9.5.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 133/22

1.1

EØSU støtter Kommissionens strategi om fremme af delt brug af frekvensressourcerne i det indre marked, eftersom trådløse forbindelser får stadig større betydning for økonomien.

1.2

EØSU håber, at det i sidste ende er de europæiske borgere, der kommer til at nyde godt af denne strategi og får fordel af de mange fremskridt. Det bør sikres, at de tildelte frekvensressourcer udnyttes bedst muligt med fuld sikkerhed for beskyttelse af personlige oplysninger af privat karakter.

1.3

Al lovgivning, der vedtages, skal sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau samt økonomisk, social og geografisk samhørighed for at undgå, at den digitale kløft udvides, og at der opstår et informationssamfund i to hastigheder.

1.4

Forvaltningen af den delte brug af frekvensressourcerne bør føre til et højt beskæftigelsesniveau og øge den europæiske økonomis konkurrenceevne uden at forvride konkurrencen. Denne lejlighed bør også benyttes til at styrke forskningen og innovative teknologier. EØSU anmoder Kommissionen om, at den, før der tages skridt til liberalisering på frekvensområdet, sikrer, at større konkurrence mellem brugere af frekvensbånd udmøntes i nettojobskabelse. I denne forbindelse bør opmærksomheden i tråd med EU 2020-strategien især rettes mod situationen i de medlemsstater, som er ramt af den økonomiske og finansielle krise.

1.5

EØSU håber, at Kommissionen vil vedtage en henstilling om et fælles format for adgangsrettigheder til frekvenser og en fælles terminologi til brug ved dokumentation af delebetingelser og deleregler.

2.1

Frekvenser er en offentlig nøgleressource for væsentlige sektorer og tjenester som f.eks. kommunikation via mobil, trådløst bredbånd og satellit, radio- og tv-transmission, transport og radiolokalisering og applikationer som f.eks. alarmer, fjernbetjeninger, høreapparater, mikrofoner og medicinsk udstyr.

2.2

De er medvirkende til, at offentlige tjenester som sikkerheds- og beredskabstjenester, herunder civilbeskyttelse, fungerer godt, og de understøtter videnskabelige aktiviteter som meteorologi, jordobservation, radioastronomi og rumforskning.

2.3

Let adgang til frekvenser spiller også en rolle med hensyn til udbud af elektronisk kommunikation, særlig for brugere og virksomheder i fjerntliggende og tyndt befolkede områder såsom landdistrikter eller øer.

2.4

Frekvensreguleringsforanstaltninger kan få konsekvenser for sikkerhed, sundhed og almenhedens interesser samt for økonomi, kultur, forskning, samfundsforhold og miljø.

2.5

I 2002 fastlagde frekvenspolitikbeslutningen de grundlæggende rammebestemmelser for radiofrekvenspolitikken. Den blev i 2012 suppleret med afgørelsen om indførelse af et flerårigt radiofrekvenspolitikprogram i EU, som EØSU allerede har udtalt sig om.

2.6

EU's rammebestemmelser har til formål at lette adgangen til frekvensressourcer ved hjælp af det enklest mulige tilladelsessystem. Systemet fremmer brugen af generelle tilladelser, undtagen hvor der er et klart behov for individuelle tilladelser. Det er baseret på principper for effektiv udnyttelse og forvaltning af frekvensressourcer samt for teknologi- og tjenesteneutralitet.

Kommissionen har et tilstrækkeligt retsgrundlag for at behandle spørgsmålet om forvaltning af frekvensressourcerne, nemlig den retlige ramme for elektronisk kommunikation, reglerne for det indre marked og transport samt de regler, der skal forhindre konkurrenceforvridning.

2.7

Forvaltningen af frekvensressourcer er en væsentlig forudsætning for det indre marked for digitale tjenester, og dette initiativ bidrager derfor umiddelbart til at nå målene for Europa 2020-strategien. I overensstemmelse med radiofrekvenspolitikprogrammet søger Kommissionen bred konsensus om de foreslåede skridt, som skal fremme udviklingen af trådløse nyskabelser i EU, så det sikres, at de aktuelt tildelte frekvenser udnyttes bedst muligt.

