29.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 189/5

1)

Er bestemmelsen i artikel 57 i lov om statutten for arbejdstagere, sammenholdt med artikel 116, stk. 2, i den konsoliderede bekendtgørelse af lov om fremgangsmåden ved indgåelse af arbejdsaftaler, som omhandler Kongeriget Spaniens praksis med, i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens, direkte til arbejdstagerne at udbetale de såkaldte »salarios de tramitación«, der er påløbet efter den 60. (nu 90.) arbejdsdag efter anlæggelsen af sagen ved den kompetente ret, omfattet af anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/94/EF (1) af 22. oktober 2008 om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens — nærmere bestemt bestemmelserne i direktivets artikel 1, stk. 1, artikel 2, stk. 3 og 4, samt artikel 3, 5 og 11?

2)

Hvis svaret er bekræftende, vil Kongeriget Spaniens praksis med, i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens, direkte til arbejdstagerne at udbetale de såkaldte »salarios de tramitación«, der er påløbet efter den 60. (nu 90.) arbejdsdag efter sagsanlægget, men kun i forbindelse med afskedigelser, der retsligt er erklæret uberettigede, og ikke i forbindelse med dem, der retsligt er erklæret ugyldige, da være i strid med artikel 20 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (2) og under alle omstændigheder med EU-rettens almindelige princip om lighed og forbud mod forskelsbehandling?

3)

I samme retning som i det foregående spørgsmål ønskes oplyst, om en retsinstans som den, der forelægger spørgsmålet, kan undlade at anvende en lovgivning, som tillader, at Kongeriget Spanien, i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens, direkte til arbejdstagerne udbetaler de såkaldte »salarios de tramitación«, der er påløbet efter den 60. (nu 90.) arbejdsdag efter sagsanlægget, men kun i forbindelse med afskedigelser, der retsligt er erklæret uberettigede, og ikke i forbindelse med dem, der retsligt er erklæret ugyldige, når der mellem de to typer hvad angår dette spørgsmål (»salarios de tramitación«) ikke kan fastslås objektive forskelle?