10.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 198/39

1.1

ESØU er overbevist om, at kultur og kreativitet for Europa er

1.2

På baggrund af de kulturelle og kreative sektorers stigende betydning for udviklingen af EU's økonomi og internationale aktiviteter finder EØSU det nødvendigt at følge en strategi på mellemlangt sigt, der kan give de kulturelle og kreative sektorer

1.3

EØSU opfordrer Kommissionen til at foretage en detaljeret gennemgang af EU-rettens anvendelse på de kulturelle og kreative sektorer, især konkurrencepolitikkens relevante regler, de intellektuelle ejendomsrettigheder og arbejdsretten samt beskyttelsen af bestemmelser i internationale aftaler, som EU har indgået med tredjelande.

1.4

EØSU foreslår Kommissionen at undersøge muligheden for at organisere et udvidet forum med deltagelse af kreative og kulturelle interessenter for bedre (bl.a. gennem et deltagelsesbaseret fremsyn) at kunne identificere alle områdets aktører. Desuden foreslår udvalget, at Kommissionen opstiller hovedpunkter i en strategisk handlingsplan på mellemlangt sigt, der skal sætte skub i væksten og den kvalitative jobskabelse. Handlingsplanen bør baseres på en tværgående strategi på lokalt, regionalt og europæisk plan og aktivt inddrage medlemsstaterne, de regionale og lokale myndigheder, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet.

1.5

EØSU opfordrer til, at der straks iværksættes særlige initiativer til bekæmpelse af usikre former for beskæftigelse i de kulturelle og kreative sektorer for at sikre alle arbejdstagere i sektoren rimelige arbejdsvilkår, især når der er tale om selvstændigt eller uregelmæssigt arbejde, der udføres af underleverandører, navnlig på freelancebasis. Alle bør sikres lige og sikker adgang til de digitale netværk.

1.6

EØSU gør Kommissionen opmærksom på, at der er behov for at tilpasse regelsættet til de særlige forhold i de kulturelle og kreative sektorer, bl.a. inden for intellektuel ejendomsret, administrativ og skattemæssig forenkling samt lige momsbehandling af trykt og digital kommunikation, især for sektorens små virksomheder.

1.7

EØSU mener, at man bør benytte sig af borgernes Europaår til at overveje etablering af strukturer for dialog med civilsamfundet med borgerne i centrum.

2.1

De kulturelle og kreative sektorer er en væsentlig strategisk ressource for Europa. Europas dygtighed og konkurrenceevne på dette felt er resultatet af den samlede indsats fra kunstnere, forfattere, designere, fagfolk og iværksættere, dvs. mennesker med traditionelle og nyskabende evner samt formelle og uformelle kompetencer, som bør bevares, fremmes og udvikles.

2.2

EØSU har tidligere understreget, at "De europæiske kulturelle og kreative industrier (KKI), som anerkendes af EU-2020-strategien, spiller en central rolle for væksten, konkurrenceevnen og Den Europæiske Unions og dens borgeres fremtid. […] Endvidere skaber de komparative fordele, som ikke kan reproduceres andre steder, og de er drivkræfter for den lokale udvikling og de industrielle ændringer" (1).

2.3

Ifølge definitionerne i grønbogen af 2012 (2) er de kulturelle industrier "de industrier, der producerer og distribuerer varer eller tjenesteydelser, som, når de udvikles, anses for at have en særlig kvalitet, anvendelse eller bestemmelse, der repræsenterer eller overleverer kulturelle udtryksformer, uafhængigt af den kommercielle værdi de måtte have" – i overensstemmelse med Unescos konvention af 2005 (3) – og de kreative industrier er "de industrier, der bruger kultur som råmateriale og har en kulturel dimension, selvom deres produkt hovedsageligt er funktionelt. De omfatter arkitektur og design, som integrerer kreative elementer i større processer, såvel som subsektorer som grafisk design, modedesign eller reklamevirksomhed."

2.4

Afgrænsningen af de områder, der indgår i den kulturelle sektor og/eller den kreative sektor, er stadig uklar (4) og gør det vanskeligt at fastslå, hvor meget de rent faktisk bidrager til udviklingen af bruttonationalproduktet og beskæftigelsen.

2.5

I forslaget til rammeprogrammet "Et Kreativt Europa" (5), som EØSU har afgivet udtalelse (6) om, defineres kulturelle og kreative sektorer i artikel 2 således: "alle sektorer, hvis aktiviteter er baseret på kulturelle værdier og/eller kunstneriske og kreative udtryksformer, hvad enten disse aktiviteter er markeds- eller ikke-markedsorienterede, og uanset hvilken type struktur der gennemfører dem". Heri bør eksplicit medtages forlagsvirksomhed og den grafiske industri samt den trykte og digitale presse.

2.6

I 2008 tegnede disse sektorer sig for 4,5 % af EU's samlede BNP, og de beskæftigede omkring 3,8 % af arbejdsstyrken, dvs. over 8,5 mio. mennesker (7).

2.7

Europa-Parlamentet er enigt i ovennævnte afgrænsning, men tilføjer udtrykkeligt: museer og mode.

2.8

Selv om de kulturelle og kreative sektorer tegner sig for en meget betydelig – og stigende - del af den europæiske økonomiske produktion med en stor beskæftigelsesmæssig (8) effekt, giver de mange forskellige definitioner af sektoren (lige fra WIPO's og OECD's over UNCTAD's og UNESCO's til Europarådets) ikke mulighed for at handle på et sikkert grundlag og ud fra sammenlignelige internationale statistikker: for EU's vedkommende varierer tallene for sektorens andel af BNP fra 2,6 % (Grønbogen), 3,3 % (Programmet "Et Kreativt Europa"), 4,5 % (9) til 6,5 % (Europarådet), og tallet for beskæftigelsen varierer fra over 5 millioner til 8,5 (10) og endda næsten 18 millioner (11)!

2.9

Den brogede karakter af Europas kulturindustri og kreative industrier afspejles i sektorens struktur, idet 80 % af produktionsuniverset udgøres af små og mellemstore virksomheder og mikrovirksomheder. De store virksomheder udgør under 1 %, men giver arbejde til over 40 % af de beskæftigede (12).

2.10

Dette særtræk ved de kulturelle og kreative sektorer i Europa giver problemer på mange fronter, såsom opbygning af kompetencer og adgang til finansiering, fremme af nye forretningsmodeller og beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, vanskeligheder med adgangen til de internationale markeder og forbedring af forbindelserne med andre sektorer for ikke at tale om vanskelighederne i forbindelse med gensidig anerkendelse af kvalifikationer (formelle og uformelle osv.) (13).

2.11

I Europa har de sektorer, som udgør den ikke-industrielle kerne, dvs. de visuelle kunstarter, scenekunsten og den historiske og kunstneriske arv, ofte bevaret en stor strategisk betydning, mens det i USA først og fremmest er de meget markedsorienterede industrisektorer, som har stor strategisk betydning.

2.12

Den amerikanske model er et naturligt referencepunkt for de lande, hvor der især satses på at opbygge et system for kulturel produktion, som ikke er videre afhængigt af offentlig støtte og meget profitorienteret.

2.13

Japan har en førerposition ikke kun i asiatisk sammenhæng, idet landet over tid har udviklet såvel ældgamle og meget specielle produktionsformer som nye og originale former for kulturindustri, der henvender sig til et meget stort publikum og sigter mod at behage markedet.

2.14

I Kina gøres der i disse år en enorm indsats for at investere i infrastrukturen på kulturområdet under anvendelse af en målrettet strategi, der bevidst gør det vanskeligt for det amerikanske kulturelle indhold at trænge ind på markedet, og med en markant interesse for de europæiske organisationsmodeller og det offentliges rolle i udformningen af og støtten til de lokale kulturelle systemer.

2.15

I Indien er det filmindustrien, som har haft den kraftigste udvikling med en enestående vækst i omsætningen, om end med produktioner, som er stærkt forankrede i den traditionelle indiske kultur og dermed ikke så interessante for et publikum, der er fremmed for denne kultur.

2.16

Latinamerika er i dag omdrejningspunktet for en voldsom vækst i de lokale kulturindustrier, blandt andet takket være den spanske kulturs indflydelse i USA og Mexicos hastige økonomiske og demografiske vækst, mens Brasilien er inde i en bemærkelsesværdig kulturel opblomstringstid ikke kun inden for musikken. På den anden side af Atlanten er Afrika ved at forme sin egen originale kulturelle sjæl, som også bærer præg af de mange forbindelser med kulturelle kredse over hele Europa: interaktionen mellem de to kontinenter og kunstuddannelserne kan lære os meget om dagliglivet og den globale kultur i en region og dermed nedbryde de barrierer, som forhindrer samarbejde.

2.17

EØSU har altid slået på, at det er vigtigt at iværksætte en strategi med det mål at udfolde potentialet inden for kulturen og de kreative erhverv i Europa fuldt ud for at stimulere beskæftigelse og vækst: allerede i 2004 pegede EØSU i en udtalelse udarbejdet på anmodning af kommissær Viviane Reding på problemerne i kultursektoren og den kreative sektor (14). Disse synspunkter er senere blevet understreget og uddybet i en lang række udtalelser (15).

2.18

Europa indtager en klar førerposition på verdensplan mht. eksport af den kreative industris produkter. For at bevare denne position må vi investere i disse sektorers kapacitet til at operere uden for de nationale grænser. Dette har Rådet givet udtryk for den 12. maj 2009 og Parlamentet i sin beslutning af 12. maj 2011.

3.1

Udvalget er sig bevidst, at Europas dygtighed og konkurrenceevne inden for de kulturelle og kreative sektorer er resultatet af den samlede indsats fra udøvende og skabende kunstnere, forfattere og fagfolk samt iværksættere og mennesker med traditionelle og nyskabende evner samt formelle og uformelle kompetencer, som bør bevares, fremmes og udvikles.

3.2

EØSU er overbevist om, at kultur og kreativitet er nøgleelementer i selve Unionens identitet og dens eksistensberettigelse, i en mangfoldighed af forskellige udtryksformer: forenet i mangfoldighed på det kreative og kulturelle område, som bør gennemsyre udviklingen af en europæisk videnbaseret økonomi.

3.3

For at respektere og fremme Europas kulturelle identitet og sikre de kulturelle og kreative sektorers fulde levedygtighed må EU's foranstaltninger for disse sektorer gennemføres med respekt for den europæiske sociale model, de demokratiske principper og miljøstandarderne.

3.4

Af de talrige undersøgelser, der er foretaget på europæisk og nationalt plan, er det indlysende, at de kulturelle og kreative sektorer står over for udfordringer, som er fælles for dem alle, nemlig:

3.5

Ifølge EØSU kræver den kulturelle og kreative sektors betydning og kompleksitet en sammenhængende strategisk plan på EU-niveau, som dækker et meget længere tidsrum, med detaljerede nationale og regionale arbejdsprogrammer samt kvantificerbare og verificerbare mål baseret på en køreplan, som Kommissionen og Parlamentet følger op på og som fastlægger bidrag og ansvarsområder på de forskellige handlingsniveauer: lokalt, regionalt, nationalt og EU.

3.6

Udvalget beder derfor Kommissionen om at udarbejde en ny koordineret strategi på mellemlangt sigt ud fra en deltagelsesbaseret og fælles vision for tiden indtil 2020, som fuldt ud tager hensyn til de kulturelle og kreative sektorers særtræk og skaber nogle faste rammer, som er nødvendige for at tiltrække innovative investeringer i disse sektorer og for at udvikle kvalificerede menneskelige ressourcer.

3.7

Endvidere må en sådan strategi nødvendigvis tage højde for, at de kulturelle og kreative sektorer normalt har en uforholdsmæssig stor andel af atypisk beskæftigede, især uregelmæssig beskæftigelse, med mange midlertidigt ansatte freelancearbejdere, et meget stort antal selvstændige erhvervsdrivende og mikrovirksomheder, som ofte er enmandsvirksomheder, samt en meget stor gruppe af SMV'er med under 10 ansatte (16). Sektorens beskæftigede har således i mange tilfælde en uregelmæssig lønindkomst og sommetider ligger den tæt ved eller under fattigdomsgrænsen.

3.8

Mange arbejdstagere har vanskelige arbejdsforhold uden ret til social mindstebeskyttelse. Især er de kvindelige arbejdstagere, som udgør en stor procentdel af arbejdsstyrken i sektoren, udsat for større diskrimination, især mht. ansættelses- og arbejdsforhold, idet der er store løn- og indkomstforskelle.

3.9

Sektoren har et relativt stort antal selvstændige erhvervsdrivende. Denne kategori kan som regel opdeles i to diametrale modsætninger: en gruppe bestående af højt kvalificerede fagfolk med stor erfaring og en stærk position på markedet; den anden gruppe udgøres af selvstændige erhvervsdrivende, hvis status som selvstændig kun har til formål at udføre lavt betalte arbejdsopgaver for at reducere kundens administrative og finansielle byrder. ILO har for længst advaret mod de mulige misbrug i denne sektor (17).

3.9.1

Det er også sandt, at den økonomiske krise har ramt de kulturelle og kreative sektorer som helhed gennem hidtil usete besparelser og nedskæringer i den offentlige støtte til kulturen i hele Europa.

3.10

Ifølge EØSU bør de foranstaltninger, som udvalget har peget på i sine udtalelser om, hvorledes man kan foregribe omstruktureringsprocesserne (18), også tages i anvendelse inden for de kulturelle og kreative sektorer. Teknologierne og forretningsmodellerne i de kulturelle og kreative sektorer ændrer sig hastigt, og mange store virksomheder er ved at omstrukturere produktionen i lyset af digitaliseringen af den skrevne presse, nedsættelsen af den offentlige støtte, sammenlægninger og fusioner.

3.11

Disse ændringer har direkte indvirkning på arbejdstagerne i de kulturelle og kreative sektorer, som ofte giver sig udslag i afskedigelser, lønpres, førtidspension, større anvendelse af midlertidig ansættelse, forringelse af arbejdsvilkårene og mere stress, forkortelse af arbejdskontrakternes varighed samt mangel på information og høring af arbejdstagerne.

3.12

For at sikre Unionens kulturelle mangfoldighed og rigdom bør man efter udvalgets mening undgå for stor koncentration, såvel i produktionsmiljøet som i distributionsleddet. EØSU foreslår, at man først og fremmest satser på digitale netværk og metadistrikter, som giver mulighed for at nå en kritisk investeringsmasse, styrke forskningen og den internationale gennemslagskraft, således at beskæftigelsen kan opretholdes.

3.13

Ligeledes er det efter EØSU's mening nødvendigt at udfolde fælles bestræbelser på EU- og nationalt plan for at støtte uddannelses- og efteruddannelsesprogrammer for nye og opdaterede jobprofiler med initiativer vedrørende livslang læring for at tage hensyn til de igangværende ændringer i sektoren og for at udvikle kompetencer og ekspertise, som løbende ajourføres. Det er nødvendigt at sætte skub i investeringerne i moderniseringen af uddannelsessystemerne for de udøvende og skabende kunstnere og arbejdstagerne i de kulturelle og kreative sektorer for at bevare den fremtrædende plads, som EU i dag indtager, og opfylde Europa 2020-målene.

3.13.1

Foranstaltninger af denne art er endnu mere hastende i dag på grund af de dybtgående ændringer som følge af den skærpede konkurrence på verdensplan, som også finder sted inden for de intellektuelle erhverv, hvilket gør det nødvendigt til stadighed at udvikle nye koncepter og arbejdsmetoder til løsning af arbejdsopgaver, som kræver stor videnkoncentration, såsom europæiske videnbaserede virksomheder.

3.14

Som Kommissionen selv understreger, bør "finansielle institutioner (…) øge deres kendskab til det økonomiske potentiale i disse sektorer og udvikle deres evne til at vurdere virksomheder, som er baseret på immaterielle aktiver", og dette bør i første række gælde rammerne for EU's budget for 2014-2020, for det er nødvendigt at eliminere den nuværende usikkerhed, hvilket Erasmus er et typisk eksempel på, og omforme EU's programmer og policyinstrumenter (strukturfonde, EIB, EIF osv.) for at medtage og begunstige ikke-teknologisk innovation og de kulturelle og kreative sektorers konkurrencedygtige internationale projicering.

3.15

Ved udarbejdelsen af den fremtidige samhørighedspolitik, der vil gælde fra 2014, bør man bygge på erfaringer fra projekter og undersøgelser for at udarbejde instrumenter, som kan frigøre kultursfærens fulde potentiale og især potentialet i de kreative brancher. Efter EØSU's mening bør den kulturelle og kreative sektor indarbejdes i integrerede regionale eller lokale udviklingsstrategier i samarbejde med de offentlige myndigheder og fremtrædende repræsentanter for det organiserede civilsamfund.

3.16

Der er brug for EU-rammer, som fremmer mobilitet for udøvende og skabende kunstnere, deres værker, tjenester og distributionssystemer med gensidig anerkendelse af kvalifikationer og anvendelse af avancerede uddannelsesmetoder inden for og uden for det europæiske kulturelle og kreative rum, som fører de anbefalinger, som Kommissionens ekspertgruppe om kunstneres mobilitet har udarbejdet om emnet, ud i livet (19).

3.17

EØSU understreger, at kulturindustrien og de kreative industrier bidrager til at stimulere en omlægning af lokale økonomier ved at fremme ny økonomisk aktivitet, skabe nye og varige arbejdspladser (20) og gøre europæiske regioner og byer mere attraktive som beskrevet i undersøgelsen "The rise of the creative class" (21).

3.18

Et centralt element i en reelt ny strategi for kulturindustrien og de kreative industrier bør efter EØSU's mening være en EU-handlingsplan "Creative Europe Open to the World-CEOW" for at sikre tilstedeværelsen af kunstnere, kulturindustri og kreative industrier, især SMV'er, på vigtige internationale markeder gennem indførelse af specifikke ordninger og fremme af handelen med tredjelande og ved at opnå enighed om præcise og bindende bestemmelser i EU's bilaterale og multilaterale aftaler.

4.1.1

Medlemsstaterne og Kommissionen bør – med fuld deltagelse og inddragelse af arbejdsmarkedets parter – vedtage specifikke lovgivningsmæssige foranstaltninger, som er tilpasset de kulturelle og kreative sektorers særtræk og som indeholder egnede konkurrenceregler for at undgå for stor markedskoncentration og bevare den kulturelle mangfoldighed, mange valgmuligheder for forbrugerne og mange forskellige virksomhedsformer.

4.1.2

Medlemsstaterne bør mindske de administrative byrder, som tynger især de kreative og kulturelle SMV'er og de selvstændige erhvervsdrivende, ved at forenkle procedurerne for levering af tjenesteydelser og fremme mobilitet for tjenester, kunstnere og kulturarbejdere.

4.2.1

De kulturelle og kreative sektorer er – også når de hovedsageligt er markedsorienterede – altid frugten af kreative enkeltpersoner, forfattere, udøvende kunstnere, skuespillere og fortolkere, som har brug for en enkel adgang til finansiering og kredit: det er af fundamental betydning, at den finansielle støtte til de kulturelle og kreative sektorer knyttes sammen med skabelsen og opretholdelsen af gode arbejdsforhold for alle kategorier af arbejdstagere, også økonomisk set.

4.2.2

Det er derfor vigtigt at skabe et skattemiljø, som støtter SMV'ernes og de selvstændige erhvervsdrivendes udvikling, med fritagelse for dobbeltbeskatning i tilfælde af grænseoverskridende og tværnational mobilitet samt passende socialsikringsordninger.

4.2.3

EU og medlemsstaterne bør tilskynde til samarbejde mellem den offentlige og den private sektor for at sikre de kulturelle og kreative sektorers levedygtighed og fremme kulturel mangfoldighed inden for varer og tjenesteydelser.

4.2.4

EU og medlemsstaterne bør understøtte "benchmarkingmekanismer" for forskellige former for lånegaranti, lån, investering og eksportfremme for at gøre betingelserne for adgang til privat finansiering mere smidige for kreative og kulturelle projekter og for at fremme kontakten mellem ikke-kommercielle sektorer, som ofte får offentlig støtte, og mere forretningsorienterede sektorer såsom design, mode eller reklamevirksomhed.

4.2.4.1

EØSU anbefaler, at der udarbejdes:

4.3.1

Udviklingen af nye forretningsmodeller kræver, at man accepterer nye former for digitalisering, remix, mashing and sampling – dvs. muligheden for at bruge en digital multimediefil indeholdende et af følgende elementer eller dem alle: tekst, grafik, lyd, video og animation hidrørende fra eksisterende kilder for at skabe et nyt afledt produkt eller et sample.

4.3.2

Modellen "creativity for social quality" omfatter kultur, lokalområde og samfund i "kreative områder", hvor der arbejdes på at mobilisere viden og udbrede anvendelsen af designeren som mellemled eller formidler af grænsefladeprocesser mellem udvikling, teknologi og produktion.

4.3.3

For EØSU er det absolut nødvendigt at benytte nye forretningsmodeller, hvor designet er indbygget i værdikæden, og alle aktører kan tilføre merværdi til produkter og procedurer, der er genkendelige som Europas ypperste produkter på de globale markeder.

4.3.4

Efter EØSU's mening er det også vigtigt at tilskynde til grænseoverskridende og tværnational mobilitet og gøre EU mere attraktiv for fagligt dygtige og talentfulde mennesker samt fremme overførsel af viden, udveksling af erfaringer og iværksætterfærdigheder samt netværks- og klyngedannelse mellem de forskellige aktører i EU og de forskellige erhvervssektorer på EU's område.