Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62016CN0421

Sag C-421/16: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Conseil d’État (Frankrig) den 28. juli 2016 — Ministre des finances et des comptes publics mod Marc Lassus

EUT C 392 af 24.10.2016, p. 9–10 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

24.10.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 392/9


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Conseil d’État (Frankrig) den 28. juli 2016 — Ministre des finances et des comptes publics mod Marc Lassus

(Sag C-421/16)

(2016/C 392/12)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Conseil d’État

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Ministre des finances et des comptes publics

Sagsøgt: Marc Lassus

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal de nævnte bestemmelser i artikel 8 i direktiv 90/434/EØF af 23. juli 1990 (1) fortolkes således, at de, i tilfælde af en aktie- eller anpartsombytningstransaktion, der falder ind under direktivets anvendelsesområde, er til hinder for en ordning for udskudt beskatning, hvorefter det, som en undtagelse til reglen om, at beskatningen af en kapitalgevinst indtræder i løbet af det år, den realiseres, fastsættes, at en kapitalgevinst ved ombytning konstateres og opgøres i anledning af aktie- eller anpartsombytningstransaktionen og beskattes i det år, i løbet af hvilket den begivenhed, som afslutter den udskudte beskatning, finder sted, idet denne begivenhed bl.a. kan være afhændelsen af de aktier eller anparter, der blev modtaget ved ombytningen?

2)

Kan kapitalgevinsten ved aktie- eller anpartsombytningen, såfremt den antages at være skattepligtig, beskattes af den stat, der havde beskatningskompetencen på tidspunktet for ombytningstransaktionen, selv om afhændelsen af de aktier eller anparter, der blev modtaget i anledning af ombytningen, henhører under en anden medlemsstats beskatningskompetence?

3)

Såfremt de foregående spørgsmål besvares med, at direktivet ikke er til hinder for, at kapitalgevinsten ved en aktie- eller anpartsombytning beskattes i forbindelse med den senere afhændelse af de aktier eller anparter, der blev modtaget ved ombytningen — f.eks. når de to transaktioner ikke henhører under den samme medlemsstats beskatningskompetence — kan den medlemsstat, hvor kapitalgevinsten ved ombytningen blev henført til udskudt beskatning, da med forbehold af de gældende bestemmelser i den bilaterale beskatningsoverenskomst beskatte den kapitalgevinst, der var henført til udskudt beskatning, i forbindelse med denne afhændelse uden at tage hensyn til afhændelsens resultat, når dette er et kapitaltab? Dette spørgsmål stilles både under hensyn til direktivet af 23. juli 1990 og under hensyn til den etableringsfrihed, der sikres ved artikel 43 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, nu artikel 49 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, eftersom en skattepligtig person, der er skattemæssigt hjemmehørende i Frankrig på tidspunktet for ombytningen og afhændelsen af aktierne eller anparterne, på de betingelser, der er angivet i punkt 4 i denne afgørelse, vil kunne modregne et kapitaltab ved afhændelsen?

4)

Såfremt det tredje spørgsmål besvares med, at der skal tages hensyn til kapitaltabet ved afhændelsen af de aktier eller anparter, der blev modtaget ved ombytningen, skal den medlemsstat, hvor kapitalgevinsten ved ombytningen er realiseret, da modregne kapitaltabet ved afhændelsen i kapitalgevinsten, eller skal den undlade at beskatte kapitalgevinsten ved ombytningen, fordi afhændelsen ikke henhører under dens beskatningskompetence?

5)

Såfremt det fjerde spørgsmål besvares med, at kapitaltabet ved afhændelsen skal modregnes i kapitalgevinsten ved ombytningen, hvordan skal anskaffelsesprisen for de afhændede aktier eller anparter da fastsættes med henblik på at beregne dette kapitaltab ved afhændelsen? Skal anskaffelsesprisen for hver afhændet aktie eller anpart fastsættes ud fra den samlede værdi af de aktier eller anparter, som selskabet modtog i forbindelse med ombytningen, og som er nævnt i angivelsen af kapitalgevinsten, divideret med det antal aktier eller anparter, der blev modtaget ved ombytningen, eller skal der fastsættes en vægtet gennemsnitlig anskaffelsespris, hvor der også tages hensyn til transaktioner efter ombytningen såsom andre anskaffelser eller gratis uddeling af aktier eller anparter i samme selskab?


(1)  Rådets direktiv 90/434/EØF af 23.7.1990 om en fælles beskatningsordning ved fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater (EFT L 225, s. 1).


Top
  翻译: