29.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 349/88

—

der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder, den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder,

—

der henviser til konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW) og Beijinghandlingsprogrammet og understreger, at alle kvinder har ret til at have kontrol med og frit og ansvarligt at tage beslutninger i spørgsmål, der vedrører deres seksualitet, uden tvang, stigmatisering og vold,

—

der henviser til FN's Menneskerettighedsråds resolution A/HRC/17/19 af 17. juni 2011 om menneskerettigheder, seksuel orientering og kønsidentitet og rapporten fra De Forenede Nationers højkommissær for menneskerettigheder af 17. november 2011 om diskriminerende love og praksisser og voldshandlinger mod enkeltpersoner som følge af deres seksuelle orientering og kønsidentitet,

—

der henviser til FN’s Menneskerettighedsråds paneldiskussion om menneskerettigheder, seksuel orientering og kønsidentitet afholdt den 7. marts 2012,

—

der henviser til FN's højkommissær for menneskerettigheder, Navanethem Pillays, erklæring til paneldiskussionen om menneskerettigheder, seksuel orientering og kønsidentitet ved den 19. samling i FN’s Menneskerettighedsråd den 7. marts 2012,

—

der henviser til Amnesty Internationals årsrapport fra 2012 om menneskerettighedssituationen i verden, hvori det hævdes at intolerancen mod lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner (LGBT) er steget i Afrika,

—

der henviser til den anden revision af partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater (Cotonouaftalen), og de menneskerettighedsklausuler, der indgår heri, navnlig i artikel 8 stk. 4, og artikel 9,

—

der henviser til artikel 2, artikel 3, stk. 5, og artikel 21i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 10 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der forpligter såvel EU som medlemsstaterne til i deres forbindelser med tredjelande at fremme og forsvare de universelle menneskerettigheder og beskyttelsen af fysiske personer,

—

der henviser til EU's handlingsplan om ligestilling og styrkelse af kvinders indflydelse og status i udviklingssamarbejdet (2010-2015),

—

der henviser til erklæringer fra næstformanden i Europa-Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Europa-Parlamentets formand på den internationale dag mod homofobi i 2010, 2011 og 2012,

—

der henviser til Rådets værktøjssæt til fremme og beskyttelse af alle menneskerettigheder for lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner (LGBT-værktøjssættet),

—

der henviser til Kommissionens forslag af 7. december 2011 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde (COM(2011)0840) og Kommissionens meddelelse af 13. oktober 2011 "Forbedring af virkningen af EU's udviklingspolitik: En dagsorden for forandring" (COM(2011)0637),

—

der henviser til sin beslutning af 17. december 2009 om Uganda: lovforslag om kriminalisering af homoseksualitet (1), af 16. december 2010 om Uganda: det såkaldte Bahati-lovforslag og diskrimination mod LGBT-personer (2), af 17. februar 2011 om Uganda: drabet på David Kato (3) og af 28. september 2011 om menneskerettigheder, seksuel orientering og kønsidentitet i De Forenede Nationer (4),

—

der henviser til sin beslutning af 7. maj 2009 om ligestillingsaspektet i EU's eksterne forbindelser og fredsopbygning/nationsopbygning (5),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 122, stk. 5, og artikel 110, stk. 4,

A.

der henviser til, at alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder; der henviser til, at alle stater er forpligtede til at forebygge vold og tilskyndelse til had på grundlag af seksuel orientering, kønsidentitet og kønsudtryk og overholde princippet om ligestilling mellem kvinder og mænd;

B.

der henviser til, at kvinder, der er lesbiske, biseksuelle, transpersoner og interseksuelle, nyder samme menneskerettigheder som alle kvinder og mænd, og disse rettigheder skal forsvares uanset personens seksuelle orientering, kønsidentitet og kønsudtryk;

C.

der henviser til, at visse afrikanske lande har været banebrydende i forbindelse med forsvaret af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, og at Sydafrikas postapartheid forfatning var den første i verden, som forbød forskelsbehandling på grundlag af seksuel orientering, samt at Sydafrika var initiativtager til FN's Menneskerettighedsråds resolution A/HRC/17/19 om menneskerettigheder, seksuel orientering og kønsidentitet;

D.

der henviser til, at der findes politiske bevægelser og ledere, som kan gå forrest i kampen for ændringer og styrkelse af menneskerettighederne, kvinders rettigheder og rettighederne for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og interseksuelle (LGBTI) i Afrika;

E.

der henviser til, at der i Afrika foregår stigende stigmatisering af og vold mod kvinder, der er eller opfattes som lesbiske, biseksuelle, transpersoner og interseksuelle, begået af statslige myndigheder og politiet, af kvindernes familier og medlemmer af lokalsamfundet, hvilket er en fælles bekymring, som det fremgår af den lange række af erklæringer fra FN’s generalsekretær Ban Ki Moon og FN's højkommissær for menneskerettigheder, Navanethem Pillay, samt af FN's Menneskerettighedsråds resolution A/HRC/17/19 om menneskerettigheder, seksuel orientering og kønsidentitet;

F.

der henviser til, at ved FN’s Menneskerettighedsråds årlige debat om kvindelige menneskerettighedsforkæmpere den 25. og 26. juni 2012 påpegede FN's særlige rapportør om menneskerettighedsforkæmpere, Margret Sekaggya, at krænkelser mod kvindelige menneskerettighedsforkæmpere har en kønsspecifik form, som går fra verbale overfald baseret på køn til seksuelt misbrug og voldtægt, til at disse kvinder anses for at udfordre accepterede sociale normer, kultur og traditioner eller for at udfordre religiøse forskrifter og følgelig bliver stigmatiseret, og til at kvindelige menneskerettighedsforkæmpere har behov for særlig opmærksomhed, fordi de lidelser, de udsættes for i deres arbejde, nogle gang er værre end deres mandlige pendanter;

G.

der henviser til, at kvinder, der overskrider sociale og kulturelle normer, kan blive stemplet som lesbiske og risikerer at blive mål for mænds voldelige adfærd og/eller nedværdigende behandling, hvilket medfører, at alle kvinders muligheder for at udtrykke deres seksualitet og frihed til at vælge undertrykkes, også for heteroseksuelle kvinder; der henviser til, at seksuelle rettigheder er forbundet med alle kvinders ret til kropslig selvbestemmelse og valgfrihed;

H.

der henviser til, at kvindelig homoseksualitet i Afrika er lovlig i 27 lande og ulovlig i 27 lande, og at mandlig homoseksualitet er lovlig i 16 lande og ulovlig i 38, samt at homoseksualitet kan straffes med døden i Mauretanien, Sudan, dele af Somalia og Nigeria, og at et lovforslag fremsat på eget initiativ i det ugandiske parlament indeholder bestemmelser om dødsstraf for homoseksualitet;

I.

der henviser til, at kriminaliseringen af forhold mellem personer af samme køn og seksualitet bidrager til at skabe et klima, som tilskynder til vold mod kvinder, som er eller opfattes som lesbiske;

J.

der henviser til, at der overalt i verden rapporteres om drab, tortur, fængsling, vold, stigmatisering og hadefuld tale mod LGBTI-personer, og at lovgivningen nogle gange tillader det; der henviser til, at der har været gentagne voldshandlinger og angreb på lesbiske i flere afrikanske lande;

K.

der henviser til, at kampen for lighed og retfærdighed og for lesbiskes synlighed og rettigheder er tæt forbundet med den overordnede kamp for menneskerettigheder; der henviser til, at lesbiske som mange andre kvinder er ofre for vold, både fordi de er kvinder og på grund af deres seksuelle orientering;

L.

der henviser til, at ti kvinder i Cameroun blev anholdt og tre sigtet for at praktisere homoseksualitet for første gang i februar 2012; der henviser til, at politiet stadig foretager anholdelser og tæver personer, hvilket senest er blevet registreret den 24. juni 2012; der henviser til, at advokat, Alice Nkom, gentagne gange har modtaget døds- og voldstrusler for at forsvare personer, der er anklaget for homoseksualitet; der henviser til, at et LGBTI-møde i Yaoundé blev afbrudt med vold af en bande den 19. maj 2012;

M.

der henviser til, at senatet i Liberia for tiden forhandler om et forslag om yderligere at forlænge forbuddet mod forhold mellem personer af samme køn, som er indeholdt i den nuværende lovgivning; der henviser til, at medierne og den offentlige mening i stigende grad forsøger at intimidere LGBTI-personer; der henviser til, at to lesbiske kvinder for nylig blev overfaldet af bevæbnede mænd i Liberia;

N.

der henviser til, at kvindelig homoseksualitet blev forbudt i Malawi i januar 2011; der henviser til, at præsident Joyce Banda har udtalt, at hun vil anmode parlamentet om at ophæve love, som kriminaliserer homoseksualitet;

O.

der henviser til, at Nigeria forsøger at kriminalisere registrering, drift og opretholdelse af visse organisationer og disses møder og optog, og forbyder aktiviteter, der falder fuldstændig inden for privatlivets rammer;

P.

der henviser til, at de såkaldt opdragende voldtægter af lesbiske og kvindelige transpersoner i Sydafrika fortsætter med uformindsket styrke; der henviser til igangværende diskussioner om forfatningsmæssig beskyttelse af personer, der bliver ofre på grundlag af deres seksuelle orientering, øger volden mod LGBTI-personer; der henviser til, at bøsseaktivisten Thapelo Makutle for nylig blev tortureret og dræbt, den 22-årige lesbiske Phumeza Nkolonzi skudt i hovedet på grund af sin seksuelle orientering og Neil Daniels stukket ned, mishandlet og brændt levende, fordi han var bøsse;

Q.

der henviser til, at der i Swaziland ydes en positiv indsats for at forebygge og helbrede hiv/aids i udsatte befolkningsgrupper, herunder kvinder samt mænd, som har sex med mænd, til trods for landets kriminalisering af homoseksualitet;

R.

der henviser til, at politistyrker og ministeren for etik og integritet i Uganda i februar og juni 2012 uden dommerkendelser og under tilsidesættelse af borgernes forsamlingsfrihed opløste menneskerettighedsaktivisters private møder; der henviser til, at ministeren har planer om at forbyde 38 organisationer, der anses for at arbejde for LGBTI-personers menneskerettigheder; der henviser til, at den lov imod homoseksualitet, der første gang blev foreslået i 2009, stadig er under drøftelse og kan omfatte uacceptable bestemmelser, herunder dødsstraf; der henviser til, at retssager og undersøgelser i Uganda og i USA har afsløret den rolle, som blandt andre Scott Lively og "the Abiding Truth Ministries", en fundamentalistisk, USA-baseret evangelisk gruppe, har spillet med hensyn til at sprede had og intolerance på grundlag af seksuel orientering og med hensyn til at få indført loven;

1.

fordømmer kraftigt alle former for vold mod og forskelsbehandling af lesbiske i afrikanske lande, hvor dette finder sted, herunder ekstreme former for vold, såsom såkaldt opdragende voldtægter og andre former for seksuel vold;

2.

giver udtryk for sin stærke støtte til kampagner og initiativer med sigte på afskaffelse af alle love, der diskriminerer kvinder og LGBTI-personer; opfordrer de afrikanske lande, der stadig har diskriminerende love til omgående at afskaffe dem, inklusive love, der forbyder homoseksualitet, og love, der diskriminerer kvinder, hvad angår civilstand, ejendomsret og arveret;

3.

bekræfter, at kampen for lesbiskes grundlæggende rettigheder og menneskerettigheder i Afrika er nært forbundet med beskyttelsen af seksuel og reproduktiv sundhed for alle kvinder; opfordrer derfor Den Europæiske Union til i sit arbejde med partnerlande i Afrika at give et fast tilsagn i form af ressourcer og politik til støtte for seksuel og reproduktiv sundhed;

4.

opfordrer de relevante myndigheder i Afrika til effektivt at beskytte alle kvinder imod drab, såkaldt opdragende voldtægt og andre former for seksuel vold og bringe gerningsmændene for retten;

5.

bemærker, at stigmatiseringen af og volden mod lesbiske, biseksuelle, transpersoner og interseksuelle kvinder ofte er nært forbundet med forskelsbehandling;

6.

udtrykker sin solidaritet med og støtte til alle aktører, der kæmper for en stærkere kvinderettighedsdagsorden;

7.

opfordrer Kommissionen og EU-medlemsstaterne til at støtte kvindeorganisationer og LGBTI-organisationer i Afrika i deres kamp for lighed og kropslig selvbestemmelse samt retten til seksuel frihed for alle kvinder og LGBTI-personer; fremhæver samtidig nødvendigheden af at sætte særligt fokus på lesbiske i LGBTI-bevægelsen og i kvindebevægelsen såvel som i andre sociale bevægelser for at tage stærkt afstand fra den dobbelte eller sommetider flerdobbelte forskelsbehandling, som lesbiske udsættes for i afrikanske lande;

8.

opfordrer Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at sætte fart i gennemførelsen af de mål, der er fastsat i EU's handlingsplan om ligestilling og styrkelse af kvinders indflydelse og status i udviklingssamarbejdet, og være særligt opmærksom på kvinder, der er lesbiske, biseksuelle, transpersoner og interseksuelle, både i deres forbindelser med tredjelande og når de yder støtte til ikke-statslige organisationer og menneskerettighedsforkæmpere;

9.

opfordrer alle de 76 lande i verden, hvor homoseksualitet er ulovlig, heraf 38 lande i Afrika, til at afkriminalisere homoseksualitet;

10.

tager afstand fra tilskyndelser til had og vold på grundlag af seksuel orientering, kønsidentitet eller kønsudtryk; opfordrer førnævnte lande til effektivt at værne om LGBTI-personers ret til liv og værdighed og fordømme alle former for vold, forskelsbehandling, stigmatisering og ydmygelse rettet mod dem;

11.

opfordrer politiske og religiøse ledere til at fordømme forfølgelse og forskelsbehandling på grundlag af seksuel orientering og indtage en fast holdning imod homofobi og derved tilslutte sig ærkebiskop Desmond Tutus opråb imod uretfærdighed og fordomme og for solidaritet og retfærdighed;

12.

opfordrer EU-Udenrigstjenesten, Kommissionen og medlemsstaterne til i deres politiske dialog med afrikanske lande at minde dem om deres pligt til at efterleve de forpligtelser, de har påtaget sig i medfør af retligt bindende internationale menneskerettighedsinstrumenter og -konventioner, og navnlig respektere og fremme retten til beskyttelse mod forskelsbehandling på grundlag af seksuel orientering og kønsidentitet;

13.

glæder sig over, at nogle afrikanske lande, herunder Kap Verde, Den Centralafrikanske Republik, Gabon, Guinea-Bissau, Malawi, Mauritius, Rwanda, São Tomé og Principe, Sydafrika og Swaziland, har givet udtryk for deres modstand mod kriminalisering af homoseksualitet, har sikret adgang til sundhedspleje for LGBTI-personer eller har lovet at afkriminalisere homoseksualitet;

14.

opfordrer gruppen af AVS-stater til at indlede en åben, konstruktiv og gensidigt respektfuld dialog;

15.

opfordrer de afrikanske lande til at garantere sikkerheden for LGBTI-menneskerettighedsforkæmpere og opfordrer EU til at hjælpe de lokale civilsamfund i Afrika med kapacitetsopbygningsprogrammer;

16.

opfordrer indtrængende Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at gøre fuldt brug af LGBT-værktøjssættet med henblik på at tilskynde tredjelande til at afkriminalisere homoseksualitet, bidrage til at mindske vold og forskelsbehandling og beskytte LGBTI-menneskerettighedsforkæmpere;

17.

opfordrer Kommissionen, og især Catherine Ashton, næstformand i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, til at træffe konkrete foranstaltninger ved at mobilisere alle relevante instrumenter, til at udøve pres med henblik på at beskytte mennesker imod forskelsbehandling og forfølgelse på grundlag af deres seksuelle orientering og til at tage disse spørgsmål op i tilknytning til EU’s forbindelser og dialoger med tredjelande;

18.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaterne, generalsekretæren for gruppen af AVS-stater, alle AVS-staternes ambassadører i Den Europæiske Union, det sydafrikanske parlament samt Den Afrikanske Union og dens institutioner.