10.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 198/71

1.1

Ændringen af forordning (EF) nr. 1224/2009 er efter EØSU's mening nødvendig for at tilpasse den til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

1.2

Udvalget mener, at visse centrale aspekter, som nævnes i udtalelsen, bør gennemføres ved hjælp af gennemførelsesretsakter og ikke via delegerede retsakter.

2.1

Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 indfører en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik.

2.2

Denne forordning giver Kommissionen kompetence til at anvende nogle af de bestemmelser, den indeholder.

2.3

I TEUF skelnes der mellem på den ene side de beføjelser, der tillægges Kommissionen til at vedtage almengyldige ikke-lovgivningsmæssige retsakter, der udbygger eller ændrer visse ikke-væsentlige bestemmelser i den lovgivningsmæssige retsakt (delegerede retsakter, artikel 290, stk. 1), og på den anden side de beføjelser, der tillægges Kommissionen til at vedtage ensartede betingelser for gennemførelse af Unionens juridisk bindende retsakter (gennemførelsesretsakter, artikel 291, stk. 2).

2.4

Da det derfor er nødvendigt at tilpasse forordning (EF) nr. 1224/2009 til de nye regler om beslutningstagning i TEUF, har Kommissionen fremlagt et forslag til ændring af nævnte forordning, som behandles nærmere i denne udtalelse. Som led i tilpasningen er de beføjelser, som Kommissionen tillægges, blevet opdelt i henholdsvis delegerede beføjelser og gennemførelsesbeføjelser.

3.1

Forslaget fastlægger de beføjelser, der tillægges Kommissionen ved Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 og opdeler dem i delegerede beføjelser og gennemførelsesbeføjelser.

3.2

Forslaget tilpasser ligeledes visse bestemmelser til de nye beslutningsprocedurer i TEUF.

3.3

Alt dette gøres med ændringer af 66 artikler i forordning (EF) nr. 1224/2009.

3.4

Følgelig er det meget kompliceret at foretage en analyse af forslaget, da ændringen af disse 66 artikler indebærer i alt omkring 200 ændringer af forordning (EF) nr. 1224/2009, hvorved Kommissionen får beføjelse til at vedtage delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter.

3.5

Beføjelserne til at vedtage delegerede retsakter gives for en ubegrænset periode og kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

3.6

En delegeret retsakt træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet eller Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

3.7

Kommissionen bistås i dette arbejde af Komitéen for Fiskeri og Akvakultur, der er nedsat ved artikel 30 i forordning (EF) nr. 2371/2002.

3.8

EØSU har i sine udtalelser flere gange støttet tildelingen af beføjelser til Kommissionen, for at den kan vedtage delegerede retsakter om kontrolforanstaltninger for at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik.

3.9

Ikke desto mindre mener udvalget, at der i dette tilfælde pga. de mange ændringer af forordning (EF) nr. 1224/2009 før fremlæggelsen af forslaget burde have været opnået en konsensus med medlemsstaterne om indholdet og rækkevidden af alle de ændringer, der foreslås.

4.1

Den generelle tilgang i TEUF er, at væsentlige aspekter af lovgivningen bør gennemføres ved hjælp af gennemførelsesretsakter, mens der bør anvendes delegerede retsakter til at gennemføre ikke-væsentlige aspekter.

4.2

Efter at have analyseret forslaget mener EØSU, at i det mindste aspekter vedrørende enhver foranstaltning om:

i betragtning af deres vigtighed ikke bør gennemføres via delegerede retsakter, men ved hjælp af gennemførelsesretsakter.

4.3

Endelig er udvalget forundret over, at Kommissionens beføjelse til at udstede en delegeret retsakt på et område, hvor den har en sådan beføjelse, til enhver tid kan tilbagekaldes, uden at dette automatisk medfører en ophævelse af den delegerede retsakt, der allerede er vedtaget på dette område.