3.1

Kommissionen undersøger i sin meddelelse de faktorer, der muliggør og fremmer delt brug af frekvensressourcerne, som f.eks. trådløst bredbånd, det trådløse samfund og nyskabende forskning og teknologi, og fremhæver følgende:

3.2

Meddelelsen kommer ind på udfordringerne på vejen mod en mere omfattende deling af frekvenser og drøfter bl.a. forvaltningen af skadelig interferens for at fjerne usikkerheden på dette område, indførelsen af tilstrækkelige beskyttelsesforanstaltninger og incitamenter for alle interesseparter samt kapaciteten i tilladelsesfri frekvensbånd.

3.2.1

Hvis mere udbredt deling af frekvenser skal fremmes, forudsætter det:

3.3

Kommissionen foreslår at udvikle to værktøjer, som skal give incitament til en mere udbredt og mere effektiv udnyttelse af de nuværende frekvensressourcer:

3.4

Efterhånden som teknologiske fremskridt giver mulighed for flere fordelagtige delemuligheder i det indre marked, finder Kommissionen det nødvendigt at fremme investeringer og opmuntre frekvensbrugere til at udnytte deres frekvensressourcer bedre ved i tæt samarbejde med medlemsstaterne at fastlægge en procedure og nøglekriterier på EU-niveau med sigte på at identificere fordelagtige delemuligheder (f.eks. i en henstilling).

3.5

Kommissionen mener, at frekvensdelingskontrakter kan give brugerne en større retlig sikkerhed og samtidig skabe markedsbaserede incitamenter, herunder finansiel kompensation, til at identificere flere fordelagtige delemuligheder i det indre marked, hvis de nationale tilsynsmyndigheder tildeler adgangsrettigheder til delefrekvenser til yderligere brugere i et frekvensbånd.

3.6

Kommissionen foreslår en vej frem, der består af følgende skridt:

4.1

EØSU bifalder Kommissionens meddelelse, da den sætter gang i nødvendige overvejelser over en fremtidig tilpasning af EU's reguleringsramme til målene for det flerårige radiofrekvenspolitikprogram.

4.1.1

I denne forbindelse undersøger meddelelsen, hvordan manglen på ledige frekvenser og de høje priser på omfordeling af frekvensressourcer til nye anvendelser kan imødegås, da disse forhold i høj grad begrænser anvendelsen af trådløse forbindelser, og den slår til lyd for væsentlige forandringer i forvaltningen af frekvensressourcerne.

4.2

For at fjerne de nuværende reguleringsmæssige hindringer for udbredelsen af innovative radiobaserede accessteknologier og fremme delt brug af frekvensressourcerne vælger Kommissionen en helhedsstrategi, hvor de nationale tilsynsmyndigheder og aftaler mellem etablerede brugere og nye brugere af frekvensressourcerne aktivt skal fremme kollektiv og delt brug af disse ressourcer.

4.3

Desuden vil Kommissionen handle på grundlag af de gældende EU-rammebestemmelser for elektronisk kommunikation gennem udvikling og gennemførelse af principper for effektiv udnyttelse og forvaltning af frekvensressourcer samt for teknologi- og tjenesteneutralitet. Dette finder EØSU meget relevant. Kommissionen agter at udnytte sine kompetencer på dette område fuldt ud for at forbedre og udbrede anvendelsen af frekvensressourcerne så meget som muligt. Det skal gøres ved at udnytte den frie konkurrence og tilnærme de nationale tilsynsmyndigheders kriterier for brugstilladelse med særlig vægt på adgang til frekvenser via tilladelser på delebasis.

4.4

EØSU vil dog fremhæve forskellige aspekter i meddelelsens indhold for så vidt muligt at sikre, at de kommende skridt til regulering af frekvensressourcerne baseres på solide principper, især på principperne om demokrati, gennemsigtighed, overholdelse af de grundlæggende rettigheder og af de rettigheder, der indehaves af forbrugerne og brugerne af elektronisk kommunikation. Især bør forbrugernes og brugernes rettigheder klart beskyttes mod svig gennem fastlæggelse af kriterier, der fremmer en rimelig pris, almen adgang til frekvensressourcerne samt effektive klage- og erstatningsordninger. Det bør endvidere sikres, at de uafhængige tilsynsorganer har kapacitet til at løse tværnationale konflikter om frekvensanvendelse for at undgå skadelig interferens. Kommissionen bør gennem regelmæssige rapporter orientere om de skridt, der er taget, og de mål, der er opfyldt, i forbindelse med de nævnte rettigheder og pligter.

4.5

I forbindelse med den fremtidige udvikling af den relevante rammelovgivning opfordrer EØSU Kommissionen til at udarbejde en så udtømmende liste som muligt over »reguleringsmæssige hindringer« for udbredelsen af innovative radiobaserede accessteknologier.

4.6

Målet er at undgå situationer, hvor en falsk overbeskyttelse af brugerne i virkeligheden – af nationale eller andre protektionistiske grunde – bruges som påskud til at forhindre maksimal åbning af frekvensressourcerne. Det bør gøres lettere at integrere andre brugere og innovative teknologier. EØSU finder det nødvendigt, at meddelelsen ledsages af en garanti for større tilgængelighed til de nye teknologier for personer med handicap.

4.7

Dette ville desuden resultere i en forøgelse af indtægterne fra opkrævning af frekvensbrugsafgifter, der utvivlsomt giver et godt udbytte. Da frekvensressourcerne er et fysisk begrænset rum, og da de foreslåede tiltag vil øge brugertrafikken, bør man imidlertid efter EØSU's mening nøje overveje forskellige spørgsmål som f.eks. kompensation til de nuværende indehavere af brugstilladelser, hvordan man undgår sammenbrud eller indskrænkning af frekvensressourcerne på grund af overudnyttelse, hvordan man sikrer indførelse af mere innovative teknologier osv. Selv om denne udtalelse ikke drejer sig om samme emne som visse tidligere udtalelser om gennemførelsen af EU's tiltag i forbindelse med den teknologiske udvikling, som f.eks. den såkaldte digitaliseringsgevinst, bør man vurdere den reelle indvirkning af disse tiltag for at sikre, at de forventninger, der stilles til udviklingen af EU's radiofrekvenspolitik, er realistiske.

4.8

På den anden side er EØSU mest stemt for at begrænse de nationale tilsynsmyndigheders udstedelse af individuelle tilladelser mest muligt. EØSU foretrækker en meget mere åben adgang, forudsat at der reelt er frekvensressourcer til rådighed, og at frekvensbrugernes erhvervede rettigheder respekteres. EØSU opfordrer derfor de nationale tilsynsmyndigheder til kun i begrænsede og velbegrundede tilfælde at udstede individuelle tilladelser for at fremme en langt mere åben adgang.

4.9

Det fremgår også af meddelelsen, at der blandt andre relevante mål også er behov for at mindske den teknologiske kløft mellem producenter i EU-medlemsstater og i tredjelande hvad angår fremstilling af apparater, som letter den elektroniske kommunikation. En af grundene til denne kløft er fragmenteringen af den nuværende reguleringsramme. EØSU anmoder Kommissionen om, at den fremlægger en konsekvensanalyse af de mulige fordele, som frigørelsen af frekvenser kan få mht. overvindelse af den digitale kløft mellem EU's medlemsstater. EØSU støtter derfor en hurtig tilpasning af denne ramme og har tillid til, at Kommissionen kan regulere på dette område ved brug af udvalgsprocedurerne.

4.9.1

EØSU fremhæver endvidere EU's stærke forpligtelse over for de grundlæggende rettigheder og opfordrer Kommissionen til ved udarbejdelsen af de relevante tilpasningsbestemmelser at være meget omhyggelig med at beskytte disse grundlæggende rettigheder, f.eks. privatlivets fred, tavshedspligt eller behandling af data, som kan blive lagret af leverandører af elektroniske kommunikationstjenester.

4.9.2

Det forekommer også tilrådeligt at etablere en form for effektiv overvågning af nye brugeres tilladelsesfri adgang til frekvensbåndene, når disse brugere bliver dominerende i kraft af merværdien af deres teknologiske innovationer, især hvis disse skaber problemer for den fredelige anvendelse af frekvenser, som benyttes af tredjeparter, hvis ret til beskyttelse ikke er sikret af en national tilsynsmyndighed. EØSU er foruroliget over de konsekvenser, som denne liberaliseringsproces kan få for gennemførelsen af princippet om adgang til tjenester af almen interesse (politi, ambulance, redningstjeneste osv.).

4.9.3

Man bør ligeledes nøje undersøge situationen for brugere, som ønsker at få frekvensadgang, og som udbyder en tjenesteydelse af almen interesse. De kunne blive fritaget for betaling af en finansiel kompensation, eller der kunne fastsættes et symbolsk beløb i medfør af en overnational bestemmelse og eventuelt en relevant lovgivning.

4.9.3.1

Intet af det ovenstående tilsidesætter pligten til at fremme målsætninger af almen interesse i overensstemmelse med EU-retten, især hvad angår lovgivningen om indhold og audiovisuel politik samt medlemsstaternes ret til at organisere og anvende deres frekvensressourcer til at sikre den offentlige orden og den offentlige sikkerhed.

4.10

Ønsket om uafhængighed og retssikkerhed er også en grund for EØSU til at foreslå, at ansvaret for at overvåge og rapportere om aftaler om delt brug af frekvenser mellem brugere samt om disse aftalers overholdelse af konkurrencereglerne pålægges de nationale tilsynsmyndigheder og i givet fald Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC), når der er behov for strategisk planlægning, koordinering og harmonisering af især procedurer for udstedelse af generelle tilladelser eller individuelle rettigheder til frekvensudnyttelse, og når der skal overvindes barrierer for udviklingen af det indre marked.

4.11

Kommissionen bør sammen med repræsentanter for forbrugerorganisationer og virksomheder udarbejde en »kodeks for god praksis« i forbindelse med formidling på EU-niveau af information om ansøgninger om frekvensdeling og dens resultater. Det vil gøre det lettere at udbrede gennemsigtige processer og en optimal forvaltning af ressourcerne i »frekvensregistret«.

4.12

Endelig opfordrer EØSU Kommissionen til på grundlag af arbejdet i Frekvenspolitikgruppen (RSPG) at udarbejde en gennemførelsesretsakt i overensstemmelse med EUF-traktatens artikel 291. Den skal medvirke til at nå målene om bl.a. en fælles tilgang til delt frekvensadgang og udformningen af de henstillinger, som skal fremme anvendelsen af fælles kriterier for udstedelsen af disse tilladelser i EU, således at de bliver lettere at gennemføre i alle EU's medlemsstater.

4.12.1

Denne regulering bør blandt andre relevante elementer omfatte beskyttelse af principperne om fri konkurrence, beskyttelse af sikkerheden og af de rettigheder, som indehaves af brugerne af elektronisk kommunikation. Der bør lægges særlig vægt på at nedbringe prisen på de tjenester, som leveres af udbyderne af elektronisk kommunikation.

4.13

EØSU er overbevist om, at den teknologiske innovation, som udvidet adgang til frekvenser muligvis vil resultere i, vil kunne støttes med midler fra EU's Solidaritetsfond for at fremme teknologiudbredelsen i EU's mindre udviklede medlemsstater.