26.2.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 56/67

—

der henviser til sin beslutning af 17. februar 2011 om Verdensbankens energistrategi for udviklingslande (1),

—

der henviser til Verdensbankens rapport om udviklingen i verden (World Development Report) for 2010: Udvikling og klimaændringer,

—

der henviser til FN’s rapport om miljøprogrammet (UNEP) og Den Meteorologiske Verdensorganisation (WMO) med titlen "Integrated Assessmenet of Black Carbon and Tropospheric Ozone", Summary for Decision Makers" (rapport om sod og troposfærisk ozon),

—

der henviser til den tredje FN-rapport fra 2009 om den globale vandudvikling,

—

der henviser til FN’s rapport fra 2008 om miljøprogrammet (UNDP) og Verdenssundhedsorganisationen (WHO) med titlen "The Energy Access Situation in Developing Countries",

—

der henviser til rapporten fra 2007 om UNEP's dæmnings- og udviklingsprojekt med titlen "Dams and Development: relevant practices for improved decision-making. A compendium of relevant practices for improved decision-making on dams and their alternatives’ (dæmninger og udvikling: relevant praksis for bedre beslutningstagning om dæmninger og alternativer hertil),

—

der henviser til den endelige rapport fra World Commission on Dams med titlen "Dams and Development: "A new framework for decision-making" (nye rammer for beslutningstagning) af 16. november 2000,

—

der henviser til UNEP-rapporten med titlen "High Mountain Glaciers and Climate Change"(gletsjere i højtliggende bjergområder og klimaændringer) af 8. november 2010,

—

der henviser til UNEP-rapporten fra 2008 med titlen "Freshwater under threat. South Asia. Vulnerability Assessment of Freshwater Resources to Environmental Change’ (ferskvand under trussel. Vurdering af ferskvandsressourcernes sårbarhed overfor miljøændringer),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—

der henviser til betænkning fra Udviklingsudvalget (A7-0213/2011),

A.

der henviser til, at der ifølge de nuværende vurderinger findes over 50 000 store dæmninger, 100 000 mindre dæmninger og én million små dæmninger i verden,

B.

der henviser til, at en stor dæmning efter internationale standarder er højere end 15 meter og en mindre dæmning lavere en 15 meter,

C.

der henviser til, at der mellem 1999 og 2001 blev bygget 589 store dæmninger i Asien, og at 270 dæmninger på 60 m eller derover var planlagt eller under opførelse i 2006,

D.

der henviser til, at tilladelsen til at opføre verdens tredjestørste dæmning, Belo Monte-dæmningen i Brasilien, blev givet på trods af alvorlige betænkeligheder, da dæmningen vil oversvømme 500 km2 og derved forårsage alvorlig skade på Amazonas uvurderlige økosystem og biodiversitet og fortrænge 50 000 mennesker, navnlig den oprindelige befolkning,

E.

der henviser til, at Den Europæiske Investeringsbank har været engageret i en række store dæmningsprojekter, bl.a. i Asien (i lande såsom Laos og Pakistan),

F.

der henviser til, at vand er af afgørende betydning for landbruget, at blot 5 % af de opdyrkede arealer kunstvandes, at mindre end 10 % af vandkraftspotentialet udnyttes, og at kun 58 % af den afrikanske befolkning har adgang til rent drikkevand,

G.

der henviser til, at mangelfuld forvaltning af Afrikas vandressourcer har medført overdreven jorderosion, øgede omkostninger til behandling af drikkevand, hurtig tilsiltning af reservoirer, økonomisk tilbagegang og afbrydelse af vandforsyningen,

H.

der henviser til, at store vandkraftprojekter tegner sig for 25 % af de foreslåede emissionsreduktionskreditter under mekanismen for bæredygtig udvikling (CDM),

I.

der henviser til, at udvikling af decentraliseret vandinfrastruktur er en forudsætning for at sikre vandforsyningen i Afrika og at nå 2015-udviklingsmålene; der henviser til, at forbedrede oplagringsmetoder er nødvendige for at muliggøre en pålidelig vandforsyning i tørkeperioder og for at tilbageholde overskydende vand i oversvømmelsesperioder; der henviser til, at den gennemsnitlige vandlagringskapacitet pr. indbygger i Afrika er cirka 200 kubikmeter om året, meget mindre end i udviklingslande i andre regioner,

J.

der henviser til, at støtten til handelsrelateret infrastruktur voksede kraftigt fra 2007 til 2008 (med 75 %), og at tallet på næsten 5 mia. for 2008 er rekordhøjt, selvom afsætningen af midler har været stærkt varierende på dette område,

K.

der henviser til, at Verdensbanken er den største eksterne finansieringsorganisation i vandsektoren med en portefølje på 20 mia. USD i vandrelaterede projekter, der er under gennemførelse i mere end 100 lande,

L.

der henviser til, at dæmninger, der fuldstændigt ændrer floder og anvendelsen af naturressourcer, har en betydelig indvirkning på menneskelige samfund, floder og vådområders økosystemer og biodiversiteten,

M.

der henviser til, at det i rapporten fra World Commission on Dams af 16. november 2000 konkluderes, at store dæmninger, selv om de ikke har kunnet producere så meget elektricitet, tilvejebringe så meget vand eller forhindre oversvømmelser i den udstrækning, det var hensigten, så har de haft enorme sociale og miljømæssige konsekvenser, og til, at de bestræbelser, der er gjort for at afbøde disse konsekvenser, i det store og hele har været resultatløse,

N.

der henviser til, at dæmningsreservoirer udleder drivhusgasser, herunder metan, på grund af plantevækstens forrådnelse,

O.

der henviser til, at FN skønner, at 2 mia. mennesker i 2050 vil være udsat for risiko for alvorlige skader på grund af oversvømmelser,

P.

der henviser til, at World Commission on Dams anslår, at 40-80 mio. mennesker på verdensplan er blevet fortrængt fysisk på grund af dæmninger,

Q.

der henviser til, at World Commission on Dams konkluderer, at store dæmninger i mange tilfælde har medført betydelige og uigenkaldelige tab af arter og økosystemer; der ligeledes henviser til, at det er afgørende at forstå, beskytte og genoprette økosystemerne ved flodlejerne for at fremme en retfærdig menneskelig udvikling og alle arters velfærd,

1.

mener, at ingen naturkatastrofer har anrettet større materielle skader eller kostet flere menneskeliv end oversvømmelserne i det sidste århundrede, til trods for de milliarder af dollars, der er brugt på forvaltning af oversvømmelsesrisici;

2.

understreger, at vand er en sparsom naturressource, der giver anledning til overvejelser om retfærdig tildeling; understreger derfor, at nytænkning omkring forvaltningen af ferskvandsressourcer i miljøændringssammenhæng utvivlsomt er en af de vigtigste udfordringer verdenssamfundet står over for;

3.

påpeger, at der er blevet påvist en øget hyppighed af alvorlige oversvømmelser gennem anden halvdel af det tyvende århundrede, og at oversvømmelser vil være et tungtvejende problem i de kommende årtier;

4.

konstaterer, at det er de mindst udviklede lande, der er mest udsatte for virkningerne af oversvømmelser; støtter UNEP's henstillinger om håndtering af oversvømmelse, ifølge hvilke en forbedret arealforvaltning skal kombineres med bedre lagringsmetoder, der bygger på traditionel og mere nutidig videnskabelig viden; opfordrer til rehabilitering og genoprettelse af livsvigtige økosystemer lige fra skove til vådområder, der kan fremme vandforsyningen og fungere som stødpude mod ekstreme vejrforhold som f.eks. oversvømmelse;

5.

understreger, at den globale opvarmning vil påvirke nedbørsmønstre og dermed gletsjere og havisen, og derfor er en voksende trussel mod fødevaresikkerheden;

6.

henviser endvidere til, at bjergregioner på grund af den accelererede smeltning af gletsjere især i Himalaya og Andes, i voksende grad trues af oversvømmelser og laviner; påpeger dog, at smeltningen af gletsjerne ikke er den eneste faktor, der påvirker vandstrømmene i Himalaya, men at monsunens timing og intensitet, andet nedbør og navnlig arealanvendelsen som f.eks. skovrydning, overgræsning, landbrugssystemer og bebyggelsesmønstre er afgørende; understreger navnlig, at skovrydningen ofte medfører, at mængden og hastigheden af vand, der strømmer ind i større vandløb, stiger, medens oversvømmelser, der opstår fra styrtfloder, ofte forværres af ubæredygtig arealanvendelse;

7.

finder det væsentligt at vedtage en bred oversvømmelsesstrategi for regioner, hvor der er en alvorlig risiko for oversvømmelser på grund af ustabile gletsjersøer, hvilket forstærkes af virkningerne af den globale opvarmning og af sodaflejringer, som bevisligt fremskynder gletsjernes tilbagetrækning; beklager derfor den fuldstændige mangel på oversvømmelsesforebyggende foranstaltninger i mange af de mindst udviklede lande, men advarer mod, at der sættes lid til de store dæmninger til forebyggelse af oversvømmelsesskader, især i forbindelse med klimaændringer, under hvilke ekstrem nedbør kan øge styrtflodernes intensitet og hyppighed og derved skabe bekymring omkring dæmningssikkerhed;

8.

understreger, at dæmningsbyggeri skal vurderes ud fra dets indvirkning af flodløb, retten til adgang til vand- og flodressourcer, og hvorvidt dæmningen vil fordrive eksisterende bebyggelser, ødelægge kulturen og lokalsamfunds livsgrundlag eller forarme eller forringe miljøressourcer;

9.

understreger, at World Commission on Dams i sin rapport med titlen "Dams and Development: a new framework for decision making" af 16. november 2000, konkluderer, at den økonomiske rentabilitet af store dæmningsprojekter stadig er vanskelig at præcisere, da de miljømæssige og sociale omkostninger ved store dæmninger var dårligt definerede i økonomisk henseende;

10.

påpeger, at gletsjernes tilbagetrækning medfører, at naturligt opståede gletsjersøer hurtigt vokser til et punkt, hvor de risikerer at bryde ud og forårsage styrtflod (GLOF - glacial lake outburst floods); glæder sig over, at problemerne vedrørende styrtfloderne prioriteres i den globale facilitets sydasiatiske program til katastroferisikoreduktion og genopbygning sammen med FN's internationale strategi for begrænsning af naturkatastrofer;

11.

minder om den tragiske ulykke i 1941, hvor byen Huaraz, Peru, blev ødelagt ved, at en gletsjerdæmning brød sammen, hvorved 4 500 mennesker omkom;

12.

erindrer om, at oversvømmelser i de mindst udviklede lande ikke alene truer menneskeliv men også udviklingen i området; minder om, at en GLOF - en voldsom oversvømmelse fra en gletsjersø - i 1985 i Khumbu Himal, Nepal ødelagde det næsten fuldførte Namche Small Hydel-projekt;

13.

understreger, at der ifølge ICIMOD (det internationale center for integreret udvikling af bjergområder) findes over 8 000 gletsjersøer alene i Hindu Kush-Himalaya, hvoraf 203 på grund af deres særlige beliggenhed og den manglende stabilitet af deres naturligt dannede brævolde (moræner) anses for at være potentielt farlige;

14.

understreger, at anslået 1,3 mia. mennesker i Sydasien er afhængige af de 10 lokaliserede flodsystemer med vandstrøm hele året, som ernæres af nedbør og afstrømninger fra smeltet sne og gletsjere i Himalaya; opfordrer indtrængende EU til at prioritere regionen for at foregribe fremtidige humanitære katastrofer forårsaget af den stigende hyppighed af uheld på grund af vandmasser;

15.

understreger endvidere, at områder længere nede langs floderne i de mindst udviklede lande trives ved flodlejernes naturressourcer og er nogle af de rigeste landbrugsområder i verden; minder om, at både Kina og Indiens hurtige økonomiske vækst delvis skyldes, at de to lande er verdens førende risproducenter, idet størstedelen af deres produktion stammer fra områderne langs Ganges, Yangtze og Den Gule Flod, der alle er under trussel af oversvømmelser fra gletsjersøer;

16.

bemærker, at en afbalanceret investering i foranstaltninger på området for efterspørgselsstyring, arealforvaltning, bedre vanopsamlings- og lagringsmetoder samt institutioner er nødvendige for at øge den bæredygtige og effektive anvendelse af vand, at afdæmpe resultaterne af oversvømmelser og tørker og generelt at opnå en grundlæggende vandforsyningssikkerhed som grundlag for økonomisk vækst i Afrika; anmoder om en prioritering af investeringer, der fokuserer på vækst, reducerer fattigdom i landområderne, opbygger klimamodstandsdygtighed og -tilpasning og fremmer samarbejdet om internationale vandløbsopland;

17.

bemærker, at der ikke kendes til en metode til styrkelse af naturlige gletsjersøer, men noterer sig, at der i UNEP-rapporten fra 2010 om gletsjersøer i højtliggende bjergområder og klimaændringer nævnes andre metoder til afdæmpning af resultaterne af en styrtflod ved anvendelse af afledninger og systemer af åbne kanaler og tunneller for at sænke vandstanden i gletsjersøerne og ved at styre vandstrømningen til de lokale flodsystemer for at anvende vandreservoiret som ressource;

18.

der henviser til, de nye vækstøkonomier kan komme til at opleve et brat omslag i deres udvikling og et drastisk voksende problem med fødevaresikkerheden, med mindre de meget produktive landbrugsområder beskyttes imod virkningerne af oversvømmelser; minder om, at hvor smeltningen af gletsjerne i Himalaya i første række formodes at øge flodstrømmene i 2-3 årtier, så vil strømmene derefter falde betydeligt på længere sigt; anser det derfor for væsentligt at udvikle afbødnings- og tilpasningsstrategier til håndtering af tørke i fremtiden;

19.

finder, at det er nødvendigt at investere i kapacitetsforbedring, da sunde vandforvaltningsinstitutioner kan sikre vedvarende afkast fra investeringer i vandeffektiviteten og optimere fordelingen og anvendelsen af vand inden for forskellige økonomiske sektorer og på tværs af administrative og politiske grænser;

20.

støtter fuldt ud WCD's henstillinger om at prioritere optimering af den eksisterende infrastrukturs ydeevne, før der opføres nye projekter; Mener, at der bør gennemføres periodiske, deltagelsesbaserede redegørelser for de eksisterende dæmninger for at evaluere problemer vedrørende dæmningssikkerhed og muligheden for nedlukning af dæmninger;

21.

understreger, at etablering at tidlige varselssystemer, overvågning af gletsjersøer og praktiske foranstaltninger til bjergområder til tilpasning og afdæmpning af klimaændringer uden detaljeret løbende information om områder i fare for vandrelaterede ulykker vil vise sig at være en uoverstigelig opgave; støtter initiativet Himalayan University Consortium, der er iværksat af lokale universiteter for at samarbejde om yderligere videnskabelige undersøgelser på området;

22.

bemærker, at de fleste dæmninger er udformet på baggrund af den hidtidige flodgennemstrømning med den antagelse, at strømningsmønstret forbliver det samme; påpeger, at klimaændringer har skabt stor usikkerhed omkring de grundlæggende parametre, der berører dæmningsprojekter (da klimaændringer ikke blot handler om gennemsnit, men ligeledes om ekstremer); påpeger ligeledes, at klimaændringer sandsynligvis vil medføre en yderligere forværring af problemerne forbundet med sedimentering, hvis ophobning bag disse dæmninger også afskærer sletterne længere nede ad strømmen fra næringsstoffer, der er afgørende for jordens frugtbarhed;

23.

understreger, at vigtige infrastrukturfaciliteter, der er vigtige for at fremme EU’s politiske målsætninger om bæredygtig udvikling og øget fødevaresikkerhed i overensstemmelse med årtusindudviklingsmålene er i voksende fare på grund af følgerne af oversvømmelser og skal sikres; anbefaler, at finansielle institutioner (kontorer for bilateral bistand, multilaterale udviklingsbanker, eksportkreditagenturer, EIB) sikrer, at ethvert valg af dæmning, til hvilken der er godkendt finansiering, er et resultat af en aftalt proces for rangordning af alternativer vedrørende vanding, vandopbevaring og vandkraft og er i overensstemmelse med retningslinjerne fra WCD; påpeger endvidere, at vandkraftværker, også er særligt udsatte for styrtfloder og laviner;

24.

påpeger, at mindre vandopbevaringsanlæg kan fremme modstandsdygtigheden over for klimaændringer, da den tilvejebringer omkostningseffektive løsninger til vandforsyning og afdæmpning af tørke samt forbedrer fødevaresikkerheden ved at øge landbrugets produktivitet; påpeger, at mindre opbevaringsmuligheder omfatter reservoirer på flodbredden, netværker af små reservoirer med mange formål og opbevaring af grundvand;

25.

understreger, at der er meget lidt, der underbygger, at store dæmninger skulle være den eneste, den bedste eller den optimale løsning på elektricitetsspørgsmålet, da de ikke nødvendigvis forbedrer adgangen til elektricitet for de fattige og de mere udsatte samfundsgrupper;

26.

minder om forpligtelserne for en sammenhængende udviklingspolitik, hvor det ligeledes understreges, at der bør tages større hensyn til dæmningernes påvirkning af de befolkninger, der bor længere nede ad floden, for hvilke et dæmningsbyggeri kan medføre grundlæggende ændringer, som f.eks. at de mister deres fødevaresikkerhed;

27.

opfordrer finansieringsinstitutionerne og EU til at finansiere kapacitetsopbygning og uddannelse inden for forbedret arealforvaltning og forbedrede metoder til forvaltning af vandopbevaring, der tager hensyn til videnskabelig og teknologisk viden og fornyet anvendelse af traditionel viden om bl.a. gamle vandingssystemer, som anført i UNEP-rapporten "High mountain glaciers and climate change"; er af den opfattelse, at enhver finansiering fra EU skal bidrage til EU's politiske mål for bæredygtig udvikling og fødevaresikkerhed i overensstemmelse med 2015-udviklingsmålene;

28.

understreger, at bygning og forstærkning af dæmninger i de mindst udviklede lande ikke er nok til at sikre sårbare områder, og kræver en samordnet indsats for at tage fat om problemets rod, ikke kun bekæmpe symptomerne, og således forhindre, at EU-skatteydernes penge går til spilde;

29.

opfordrer EU til, ved behandlingen af de grundlæggende årsager til oversvømmelsernes stigende hyppighed og intensitet, at engagere sig yderligere i forbindelse med reduceringen af drivhusgasser for at opfylde målet om at begrænse klimaændringerne til 2 °C over det førindustrielle niveau;

30.

opfordrer kraftigt EU til at fremme og gennemføre emissionsreducerende foranstaltninger rettet mod sod, f. eks. genvinding af metan fra kul, olie- og gasudvinding og -transport, metanopsamling ved affaldshåndtering og anvendelse af ikke-forurenende komfurer til privat madlavning, der vil bidrage til at reducere gletsjernes tilbagetrækning;

31.

gentager sin overbevisning om, at små vandkraftdæmninger er mere bæredygtige og rentable end store vandkraftdæmninger; understreger især, at decentraliserede, mindre enheder (små vandkraftværker, solenergisystemer til fremstilling af elektricitet, vind- og biomassesystemer) baseret på lokale vedvarende energikilder er mere egnede til landområder, langt væk fra centraliserede forsyningsnet;

32.

understreger, at sod fortsat har ligeså kraftig indvirkning på gletsjernes tilbagetrækning som karbondioxid; understreger især, at sod og ozon i de lavere luftlag er skadelige luftforurenende stoffer, der skader sundheden, nedsætter den forventede levetid og kraftigt fremskynder smeltning af sne og is verden over, herunder i polarområderne, Himalaya og andre regioner, der er dækkede af gletsjere og sne; understreger, at ozon også er den største luftforurener, der forårsager et faldende landbrugsudbytte, og derved påvirker fødevaresikkerheden; noterer sig, at methan er en væsentlig prækursor for ozondannelse, og at reduktioner i methanemissionerne også reducerer ozondannelsen;

33.

opfordrer indtrængende til, at der omgående gøres en indsats for at reducere sod- og methanemissionerne, navnlig gennem fremme af forskning og investering i teknologier med sigte på at reducere forurenende emissioner, som en hurtig metode til at bremse smeltningen af gletsjere og sne; anbefaler i betragtning af sod- og metanpartiklernes korte forbliven i atmosfæren kombineret bremsning af denne udvikling ved hjælp af hurtigt virkende strategier, der markant og hurtigt vil kunne nedbringe faren for gletsjeroversvømmelser;

34.

opfordrer EU til at fremme den eksisterende teknologi, der drastisk reducerer sodemissionerne; opfordrer endvidere til, at man støtter og fremmer forordninger, der forbyder fældning og afbrænding af skove, sikrer gennemførelse af streng og regelmæssig kontrol med emissioner fra køretøjer, begrænser afbrænding af biomasse og overvåger de årlige emissioner fra kraftværker; opfordrer EU til at fremme de 16 forskellige foranstaltninger til reducering af sod og methanemissioner, der er forelagt i UNEP- rapporten med titlen "Integrated Assessment of Black Carbon and Tropospheric Ozone" (integreret vurdering af sod og troposfærisk ozon) med henblik på at opnå både luft- og kvalitetforbedringer og umiddelbare klimafordele i dialogen med udviklingslandene og arbejde mod en udvidelse af forskellige eksisterende regionale aftaler til forebyggelse af luftforurening på baggrund af arbejdet inden for konventionen om grænseoverskridende luftforurening over store afstande angående persistente organiske miljøgifte CLRTAP;

35.

opfordrer EU til at fremme oprettelsen af et globalt tidligt varslingssystem for oversvømmelser, jordskred og tsunamier (eventuelt i FN-regi) og sikre, at oplysningerne når fjerne områder og de mest udsatte befolkningsgrupper i udviklingslandene;

36.

peger på de igangværende forhandlinger om at medtage sod i revideringen af Göteborg-protokollen til konventionen om grænseoverskridende luftforurening over store afstande som model og understreger nødvendigheden af at følge op på UNEP-rapporten med titlen "Integrated Assessment of Black Carbon and Tropospheric Ozone" ved udarbejdelse af en global handlingsplan til reducering af emission af klimafaktorer med kort levetid;

37.

opfordrer EU til i betragtning af gjetsjeroversvømmelsernes grænseoverskridende karakter at fremme mellemstatslige dialoger med henblik på at udvikle politikker for håndtering af naturkatastrofer og passende investeringer for at beskytte landene i Hindu Kush- og Himalaya-regionen imod oversvømmelser; opfordrer indtrængende til anerkendelse af, at det ikke blot er et enkelt land, men flere lande, der står over for dette problem, og opfordrer til en flersidet tilgang til løsningen af det;

38.

anbefaler, at der omgående oprettes et grænseoverskridende agentur under FN’s auspicier med det udtrykkelige formål at udveksle de foreliggende oplysninger, tage fat om problemerne og årsagerne til grænseoverskridende vandrelaterede uheld og foreslå passende tilpasnings- og afbødningsforanstaltninger; minder indtrængende om, at kritiske forhandlinger om oversvømmelsesforebyggelse og -dæmpning kan vise sig at være uovervindelige mellem uenige lande uden et sådant mægleragentur i spidsen; understreger, at gletsjerregionerne, der ofte er årsag til oversvømmelser, betragtes som værende af strategisk betydning, idet de udgør landegrænser, og at de berørte parter som følge heraf kan tøve med at udveksle afgørende oplysninger;

39.

påpeger, at dæmningsbyggeriprojekter har indvirkning på den internationale sikkerhed; understreger, at denne indvirkning kan være negativ ved at skabe grænseoverskridende konflikter, social uro og skade miljøet; minder dog om, at energi- og vandforsyningsspørgsmål ligeledes kan have en positiv indvirkning ved at fremme dialogen mellem nabostater eller -regioner;

40.

understreger at al planlægning af dæmninger bør evalueres efter fem værdier: lighed, effektivitet, bred deltagelse i beslutningsprocessen, bæredygtighed og ansvarlighed; opfordrer mere generelt til, at der i forbindelse med beslutningsprocessen angående dæmninger fuldt ud tages hensyn til menneskerettighederne; minder især om, at en sådan proces, hvor projekterne berører oprindelige folk og stammefolk, må føres med deres frie, forudgående og informerede samtykke; opfordrer til, at der forud for godkendelse af ethvert dæmningsprojekt på gennemsigtig vis og med offentlig deltagelse, gennemføres grundige konsekvensanalyser, der fuldt ud vurderer dæmningsprojekternes miljømæssige og sociale omkostninger;

41.

udtrykker sin bekymring over, at Verdensbanken har brugt over 100 mia. dollars på opførelse af dæmninger, navnlig på store eksportorienterede vandkraftværk, der har ført til forflyttelsen af 40-80 mio. mennesker, tabt livsgrundlag, beskadigede økosystemer og en massiv gældsbyrde for udviklingslandene;

42.

understreger, at mennesker, der er blevet forflyttet på grund af opførelsen af dæmninger, ikke blot skal have finansiel kompensation, men at der også skal skabes sikkerhed for, at de på lang sigt vil være i stand til at sikre sig et udkomme;

43.

opfordrer til en omfattende og gennemsigtig evaluering med deltagelse af alle interesserede parter af de midler, der er til rådighed for at mindske oversvømmelsernes indvirkning og opfylde behovet for vand og energi med prioritering af økosystembaserede løsninger og større effektivitet og bedre bæredygtighed af de eksisterende systemer;

44.

opfordrer EU til at følge "soft path"-strategier for at bekæmpe oversvømmelser; anerkender, at oversvømmelsesbetingelser ikke er statiske og som sådan kræver en fleksibel tilgang; opfordrer til en forbedring af oversvømmelsesprognoser og oversvømmelsessikring af de enkelte bygninger og for udvikling af faciliteter til oplagring af oversvømmelsesvandet samt afledningssystemer;

45.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.