10.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 198/45

1.1

EØSU glæder sig over Kommissionens handlingsplan for bæredygtig konkurrenceevne i byggesektoren, der blev offentliggjort i juli 2012.

1.2

Udvalget anerkender byggesektorens strategiske betydning for den europæiske økonomi i kraft af sektorens bidrag til BNP og vigtighed for beskæftigelsessituationen samt dens funktion som løftestang for økonomisk vækst.

1.3

EØSU mener, at byggesektoren spiller en central rolle for at nedbringe EU's energibehov og begrænse menneskets økologiske fodaftryk. Sektoren bidrager ligeledes til at afbøde klimaændringerne og tilpasse sig virkningerne af dem. Udvalget regner med, at handlingsplanen vil gøre det lettere for sektoren at tackle disse udfordringer, som har stor samfundsmæssig betydning.

1.4

Byggesektoren tegner sig for næsten 10 % af EU's BNP og spiller en afgørende rolle for den overordnede økonomis sundhed. Med henblik på at skabe vækst skal medlemsstaternes politiske beslutningstagere gå ind i en debat med byggesektoren, sådan som Kommissionen har gjort med denne meddelelse, og indse, at sektoren med de rette finansielle og lovmæssige betingelser kan realisere den vækst, beskæftigelse og miljøbeskyttelse, som EU-borgerne fortjener.

Som udvalget ser det, har byggesektoren ikke behov for direkte politisk støtte som f.eks. tilskud. Formålet med handlingsplanen bør snarere være at skabe en politisk og lovgivningsmæssig ramme, som gør det muligt for sektoren at yde et optimalt bidrag til økonomisk vækst og social velfærd og udvise ansvar for miljøet, herunder sikre tilstrækkeligt med offentlige investeringer og privat finansiering til at kunne opretholde levedygtige projekter samt en finansiering af medlemsstaternes økonomi, der primært sikres ved banklån, ved at pålægge øjeblikkelige og effektive foranstaltninger for at forbedre SMV'ernes adgang til lån, herunder også ved at tilvejebringe specifikke garanti- og kautionsforanstaltninger.

1.5

En anden afgørende faktor for den europæiske byggesektors interne såvel som eksterne konkurrenceevne er, at der foreligger en enkel, stabil og sammenhængende europæisk lov- og standardiseringsramme.

1.6

Udvalget er helt klar over, at mens stramninger er med til at udligne strukturelle forskelle, skaber de ikke ny vækst, men forværrer snarere den økonomiske krise i mange lande. Det er nødvendigt at investere i bæredygtige bygninger og infrastrukturer for at sikre Europas fremtidige muligheder for vækst og beskæftigelse.

1.7

Det organiserede civilsamfund tilskynder Kommissionen, Europa-Parlamentet, Rådet og medlemsstaternes regeringer til at betragte investeringer i bæredygtige bygninger og vigtig infrastruktur som et strategisk bidrag til fremtidig økonomisk vækst og beskæftigelse og ikke blot opfatte dem som enhver anden form for offentlige udgifter. EØSU anbefaler desuden, at disse investeringer ikke indgår i beregningen af et lands resultater inden for rammerne af stabilitets- og vækstpagten.

1.8

Med henblik på at opfylde de europæiske målsætninger om at reducere udledningen af drivhusgasemissioner med 20 % og energiforbruget med 20 % er der store muligheder for at nedbringe energiefterspørgslen ved at renovere EU's aldrende bygningsmasse. Det vil også kunne mindske importen af fossil energi og være med til at sikre, at mere af EU's velstand bliver i Europa samt fastholde og skabe arbejdspladser under den igangværende finansielle og økonomiske krise. For at udnytte dette potentiale skal medlemsstaterne sørge for at opstille tilstrækkeligt med finansielle og skattemæssige incitamenter til at skubbe markedet i retning af større energibesparelser og mindske kvalifikationskløften.

1.9

En anden og endnu større udfordring er at få opgraderet Europas transport-, energi- og bredbåndsinfrastruktur, så den opfylder de fremtidige generationers behov og sikrer EU's internationale konkurrenceevne og tiltrækningskraftover for udenlandske direkte investeringer. Hvis medlemsstaternes regeringer ikke erkender vigtigheden af denne form for investering, er der risiko for, at Europa sakker bagud i forhold til andre dele af verden i både økonomisk forstand såvel som med hensyn til social velfærd.

