14.4.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 112/25

—

Appellen antages til realitetsbehandling, og der gives appellanten medhold.

—

Kendelse afsagt af Retten den 10. december 2013 i sag T-176/11, Carbunión mod Rådet, ophæves, og artikel 3, stk. 1, litra a), b) og f), og artikel 3, stk. 3 (»de anfægtede bestemmelser«), i afgørelse 2010/787 af 10. december 2010 om statsstøtte til fremme af lukning af miner, der ikke er konkurrencedygtige (»afgørelsen«) (1), annulleres, og der afsiges endelig dom vedrørende sagens realitet.

—

Rådet tilpligtes at betale de af appellanten afholdte omkostninger i begge instanser.

—

Med det første anbringende har appellanten gjort gældende, at Retten tilsidesatte sin begrundelsespligt i henhold til artikel 36 i Domstolens statut, da den fastslog, at de anfægtede bestemmelser ikke kan udskilles fra resten af afgørelsen.

—

Med det andet anbringende har appellanten gjort gældende, at Retten begik en retlig fejl, da den fastslog, at afgørelsens artikel 7 ikke ville tjene noget formål uden de anfægtede bestemmelser.

—

Med det tredje anbringende gøres gældende, at Retten begik en retlig fejl ved sin fortolkning af afgørelsens artikel 3, stk. 1, litra a), ved ikke at tage i betragtning, at den deri indeholdte tidsfrist definerer et særligt tidsmæssigt anvendelsesområde for afgørelsen.

—

Med det fjerde anbringende gøres gældende, at Retten begik en retlig fejl ved sin fortolkning af betingelserne i afgørelsens artikel 3, stk. 1, litra f), ved at anse denne bestemmelse for at være en forenelighedsbetingelse og ikke en fremgangsmåde for bevilling af lukningsstøtten.

—

Med det femte anbringende gøres gældende, at Retten begik en retlig fejl ved at konkludere, at en mulighed for udskillelse af de anfægtede bestemmelser ville ændre afgørelsens ånd og indhold.