This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62018TN0407
Case T-407/18: Action brought on 2 July 2018 — WP v EUIPO
Sag T-407/18: Sag anlagt den 2. juli 2018 — WP mod EUIPO
Sag T-407/18: Sag anlagt den 2. juli 2018 — WP mod EUIPO
EUT C 319 af 10.9.2018, p. 18–18
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
10.9.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 319/18 |
Sag anlagt den 2. juli 2018 — WP mod EUIPO
(Sag T-407/18)
(2018/C 319/21)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: WP (ved advokat Tettenborn)
Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)
Sagsøgerens påstande
— |
Annullation af EUIPO’s afgørelse af 6. oktober 2017 om afslag på en ny forlængelse af sagsøgerens kontrakt som midlertidigt ansat i henhold til artikel 2, litra f), i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union. |
— |
EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fire anbringender.
1. |
Første anbringende om, at EUIPO med vedtagelsen af den anfægtede afgørelse har tilsidesat legalitetsprincippet ved en tilsidesættelse af de relevante bestemmelser i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union, navnlig ansættelsesvilkårenes artikel 56 og vedtægtens artikel 110, og at den anfægtede afgørelse mangler retligt grundlag. |
2. |
Andet anbringende om, at EUIPO med vedtagelsen af den anfægtede afgørelse har tilsidesat legalitetsprincippet, har anlagt et åbenbart urigtigt skøn og har tilsidesat dets omsorgspligt over for de ansatte. |
3. |
Tredje anbringende om, at EUIPO med vedtagelsen af den anfægtede afgørelse har tilsidesat kravene i forordning nr. 45/2001 (1), navnlig artikel 27, stk. 2, litra b), i forordning 45/2001. |
4. |
Fjerde anbringende om, at EUIPO med vedtagelsen af den anfægtede afgørelse har tilsidesat ligebehandlingsprincippet. |
(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18.12.2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT 2001, L 8, s. 1).