1.10

Demografiske ændringer giver nye udfordringer for det bebyggede miljø, som sektoren er nødt til at forholde sig til, f.eks. en aldrende befolknings betydning for bygningers tilgængelighed. EØSU noterer sig det igangværende arbejde i Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN), som efter mandat fra Kommissionen er ved at tilpasse de relevante standarder til "Design for alle"-principperne. En anden udfordring for byggesektoren er desuden en aldrende arbejdsstyrke. EØSU minder i den forbindelse om Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst (1) og den generelle udfordring for økonomien som helhed.

1.11

I tillæg til byggesektorens bidrag til at afbøde klimaændringerne vil en tilpasning til virkningerne af disse skabe nye udfordringer for det bebyggede miljø, som sektoren vil være nødt til at håndtere. Det drejer sig bl.a. om konsekvenserne af ekstreme vejrforhold, som nødvendiggør et mere modstandsdygtigt bebygget miljø samt passende beskyttelsesstrukturer. EØSU understreger behovet for også at tage hensyn til dette aspekt inden for rammerne af de eksisterende standardiserede tekniske forskrifter, f.eks. Eurocodes.

1.12

Byggesektoren spiller en afgørende rolle for disse udfordringer under forudsætning af, at de fornødne investeringer realiseres, og selvom projektobligationer kan bruges til at frigøre yderligere private investeringer, kan de ikke erstatte de offentlige investeringer.

1.13

Mange virksomheder i byggesektoren, især SMV'er, er under stort pres pga. forsinkede betalinger fra offentlige og private kunder. Direktiv 2011/7/EU om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner skal håndhæves behørigt for at sikre virksomhedernes overlevelse. Af hensyn til den fulde gennemførelse af bestemmelserne i direktiv 2011/7/EU og for at nå dets målsætninger mener EØSU, at det især er vigtigt at få nedbragt fristen for betaling/modtagelse ved offentlige indkøb til højst 30 dage, og at overholdelsen af disse betingelser må garanteres med faktisk betaling af regninger og vedtagelse af passende budgetmæssige og administrative foranstaltninger (bl.a. opnåelse af banklån til at betale udestående beløb). EØSU er enig i, at det er vigtigt først og fremmest at få løst problemet med beløb, der var udestående inden gennemførelsen af direktiv 2011/7/EU. Meget forsinket betaling af beløb under offentlige indkøbskontrakter svækker nemlig i alvorlig grad virksomhedernes konkurrenceevne, rentabilitet og levedygtighed. De lande, som tidligere har opereret med kortere betalingsfrister, bør ikke anvende undtagelserne i direktivet til at forlænge disse perioder. EØSU anbefaler i den sammenhæng at den maksimale frist for betaling af faktura (inklusiv godkendelse og kontrol) fastsættes til 30 dage.

1.14

For ikke at kompromittere eller markant mindske chancerne for et økonomisk opsving, understreger EØSU behovet for at sætte nyt skub i og styrke banklån til investorer og realøkonomien. Det anbefaler, at man undgår for omfattende tilsyn i forbindelse med ydelse af lån og ophører med at prioritere udviklingen af investeringer i form af værdipapirer til skade for lån til virksomheder, der har overlevet i krisetider. For mange virksomheder, og især SMV'er, har mellemfinansieringslån en vigtig betydning for deres daglige overlevelse. Når bankerne for øjeblikket begrænser deres långivning, er det derfor en reel trussel mod disse virksomheders levedygtighed. For ikke at forværre en allerede presset långivning må finansielle tilsynsregler, som dem fremsat i Basel III-aftalen, ikke resultere i, at bankerne på ny indskrænker långivningen til realøkonomien. For at dette kan opnås bør billige lån fra ECB hænge sammen med et krav om, at en stor del skal komme realøkonomien til gode.

1.15

En vigtig del af at skabe en bæredygtig og konkurrencedygtig byggesektor er at sikre ordentlige arbejdsvilkår. Atkins-rapporten fra 1993 (2) konkluderer, at en byggesektor, der er afhængig af usikre ansættelsesformer, såsom falske selvstændige, virker hæmmende for produktiviteten. Handlingsplanen bør derfor også indeholde strategier, der stabiliserer beskæftigelsen og bekæmper ulovlige metoder, såsom falske selvstændige, i sektoren.

1.16

Uanset ansættelsesformer er det nødvendigt at opstille incitamenter til opkvalificering og livslang uddannelse af arbejdsstyrken.

1.17

Omgåelse af regler og sociale forpligtelser skaber markedsforvridninger for byggeriet. Man bør derfor sikre ens konkurrencevilkår ved at overholde de regler og sociale bestemmelser, der gælder i værtslandet. Det er i den forbindelse nødvendigt at anvende konkrete håndhævelsesmekanismer for at sikre, at bestemmelserne i værtslandet bliver overholdt.

1.18

EØSU opfordrer EU-institutioner og medlemsstater til at styrke politikker og træffe konkrete foranstaltninger til bekæmpelse af korruption og kriminelle organisationer og deres indvirkning på offentlige indkøbsprocedurer i forbindelse med især store infrastrukturprojekter, der medfører uacceptabel og unfair konkurrence gennem anvendelse af trusler og vold, der går ud over friheden og demokratiet.

1.19

EØSU understreger, at medlemsstaterne bør have mulighed for at anvende nuværende og ekstra kontrolforanstaltninger samt administrative formaliteter, der er nødt til at være effektive og nødvendige. Dertil hører pligten til at sikre, at sådanne kontroller, overvågning og gennemførelsesmekanismer samt effektive og passende tilsyn rent faktisk finder sted, så man sikrer overholdelse af national lovgivning og "udstationeringsdirektivet" (91/71/EF).

1.20

Vandrende arbejdstagere bør som minimum have ret til sociale ydelser og/eller lige vilkår på baggrund af værtslandets bestemmelser og lovregler. Der bør opstilles konkrete håndhævelsesmekanismer for at bekæmpe social dumping og forskelsbehandling af vandrende arbejdstagere.

1.21

Det er nødvendigt at udbrede anvendelsen af F&U i byggesektoren som et værktøj, der kan fremme produktivitet. Der er behov for en politik, der fremmer fortsat innovation, øget produktivitet på baggrund af arbejdsstyrkens færdigheder, nye intelligente produkter og former for arbejdstilrettelæggelse samt beskæftigelse af høj kvalitet. Miljøteknologi kan i den forbindelse fungere som en af drivkræfterne for ny udvikling.

1.22

EØSU støtter retfærdige og harmoniske kontraktbestemmelser, som bør eksistere i alle medlemsstater og omfatte ikke-europæiske selskaber, der driver virksomhed på det europæiske marked for byggeri. For en opnå en effektiv og lige konkurrence er det vigtigt at promovere "det økonomisk mest fordelagtige bud" (i stedet for "laveste pris") og indføre en konsekvent afvisning af unormalt lave bud.

1.23

Med henblik på at gøre det lettere for byggesektoren at realisere en bæredygtig udvikling anbefaler EØSU at værdiansætte og omkostningsvurdere aktiver på baggrund af hele deres livscyklus. Disse skøn bør, hvor det er hensigtsmæssigt, baseres på standarder, der er udviklet eller vedtaget af Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN).

1.24

Udvalget bifalder oprettelsen af EU's højniveauforum om byggeri og er ivrig efter at deltage i gruppen for at fremme sammenhængen i de EU-politikker, som har relevans for byggesektoren.

2.1

Byggesektoren i EU-27 blev hårdt ramt af finanskrisen, der begyndte at rulle i 2008, og den økonomiske afmatning i byggeriet, der fulgte i kølvandet. Gældskrisen i eurozonelandene og indførelsen af økonomiske stramninger i mange medlemsstater har sat en kæp i hjulet for en genopretning af væksten.

2.2

Ikke desto mindre omsatte sektoren i 2011 for 1 208 mia. euro svarende til 9,6 % af BNP i EU-27 og 51,5 % af den faste bruttokapitaldannelse (3).

2.3

Hvad angår antallet af virksomheder, tæller byggesektoren 3,1 mio. virksomheder, hvoraf 95 % er SMV'er med færre end 20 ansatte, mens 93 % har færre end 10 ansatte.

2.4

Sektoren er den største industrielle arbejdsgiver i Europa med 14,6 mio. arbejdstagere i 2011 svarende til 7 % af den samlede beskæftigelse og 30,7 % af de industrielle arbejdspladser. Siden 2008 er beskæftigelsen faldet støt.

2.5

Medregnes multiplikatoreffekten (en arbejdstager i denne sektor skaber to yderligere arbejdspladser i en anden sektor), er der 43,8 mio. arbejdstagere i EU, som er direkte eller indirekte afhængige af byggesektoren.

2.6

På tværs af medlemsstarterne er byggesektoren blevet påvirket af de samme økonomiske faktorer, nemlig:

2.7

De nationale anstrengelser er blevet undermineret af budgetmæssige og finanspolitiske konsolideringsforanstaltninger samt store investeringsnedskæringer rettet mod at løse den nationale gældskrise.

2.8

Denne situation har yderligere svækket allerede sårbare virksomheder samt forbrugernes tillid.

2.9

Den samlede produktion inden for byggeriet forventes at falde med mere end 2 % i 2012 som følge af nedgang i alle dets segmenter.

2.10

En undersøgelse fra Verdensbanken placerer byggesektoren blandt de brancher, hvor korruption og organiseret kriminalitet ses ved:

Medlemsstaterne peger på korruption inden for følgende områder:

3.1

Formålet med den foreslåede strategi er at:

3.2

Sigtet med dette forslag er at:

3.3

Den foreslåede handlingsplan har fokus på følgende fem målsætninger:

3.4

Med hensyn til styring er tanken, at et strategisk trepartsforum på højt niveau (Kommissionen, medlemsstaterne, repræsentanter for sektoren) skal overvåge gennemførelsen af strategien.

4.1.1

Byggesektoren bidrager til arbejdet for at afbøde og tilpasse sig klimaændringernes virkninger samt begrænse menneskets økologiske fodaftryk.

Byggeriaktivitet foregår lokalt og er meget arbejdskraftintensiv. Produktionen kan derfor ikke udflyttes, og det sikrer, at arbejdspladserne bliver i EU.

Der er fortsat 43,8 mio. arbejdstagere i EU-27, der er direkte eller indirekte afhængige af byggesektoren.

Det høje antal mikrovirksomheder og SMV'er i byggebranchen betyder, at sektoren har dybe rødder i lokalsamfundet og er med til at afspejle de lokale traditioners og kulturers mangfoldighed.

I mange medlemsstater spiller byggesektoren sammen med erhvervsuddannelsesinstitutioner en vigtig rolle i tilvejebringelsen af praktikpladser for unge arbejdstagere og sikrer således social mobilitet.

4.2.1

I mange lande lider byggesektoren under lovgivning, som vanskeliggør sammenlægningen af virksomheder (f.eks. regler om erstatningsansvar), med en kompleks værdikæde og stor risiko for konflikt og ineffektivitet til følge, hvilket er til hinder for øget konkurrenceevne.

4.2.2

På trods af de seneste forbedringer, bl.a. et manifest (European Construction Forum) fra den uformelle byggeplatform med titlen "Building Prosperity for the Future of Europe" (Skabe velstand for Europas fremtid), som oprindeligt blev offentliggjort i november 2010 og igen i januar 2013 i forbindelse med Kommissionens meddelelse, består sektoren af så mange forskellige aktører, at det er vanskeligt at koordinere de mange forskellige synspunkter og tale med én stemme på nationalt og europæisk niveau.

4.2.3

I visse tilfælde er der i sektoren en tendens til spekulative booms på boligmarkedet, når der er mulighed for at optage lavt forrentede lån til fast ejendom, hvilket man bl.a. var vidne til i en række medlemsstater i perioden 2000-2010.

4.2.4

Politiske foranstaltninger, der sigter mod fremme af særlige former for byggeri – såsom skattemæssige incitamenter til energieffektiv renovering og ombygning eller faste afregningstariffer til støtte for vedvarende mikroenergikilder – er ofte uforudsigelige, kortsigtede og bliver indstillet, inden man har kunnet se reelle resultater.

4.2.5

De offentlige indkøbsprocedurer er som regel styret af den laveste pris, og presset for at sænke tilbudspriserne forhindrer virksomhederne i at innovere deres processer og investere i nye og innovative materialer. Herudover er der i de offentlige indkøbsprocedurer ofte ikke noget spillerum for variation. Manglende mulighed for at foreslå alternativer er sammen med restriktive forsikringsordninger med til at begrænse udbredelsen af innovation endnu mere.

4.2.6

Sammenlignet med andre industrier investerer byggesektoren ikke meget i F&U, hvilket skyldes sektorens opsplittede karakter, det faktum at byggeri er underlagt mange regler og forskrifter samt det, at overskudsmarginer traditionelt set altid har været snævre inden for byggeri. Ikke desto mindre noterer EØSU sig det offentlig-private partnerskab om energieffektivitet, der kombinerer EU-støtte til F&U med privat medfinansiering.

4.2.7

På trods af de seneste års store fremskridt har byggesektoren forsat et dårligt image, og den prioriterer stadig resultaterne inden for arbejdsmiljø. Mere generelt, og på trods af nedgangen, har byggesektoren endnu ikke formået at tillokke tilstrækkeligt med velkvalificerede ingeniører fra universiteterne, et problem som vil forværres i takt med de demografiske ændringer. Sektoren må selv rette op på sit dårlige image og blive bedre til at tiltrække unge velkvalificerede arbejdstagere.

4.3.1

Sektoren har en kæmpe mulighed for at øge sine aktiviteter ved hjælp af de eksisterende teknologier ved at sætte fokus på bygningsmassens energimæssige ydeevne, men det forudsætter, at de nationale regeringer anerkender dette potentiale og stiller de nødvendige støttemidler og skattemæssige incitamenter til rådighed.

4.3.2

Medlemsstaterne bør sammen med EU koordinere storstilede investeringsprogrammer i infrastrukturer og bygninger med et budget, der er større end det beløb, Connecting Europe-faciliteten foreslår for den næste flerårige finansielle ramme.

4.3.3

Sektoren har potentiale til at skabe en bæredygtig og kulstoffattig økonomi på mellemlangt og langt sigt, når først de nødvendige lovgivningsmæssige og økonomiske incitamenter er på plads.

4.3.4

Byggesektoren vil være i forreste front, når man skal tage udfordringerne op om afbødning af og tilpasning til klimaændringer.

4.3.5

Udvikling af nye teknologier på baggrund af IT, som f.eks. Bygnings Informations Modellering (BIM), er med til at fremme innovation og forbedre effektivitet i sektoren.

4.4.1

Byggesektorens største trussel er manglen på offentlige og private investeringer, hvilket allerede har ført til, at flere virksomheder er gået fallit, og som er skyld i, at beskæftigelsen er faldet drastisk siden 2008. Hvis nedgangen fortsætter, vil det betyde et permanent tab af arkitekter, designere, ingeniører og håndværkere.

4.4.2

Dertil kommer, at den aldrende arbejdsstyrke samt manglen på unge velkvalificerede arbejdstagere til at erstatte dem udgør endnu en trussel for sektoren. Tal fra Tyskland viser, at 44 % af arbejdsstyrken var ældre end 45 år i 2011.

4.4.3

En yderligere trussel er byggefirmaer fra tredjelande, der indtager EU's marked for offentlige indkøb. Disse virksomheder, som ofte er statsejede, har anvendt støttemidler fra hjemlandet til at forringe de lige konkurrencevilkår, som det f.eks. var tilfældet med A2-motorvejen i Polen i 2009, hvor er et kinesisk statsejet firma var involveret. Den form for illoyal konkurrence skader byggeriets kvalitet og underminerer de lokale arbejdstageres løn.

4.4.4

Presset fra myndighederne for at spare penge ved offentlige indkøb resulterer i flere og flere unormalt lave tilbud. Disse tilbud skader kvaliteten af det bebyggede miljø, truer arbejdstagernes sociale velfærd og skaber flere omkostninger i det lange løb.

4.4.5

Byggesektoren og dens aktiviteter er allerede underlagt mange lovbestemmelser, og det med god grund, men hvis den europæiske lovgivning for byggeri ikke bliver koordineret, er der risiko for, at den vil virke mod hensigten.

4.4.6

Et af de vigtigste kendetegn for byggesektoren i EU er, at arbejdsstyrken er meget mobil. Det er derfor vigtigt, at man ikke benytter arbejdskraft fra andre lande og især selvstændige og midlertidigt udsendte arbejdstagere som en form for social dumping for at undgå at betale socialsikringsbidrag og omgå de gældende sociale forpligtelser i værtslandet.

4.4.7

For byggematerialeindustrien vil fremtidig adgang til råstoffer samt ressourceeffektivitet være en kæmpe udfordring.

5.1

CCMI afholdt den 19. december 2012 en høring, hvor følgende vigtige punkter blev fremhævet:

6.1

Den forventede udvikling i byggesektoren er kendetegnet ved:

6.2

Byggesektoren har brug en "fødekæde" mellem de berørte aktører: byggevirksomheder, planlæggere, arkitekter, designere, bygherrer mv. bør inddrages på områder som finansiering, forsikring, indkøb, markedsføring og uddannelse.

6.3

For at bekæmpe fænomener som korruption og organiseret kriminalitet er byggevirksomheder i færd med at gennemføre en kompleks samling af tiltag og strukturelle reformer, som bl.a. skal: