This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52013IP0514
European Parliament resolution of 21 November 2013 on the European Defence Technological and Industrial Base (2013/2125(INI))
Europa-Parlamentets beslutning af 21. november 2013 om det europæiske forsvars industrielle og teknologiske basis (2013/2125(INI))
Europa-Parlamentets beslutning af 21. november 2013 om det europæiske forsvars industrielle og teknologiske basis (2013/2125(INI))
EUT C 436 af 24.11.2016, p. 26–34
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
24.11.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 436/26 |
P7_TA(2013)0514
Det europæiske forsvars industrielle og teknologiske basis
Europa-Parlamentets beslutning af 21. november 2013 om det europæiske forsvars industrielle og teknologiske basis (2013/2125(INI))
(2016/C 436/05)
Europa-Parlamentet,
— |
der henviser til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), særlig artikel 21, 42, 45 og 46, og artikel 173, 179-190 og 352 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) samt protokol nr. 10 hertil, |
— |
der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 13.-14. december 2012 og til processen op til Det Europæiske Råds møde om forsvar, der er fastsat til den 19.-20. december 2013, |
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse af 24. juli 2013»Hen imod en mere konkurrencedygtig og effektiv forsvars- og sikkerhedssektor« (COM(2013)0542), |
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. december 2007»En strategi for en styrket og mere konkurrencedygtig europæisk forsvarsindustri« (COM(2007)0764), |
— |
der henviser til den europæiske sikkerhedsstrategi, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd den 12. december 2003, og rapporten om dens gennemførelse, der blev godkendt af Det Europæiske Råd den 11.-12. december 2008, |
— |
der henviser til erklæringen om styrkelse af den europæiske forsvars- og sikkerhedspolitik, som Rådet vedtog den 12. december 2008, og til erklæringen om forbedring af de civile og militære kapaciteter, som Rådet vedtog den 11. december 2008, |
— |
der henviser til strategien for det europæiske forsvars teknologiske og industrielle basis, som vedtoges den 14. maj 2007 af Det Europæiske Forsvarsagenturs (EDA) Styringskomité, |
— |
der henviser til Rådets afgørelse 2011/411/FUSP af 12. juli 2011 om fastlæggelse af statutten, hjemstedet og de nærmere bestemmelser for Det Europæiske Forsvarsagenturs drift og om ophævelse af fælles aktion 2004/551/FUSP (1), |
— |
der henviser til direktiv 2009/81/EF om samordning af fremgangsmåderne ved ordregivende myndigheders eller ordregiveres indgåelse af visse bygge- og anlægs-, vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet (2), |
— |
der henviser til sine beslutninger af 22. november 2012 om gennemførelse af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (3), og af 14. december 2011 om finanskrisens følger for forsvarssektoren i EU's medlemsstater (4), |
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 48, |
— |
der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelser fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A7-0358/2013), |
En operationel fælles sikkerheds- og forsvarspolitik kræver, at det europæiske forsvars industrielle og teknologiske basis er stærk
1. |
minder om, at en operationel fælles sikkerheds- og forsvarspolitik kræver, at det europæiske forsvars industrielle og teknologiske basis (EDTIB) er stærk, og at den udgør et vigtigt element for Europas muligheder for at garantere sikkerheden for dets borgere, beskytte dets værdier og interesser; minder om, at den europæiske forsvarssektor er en vigtig kilde til beskæftigelse, vækst og innovation samt vigtige elementer for europæisk stabilitet og sikkerhed; mener, at etableringen og udviklingen af en konkurrencedygtig EDTIB bør være en del af EU's strategiske prioriteringer; |
2. |
minder om niveauet for operationelle ambitioner, der fremgår af Rådets erklæring om kapacitetsopbygning af 11. december 2008 og de civile og militære opgaver, der er beskrevet i artikel 43, stk. 1, i TEU; minder om medlemsstaternes forpligtelse til at forbedre deres militære kapaciteter; opfordrer Det Europæiske Råd til at iværksætte udviklingen af en europæisk kapacitets-og forsvarsmaterielpolitik (ECAP) med henblik på dette som foreskrevet i artikel 42, stk. 3, i TEU; |
3. |
understreger, at mens visse tredjelande, såsom Kina, Indien, Brasilien og Rusland, øger deres udgifter til forsvaret, foretages der nedskæringer i EU-budgettet på dette område; henleder opmærksomheden på de skiftende strategiske globale strukturer, reducerede forsvarsbudgetter, der især skyldes den økonomiske og finansielle krise, den accelererende teknologiske udvikling og det faktum, at de europæiske forsvarsvirksomheder er ved at tilpasse sig denne situation ved at lægge vægt på eksport til tredjelande med negative følger, idet dette bevirker en overførsel af følsomme teknologier og intellektuelle ejendomsrettigheder og produktion til områder uden for EU; |
