spille en vigtig rolle for mobilisering og fremme af sport;

13.

minder om, at de lokale og regionale myndigheder gør en uundværlig indsats for at koordinere alle aktører i lokalområdet, som på forskellige måder er involveret i sport, navnlig ved at give støtte til foreninger og frivilligt idrætsarbejde;

14.

understreger ligeledes, at de lokale og regionale myndigheder altid har anerkendt og benyttet sig af sportens pædagogiske virkning ved at gøre den til en integreret del af skolepolitikkerne og de foranstaltninger, der tager sigte på at forbedre borgernes livskvalitet, også hvad deres sundhed angår;

15.

anser det for vigtigt, at Kommissionen respekterer sportsforvaltningsmyndighedernes selvstændighed som et fundamentalt princip, der hænger sammen med idrættens organisering, samt medlemsstaternes beføjelser i tråd med nærhedsprincippet;

16.

anser det endvidere for vigtigt at tackle udfordringer som vold og intolerance, der er forbundet med sportsbegivenheder, og at tage den europæiske sports tværnationale udfordringer op, såsom svig, aftalt spil og doping, på en effektiv måde og med loven i hånd;

17.

opfordrer Kommissionen til at lade Regionsudvalget, de lokale og regionale myndigheder, de nationale sportsorganisationer og de nationale olympiske komitéers regionale strukturer – hvor sådanne findes – spille en mere effektiv rolle, både i sportspolitikkernes planlægningsfaser og gennemførelsesfaser;

18.

understreger sportens evne til at knytte forbindelser mellem offentlige myndigheder, foreninger, forbund, klubber og andre organisationer, og anser det for nødvendigt at oprette netværk, der gør det lettere og hurtigere at udveksle viden og forbindelser, som sporten giver anledning til på det samfundsmæssige plan. I denne forbindelse ville oprettelsen af netværk mellem offentlige organer, som arbejder lokalt, være et stort fremskridt for udviklingen af kommunernes rolle inden for sportens samfundsmæssige bidrag, og det ville give dem mulighed for at bidrage til at forbedre sportens vilkår på europæisk plan;

19.

anmoder Kommissionen om, at den i fortsættelse af tilskyndelsesforanstaltningerne til støtte for projekter på sportsområdet eller i eksisterende programmer på forskellige områder, såsom uddannelse, livslang læring, folkesundhed, unge, medborgerskab, forskning, social integration, ligestilling mellem kønnene og kampen mod racisme, aktivt inddrager Regionsudvalget i diskussionerne i forbindelse med udarbejdelsen af den kommende flerårige finansieringsramme;

20.

anser det for vigtigt, at Kommissionen for så vidt angår forslagene i dette dokument lige fra starten inddrager Regionsudvalget i alle igangværende og fremtidige forberedende foranstaltninger og særlige begivenheder inden for idrætten;

21.

foreslår Kommissionen at støtte specifikke foranstaltninger i forbindelse med projekter, der tager sigte på støtte og rekruttering til frivilligt arbejde inden for sport, og som foreslås direkte af lokale og regionale myndigheder, sportsorganisationer og de nationale olympiske komitéers regionale strukturer – hvor sådanne findes – klubber og sportsfremmende organer.

22.

bifalder den vægt, som Kommissionen lægger på nødvendigheden af at dæmme effektivt op for dopingproblemet, ikke bare inden for konkurrencesport, men også inden for amatørsport, hvor denne praksis bliver stadig mere udbredt, hvilket udgør en alvorlig sundhedsrisiko;

23.

mener, at en effektiv foranstaltning består i at få et bedre kendskab til udbredelsen af doping inden for amatørsporten og derefter – på grundlag af den indsamlede dokumentation – først og fremmest at indføre systematisk kontrol og bekæmpelsesstrategier, som kan medvirke til at dæmme op for brugen af dopingstoffer i de ikke-professionelle miljøer. Dernæst bør straffen skærpes på samme måde som for narkotikas vedkommende. Sådanne foranstaltninger bør koordineres, således at alle berørte aktører følger en fælles god praksis vedrørende antidopingstrategier. Hvad angår handel med dopingstoffer anmoder Regionsudvalget om, at EU undertegner den europæiske konvention om bekæmpelse af doping, som anerkender Det Internationale Antidopingagentur WADA's internationale rolle;

24.

understreger problemet med den store forskel i sagsbehandlingens varighed i de juridiske sportsorganer set i forhold til almindelige domstole. Mener, at Kommissionen bør træffe hensigtsmæssige lovgivningsforanstaltninger i den retning og styrke de strafferetlige foranstaltninger mod handel med dopingstoffer;

25.

foreslår, at der indføres et harmoniseret antidopingsystem i EU-landene blandt andet via fastlæggelsen af, hvor mange kontroller der som minimum skal foretages såvel under som uden for sportskonkurrencer;

26.

understreger, at det er tvingende nødvendigt at dæmme op for problemet med ulovlige sportsvæddemål, der underminerer sportens sociale og pædagogiske funktion, og glæder sig over, at Kommissionen allerede har gjort en indsats for at imødegå denne situation;

27.

glæder sig navnlig over, at Kommissionen har indført støtteforanstaltninger mod svig og korruption inden for sport og har ladet dem falde ind under anvendelsesområdet i Rådets rammeafgørelse 2003/568/RIA om bekæmpelse af bestikkelse i den private sektor, inden for rammerne af en mere omfattende antikorruptionspakke, der er planlagt i 2011;

28.

understreger vigtigheden af en indsats fra Kommissionens side for at støtte partnerskabsformer, som letter udviklingen af tidlige alarmsystemer, der skal forhindre svig og skandaler i forbindelse med aftalt spil inden for sportskampe og bekæmpe den organiserede kriminalitets mulige indblanding i europæisk sport, idet man opfordrer medlemsstaterne til at træffe drastiske foranstaltninger, når det gælder svig inden for sport, og til at harmonisere sanktionerne i den forbindelse;

29.

understreger sportens etiske værdier og navnlig nødvendigheden af at opdrage de unge til »værdien af et nederlag« og »fairplay« ved først og fremmest uddanne trænere og faguddannede til at gå foran med et godt eksempel, så man undgår de uacceptable og upædagogiske episoder, der desværre ofte finder sted efter nogle sportskampes afslutning;

30.

mener ligesom Kommissionen, at det er absolut nødvendigt at fremme forbindelsen mellem sport og uddannelse for at udnytte sportens gavnlige virkninger til at forbedre borgernes velfærd ved at forebygge helbredsproblemer og sygdomme, hovedsagelig fedme og hjerte-kar-sygdomme, hvilket på langt sigt kan bidrage til at nedbringe udgifterne til sundhedssektoren, som er et bundløst kar i regionernes budgetter;

31.

understreger vigtigheden af at gøre alle aldersgrupper – børn, voksne og ældre – opmærksomme på den gavnlige virkning af daglig motion; og finder det yderst vigtigt, at begrebet »sport for alle« realiseres og at regelmæssig motion gøres mere populært;

32.

understreger, at der i lyset af idrættens betydning for integrationen bør skabes muligheder for, at handicappede sportsfolk og elever dagligt kan dyrke idræt både i og uden for skolen, og at der i forbindelse med støttemuligheder også i tilstrækkeligt omfang bør henses til støtte til og udvikling af handicapidrætten;

33.

opfordrer derfor de nationale, lokale og regionale myndigheder til at forbedre mulighederne for, at eleverne i alle skoler kan udøve gratis sport hver dag ved at stille passende infrastruktur til rådighed;

34.

foreslår, at der træffes foranstaltninger, der skal fremme den sportslige dimension i undervisningsplanerne på førskole- og skoleniveau;

35.

opfordrer til, at bevægelsespædagogik allerede indgår i børnehaven, samt at medlemsstaterne skaber gunstige betingelser for idrætsundervisningen i skolen og i den forbindelse tager hensyn til børns pædagogiske, fysiske og psykiske forudsætninger. Udvalget mener i øvrigt, at idrætsundervisningen er et centralt element i en helhedsorienteret skolegang;

36.

ser et behov for at anerkende »parallelle« erhvervsuddannelsesforløb for unge idrætsudøvere og for herunder navnlig at tage hensyn til unge sportsfolk. Dette kræver stram og regelmæssig kontrol med uddannelsen for at sikre kvaliteten. Derudover mener udvalget, at der i den forbindelse også bør formidles værdier af moralsk og pædagogisk art af betydning for den professionelle idræt;

37.

går ind for indførelse af større mobilitet for arbejdstagere, instruktører og trænere inden for sporten baseret på fælles standarder, som regioner og medlemsstater er blevet enige om og gensidigt anerkender;

38.

foreslår at tage initiativ til, at fremtrædende sportsudøvere kan udnævnes til europæiske sportsambassadører både under og efter deres karriere inden for konkurrencesport;

39.

understreger, at der i Kommissionens meddelelse ikke fokuseres direkte og præcist på det frivillige idrætsarbejde, hvor idrættens sande samfundspotentiale kommer til udtryk;

40.

derfor opfordres både Kommissionen og de lokale og regionale myndigheder til fortsat at have stort fokus på det frivillige idrætsarbejde, som kan give en effektiv støtte til undervisningen på alle niveauer ved at berige undervisningsprogrammerne og være et nyttigt instrument for den livslange læringsproces. Samtidigt kan det frivillige arbejde være en stor støtte for de regionale og kommunale myndigheder og for idrætsforeningerne ved gennemførelsen af arrangementer, som bringer borgerne tættere på sporten i den almennyttige ånd, som altid kendetegner dette arbejde;

41.

understreger, at det frivillige arbejde i sportens verden skal bygge på solidaritetsprincippet og således adskille sig klart fra de højt betalte professionelle sportsaktiviteter;

42.

gør sig til talsmand for de lokale og regionale myndigheders ønske om at øge sportens sociale værdi ved at benytte sig af de muligheder, som Kommissionen har til hensigt at give for at udnytte strukturfondene i forbindelse med sport, og ved at benytte sig af den støtte, der ydes til projektet »europæiske byer for frivilligt arbejde inden for sport«; anser det for hensigtsmæssigt at bruge sporten som en værdifuld form for forebyggelse af sociale spændinger og fremme af den sociale integration, f.eks. ved at opføre små sportsanlæg til fri afbenyttelse (minisportsanlæg), navnlig i socialt og geografisk ugunstigt stillede områder, med særligt fokus på små og afsides liggende landsbyer;

43.

understreger den sociale betydning af sportsinitiativer som Special Olympics og De Paralympiske Lege, som fremmer handicappedes integration i samfundet, på forskellig vis bidrager til deres personlige selvstændighed og gør dem til aktører, som deltager aktivt i samfundet;

44.

understreger vigtigheden af også at fremme handicappedes daglige sportsudøvelse, f.eks. ved at støtte de sportsforeninger, der beskæftiger sig med at introducere personer med et fysisk eller psykisk handicap eller et syns- eller hørehandicap til sportens verden, så foreningerne kan købe eller udskifte det særlige udstyr, der er nødvendigt for denne type aktiviteter; der bør også ydes støtte til fjernelsen af bygningsmæssige hindringer, således at bevægelseshæmmede personer kan få let adgang til sportsfaciliteter, men også til stadioner, hvor der spilles vigtige kampe, og navnlig på baggrund af den demografiske udvikling bør idrætsanlæg og -tilbud i stigende grad indrettes efter ældre menneskers behov;

45.

opfordrer til at støtte kvindesporten gennem lige adgang til de forskellige discipliner (individuelt eller som holdsport), udformning af regler, lige adgang til finansiering og ligeberettiget information i medierne om kvindesportskampe i alle aldersgrupper, og til at anerkende kvinders resultater inden for forskellige sportsgrene på lige fod med mænds. Udvalget gør opmærksom på behovet for ikke-diskriminerende regler for konkurrencer ved fastsættelse af lige præmier for kvinder og mænd;

46.

minder Kommissionen om, at den ikke må glemme den vigtige rolle, som universiteter, foreninger og ungdomsklubber spiller, og at de bør inddrages for at få det fulde udbytte af sporten.

47.

understreger, at sporten tegner sig for ca. 2 % af det globale BNP, og fremhæver sportens, sportsindustriens og sportturismens betydning, samt at afholdelsen af sportsbegivenheder har positive følgevirkninger for økonomien, navnlig turismen og beskæftigelsen; understreger endvidere, at disse elementer har stor betydning for jobskabelsen og SMV'ernes værdiskabelse;

48.

bifalder den indsats, som Kommissionen har gjort i samarbejde med medlemsstaterne for at måle sportens økonomiske betydning ved hjælp af en satellitkonto, der ved at filtrere de nationale konti for sportsaktiviteter er i stand til at vise den merværdi, der er forbundet med selve sporten, og som stammer fra ledsagende økonomiske aktiviteter;

49.

anbefaler Kommissionen at inddrage de lokale og regionale myndigheder i oprettelsen af ovennævnte satellitkonto, eftersom disse myndigheder er i stand til at sørge for en direkte inddragelse af både sportsverdenen, de nationale og europæiske offentlige myndigheder og den akademiske verden;

50.

anser det for vigtigt, at foranstaltningerne på sportsområdet bliver finansieret via europæiske programmer såsom Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond (ESF), de eksisterende EU-rammeprogrammer vedrørende sport og det foreslåede EU-rammeprogram for sport, der skal oprettes i EU's næste budgetperiode. Regionsudvalget anmoder om, at man til fulde udnytter de muligheder for støtte til sportsinfrastrukturer og sportsaktiviteter, som Den Europæiske Fond for Regionaludvikling giver, samt Den Europæiske Socialfonds muligheder for at styrke kompetencerne og øge beskæftigelsesmulighederne for arbejdstagerne inden for sportens verden;

51.

bifalder og erklærer sig enigt i Kommissionens henstilling til sportsforeningerne om at sørge for mekanismer til kollektivt salg af medierettigheder for at sikre en passende fordeling af indtægterne, så forskellen mellem »rige sportsgrene« og »fattige sportsgrene« udlignes, i fuld overensstemmelse med EU-lovgivningen og borgernes ret til information og med mekanismer til finansiel solidaritet.

52.

giver udtryk for ønsket om tilsagn om og støtte til initiativer med direkte konsekvenser for alle europæiske borgere, hvad enten de allerede beskæftiger sig aktivt med sport eller ej, såsom det europæiske sportsår samt afholdelsen af decentrale europæiske sportsfestivaler og en europæisk sportsdag. Sådanne initiativer kunne bruges som input ved udformningen af den fremtidige europæiske sportspolitik;

53.

understreger behovet for med specifik finansiel støtte fra EU at styrke den europæiske sportshovedstad – som efter sin lancering i 1991 har været forvaltet af private borgere og som bliver stadig mere betydningsfuld og synlig i Europa i stil med den europæiske kulturhovedstad, Europas grønne hovedstad og Europas ungdomshovedstad. Initiativet bør kunne regne med støtte fra EU, som vil gøre det muligt at udvikle ideen yderligere, under Kommissionens tilsyn;

54.

opfordrer til, at der i samarbejde med store sportsstjerner fra forskellige generationer iværksættes kampagner og/eller sportsarrangementer til støtte for vigtige samfundsmæssige temaer (såsom racisme og fremmedhad, misbrug af mindreårige, ungdomskriminalitet, bekæmpelse af alle former for organiseret kriminalitet eller vigtige spørgsmål vedrørende menneskerettigheder), hvor sporten kan fungere som løftestang for fælles europæiske idealer;

55.

fremhæver den i øvrigt allerede konstaterede effektivitet af et samarbejdssystem på internationalt plan mellem politimyndighederne om beskyttelse af den offentlige orden i forbindelse med store sportsbegivenheder;

56.

understreger nødvendigheden af, at dette samarbejde mellem politimyndighederne bliver gennemført, og at det effektivt og obligatorisk kommer til at omfatte større sportsbegivenheder, der finder sted på EU's område, også når de ikke blot involverer medlemsstater, men ligeledes kandidatlande, potentielle kandidatlande eller tredjelande;

57.

bifalder, at nogle europæiske sportsorganisationer har indført foranstaltninger, der skal forbedre finansielt fairplay i europæisk fodbold, idet de i højere grad skal være forenelige med bestemmelserne om det indre marked og konkurrencereglerne;

58.

anmoder Kommissionen og Rådet om at analysere de faktorer, der bidrager til løsningen af problemet med aftalt spil i forbindelse med sportskampe;

59.

anmoder om at blive hørt, når spørgsmålene vedrørende levering af tjenesteydelser i forbindelse med hasardspil på nettet tages op under Kommissionens kommende høring;

60.

anmoder om, at der anlægges en effektiv og resultatorienteret tilgang til problemerne i forbindelse med transferregler og spilleragenters virksomhed;

61.

anmoder om en positiv vurdering af konsekvenserne for holdidræt af eventuelle regler om, at spillerne skal være af egen avl, i lyset af anerkendelsen af sportens specifikke forhold.

62.

foreslår en mere præcis identificering af mulighederne for internationalt samarbejde inden for sport, idet der rettes særlig opmærksomhed mod landene i Den Europæiske Union, kandidatlandene og de potentielle kandidatlande samt medlemmerne af Europarådet;

63.

understreger, at de lokale og regionale myndigheder, som allerede har forskellige former for samarbejde og venskabsforbindelser med ovenstående parter, kan spille en vigtig rolle, når det gælder om at optimere samarbejdet, nemlig ved at benytte de forbindelser, der allerede har eksisteret længe.

64.

understreger nødvendigheden af i højere grad at inddrage de lokale og regionale myndigheder på baggrund af en fælles dagsorden med Kommissionen, Rådet og de nationale sportsmyndigheder;

65.

bifalder meddelelsens henvisning til den lokale og regionale dimension, herunder støtten til sportsinfrastrukturer og bæredygtige sportsaktiviteter;

66.

understreger sportens miljømæssige aspekt, dvs. nødvendigheden af en indsats på europæisk plan og på regionalt plan for at fremme en passende indplacering af sportsanlæg i landskabet og i miljøet ved hjælp af miljøvenlige byggeteknikker og materialer og i overensstemmelse med nogle strengere energisparestandarder. Foreslår, at man fremmer sportsinitiativer så vidt muligt med ringe miljøpåvirkning ved at tilskynde til bæredygtig mobilitet, navnlig brugen af offentlige eller ikke-motoriserede transportmidler, og træffe kompenserende foranstaltninger for at reducere eller opveje den klimapåvirkning, som tilstrømningen af store menneskemængder medfører;

67.

anmoder om, at strukturfondene kan anvendes til at støtte sportsprogrammer og -initiativer, hvis de har en nær sammenhæng med Europa 2020-strategiens mål (intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst). Dermed kan sportens værdi udnyttes fuldt ud som instrument for lokal og regional udvikling, byudvikling, udvikling af landdistrikterne, social integration, beskæftigelsesmuligheder og jobskabelse. De lokale og regionale myndigheder, som spiller en vigtig rolle, når det gælder finansieringen af og adgangen til sport, bør derfor i højere grad inddrages i drøftelserne om dette emne på EU-plan;

68.

foreslår, at man via de lokale og regionale myndigheder støtter et universitetsnetværk til fremme af sportspolitik;

69.

foreslår, at man som led i livslang læring støtter nyskabende initiativer for at tilskynde til fysisk udfoldelse i skolerne, især for børn i alderen fra fire til fjorten år;

70.

anmoder om, at der ved iværksættelsen af en undersøgelse af sportsbegivenheders økonomiske konsekvenser sikres direkte inddragelse af de lokale og regionale myndigheder, og at der etableres en overvågning af sporten og en database for at analysere og indsamle oplysninger om de forskellige begivenheder;

71.

anmoder Kommissionen om en større inddragelse af de lokale og regionale myndigheder, de regionale afdelinger af nationale sportsorganisationer og de nationale olympiske komitéers regionale strukturer – hvor sådanne findes – i tilrettelæggelsen af det europæiske sportsforum og de årlige møder, eftersom disse lejligheder har udgjort grundlaget for medtagelsen af sportsrelaterede aktiviteter i EU's fonde, programmer og initiativer.