Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62014TN0118

Sag T-118/14: Sag anlagt den 17. februar 2014 — LDC Argentina mod Rådet

EUT C 151 af 19.5.2014, p. 23–24 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

19.5.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 151/23


Sag anlagt den 17. februar 2014 — LDC Argentina mod Rådet

(Sag T-118/14)

2014/C 151/31

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: LDC Argentina SA (Buenos Aires, Argentina) (ved advokaterne J. Bellis og R. Luff)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1194/2013 af 19. november 2013 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af biodiesel med oprindelse i Argentina og Indonesien (EUT L 315, s. 2) annulleres, for så vidt som den vedrører sagsøgeren.

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet anført tre anbringender.

1.

Første anbringende om, at institutionerne har anlagt en åbenbar urigtig bedømmelse af de faktiske omstændigheder, da de fastslog, at der forelå en fordrejning af priserne på sojabønner og sojabønneolie, der begrundede en anvendelse af grundforordningens artikel 2, stk. 5, andet afsnit (1).

2.

Andet anbringende om, at grundforordningens artikel 2, stk. 5, andet afsnit, som den er blevet fortolket af institutionerne i den foreliggende sag, ikke kan anvendes på import fra et WTO-medlem, da den er uforenelig med WTO-antidumpingaftalen.

3.

Tredje anbringende om, at der ved skadesvurderingen ikke er blevet taget hensyn til faktorer, der bryder årsagssammenhængen mellem den angivelige skade og den angivelige dumpingimport, i strid med grundforordningens artikel 3, stk. 7.


(1)  Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30.11.2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EUT L 343, S. 51).


Top
  翻译: