10.3.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 75/103

Ordfører:

Tellervo KYLÄ-HARAKKA-RUONALA

Medordfører:

Mindaugas MACIULEVIČIUS

1.1.

EØSU bifalder de rettidige forslag fra Kommissionen, der skal gennemføre EU's forpligtelse til at reducere drivhusgasser inden 2030 i alle dele af økonomien og samfundet. EØSU understreger dog behovet for ved samme lejlighed at tage højde for den langsigtede og globale udfordring med at afbøde klimaforandringer. Dette kræver en gennemgribende evaluering af, om EU's nuværende tilgang til klimapolitik med hensyn til indsatsen på internationalt, europæisk og nationalt plan er egnet til at bane vejen for en kulstofneutral verden.

1.2.

Hvad indsatsfordelingen angår, deler EØSU fuldt ud den holdning, at forskelle mellem medlemsstater skal tages med i betragtning for at sikre retfærdighed og omkostningseffektivitet. Indsatsfordelingsberegninger bør dog for at opnå ægte omkostningseffektivitet på en fair måde tage hensyn til begge aspekter på samme tid og i alle medlemsstater og fastsætte målene på en sådan måde, at de relative omkostninger er de samme for hvert land. På grund af svagheder i indsatsfordelingen synes EØSU, at det er vigtigt at indføre fleksibilitetsmekanismer og at videreudvikle disse.

1.3.

Integration af arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF) i rammen for 2030 indfører et markant nyt element i EU's klimapolitik. EØSU finder det nødvendigt, at integrationen sker på en måde, som øger kulstofneutralitet på langt sigt. Bæredygtig anvendelse og aktiv forvaltning af biobaserede naturressourcer, dvs. bæredygtig bioøkonomi — herunder bæredygtig skovforvaltning og klimaintelligent fødevareproduktion — er et nøgleelement i denne overgang og bør behandles indgående med henblik på at opnå bæredygtig vækst i henseende til miljø, økonomi og samfund.

1.4.

Landbrugets og skovbrugets rolle tilskynder til en helhedsorienteret tilgang i EU's klimapolitik. Der skal tages hensyn til reduktion af emissionerne og kulstofbinding såvel som til udfordringerne, for så vidt angår tilpasning og fødevaresikkerhed. Parisaftalen indfører en stærk forpligtelse til at handle for at »holde stigningen i den gennemsnitlige globale temperatur et godt stykke under 2 oC […] og videreføre den globale indsats for at begrænse temperaturstigningen til 1,5 oC«, samt »forøge evnen til at tilpasse sig til de negative virkninger af klimaændringer og fremme modstandsdygtigheden over for klimaændringer og udvikling af lave drivhusgasemissioner på en måde, der ikke truer fødevareproduktionen«. Det er derfor vigtigt at tage fat på behovet for øget modstandsdygtighed i landbrugssektoren, samtidig med at man afbøder klimaforandringerne.

1.5.

EØSU opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anerkende skovenes potentiale og afgørende rolle, til at betragte bæredygtig skovforvaltning som et kulstofdræn og til at påskønne de hermed forbundne sociale, miljømæssige og økonomiske fordele.

1.6.

Kulstofbinding er ikke kun et spørgsmål om at anvende arealer til skov, men først og fremmest om at øge væksten i skovene, skabe mere fotosyntese gennem aktiv skovforvaltning og i højere grad anvende biomasse i form af træ til produkter og energi. Begrænsninger for anvendelsen af skovressourcer ville på langt sigt resultere i mindre dræn som følge af ældning og derved langsomt voksende skove. På dyrkede arealer og græsland ville den tilbagevendende tilvækst og høst af afgrøder sikre, at optaget af CO2 foregår så effektivt som muligt.

1.7.

EØSU finder det vigtigt, at der foretages en videnskabelig evaluering af emissionerne og optaget af drivhusgasser med gennemsigtighed og på grundlag af fælles parametre. Det opfordrer Kommissionen til at udvikle regnskabsreglerne for areal- og skovforvaltning, således at de kommer til at afspejle de reelle emissioner og CO2-lagringens reelle omfang. Desuden skal de nationale referenceniveauer for skovene fastsættes af medlemsstaterne i overensstemmelse med den projekterede bæredygtige udnyttelse af skovressourcerne. EU bør også udvikle et præcist satellitbaseret værktøj til global overvågning af skove. Ordentlige regnskabsmetoder bør endvidere udvikles for ikketræagtige planters kulstofbinding i landbrugsjord. Det er også vigtigt at undgå, at biomasserelaterede emissioner fra LULUCF tillige tælles med i andre sektorer.

1.8.

EØSU tilskynder de enkelte medlemsstater til at udforme ambitiøse bundstyrede nationale politikker for LULUCF-sektoren med tæt inddragelse af civilsamfundet i processen på nationalt, regionalt og lokalt niveau.

1.9.

EØSU erkender, at de ambitiøse forslag kræver betydelige finansielle ressourcer for at krones med held, og opfordrer Kommissionen til i samarbejde med EIB at oprette et særskilt finansielt instrument til at støtte opfyldelsen af disse mål som supplement til de eksisterende finansieringsfaciliteter. Der er også behov for omfattende forskning og innovation med henblik på at udvikle og vedtage nye metoder til at modvirke klimaforandringer.

2.1.

Den 20. juli 2016 fremlagde Europa-Kommissionen et forslag til forordning om medlemsstaternes nedbringelse af drivhusgasemissioner fra 2021 til 2030 (indsatsfordeling 2030) og et forslag til forordning om medtagelse af drivhusgassemissioner og optag fra arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF) i klima- og energirammen for 2030. Samtidig offentliggjorde Kommissionen en meddelelse om en europæisk strategi for lavemissionsmobilitet. I denne udtalelse udtrykker EØSU sin holdning til de foreslåede forordninger, mens holdningen til meddelelsen om transport vil blive fremlagt i en anden udtalelse (TEN/609).

2.2.

Forslagene udgør en del af opfyldelsen af EU's forpligtelse til at reducere drivhusgasemissionerne med mindst 40 % inden 2030 i forhold til niveauet i 1990. I EU er man blevet enige om, at 2030-målene kræver en reduktion af emissionerne på 43 % i de sektorer, der indgår i EU’s emissionshandelsordning (ETS) og med 30 % i andre sektorer (non-ETS) — begge i forhold til niveauerne i 2005. Revisionen af ETS-direktivet behandles af Europa-Parlamentet og Rådet. EØSU vil fremlægge sin mening om denne revision i udtalelsen NAT/675.

2.3.

De foreslåede forordninger gælder non-ETS-sektorer og -aktiviteter som transport, bygninger, landbrug og affald samt arealanvendelse og skovbrug. Medlemsstaternes mål for reduktion af emissioner ligger i forlængelse af den nuværende afgørelse om indsatsfordeling vedrørende EU's klimamål for 2020, mens arealanvendelse og skovbrug for første gang er medtaget i EU's klima- og energiramme. Hidtil er de blevet overvejet i forbindelse med Kyotoprotokollen.

2.4.

Kommissionen foreslår differentierede nationale mål for reduktion af emissioner, som sigter mod at overholde principperne om retfærdighed og omkostningseffektivitet som ønsket af Det Europæiske Råd. 2030-målene for de enkelte medlemsstater varierer fra 0 % til 40 %. Når det gælder arealanvendelse og skovbrug, foreslår Kommissionen, at emissioner og optag, der beregnes i henhold til regnskabsreglerne, skal være i balance i alle medlemsstater.

2.5.

Kommissionen foreslår at fortsætte med et fleksibilitetssystem, der giver medlemsstater mulighed for at overføre emissionstildelinger mellem medlemsstater og over tid. Kommissionen foreslår også nye fleksible ordninger, der vil gøre det muligt for indsatsfordelingssektoren at foretage visse afvejninger med ETS- og LULUCF-sektorerne.

2.6.

De foreslåede forordninger indeholder også bestemmelser om overvågning af og rapportering om drivhusgasser, herunder regnskabsregler for arealanvendelse og skovbrug.

3.1.

EØSU bifalder generelt de rettidige forslag fra Kommissionen, der skal gennemføre EU's forpligtelse til at reducere drivhusgasser inden 2030 i alle dele af økonomien og samfundet. Udvalget understreger dog behovet for ved samme lejlighed at tage højde for den langsigtede og globale udfordring med at afbøde klimaforandringer. Dette betyder, at politikker og foranstaltninger skal være forenelige med det langsigtede mål om en kulstofneutral verden.

3.2.

I sin nylige udtalelse NAT/690 opfordrede EØSU EU til at sigte mod at øge sin positive indflydelse på jordens klima (»CO2-afhåndtryk) i stedet for kun at fokusere på reduktion af egne emissioner. At finde klimaløsninger for og gennemføre fælles projekter med tredjelande bør derfor opmuntres i forbindelse med 2030-klimapolitikken i betragtning af, at Parisaftalen refererer til en ny international samarbejdsmekanisme til afbødning af klimaforandringer.

3.3.

I ovennævnte udtalelse opfordrede EØSU også til en mere effektiv »klimaunion«, hvor klimaaspekter integreres tæt i det indre markeds politikker med relation hertil. Opsplitningen af det fælles mål for reduktion af emissioner i nationale delmålsætninger risikerer at bevæge sig i en mere fragmenteret og sønderdelt retning. EØSU opfordrer derfor Kommissionen til også at evaluere valg og muligheder i en mere sammenhængende EU-tilgang inden for non-ETS-sektorer, for så vidt angår EU's klimapolitik for perioden efter 2030.

3.4.

En sektortilgang i stedet for indsatsfordelingen mellem medlemsstaterne er en alternativ mulighed for klimapolitikken. Meddelelsen om transport er baseret på en sådan tilgang. EØSU finder det vigtigt at skelne mellem spørgsmål med relation til det indre marked og spørgsmål af national karakter. En sektortilgang er alt andet lige bedre egnet til det indre marked, mens en landespecifik tilgang er relevant for spørgsmål som f.eks. forvaltningen af nationale naturressourcer. Dette gælder især i forbindelse med skovpolitik.

3.5.

Integration af arealanvendelse og skovbrug i rammen for 2030 indfører et markant nyt element i EU's klimapolitik. Integrationen skal efter EØSU's mening foregå på en måde, som fremmer langsigtet kulstofneutralitet og bæredygtig vækst, i stedet for kun at fokusere på foranstaltninger med kort- og mellemlangt sigte.

3.6.

Behovet for at reducere emissioner og øge CO2-lagring fungerer som en løftestang for anvendelse af biomasse som råmateriale til forskellige former for bioprodukter og som en vedvarende energikilde, herunder brugen af bæredygtig bioenergi i forbindelse med dekarbonisering af transportsektoren. Bæredygtig bioøkonomi, dvs. bæredygtig anvendelse og forvaltning af biobaserede naturressourcer er således et nøgleelement i overgangen til kulstofneutralitet.

3.7.

Skovsektoren kan spille en nøglerolle i forbindelse med reduktion af CO2-emissioner ved at øge vedvarende energi og fremme et bæredygtigt forbrug. EU's skovressourcer er voksende takket være langsigtede investeringer i skovforvaltning med henblik på at øge de bæredygtige niveauer for træhøst i fremtiden. Den stigende anvendelse af biomasse vil også kræve aktiv skovforvaltning i fremtiden.

3.8.

EØSU vil gerne understrege, at EU's klimapolitik ikke må begrænse udnyttelsen af skovene, så længe træhøsten ikke overstiger væksten i skovressourcerne, og man følger en bæredygtig skovforvaltningspraksis. Kortsigtede begrænsninger i skovudnyttelsen vil på længere sigt resultere i faldende kulstofdræn.

3.9.

Klimaforandringer er også tæt forbundet med fødevaresikkerhed, ikke mindst på globalt plan. Det er derfor afgørende at kunne reagere synkront på udfordringerne i henseende til henholdsvis fødevaresikkerhed og afbødning af klimaforandringer. Tilgængelighed af dyrkningsarealer og urbaniseringspresset bør udløse en bæredygtig vækst i produktiviteten, så Europa kan bidrage med sin del til tacklingen af den globale fødevaresikkerhedsudfordring.

3.10.

Når det gælder nettoemissionerne fra landbrugssektoren, minder EØSU om, at der foreligger et tilsvarende ambitiøst forslag om nationale emissionslofter, og opfordrer til at sikre sammenhæng og til at undgå overlappende byrder i forbindelse med udviklingen og gennemførelsen af de enkelte lovtekster.

4.1.

Kommissionen har lyttet til Det Europæiske Råds opfordring til at tage hensyn til principperne om retfærdighed og omkostningseffektivitet i sit forslag. EØSU deler fuldt ud den holdning, at forskellene mellem medlemsstater skal tages med i betragtning for at sikre både retfærdighed og omkostningseffektivitet. Dette har at gøre med forskelle i landenes særlige karakteristika og afsæt samt det økonomiske og sociale potentiale i en reduktion af emissioner.

4.2.

EØSU henleder dog opmærksomheden på, at den foreslåede tilgang ikke fører til det optimale resultat på EU-niveau, eftersom retfærdighed og omkostningseffektivitet betragtes uafhængigt af hinanden. Beregninger bør for at opnå ægte omkostningseffektivitet på en fair måde omfatte begge aspekter på samme tid og i alle medlemsstater.

4.3.

Den mest omkostningseffektive løsning ville være at beregne omkostningskurver for emissionsreduktioner i hvert land og sætte målene dér, hvor marginalomkostningerne i forhold til BNP er de samme. Dette ville fjerne det potentielle problem med overtildeling. En anden mulighed ville være at opstille samme relative mål for alle lande og så anvende fleksibilitetsmekanismer til at finde den bedste løsning.

4.4.

For så vidt angår resultatet af indsatsfordelingen bemærker EØSU, at det er vanskeligt at gøre op. EØSU understreger derfor betydningen af gennemsigtighed i forbindelse med fremlæggelsen af beregningernes data og præmisser og de anvendte metoder.

4.5.

For at øge forudsigeligheden finder EØSU det vigtigt at tage hensyn til og forberede sig på de eventuelle følger for indsatsfordelingen af »Brexit«. På den anden side har Norge og Island udtrykt ønske om at deltage i EU's fælles bestræbelser, hvilket også kan influere på gennemførelsen af indsatsfordelingen.

4.6.

Som følge af de uundgåelige mangler i indsatsfordelingen er det vigtigt at indføre fleksibilitetsmekanismer og regler, der gør det muligt at opnå maksimale effektivitetsfordele. Nye former for fleksibilitet på tværs af sektorer bør ligeledes undersøges. Der skal desuden være et effektivt og gennemsigtigt system til overvågning af resultatet af fleksibilitetsmekanismerne.

4.7.

Fleksibilitet i form af mulighed for handel mellem medlemsstater med de årlige emissionstildelinger og gennemførelse af foranstaltninger i en anden medlemsstat bidrager begge til større omkostningseffektivitet og retfærdighed. Muligheden for at overføre emissionstildelinger over tid er ligeledes nødvendig og bør være behæftet med færre restriktioner, eftersom emissionsreduktionsforanstaltninger i praksis ikke følger en lige linje fra år til år.

4.8.

Kommissionens forslag om eventuelt at bruge emissionstildelinger fra ETS-sektoren til at opveje emissioner fra andre sektorer hilses velkommen, fordi det også sigter mod at optimere emissionsreduktioner. Samtidig må man erkende, at annullering af emissionstildelinger i et land også får konsekvenser for andre lande som følge af EU's emissionshandelsordning.

4.9.

EØSU bifalder muligheden for at bruge CO2-optag og emissionsreduktioner i LULUCF-sektoren til at opveje emissioner i andre sektorer. Eventuel medtagelse af skovforvaltning i fleksibilitetsmekanismerne skal udformes på en sådan måde, at det fremmer bæredygtig skovforvaltning og skovtilvækst og ikke undergraver anvendelsen af træressourcer som bioøkonomisk råstof.

5.1.

Landbrugets og skovbrugets rolle kalder på en helhedsorienteret tilgang i EU's klimapolitik. Ud over at skulle modvirke klimaforandringer skal landbrug og skovbrug også tilpasse sig til klimaforandringer, eftersom de er de sektorer, der rammes hårdest af negative klimahændelser. Derfor bør man fremme de metoder til at afbøde klimaforandringer, som giver færrest negative følger for produktionen. Som nævnt i Kommissionens forslag er det vigtigt at tage EU's position på den internationale scene med i betragtning og at tage hensyn til Parisaftalens globale statusopgørelse, især hvad angår miljøintegritet og eventuelle negative effekter af kulstoflækage.

5.2.

Parisaftalen fastsætter, at der i anden halvdel af dette århundrede skal opnås en balance mellem menneskeskabte drivhusgasemissioner fordelt på kilder og optaget heraf fordelt på dræn (f.eks. skov). Det er derfor afgørende vigtigt at dyrke skov som dræn og at undgå kulstofmætning i gammel skov.

5.3.

Bæredygtig skovforvaltning er sammen med anvendelse af træ som råmateriale til produkter og erstatning af fossile brændstoffer med bioenergi et effektivt middel til at kontrollere kulstofbalancen. For at undgå at underminere den miljømæssige integritet bør fossile emissioner fra andre sektorer ikke opvejes af skove som dræn på en måde, som vil reducere tilgængeligheden af træ til bioøkonomiske formål.

5.4.

Forvaltning af skove som dræn er ikke kun et spørgsmål om at anvende arealer til skov, men først og fremmest om at øge tilvæksten i skovene gennem aktiv skovforvaltning og om i højere grad at anvende træprodukter. EØSU finder det derfor vigtigt, at høstede træprodukter inkluderes i LULUCF, og medlemsstaterne bør fuldt ud udnytte potentialet i høstede træprodukter til CO2-lagring såvel som de kreditter, som genereres i den forbindelse. Man bør desuden kunne lade de emissioner, som frigøres ved skovrydning, opveje af øgede skovressourcer, der opnås gennem bæredygtig skovforvaltning.

5.5.

Med henblik på at udnytte bæredygtig skovforvaltnings (1) store potentiale med hensyn til modvirkning af klimaforandringer opfordrer EØSU Kommissionen til at gøre en stor indsats for at udvikle regnskabsregler for skovforvaltning. Reglerne skal afspejle den reelle tilvækst i skovene og CO2-lagringens omfang, så man undgår problemet med de nuværende regler, hvor reelle dræn i visse tilfælde defineres som emissionskilder.

5.6.

De foreslåede regnskabsregler vedrørende referenceniveauer for skovene er mere komplicerede end før, og fremmer ikke tilstrækkeligt en styrkelse af skovtilvæksten eller bioøkonomien. Udvalget foreslår, at de nationale referenceniveauer for skovene i stedet for at fastsætte alt for detaljerede kriterier bør defineres af medlemsstaterne i overensstemmelse med den projekterede anvendelse af skovressourcer, samtidig med at det sikres, at den årlige høst ikke overstiger den årlige tilvækst på langt sigt.

5.7.

EØSU bifalder Kommissionens bemærkning om, at man for at undgå, at emissioner tælles med to steder, må betragte brugen af biomasse i energisektoren som kulstofneutral i overensstemmelse med IPCC-retningslinjerne. Generelt skal det undgås, at emissioner tælles med to steder.

5.8.

Udvalget tilskynder Kommissionen til at arbejde for ensartede globale regnskabsregler for LULUCF. Reglerne skal være så enkle som muligt for at opmuntre andre lande til at deltage i processen. På internationalt plan bør EU bidrage med sin egen viden om registrering af skovressourcer og overvågningsmetoder og navnlig udvikle et nøjagtigt EU-satellitsystem, der kan levere aktuelle globale data.

5.9.

Ligesom det er tilfældet med skovforvaltning, bidrager forvaltning af dyrkede arealer og græsland også til bekæmpelsen af klimaforandringer og til den globale fødevaresikkerhed. Bedre forvaltning af dyrkede arealer og græsland, herunder jordbundsproduktivitet, høst og genplantning, øger kulstofbindingen og bør derfor anerkendes, som det sig hør og bør. En begrænsning af biomasseproduktionen ville på langt sigt resultere i, at mindre og mindre drivhusgas fjernes fra atmosfæren på grund af reduceret fotosyntese. Organiske jorders særlige karakteristika bør også tages med i betragtning ligesom også mulighederne for at fortsætte landbrugsdriften på dem.

5.10.

For fuldt ud at udnytte det betydelige potentiale i forvaltning af dyrkede arealer og græsland med hensyn til at øge jordbundens rolle som kulstofdræn og angive mulige forbedringer i deres præstationer opfordrer EØSU til forskning i og udvikling af regnskabsregler for biomasse knyttet til et- og flerårige ikketræagtige planter. Potentialet i en dynamisk jordforvaltning, som har fokus rettet mod at optimere sine funktioner — under hensyntagen til de lokale forhold — vil ikke bare gavne klimaet og miljøet, men også bidrage til landbrugssektorens (herunder navnlig de små familiebrugs) økonomiske og sociale bæredygtighed.

5.11.

Alt i alt kom successen i Paris i hus i kraft af en bundstyret tilgang med fastsættelse af nationale mål baseret på de enkelte staters forcer og muligheder. EØSU anerkender de indbyrdes forskelle mellem medlemsstaterne i LULUCF-sektoren. Politikker bør derfor skræddersys på nationalt niveau i henhold til nærhedsprincippet, og LULUCF bør bevares som en særskilt søjle under klimapolitikken.

5.12.

Udvalget opfordrer de enkelte medlemsstater til at indføre ambitiøse politikker for modvirkning af klimaforandringer i LULUCF-sektoren, samtidig med at der udformes en langsigtet vision for bæredygtig arealudnyttelse og skovbrug — og ikke at forglemme: civilsamfundet og arbejdsmarkedets parter skal inddrages i processen på lokalt, regionalt og nationalt niveau.

5.13.

For at muliggøre indførelsen af ambitiøse politikker er der brug for betydelige finansielle ressourcer. I dette øjemed opfordrer EØSU Kommissionen til i samarbejde med EIB at oprette et særskilt finansielt instrument til at støtte opfyldelsen af disse mål som supplement til de eksisterende finansieringsfaciliteter. Endelig er der et klart behov for øgede investeringer i forskning i og udvikling af nye metoder til at afbøde klimaforandringer.