15.5.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 151/37

—

Søgsmålet antages til realitetsbehandling.

—

Den Europæiske Centralbank (ECB) tilpligtes at betale følgende beløb til TSMEDE sektor/delsektor (Ingeniører og Offentlige entreprenører) på dennes konto ved dens nuværende forsikringsselskab EFKA: a) 1 606 539 086,28 EUR vedrørende den nominelle værdi af det tidligere ETAA’s fælles fond og b) 84 285 086,36 vedrørende obligationer med tillæg af lovbestemte renter fra tidspunktet for anlæggelsen af dette søgsmål frem til betalingen (subsidiært tilpligtes ECB at betale det erstatningsbeløb, som vil blive fastsat i den sagkyndige erklæring).

—

Det anordnes, at der i overensstemmelse med bestemmelserne i Rettens procesreglement skal udarbejdes en sagkyndig erklæring om fastlæggelse af det nøjagtige tab, som er lidt af sagsøgerens medlemmer og i alle tilfælde af TSMEDE sektor/delsektor for det tidligere ETAA, nu EFKA.

—

Sagsøgte tilpligtes at give aktindsigt i aftalen af 15. februar 2012 med Den Hellenske Republik.

—

ECB tilpligtes at betale sagens omkostninger.

1.

Det gøres gældende, at ECB er ifaldet ansvar uden for kontraktforhold, eftersom der ikke hos en socialsikringsinstitution som finansiel institution har fundet Private Sector Involvement (PSI) sted, men Official Sector Involvement (OSI).

2.

Med nærværende søgsmål fremhæves tilknytningen mellem Bank of Greece som medlem af Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) og ECB og følgelig den kausale sammenhæng mellem Bank of Greece’s gennemførelse af OSI og ECB’s ansvar for undladelse, idet ECB tillod et ESCB-medlem at anvende OSI. Med nærværende søgsmål gøres det endvidere gældende, at ECB er ifaldet ansvar med hensyn til anvendelsen af Collective Action Clauses (CACs) til skade for socialsikringsinstitutionerne.

3.

Med nærværende søgsmål gøres det gældende, at ECB er ifaldet ansvar uden for kontraktforhold med hensyn til den omstændighed, at ECB undlod rettidigt, og under alle omstændigheder fra den 21. juli 2011 (subsidiært fra den 26.10.2011), at ophæve afgørelse af 6. maj 2010 (ECB 2010/3-2010/268/EU), hvorved ECB navnlig garanterede gyldigheden af græske obligationer »uanset deres eksterne kreditvurdering« (hvormed menes vurderinger fra kreditvurderingsbureauerne Standard & Poor’s og Fitch and Moody’s). Med en enorm forsinkelse, nemlig den 27. februar 2012, annullerede ECB afgørelsen af 6. maj 2010 ved afgørelse (ECB) 2012/133/EU. Ved denne undladelse styrkede ECB således i en lang periode de berettigede forventninger til græske obligationer.

4.

Det påvises med nærværende søgsmål, at ECB med OSI udelukkede sig selv fra omstruktureringen af den offentlige græske gæld, ligesom dens mellemkomst også betød en udelukkelse af de nationale centralbanker. Denne udelukkelse tilsidesætter imidlertid ligebehandlingsprincippet.

5.

Med nærværende søgsmål gøres det gældende, at en medlemsstat i Den Europæiske Union, og navnlig i Euroområdet, ikke på eget initiativ inden for sin egen retsorden (parlament — ministerråd — ministerielle afgørelser) kan foretage en unilateral omstrukturering af den offentlige gæld uden ECB’s godkendelse eller i det mindste ECB’s stiltiende samtykke, idet der ellers vil opstå finansielt kaos. I det foreliggende tilfælde foreligger der et stiltiende samtykke fra ECB og dermed ifalder ECB ansvar uden for kontraktforhold for tab på 53,3 %, hvilket tab er af en størrelse, der tilsidesætter ejendomsrettens kerne. Der består åbenbart en kausal sammenhæng mellem ECB’s ansvar for undladelse for de omhandlede tab, ECB’s organers kulpøse adfærd og ECB’s ansvar uden for kontraktforhold.