15.1.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 13/121

Ordfører:

José Isaías RODRÍGUEZ GARCÍA-CARO

Medordfører:

Juan MORENO PRECIADO

1.1.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) mener, at en revitalisering af forbindelserne med Mexico bør foregå inden for rammerne af EU's samlede forbindelser med Latinamerika og Caribien, og at man ud over de rent økonomiske og handelsmæssige aspekter også bør lægge vægt på andre fælles bånd på det historiske og kulturelle plan, der kan virke som en modvægt til den stigende indflydelse, som den panamerikanske dimension og Stillehavsområdet udøver på dette kontinent. På baggrund af globaliseringen skal det bemærkes, at Mexico og EU har kulturelle bånd, sprog til fælles og frem for alt værdier, som skaber særlige relationer mellem deres samfund, og som bør udvikles og udbygges og naturligt bør lede til sammenfaldende standpunkter i de internationale fora.

1.2.

EØSU finder det mere effektivt, at man frem for at starte helt på bar bund med forhandlinger om en helt ny aftale, foretager en gennemgribende revision og udbygger indholdet på grundlag af den eksisterende aftale og de erfaringer, der er opbygget gennem 15 års anvendelse af den.

1.3.

EØSU er af den opfattelse, at der straks bør oprettes et blandet rådgivende udvalg bestående af 9-12 repræsentanter for EØSU samt et tilsvarende antal repræsentanter for det organiserede mexicanske civilsamfund. Det blandede rådgivende udvalg bør anerkendes af aftalens styrende organer, som det skal forelægge civilsamfundets forslag for. Det blandede rådgivende udvalg skal have rådgivende beføjelser vedrørende aftalens generelle indhold, mens der specifikt for handel og bæredygtig udvikling kan fastlægges andre deltagelsesmekanismer. EØSU kræver endvidere, at den fremtidige aftale også omfatter et udvalg med disse karakteristika.

1.4.

Den nye aftale bør indeholde et afsnit, der kræver, at parterne ratificerer og overholder Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) konventioner og resolutioner om grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder og principper, herunder ILO's målsætninger om »anstændigt arbejde«, og navnlig ILO's konvention nr. 98 om retten til at organisere sig og føre kollektive forhandlinger.

1.5.

Hvad angår handel og investeringer, er der desuden visse aspekter af den nuværende aftale, som bør forbedres. Det gælder emner vedrørende ikke-toldmæssige hindringer, aftalerne om fremme og gensidig beskyttelse af investeringer, intellektuel ejendomsret og styrkelse af samarbejdet i skatteanliggender for at sætte en stopper for skattesvig og skatteunddragelse.

1.6.

De prioriterede samarbejdsområder bør genovervejes med sigte på at begunstige de elementer, der er indeholdt i den strategiske alliance, således at disse kædes sammen og skaber en positiv synergi, som hidtil har vist sig at være utilstrækkelig, da der ikke har været en passende sammenhæng mellem de enkelte projekter.

1.7.

Helt konkret vil EØSU gerne pege på tre områder, som det anser for de vigtigste for dette forstærkede samarbejde, nemlig forbedring af styreformerne, videnskabelig og teknisk forskning og samarbejde på områderne bæredygtig udvikling, klimaændringer og miljøbeskyttelse.

2.

2.1.

Båndene mellem Europa og Latinamerika og Caribien har nu i over 10 år vist tegn på slækkelse. Udfordringen for de nuværende ledere på begge sider af Atlanten er at genoplive forbindelserne og tilføre dem en ny dynamik.

2.2.

Det er indlysende, at Latinamerika bliver påvirket af udviklingen på hele det amerikanske kontinent samt af den stadig større gensidige økonomiske afhængighed mellem Latinamerika og Stillehavslandene, navnlig Kina. Forbindelserne mellem Europa og Latinamerika bygger imidlertid på kulturelle bånd, fælles sprog og værdier, som skaber et stærkt fælles tilhørsforhold mellem vore samfund, og som betyder, at begge regioner i disse komplekse globaliseringstider har det store held at have fælles kulturelle og historiske bånd, som bygger på andet og mere end rent kommercielle mål og værdier. Dette betyder, at de økonomiske forbindelser bør betragtes som ét element blandt andre, men ikke som aftalens centrale kerne og grundlæggende bevæggrund til forskel fra, hvad der kan være tilfældet med andre af verdens regioner.

2.3.

Det er samtidig tydeligt, at forbindelserne mellem EU og Mexico — til trods for at Mexico er en strategisk partner — har haft mindre fremdrift end forbindelserne med andre af verdens lande, og at der kan noteres en vis mathed, som gør det mere nødvendigt end nogensinde at tage nye emner op til debat og overvejelse for at puste nyt liv i disse forbindelser.

3.1.

Mexicos betydning for EU beror bl.a. på følgende forhold: For det første Mexicos store befolkning på 120 mio. indbyggere, dets andel på 2 % af verdens BNP og et BNP pr. indbygger på ca. 9 000 EUR, hvilket gør Mexico til en meget vigtig handelspartner på globalt plan. For det andet Mexicos medlemskab af NAFTA med alt, hvad det betyder økonomisk og diplomatisk for så vidt angår de overordnede transatlantiske aftaler med Nordamerika og Heiligendammprocessen, og for det tredje stærke kulturelle bånd, som indebærer, at EU's bidrag kan medvirke til at styrke Mexicos regering med henblik på at forstærke de sociale strukturer og opnå et mere retfærdigt samfund med en mere fredelig sameksistens.

3.2.

EU og Mexico underskrev i 1997 en aftale om økonomisk partnerskab og politisk samordning og samarbejde, der trådte i kraft i 2000. Aftalen bygger på tre grundpiller, nemlig politisk dialog, handel og samarbejde.

3.3.

I oktober 2008 vedtog Det Europæiske Råd oprettelsen af et strategisk partnerskab mellem Mexico og EU, og i forlængelse heraf vedtoges i maj 2010 den tilhørende fælles gennemførelsesplan, der indeholder 14 konkrete aktioner og initiativer på det multilaterale område, fire på det regionale område og 14 på det bilaterale område. Med henblik på videreudvikling af aftalen er der etableret en lang række mekanismer til institutionaliseret dialog mellem Mexico og EU såsom et topmøde, der afholdes hvert andet år, et forum for dialog med civilsamfundet, et fælles udvalg med årlige samlinger, Det Blandede Parlamentariske Udvalg og op til ni sektordialoger på områder, der strækker sig fra menneskerettigheder og klimaændringer til kulturelle forhold.

3.4.

Samarbejdet mellem Mexico og EU er centreret omkring fire komplementære områder, nemlig for det første det bilaterale samarbejde, hvor social samhørighed, bæredygtig økonomi og konkurrenceevne samt uddannelse og kultur blev fastlagt som prioriterede emner i programmeringsperioden 2007-2013. For det andet samarbejdet på forskellig områder såsom menneskerettigheder og demokrati, ikke-statslige aktører, miljø og nuklear sikkerhed, sundhed, migration og asyl. For det tredje Mexicos aktive deltagelse i de regionale programmer for hele Latinamerika og Caribien. Endelig for det fjerde Mexicos direkte deltagelse i andre EU-programmer såsom det syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling.

3.5.

Såvel Mexico som EU har ved gentagne lejligheder i de seneste år givet udtryk for behovet for at styrke og udvide de gensidige forbindelser, og helt konkret har man på handelsområdet lagt vægt på at udbygge frihandelsaftalen, der har været i kraft siden 1997, og på at styrke samarbejdet både på det multilaterale plan og inden for rammerne af EU's forbindelser med alle landene i Latinamerika og Caribien.

4.1.

Ved indledningen af præsident Peña Nietos mandat (december 2012) undertegnede de vigtigste partier en »Pagt for Mexico«, hvorefter regeringen lancerede en række reformer for at modernisere økonomien og statsapparatet og stimulere den mexicanske økonomi. Ikke desto mindre er den økonomiske vitalitet, der findes i Mexico, truet, hvis kampen mod vold og for fuld overholdelse af menneskerettighederne ikke vindes. Bekæmpelsen af de kriminelle netværk for at dæmme op for den vold, der har grebet om sig i de foregående år, har endnu ikke givet de ønskede resultater, idet vilkårlige drab, forsvindinger, kidnapninger osv. stadig finder sted i betydeligt omfang. Det skal her understreges, at der fra føderalt hold er iværksat en række foranstaltninger (nationalt menneskerettighedsprogram, koordinering mellem myndighederne på lokalt, delstats- og føderalt niveau) for at gøre en ende på den manglende koordinering af de forskellige politikorps og forhindre politiets meddelagtighed eller implicering i forbrydelserne.

4.2.

Ud fra et rent handelsmæssigt synspunkt kan aftalen fra 1997 anses for at været moderat positiv for begge parter. Den indbyrdes handel er tredoblet i perioden 2003-2013, og Mexicos andel af EU's eksport er øget fra 1 % til 1,7 %, samtidig med at EU i denne periode har fastholdt et næsten konstant handelsoverskud på mellem 7 og 10 mia. EUR. Det giver Mexico en placering som EU's 17.-vigtigste handelspartner, der står for 1 % af EU's samlede import og, som nævnt, 1,7 % af vores samlede eksport, idet disse tal dog er lavere end Mexicos andel på 2 % af verdens BNP. Samtidig er EU Mexicos tredjevigtigste handelspartner efter USA og Kina.

4.3.

Der er også foretaget betydelige direkte investeringer såvel fra EU's side i Mexico (11,138 mia. EUR alene i perioden 2008-2012) som fra Mexicos side i EU (navnlig inden for sektorer som cement, telekommunikation og fødevarer). Generelt har Mexico undertegnet bilaterale aftaler om investeringsbeskyttelse med alle EU-landene, og der findes endog en bilateral aftale mellem Mexico og Den Europæiske Investeringsbank om finansiering af aktiviteter i Mexico, hvilket har gjort det muligt at yde kreditfaciliteter til et beløb af 495 mio. EUR siden 2000. Der er dog ikke gjort tilstrækkelige fremskridt i kampen mod skattesvig.

4.4.

Investeringsomfanget påvirkes imidlertid af den traditionelle mexicanske politik for begrænsning af udenlandske investorers adgang til strategiske sektorer såsom energi- og postsektoren (indskrevet i Mexicos forfatning) eller telekommunikationstjenester og landbaseret personbefordring. Mange af disse regler er ved at blive afskaffet som led i Mexicos udviklingsplan for 2013-2018, og der er sket væsentlige fremskridt, som forhåbentlig vil fortsætte i fremtiden, og som bør tage hensyn til holdningen i hele det mexicanske samfund.

4.5.

Når det gælder støtte til og styrkelse af det mexicanske civilsamfund, er der fremkommet en lang række fælles projekter lige fra oprettelse af et laboratorium for social samhørighed, adskillige projekter finansieret af Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder på ligestillingsområdet og vedrørende beskyttelse af mindreårige samt 15 projekter rettet mod ikke-statslige aktører. Endelig er der gennemført initiativer om folkesundhed samt migration og asyl.

4.6.

Med henblik på styrkelse af konkurrenceevnen og miljøbeskyttelse er der gennemført initiativer inden for rammerne af PROCEI-projektet om konkurrenceevne og innovation, som har til formål at fremme mexicanske SMV'er, samt diverse sektorinitiativer inden for landbrug, klima og nuklear sikkerhed. Mexicanske forskere og forskningscentre og universiteter har ydermere adgang til EU's Horisont 2020-program.

4.7.

Der er gennemført interessante projekter på kulturområdet inden for rammerne af »EU-Mexico- Kulturfonden« i fase I og II, og CONACULTA har deltaget som den vigtigste samtalepartner fra mexicansk side.

4.8.

Et aspekt, der til tider har givet anledning til divergerende fortolkninger, er anvendelsen af principperne om »sammenhæng og konditionalitet«, som EU ønsker medtaget i sine eksterne aftaler med andre lande og regioner. Nærmere bestemt blev konditionalitetsaspekterne af nogle mexicanske dialogpartnere fortolket som en »indblanding i landets interne anliggender«, navnlig for så vidt angår styrkelsen af demokratiet og menneskerettighederne samt behandlingen af de oprindelige befolkninger. EØSU mener, at disse aspekter ikke må udelades ved den kommende revision af aftalen.

4.9.

I den fælles gennemførelsesplan fra 2010 for det strategiske partnerskab mellem EU og Mexico anføres det, at Mexico og EU forpligter sig til at styrke foraene for politisk dialog i regionen ved at sætte skub i den biregionale dialog, navnlig med Rio-Gruppen og på topmøderne mellem Latinamerika og Caribien (LAC) og Den Europæiske Union, og ved at fremme trepartssamarbejdet via det mesoamerikanske integrations- og udviklingsprojekt. Mexico og EU vil endvidere undersøge mulighederne for at indlede et trepartssamarbejde med andre regioner i verden, såsom Afrika.

4.10.

Da det drejer sig om et land med et tilstrækkeligt højt BNP, er der alvorlig risiko for, at Mexico ikke længere kan modtage den støtte til bilateralt samarbejde, som Kommissionen giver til mindre udviklede lande.

4.11.

En analyse af referaterne af de mange institutionelle møder, som afholdes af såvel Kommissionen og Europa-Parlamentet som EØSU med deres mexicanske partnere, viser ikke, at dette strategiske partnerskab har givet konkrete resultater, som står mål med aftalens politiske betydning. De nævnte referater er holdt i den sædvanlige diplomatiske jargon, som er udtryk for, at der hverken tages fat på de mulige små eksisterende uoverensstemmelser eller gives præcise anvisninger på, hvordan det strategiske partnerskab kan udbygges.

4.12.

Forhandlingerne om det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab mellem USA og EU (Transatlantic Trade and Investment Partnership — TTIP) vil uvægerligt få følger for Nordamerikas forbindelser både med EU og med regionen som helhed.

4.13.

Som kommissæren for handel, Karel DE GUCHT (1), allerede påpegede i 2012, har de successive aftaler med mange andre lande i Amerika og resten af verden — til trods for at Mexico og EU var de første til i 1997 at indgå en frihandelsaftale — forbedret og udbygget de ordninger, der er fastlagt i nævnte aftale, hvorved den risikerer at være blevet forældet, hvilket ikke bidrager til, at Mexico fortsat kan være et prioriteret partnerland for EU i politisk, handelsmæssig og strategisk henseende. Siden denne erklæring er der kun sket få reelle fremskridt med hensyn til at forbedre de gældende aftaler, herunder på det rent handelsmæssige og økonomiske område.

5.1.

EØSU anser det for nødvendigt, at begge parters myndigheder i forbindelse med forhandlingerne om en modernisering af aftalen accepterer, at der som led i selve aftalen oprettes et blandet rådgivende udvalg med en ligelig repræsentation af henholdsvis EØSU og det mexicanske civilsamfund, som skal have til formål at puste liv i denne proces.

5.2.

Forventningerne til »demokratiklausulen« vakte mange mexicanske og europæiske organisationers interesse i at deltage i opfølgningen af gennemførelsen af den globale aftale. Det Fælles Råd, der udgøres af den mexicanske regering og Kommissionen, besluttede at indkalde til et forum for dialog mellem myndighederne og civilsamfundet i Mexico og EU for at kanalisere disse krav.

5.3.

Det første forum blev afholdt i Bruxelles i november 2002 med deltagelse af mere end 200 arbejdsgiverforeninger, fagforeninger, NGO'er og forskellige sammenslutninger. EØSU var også repræsenteret. Siden da er der blevet afholdt fem fora, skiftevis i Mexico og i Europa. På alle disse fora er der indgivet anmodninger til organerne under den globale aftale, der har noteret sig disse, uden at de, bortset fra enkelte spørgsmål, har taget dem til sig.

5.4.

Forummet har afholdt møder med en vis regelmæssighed, men uden den ønskede hyppighed. For eksempel har det sjette forum, der skulle have været afholdt i Mexico i september 2014, endnu ikke fundet sted.

5.5.

Det sociale observationscenter, som myndighederne i princippet har accepteret skal oprettes, er endnu ikke blevet iværksat, og dets mål og sammensætning er endnu ikke blevet fastlagt. Det betragtes af flere organisationer i det mexicanske civilsamfund som et middel for borgerne til at vurdere den globale aftale, og de opfatter det som værende begrænset til det mexicanske område, dvs. uden europæisk deltagelse.

5.6.

I Mexico findes der ikke et økonomisk og socialt råd på nationalt plan (men derimod i nogle af delstaterne), som kunne være en naturlig samtalepartner for EØSU. På anmodning af forskellige grupper i samfundet blev der for nogle år siden udarbejdet et lovforslag om oprettelse af et sådant råd, men det nød ikke fremme. Flere organisationer og foretagender samt nogle af de økonomiske og sociale råd i delstaterne har endnu en gang anmodet om, at dette projekt atter medtages i de aktuelle politiske reformer.

5.7.

EØSU har i tidligere udtalelser og i sine kontakter med myndighederne støttet lignende forslag med henblik på at forbedre civilsamfundets deltagelse i aftalen. I EØSU's udtalelse fra 2006 om Forbindelserne mellem EU og Mexico  (2) anmodede udvalget om en institutionalisering af dialogen med det organiserede civilsamfund og pegede på aftalens artikel 49, der giver mulighed for at »nedsætte andre rådgivende udvalg eller organer«, som retsgrundlag for oprettelsen af et blandet rådgivende udvalg.

5.8.

Hvad angår en eventuel oprettelse af et mexicansk økonomisk og socialt udvalg, har EØSU givet udtryk for, at oprettelsen af et tilsvarende organ i Mexico ville være positivt for den samlede opfølgning på forbindelserne mellem EU og Mexico, men at udvalget vil respektere civilsamfundets og de mexicanske myndigheders beslutning i denne henseende.

6.1.

»Bruxelleserklæring« fra topmødet mellem EU og Sammenslutningen af Latinamerikanske og Caribiske Stater den 10. og 11. juni 2015 fremhævede de betydelige fremskridt, der er gjort i retning af at modernisere aftalen mellem EU og Mexico og i den forbindelse »indlede forhandlinger så hurtigt som muligt«. EØSU håber, at man vil tage skridt til at undertegne en ny aftale på grundlag af en revision og udbygning af den nuværende og en analyse af stærke og svage punkter i de hidtidige forbindelser mellem EU og Mexico. Man bør også drage nytte af erfaringerne med de partnerskabsaftaler, der i de senere år er indgået mellem EU og forskellige lande i verden. Aftalen bør også tjene til at skabe øget dynamik i de samlede forbindelser mellem EU og Latinamerika og Caribien.

6.2.

EØSU er klar over, at den mexicanske regering og EU-institutionerne ikke har den samme forestilling om, hvilken rolle civilsamfundet skal spille i denne proces. Imidlertid kan der i mangel af en organiseret kanal for fremførelse civilsamfundets synspunkter opstå alternative former af populistisk karakter.

6.3.

Den reviderede aftale bør indeholde et afsnit, som kræver, at parterne ratificerer og overholder Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) konventioner og resolutioner om grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder, herunder ILO's målsætninger om »anstændigt arbejde«.

6.4.

Mexico har endnu ikke ratificeret ILO's konvention nr. 98 (3) om retten til at organisere sig og føre kollektive forhandlinger. Ratificeringen af denne vigtige konvention og den nødvendige tilpasning af lovgivningen på området vil forhindre den udbredte praksis med de såkaldte »beskyttelseskontrakter«, der skader dialogen mellem arbejdstagere og arbejdsgivere, og forpligte alle virksomheder, såvel mexicanske som udenlandske, til at respektere de internationale arbejdsnormer.

6.5.

Ud over de aspekter, der har med arbejdsmarkedsforhold at gøre, bør der for så vidt angår handel og investeringer også tages fat på spørgsmål vedrørende ikke-toldmæssige hindringer, ordningen for investeringsbeskyttelse og aspekter vedrørende beskyttelse af intellektuel ejendomsret samt øget samarbejde i skatteanliggender for at bekæmpe skattesvig og skatteunddragelse.

6.5.1.

Det ville være hensigtsmæssigt med en generel investeringsaftale med EU, der træder i stedet for og konsoliderer de bilaterale aftaler, som Mexico tidligere har undertegnet med mange EU-lande, idet der bør sikres forenelighed med de eksisterende bestemmelser i EU's medlemsstater.

6.5.2.

Mexico har gjort en stor lovgivningsmæssig indsats for at forbedre beskyttelsen af intellektuel ejendomsret, men gennemførelsen i praksis er ikke blevet effektivt konsolideret. Der bør findes fremgangsmåder for reel håndhævelse af lovgivningen, især når det gælder beskyttelse af varemærker mod forfalskning.

6.5.3.

Med hensyn til ikke-toldmæssige hindringer giver Mexico ikke udenlandske indehavere mulighede for at registrere deres geografiske betegnelser, som er anerkendt i EU, hvilket derimod er tilfældet i EU's aftale med Colombia og Peru. Dette gør det meget vanskeligt at øge handlen med en lang række produkter fra EU.

6.6.

Det er også fra mexicansk side blevet påpeget, at der er behov for at finde løsninger til fordel for en bedre adgang for mexicanske landbrugsprodukter til EU-markederne, hvilket ville medvirke til at reducere den nuværende handelsmæssige ubalance.

6.7.

De organiserede civilsamfund i Mexico og EU bør inddrages i vidt omfang for at opnå en tilfredsstillende gennemførelse af de samarbejdselementer, der er indeholdt i aftalerne mellem de to parter. Prioriteringerne på området bør genovervejes i lyset af de disponible finansielle midler, således at disse kædes sammen og skaber en positiv synergi, som hidtil har vist sig at være utilstrækkelig, da der ikke har været en passende sammenhæng mellem de enkelte projekter.

6.8.

Helt konkret vil EØSU gerne pege på tre områder, som det anser for de vigtigste for denne deltagelse, nemlig forbedring af styreformerne, videnskabelig og teknisk forskning og samarbejde på områderne bæredygtig udvikling og miljø.

6.8.1.

Emnet styreformer bør utvivlsomt stå helt centralt i samarbejdspolitikken. Det er vigtigt, at Mexico gradvist indarbejder de talrige »bedste praksisser«, der findes på området, og tilpasser dem til landets egen situation med det formål at systematisere civilsamfundets ageren og sætte det i stand til at konsolidere sig og organisere sig effektivt, så det kan blive et supplement til den traditionelle politiske magt i Mexico og bidrage til en bedre overholdelse af menneskerettighederne i landet.

6.8.2.

Med hensyn til videnskabelig og teknisk forskning bør man fremme mexicanske universiteters og forskeres deltagelse i EU's FoU-programmer, såsom Horisont 2020, med særligt fokus på prioriterede områder inden for det strategiske partnerskab, herunder afbødning af og tilpasning til klimaændringerne, med det formål at nå frem til fælles holdninger hertil. I denne forbindelse kunne det overvejes at genoplive fonden for internationalt samarbejde om videnskab og teknologi mellem EU og Mexico (FONCICYT), der var i kraft indtil 2011.

6.8.3.

På området bæredygtig udvikling og miljø kan der ud over konkrete projekter vedrørende tilpasning til klimaændringerne fastlægges andre konkrete projekter på områder såsom nedbringelse af luftforureningen, størst mulig reduktion af udledningerne til havmiljøet og forurening af grundvandet samt behandling og genanvendelse af alle former for affald.

6.8.4.

EØSU mener, at der på regeringsniveau i såvel Mexico som EU og i de parlamentariske instanser og civilsamfundets organisationer findes tilstrækkelig opbakning til at iværksætte mange af disse initiativer, uden at man behøver at vente på undertegnelsen af en ny aftale. Konklusionerne fra topmødet mellem EU og Latinamerika/Caribien og mellem EU og Mexico i juni 2015 samt konklusionerne fra det 19. møde i Det Blandede Udvalg EU-Mexico (7.—9. juli 2015) udgør en anledning til at udvikle disse initiativer på regionalt plan, og Mexico bør i denne sammenhæng være en af hovedsøjlerne.