4. |
er bekymret over nedskæringer i forsvarsinvesteringer og opfordrer medlemsstaterne, EDA og Kommissionen til at træffe foranstaltninger til at imødegå det faktum, at EDTIB i stigende grad eksponeres for risikoen for at blive kontrolleret og begrænset i sine aktiviteter af tredjelande med andre strategiske interesser; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at styrke det europæiske industrisamarbejde med henblik på så vidt muligt at sikre strategisk selvstændighed ved at udvikle og producere effektive militære og sikkerhedsmæssige kapaciteter gennem anvendelse af de mest avancerede teknologier; |
5. |
understreger, at EU's industri-, rum- og forskningspolitikker med ikrafttrædelsen af Lissabontraktaten omfatter forsvarsområdet; påpeger, at EU-programmer på andre områder såsom intern og grænsesikkerhed, katastrofehåndtering og udvikling giver en betydelig mulighed for fælles kapacitetsudvikling, der er relevante for disse politikker og gennemførelse af FSFP-missioner; |
6. |
minder om behovet for at gøre fremskridt i konsolideringen af EDTIB og bemærker, at der — i lyset af den stigende videreudvikling og omkostninger til teknologi, voksende international konkurrence og faldende forsvarsbudgetter og produktionsmængder — fortsat er muligheder for multinationale forsvarsprojekter og, at det ikke længere er muligt for forsvarsindustrien i nogen af medlemsstaterne at være rentable på rent national basis; beklager, at sektorerne for landbaseret materiel og materiel til skibe stadig i altovervejende grad er opdelt efter nationale forhold, mens der er opnået en vis grad af samling i de europæiske luftfartsindustrier; |
7. |
understreger, at den europæiske forsvarsindustri bør opbygges på en afbalanceret måde i alle medlemsstater på grundlag af den eksisterende industrielle basis og de fastsatte normer for europæisk industripolitik som omtalt i artikel 173 i TEUF og ikke alene på grundlag af principperne om fri konkurrence; |
8. |
minder EU-medlemsstaterne, næstformanden/den højtstående repræsentant, Kommissionen og Det Europæiske Forsvarsagentur om, at EU-medlemslandene mere end to årtier efter den kolde krig og efter at have kunnet drage fordel af relativt store nationale forsvarsbudgetter ikke har været i stand til at opfylde de overordnede mål fra Helsinki og andre mål om udvikling af fælles militær kapacitet; |
9. |
minder om, at hvis Europa fortsat ønsker at have en solid sikkerheds- og forsvarsindustri, er det nødvendigt at koordinere medlemsstaternes forsvarsbudgetter for at undgå overlapninger samt at styrke de fælles forskningsprogrammer; |
10. |
bemærker, at EU's borgere til trods for krisen og budgetnedskæringerne stadig kræver europæisk forsvars- og industrikoordination og -samarbejde, hvilket de betragter som en faktor, der fremmer sikkerhed, effektivitet og besparelser; |
11. |
noterer sig Kommissionens meddelelse af 24. juli 2013 og rapporten fra næstformanden/den højtstående repræsentant af 15. oktober 2013 om den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik; mener, at det er beklageligt, at Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten ikke udstedte en fælles erklæring op til Det Europæiske Råds forsvarstopmøde i december i år; ser frem til de specifikke lovgivningsforslag fra Kommissionen om, hvordan EU's strukturfonde, Enterprise Europe-netværket (EEN), Den Europæiske Socialfond og Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen kan anvendes til at sikre en afbalanceret udvikling af forsvarsindustrien i alle dele af EU; |
12. |
minder om, at Kommissionen og EU's forsvarsministre allerede understregede behovet for en hurtig indsats på dette område i 2007 med en særlig meddelelse fra Kommissionen og EDA's EDTIB-strategi; beklager de spildte muligheder med regelmæssigt at indsende gennemførelsesrapporter og ajourførte strategier efter ikrafttrædelsen af Lissabontraktaten; mener, at det er beklageligt, at den nye meddelelse ikke gør status over tidligere strategier; opfordrer Kommissionen og EDA til at udarbejde en fælles EDTIB-strategi i fremtiden baseret på tidligere erfaringer; |
13. |
mener efter sin egen generelle vurdering, at begge strategier er blevet utilstrækkeligt gennemført som følge af den manglende fælles forståelse af EDTIB, der skyldes modstridende nationale og industrielle interesser samt vedholdende nationale vaner i sektoren for forsvarsmateriel; bemærker det faktum, at der findes medlemsstater, der ikke har nogen egne nationale forsvarsindustrier og/eller nicheindustrier, som stræber efter at få det meste ud af midlerne globalt, og medlemsstater med mindre konkurrencedygtige forsvarsindustrier, der favoriserer nationale forsyningsleverandører, samt medlemsstater med stærke nationale forsvarsindustrier, der accepterer stærk global konkurrence; |
14. |
glæder sig over Det Europæiske Råds beslutning om at sætte styrken af Europas forsvar på dagsordenen for sit topmøde i december; opfordrer Det Europæiske Råd til at give det nødvendige nye og ambitiøse skub og indføre retningslinjer, overordnede politiske prioriteter og frister for at støtte en ægte industriel og teknologisk basis for det europæiske forsvar, der understøttes af passende foranstaltninger til opbygning af integritet og tillid, og som vil være kapacitetsdrevet og fremme synergier, give mulighed for en effektiv udnyttelse af ressourcer, undgå dobbeltarbejde og være integreret og konkurrencedygtigt på det globale marked; |
Harmonisering af krav og konsolidering af efterspørgsel
15. |
finder det beklageligt, at tidligere forsøg på at konsolidere efterspørgslen ikke har rettet op på fragmenteringen af efterspørgslen i EU med 28 nationale forsvarskunder og et endnu højere antal kunder til produkter til civil og militær brug; beklager de begrænsede resultater af EDA's kapacitetsudviklingsplan; opfordrer derfor Det Europæiske Råd til at iværksætte en revision af det europæiske forsvar og gøre koordineringen af de nationale forsvars planlægningsprocesser på EU-plan til en realitet; opfordrer på baggrund af denne vurdering næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til at iværksætte en omfattende proces til at udarbejde en hvidbog om europæisk sikkerhed og forsvar for at strømline EU's strategiske ambitioner og kapacitetsudviklingsprocesser; |
16. |
opfordrer medlemsstaterne til at undersøge muligheden for at synkronisere og i fællesskab at planlægge forvaltningen af livscyklussen for deres forsvarskapaciteter i samarbejde med EDA; mener, at en højere grad af synergier, som fører til en fælles europæisk kapacitets-og forsvarsmaterielpolitik, jf. artikel 42 i TEU, ville være en forudsætning for at ændre harmoniseringen af militære krav over i retning af harmoniseret anskaffelse af udstyr mellem medlemsstaterne, således at der skabes betingelser for en vellykket efterspørgselsdreven tværnational omstrukturering af forsvarsindustrien i EU; |
17. |
bemærker det arbejde, der gennemføres ved hjælp af NATO's forsvarsplanlægningsproces, hvor medlemmer af NATO, herunder 26 europæiske allierede, hvis det er relevant, koordinerer med henblik på at sikre, at de rette forsvarskapaciteter udvikles og vedligeholdes til håndtering af fremtidige udfordringer; bemærker, at NATO for længst har anerkendt behovet for et tæt samarbejde med industrien, ikke mindst for at bidrage til udviklingen af militære kapacitetskrav, særlig med hensyn til standardisering og interoperabilitet, samtidig med at det transatlantiske samarbejde inden for teknologisk og industrielt forsvar styrkes; |
Industripolitik
18. |
mener, at en europæisk industripolitik på forsvarsområdet bør have til formål at optimere medlemsstaternes kapaciteter ved at koordinere udviklingen, udbredelsen og vedligeholdelsen af et udvalg af kapaciteter, anlæg, materiel og tjenester med henblik på at kunne udføre alle typer af opgaver, herunder de mest krævende missioner, ved at styrke Europas forsvarsindustri, fremme samarbejdet om forskning og teknologi og udvikle samarbejdsprogrammer vedrørende materiel; |
19. |
anerkender den europæiske forsvarsindustris betydning for innovation og vækst, idet den direkte og indirekte afføder omkring 400 000 job i Unionen; fremhæver, at der, selv om den europæiske forsvarsøkonomi er alvorligt udfordret, er behov for en ny tilgang, der forhindrer dobbeltarbejde og medfører større stordriftsfordele og øget industriel konkurrence; |
20. |
mener, at det er på tide at fremme en frivillig tilgang med hensyn til at reagere på fragmenteringen af det europæiske industrielle forsvarsmarked, fremme dets konsolidering (og påbegynde en harmonisering) hvad angår udbud og efterspørgsel, regler og standarder, og at det ligeledes er på tide at investere i en integreret industripolitik baseret på forskning, innovation, øget ressourceeffektivitet, en råvarestrategi, styrkelse af SMV'er og udviklingen af regionale netværk; støtter fuldt ud Kommissionens indsats for at understøtte det interne forsvars- og sikkerhedsmarked gennem passende støtte til små og mellemstore virksomheder, der spiller en stor rolle for innovation, udvikling af specialiserede kapaciteter og med hensyn til den mest avancerede teknologi og jobskabelse under Europa 2020-strategien; |
21. |
finder det vigtigt, at medlemsstaterne optrapper samarbejdet for at tackle de industrielle udfordringer, og bemærker, at budgetbegrænsninger og stigende global konkurrence betyder, at EU har brug for interne partnerskaber og andre gruppedannelser såvel som for opgavedeling; støtter EDA's arbejde på at fremme oprettelse af regionale sammenslutninger; |
22. |
mener, at forsvarsmarkedernes helt specifikke karakter bør anerkendes i lyset af de eksportkontrol- og ikkespredningsforpligtelser samt de store krav om fortrolighed, der er gældende, og den omstændighed, at det er et begrænset antal virksomheder, der forsyner markedet, og at efterspørgslen næsten udelukkende kommer fra stater; |
23. |
mener, at forsvarsindustrien har en ganske særlig karakter grundet de lange produktudviklingsperioder og behovet for at holde systemerne i drift hen over flere årtier, de betydelige og stigende omkostninger til programmerne og endelig den omstændighed, at markedsføringen af produkterne er stærkt afhængig af medlemsstaternes regeringer; |
24. |
støtter potentialet i og tilskynder til dobbelt anvendelse af sikkerheds- og forsvarsindustriens produkter, navnlig inden for rumfart, søfart, luftfart og telekommunikation; fremhæver, at forsvarsindustrien er en vigtig drivkraft for avancerede teknologier, som på et senere tidspunkt kan anvendes til kommercielle formål; |
25. |
opfordrer indtrængende Det Europæiske Råd til at støtte EDTIB med alle midler og til i denne henseende først og fremmest at foretage en nærmere afgrænsning af anvendelsesområdet, navnlig hvad angår de involverede parter, ved at give dem en særlig status som europæiske økonomiske aktører på forsvarsområdet; |
26. |
opfordrer til, at disse europæiske økonomiske aktører på forsvarsområdet tildeles denne særlige status på grundlag af den reelle merværdi, de tilfører Europa i både teknologisk og samfundsøkonomisk henseende; mener således, at kun disse europæiske økonomiske aktører på forsvarsområdet bør kunne opnå støtte fra de europæiske programmer; |
27. |
mener, at begrebet »europæiske økonomiske aktører på forsvarsområdet« bør anerkendes, og at disse bør opfylde rimelige kriterier om, at deres arbejdspladser, videnskabelige og teknologiske ekspertise, beslutningstagning og produktion skal ligge i EU, så det er muligt at beskytte dem; |
28. |
opfordrer medlemsstaterne til at udvikle deres forsvars industrielle og teknologiske basis og ekspertisecentre inden for nøgleteknologier og udstyre dem med effektive virksomhedsledelsesmekanismer i EU, således at den indbyrdes afhængighed mellem disse faciliteter forstærkes; |
29. |
opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at tilskynde til samarbejde mellem større forsvarsvirksomheder og universiteter; understreger, at universiteternes vidensbase kan styrkes gennem et sådant samarbejde; |
30. |
opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til så vidt muligt at undgå unødige lovgivningsmæssige hindringer, at forbedre dialogen mellem virksomheder på forsvarsområdet og fremme rationaliseringen af disse virksomheder, så de kan erhverve det materiel, som bedst opfylder deres krav til ydelse og omkostninger; anmoder om en hurtig omstrukturering af de europæiske virksomheder for at overkomme de nationale forhindringer og fastlægge en global vision; |
31. |
anser de små og mellemstore virksomheder, som i vid udstrækning udvikler og fremstiller innovative produkter, som en nøglefaktor for bevaring og styrkelse af EDTIB; bemærker, at fragmenteringen af det europæiske marked for forsvarsmateriel er en hindring for, at SMV'er kan markedsføre deres produkter; opfordrer medlemsstaterne, EDA og Kommissionen til at samarbejde om at finde bæredygtige metoder og måder til at styrke de små og mellemstore virksomheder på og lette deres adgang til markedet for forsvarsmateriel; fremhæver, at europæiske virksomheder, herunder SMV'er, ville drage fordel af et fælles standardiserings- og certificeringssystem, da det ville forbedre deres adgang til de europæiske og globale markeder, skabe beskæftigelse og øge deres adgang til finansiering fra EU; |
Behov for en fælles tilgang til standardisering og certificering
32. |
gentager den fundamentale betydning af standardisering af forsvarsmateriel for etableringen af et konkurrencedygtigt indre EU-marked for forsvarsmateriel samt for at sikre interoperabilitet og fremme samarbejde om forsvarsmaterielprogrammer, sammenlægning og deling af projekter og om bæredygtig interoperabilitet mellem medlemsstaternes styrker og derved reducere vedligeholdelses- og driftsomkostningerne og sikre, at medlemsstaternes forsvarskapacitet kan anvendes optimalt i forbindelse med fælles aktioner; |
33. |
minder om, at der er en spredning af konkurrerende industrielle standarder for civile og militære produkter; beklager den begrænsede succes med hensyn til gennemførelsen af NATO's standardiseringsaftaler (STANAG) og anbefalinger (STANREC); opfordrer Kommissionen og EDA til at fremme en sammenhængende ramme af fælles standarder inden for forsvar og udvikle »hybridstandarder« inden for områder med dobbelt anvendelse; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at deres fremtidige skridt til at fastsætte forsvarsstandarder er baseret på de civile forslag fra Kommissionen og de europæiske standardiseringsorganisationer; |
34. |
opfordrer medlemsstaterne til at undersøge de muligheder, som Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA) tilbyder for udarbejdelse af europæiske standarder for varer og tjenesteydelser til militære formål, f.eks. til konstruktion af hospitalsskibe eller i forbindelse med fjernstyrede flysystemer; |
35. |
glæder sig over Kommissionens forslag om standardisering og opfordrer Det Europæiske Råd til at tage dem til efterretning og fremlægge konkrete forslag på området; |
36. |
opfordrer medlemsstaterne til at strømline europæiske godkendelsesprocedurer med den gensidige anerkendelse af certifikater og udviklingen af fælles europæiske civile og militære certificeringsprocedurer; |
Sikring af forsyningssikkerhed
37. |
fremhæver i forbindelse med omstrukturering af industrien betydningen af at sikre, at forsyningssikkerheden ikke bringes i fare; opfordrer medlemsstaterne, EDA og Kommissionen til hurtigt at udvikle en omfattende og ambitiøs ordning for forsyningssikkerhed for hele EU, navnlig for strategiske materialer og kritiske teknologier på grundlag af et system med gensidige garantier og en analyse af risici og behov, eventuelt ved at gøre brug af retsgrundlaget for det permanente strukturerede samarbejde; |
38. |
opfordrer indtrængende medlemsstaterne til som de første skridt hen imod dette mål til fulde at udnytte potentialet af generelle og globale licenser i direktiv 2009/43/EF om forenkling af vilkår og betingelser for overførsel af forsvarsrelaterede produkter inden for EU samt at fremskynde arbejdet med at operationalisere rammeordningen om forsyningssikkerhed i operationelle hastetilfælde fra 2006; |
39. |
opfordrer EDA og Kommissionen til at forelægge en fælles ikke-afhængighedsstrategi for kritiske teknologier, navnlig hvad angår ubegrænset adgang til og tilgængeligheden af civile og militære (dual-use) nye og centrale støtteteknologier, som f.eks. banebrydende mikro-/nanoelektronik, kunstig intelligens og fotonik, som må anses som afgørende for FSFP-missionerne; opfordrer medlemsstaterne til at anvende EDTIB til at øge EU's selvforsyning inden for disse centrale områder; |
Et nyt afsæt for samarbejde om forsvarsmateriel
40. |
opfordrer medlemsstaterne til at afhjælpe den industrielle overkapacitet, der er en følge af faldende efterspørgsel ved at lancere nye fælles projekter, som i højere grad er baseret på EDA, som ikke udnyttes i tilstrækkelig grad, og som er underfinansieret og at tage ved lære af de nylige fælles operationer, som har påvist mangler, f.eks. inden for strategisk og taktisk lufttransport samt observation fra luften og rummet; anbefaler navnlig at udvikle nøglekatalysatorer med både civil og militær anvendelse, som der i høj grad er mangel på i størstedelen af EU's medlemsstater, såsom fjernstyrede luftsystemer, fremme af udviklingen af højteknologi og bidrage til at opretholde nøglekompetencer i Europa; opfordrer EU til at deltage i fælles projekter gennem leasing og/eller erhvervelse af kapaciteter med dobbelt anvendelse og det mulige indkøb af prototyper; |
41. |
mener på grundlag af tidligere erfaringer, at delingen af udviklings- og produktionsaktiviteter inden for de fælles våbenprogrammer skal ske i fuld overensstemmelse med princippet om industriel effektivitet og økonomisk præstation med henblik på at undgå dobbeltarbejde og forhindre, at udgifterne løber løbsk; |
42. |
opfordrer medlemsstaterne til i forbindelse med undersøgelse af mulighederne for erhvervelse af mere omfattende forsvarsteknologi at prioritere projekter inden for EU eller fælles ordninger eller europæisk baserede nye teknologier, der samtidigt kan fremme europæisk handel og øget samarbejde og konkurrence på kvalitet og pris på det globale forsvarsmarked; |
43. |
opfordrer indtrængende Det Europæiske Råd på grundlag af den eksisterende ordning mellem EDA og Den Fælles Organisation for Forsvarsmaterielsamarbejde (OCCAR) til at sikre en vellykket gennemførelse af fælles projekter og opnå stærkere forbindelser mellem de to organisationer; |
44. |
opfordrer Det Europæiske Råd til at gøre det muligt for EDA fuldt ud at påtage sig sin institutionelle rolle som angivet i artikel 42, stk. 3, samt artikel 45 i TEU ved at tildele det de nødvendige midler; opfordrer medlemsstaterne til at yde tilstrækkelig finansiering til EDA for det fulde spektrum af dets missioner og opgaver; er af den opfattelse, at dette bedst kan gøres ved at finansiere agenturets personaleudgifter og løbende udgifter over Unionens budget begyndende med den kommende flerårige finansielle ramme; |
Støtte til FSFP-missioner via europæisk forskning og udvikling
45. |
bemærker, at den økonomiske og finansielle krise og nedskæringerne på forsvarsbudgetterne i de fleste medlemsstater risikerer at medføre betydelige reduktioner, tilbageslag eller forsinkelser i næsten alle medlemsstaternes programmer for forskning og teknologisk innovation, hvilket sandsynligvis vil fortsætte med at påvirke den europæiske forsvarsindustri og Unionens videnskabelige fremskridt på dette område; understreger, at denne situation risikerer at medføre tab af arbejdspladser på mellemlang og lang sigt og tab af industriel kapacitet og knowhow; |
46. |
fremhæver betydningen af forskning og innovation i forsvars- og sikkerhedssektoren og af forskningsprogrammet Horisont 2020, og især den syvende samfundsmæssige udfordring »Secure societies: protecting freedom and security of Europe and its citizens« (sikre samfund: beskyttelse af friheden og sikkerheden for Europa og EU-borgerne); fremhæver betydningen af at skabe multinationalt samarbejde mellem medlemsstaterne og deres respektive organer på dette område; mener — eftersom innovativ forskning inden for forsvarsindustrien i sagens natur er meget fortrolig — at det er afgørende, at denne type forskning finansieres på en behovsbaseret måde; mener i denne sammenhæng, at det bør overvejes at oprette et institut for europæisk forsvar og sikkerhed under Det Fælles Forskningscenter; |
47. |
glæder sig over Kommissionens planer om at iværksætte en forberedende foranstaltning for den EU-finansierede forskning til støtte for FSFP-missioner og opfordrer Kommissionen til at udarbejde et konkret forslag som en forløber for sådanne programmer tidligt i den kommende flerårige finansielle ramme; |
48. |
mener, at EDTIB-relateret forsvarsforskning og -innovation stadig er et gyldigt etisk grundlag; konstaterer, at et helt kapitel af Lissabontraktaten er afsat til den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, der omfatter forskning i forsvarsteknologi og udformning af et fælles EU-forsvar; opfordrer medlemsstaterne og EDA til at øge kvantiteten og kvaliteten af fælles forsknings- og udviklingsprojekter betydeligt; |
49. |
minder om, at artikel 179 i TEUF kræver, at Unionen fremmer alle de forskningsaktiviteter, der skønnes nødvendige i medfør af traktaterne; |
50. |
minder om, at de europæiske forsvarsministre i november 2007 enedes om kollektive benchmarks med henblik på at øge udgifterne til forsvarsforskning og -teknologi til 2 % af de samlede forsvarsudgifter og øge udgifterne til europæisk samarbejde om forsvarsforskning og -teknologi til 20 %; |
51. |
støtter forsvarstaskforcen, som omfatter Kommissionen, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) og Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA), i dens bestræbelser på at sikre, at forskningsresultaterne under Horisont 2020 kan bidrage til innovationsrelateret forskning på forsvarsområdet og til at optimere civil-militære anvendelser; opfordrer endvidere til, at man overvejer mulighederne for at anvende offentlig-privat finansiering gennem oprettelse af fællesforetagender i overensstemmelse med artikel 187 i TEUF; |
52. |
opfordrer EDA til at arbejde videre med sin resultatliste af vellykkede fælles investeringsprogrammer og arbejde sammen med Kommissionen med henblik på at iværksætte forsknings- og udviklingsprogrammer, der er baseret på artikel 185 i TEUF; |
53. |
fremhæver betydningen af synergier mellem den civile og den militære forskning inden for områder med høj merværdi; understreger, at man — idet det respekteres, at visse projekter er overvejende civile og andre handler om suverænitetsaspekter — eventuelt kan undersøge mulighederne for en mere effektiv udnyttelse af dobbelt anvendelse med henblik på en sammenlægning af omkostningerne, eftersom disse sektorer skaber vækst og beskæftigelse; understreger endvidere, at sådanne synergier også kan have form af en konsolidering af udbuddet fra private europæiske kilder til afsætningsmarkederne; |
54. |
opfordrer medlemsstaterne til at skabe en hensigtsmæssig platform for at bringe forskningen på forsvarsområdet ind i den civile sfære, med fokus på avancerede teknologiske anvendelser; opfordrer desuden medlemsstaterne til at koncentrere forskningen på forsvarsområdet om håndtering af naturkatastrofer (i de seneste 40 år er antallet af naturkatastrofer i Europa steget til det firedobbelte); |
55. |
mener, at EU's forsvarsindustri bør opretholde et højt innovationsniveau på både militært og civilt plan med henblik på at kunne tackle alle de trusler og udfordringer, medlemsstaterne og EU vil skulle håndtere i de kommende år, ved at gøre brug af de mest lovende teknologiske fremskridt, uanset om de udvikles specifikt til forsvaret eller til civile formål; |
56. |
understreger behovet for at sikre, at forskningsresultater beskyttes tilstrækkeligt inden for en fælles politik for intellektuel ejendomsret, og mener, at EDA's rolle inden for dette område yderligere bør styrkes for på et tidligt tidspunkt at fremme fremtidigt teknologisk og industrielt samarbejde mellem EU-partnere; |
Rumforskning
57. |
er overbevist om, at rumsektoren bidrager til EU's strategiske selvstændighed, og at medlemsstaternes mulighed for uafhængig adgang hertil spiller en afgørende rolle på forsvars- og sikkerhedsområdet; understreger, at det er vigtigt at bibeholde topkvaliteten i denne teknologisk innovative og effektive industri med henblik på at sikre Den Europæiske Unions teknologiske uafhængighed; |
58. |
glæder sig over indførelsen og udviklingen af et europæisk satellitsystem (Galileo, Copernicus og Egnos); understreger, at udviklingen af et sådant system vil være et stort skub fremad ikke blot for rumindustrien, men også for Europas selvstændighed, og at det udgør en mulighed for at udvikle en afgørende komponent af det europæiske forsvars industrielle og teknologiske basis; |
59. |
understreger, at det er nødvendigt at beskytte Europas ruminfrastruktur ved at udvikle dens kapacitet til overvågning og sporing i rummet (SST); |
Ikt og datasikkerhed
60. |
påpeger, at den digitale tidsalder i stigende grad medfører udfordringer for infrastrukturers og teknologiers sikkerhed, og fremhæver derfor behovet for øget samarbejde og videnudveksling dels mellem medlemsstaterne og dels mellem Den Europæiske Union og dens centrale partnere; |
61. |
understreger, at det er vigtigt at udarbejde europæiske standarder inden for ikt og cybersikkerhed og integrere dem i internationale standarder; |
62. |
opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at samarbejde om at sikre, at cybersikkerhed bliver et centralt element, som derfor i særlig grad bør fremmes gennem forskning og innovation i sikkerheds- og forsvarssektoren, og som bør udgøre en del af den kortfristede, mellemfristede og langfristede strategi; |
63. |
opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til systematisk at tage højde for de udfordringer, der er forbundet med cybersikkerhed, i både nuværende og kommende europæiske civile og militære programmer (Galileo, Copernicus, det fælles europæiske luftrum/Sesar etc.); |
Styrkelse af det indre marked for forsvarsmateriel
64. |
minder om, at medlemsstaterne har et presserende behov for forbedret gennemsigtighed og øget åbenhed på deres markeder for forsvarsmateriel, samtidigt med at det understreger den særlige karakter af indkøb af forsvarsmateriel og påpeger, at de berører afgørende nationale sikkerhedsinteresser og derfor ikke kan behandles på samme måde som alle andre sektorer; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at sikre, at direktiverne fra 2009 om indkøb og overførsel af forsvarsmateriel anvendes korrekt og konsekvent, navnlig med hensyn til undtagelser for EU-reglerne i artikel 346 i TEUF for at styrke det indre marked ved at forenkle indkøbsreglerne i forsvarssektoren, hvor det er hensigtsmæssigt; |
65. |
opfordrer indtrængende Kommissionen til at øge bestræbelserne på at opnå lige konkurrencevilkår på markedet for forsvarsmateriel, at begrænse brugen af markedsforvridende praksis til det absolutte minimum i forbindelse med behørigt dokumenterede undtagelser; påpeger især behovet for at styrke kontrollen med statsstøtte og opfordrer derfor indtrængende medlemsstaterne til at udvise større gennemsigtighed i forbindelse med statsstøtte og indkøbspraksisser i forsvarssektoren over for de europæiske myndigheder og agenturer såvel som den brede befolkning; |
66. |
er bekymret over det faktum, at en række medlemsstater er i færd med at forberede købet af brugte F-16 jagerfly uden at give europæiske virksomheder en fair chance for at konkurrere; mener, at en sådan praksis er i strid med Det Europæiske Råds mål om at styrke det europæiske forsvars industrielle basis; minder disse medlemsstater om, at behovet for at gennemføre principperne om ikkeforskelsbehandling og gennemsigtighed som fastlagt i Lissabontraktaten også gælder i forbindelse med salg mellem regeringer; |
67. |
opfordrer medlemsstaterne, EDA og Kommissionen til at arbejde sammen hen imod en gradvis udfasning af krav om modydelser og samtidig fremme integrationen af mindre medlemsstaters industrier i det europæiske forsvars industrielle og teknologiske basis ved hjælp af andre midler end modydelser; opfordrer især medlemsstaterne til fuldt ud at anvende direktivets bestemmelser om underentreprise og generelle licenser til at opnå dette; |
68. |
understreger, at man bør tilskynde til, at der i højere grad benyttes innovative indkøbsteknikker — herunder navnlig e-indkøb og prækommercielle indkøb såvel som indførelse af incitamenter til FoU — ved indkøb af forsvarsmateriel, da de kan være særligt velegnede på dette område og kan spille en vigtig rolle i bestræbelserne på at reducere administration og omkostninger i forbindelse med indkøbsprocedurer; mener, at man samtidig bør sikre beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og knowhow; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gøre strategisk brug af offentlige indkøb og indføre innovative tildelingsprincipper, der er baseret på begrebet det økonomisk mest fordelagtige bud; |
69. |
mener, at ordregivende myndigheder og ordregivere på forsvars- og sikkerhedsområdet bør have adgang til en bestemt udbudsprocedure med hensyn til kontrakter, hvor der er behov for udvikling af innovative varer eller tjenesteydelser eller innovative arbejder, og efterfølgende indkøb af de resulterende varer, tjenesteydelser eller arbejder, som de eksisterende løsninger på markedet ikke kan tilgodese; |
70. |
mener endvidere, at en sådan procedure vil forbedre den måde, hvorpå det indre marked fungerer, og fremme udviklingen af et europæisk marked for forsvarsmateriel og for det europæiske forsvars industrielle og teknologiske basis samt skabe vækst for innovative SMV'er; understreger, at en sådan procedure allerede er blevet vedtaget i de reviderede direktiver om klassiske indkøb og forsyningsvirksomheders indkøb, der giver de ordregivende myndigheder mulighed for at indgå et langsigtet innovationspartnerskab med henblik på at udvikle og efterfølgende skabe nye, innovative varer, tjenesteydelser eller arbejder, således at der skabes det nødvendige »market pull« og incitament til at udvikle innovative løsninger uden at afskærme markedet; |
71. |
opfordrer derfor Kommissionen til at tage hensyn til disse udviklinger i sin gennemførelsesrapport til Europa-Parlamentet og Rådet i henhold til direktivet om offentlige forsvarskontrakter (direktiv 2009/81/EF), som skal forelægges senest den 21. august 2016, og til at lade denne rapport ledsage af et lovgivningsforslag om ændring af direktiv 2009/81/EF, der indfører proceduren for innovationspartnerskaber for de pågældende kontrakter; |
72. |
opfordrer indtrængende medlemsstaterne til også at tage skridt til at eliminere dobbeltarbejde og overkapacitet i sektoren gennem øget samarbejde i det indre marked; fremhæver de potentielle fordele ved fælles indkøb i form af stordriftsfordele og interoperabilitet; påpeger, at fælles projekter vil reducere omkostningerne og muliggøre langsigtede investeringer; |
73. |
minder om, at de kontrakter, der indgås på forsvars- og sikkerhedsområdet, ofte er teknisk komplicerede; understreger, at man for at lette grænseoverskridende udbud må revidere unødvendige, inkompatible eller uforholdsmæssige tekniske krav, hvor det er relevant, for at minimere og om muligt fjerne hindringerne for det indre marked; |
EDTIB i en global kontekst
74. |
bemærker, at udviklingen af en levedygtig EDTIB kun kan opfattes som en del af det globale marked, og opfordrer Kommissionen og Det Europæiske Råd til at tilnærme sig spørgsmålet med et globalt perspektiv; mener, at det vil være i strid med målet om styrkelse af den europæiske forsvarsindustris konkurrenceevne, hvis der træffes protektionistiske foranstaltninger; |
75. |
beklager den nuværende ulighed med hensyn til gensidig markedsadgang mellem USA og Europa, og den deraf følgende ubalance i handlen med forsvarsmateriel; kræver, at der gøres en indsats for at opnå reel gensidighed i adgangen til offentlige indkøb af forsvarsmateriel på begge sider af Atlanten; |
76. |
opfordrer indtrængende medlemsstaterne til nøje at overholde de betingelser, der er fastsat i Rådets fælles holdning 2008/944/FUSP, og fastsætte fælles bestemmelser for kontrol af eksport af militær teknologi og militært materiel, samt til at sørge for en omhyggelig vurdering af alle licensansøgninger i forhold til alle otte kriterier i fornødent omfang; opfordrer medlemsstaterne og EU til at handle i de internationale fora med henblik på at øge gennemsigtigheden på de internationale markeder for indkøb af forsvarsmateriel for at gøre det lettere at kontrollere den globale våbenhandel, navnlig ved at fremme våbenhandelstraktaten; opfordrer medlemsstaterne til at ratificere traktaten hurtigt, så det kan træde i kraft, efter at Parlamentets har givet sit samtykke; |
o
o o
77. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til formanden for Det Europæiske Råd, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes parlamenter, NATO's Parlamentariske Forsamling og NATO's generalsekretær. |
(1) EUT L 183 af 13.7.2011, s. 16.
(2) EUT L 216 af 20.8.2009, s. 76.
(3) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0455.
(4) EUT C 168 E af 14.6.2013, s. 9.