Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62015TA0040

Sag T-40/15: Rettens dom af 17. februar 2017 — ASPLA og Armando Álvarez mod Den Europæiske Union (Ansvar uden for kontraktforhold — præcisering af stævningen — forældelse — formaliteten — artikel 47 i chartret om grundlæggende rettigheder — rimelig sagsbehandlingstid — materiel skade — renter af det ikke-betalte bødebeløb — omkostninger til bankgaranti — årsagsforbindelse)

EUT C 112 af 10.4.2017, p. 33–33 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

10.4.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 112/33


Rettens dom af 17. februar 2017 — ASPLA og Armando Álvarez mod Den Europæiske Union

(Sag T-40/15) (1)

((Ansvar uden for kontraktforhold - præcisering af stævningen - forældelse - formaliteten - artikel 47 i chartret om grundlæggende rettigheder - rimelig sagsbehandlingstid - materiel skade - renter af det ikke-betalte bødebeløb - omkostninger til bankgaranti - årsagsforbindelse))

(2017/C 112/45)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøgere: Plásticos Españoles, SA (ASPLA) (Torrelavega, Spanien) og Armando Álvarez, SA (Madrid, Spanien) (først ved advokaterne M. Troncoso Ferrer, C. Ruixó Claramunt og S. Moya Izquierdo, derefter ved advokaterne M. Troncoso Ferrer og S. Moya Izquierdo)

Sagsøgt: Den Europæiske Union, repræsenteret ved Den Europæiske Unions Domstol (først ved A. Placco, derefter ved J. Inghelram, Á. Almendros Manzano og P. Giusta, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Europa-Kommissionen (ved P. van Nuffel, F. Castilla Contreras og C. Urraca Caviedes, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand støttet på artikel 268 TEUF med henblik på at opnå erstatning for den skade, som sagsøgerne angiveligt har lidt som følge af varigheden af proceduren for Retten i forbindelse med de sager, der gav anledning til dom af 16. november 2011, ASPLA mod Kommissionen (T-76/06, ikke trykt i Sml., EU:T:2011:672), og af 16. november 2011, Álvarez mod Kommissionen (T-78/06, ikke trykt i Sml., EU:T:2011:673).

Konklusion

1)

Den Europæiske Union, repræsenteret ved Den Europæiske Unions Domstol, betaler en erstatning på 44 951,24 EUR til Plásticos Españoles, SA (ASPLA) og en erstatning på 111 042,48 EUR til Armando Álvarez, SA for den materielle skade, som disse selskaber har lidt på grund af overskridelsen af den rimelige sagsbehandlingstid i de sager, der gav anledning til dom af 16. november 2011, ASPLA mod Kommissionen (T-76/06, ikke trykt i Sml., EU:T:2011:672), og af 16. november 2011, Álvarez mod Kommissionen (T-78/06, ikke trykt i Sml., EU:T:2011:673). Hver af disse erstatninger forhøjes med udligningsrenter, der beregnes fra den 27. januar 2015 og indtil afsigelsen af denne dom, med den af Eurostat (Den Europæiske Unions Statistiske Kontor) konstaterede årlige inflationsrate for den pågældende periode i den medlemsstat, hvor disse selskaber er hjemmehørende.

2)

Hver af de i punkt 1) ovenfor nævnte erstatninger forhøjes med morarenter fra afsigelsen af nærværende dom, og indtil det fulde erstatningsbeløb er blevet betalt på grundlag af den sats, som er fastsat af Den Europæiske Centralbank (ECB) for dennes vigtigste refinansieringstransaktioner, forhøjet med to procentpoint.

3)

I øvrigt frifindes Unionen.

4)

ASPLA og Armando Álvarez på den ene side og Unionen, repræsenteret ved Den Europæiske Unions Domstol, på den anden side, bærer deres egne omkostninger.

5)

Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger.


(1)  EUT C 89 af 16.3.2015.


Top
  翻译: