29.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 93/3

1)

Et krydstogtskib som det i hovedsagen omhandlede henhører under anvendelsesområdet for artikel 4a, stk. 4, i Rådets direktiv 1999/32/EF af 26. april 1999 om begrænsning af svovlindholdet i visse flydende brændstoffer og om ændring af direktiv 93/12/EØF, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/33/EF af 6. juli 2005, med hensyn til kriteriet om »rutefart« som omhandlet i direktivets artikel 2, nr. 3g), forudsat at det udfører krydstogter — uanset om der lægges til en havn eller ej — som afsluttes i skibets afgangshavn eller i en anden havn, i det omfang disse krydstogter er organiseret med faste mellemrum, på præcise datoer og med i princippet præcise afgangs- og ankomsttidspunkter, hvor de interesserede kunder frit kan vælge mellem de forskellige udbudte krydstogter, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at undersøge.

2)

Gyldigheden af artikel 4a, stk. 4, i direktiv 1999/32, som ændret ved direktiv 2005/33, skal hverken bedømmes i forhold til det generelle internationale retsprincip pacta sunt servanda eller princippet om loyalt samarbejde i artikel 4, stk. 3, første afsnit, TEU, med den begrundelse, at denne bestemmelse i det nævnte direktiv kan føre til en tilsidesættelse af bilag VI til den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe, undertegnet i London den 2. november 1973, suppleret af protokollen af 17. februar 1978, og således pålægge de medlemsstater, der er parter i protokollen af 1997 om ændring af den internationale konvention af 1973 om forebyggelse af forurening fra skibe, som ændret ved protokollen af 1978 herom, undertegnet i London den 26. september 1997, at tilsidesætte de forpligtelser, der påhviler dem i forhold til de øvrige kontraherende parter i protokollen.

3)

Det tilkommer ikke Den Europæiske Unions Domstol at tage stilling til, hvilken betydning bilag IV har for rækkevidden af artikel 4a, stk. 4, i direktiv 1999/32, som ændret ved direktiv 2005/33.