Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52018AR1190

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Rene havne, rene havområder — modtagefaciliteter i havne til aflevering af affald fra skibe

COR 2018/01190

EUT C 461 af 21.12.2018, p. 220–224 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

21.12.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 461/220


Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Rene havne, rene havområder — modtagefaciliteter i havne til aflevering af affald fra skibe

(2018/C 461/18)

Ordfører:

Spyros SPYRIDON (EL/EPP), medlem af kommunalrådet på Poros

Basisdokument:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om modtagefaciliteter i havne til aflevering af affald fra skibe, om ophævelse af direktiv 2000/59/EF og om ændring af direktiv 2009/16/EF og direktiv 2010/65/EU

COM(2018) 33 final

I.   ANBEFALEDE ÆNDRINGER

Anbefalet ændring 1

Artikel 5, stk. 4

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Medlemsstaterne evaluerer og godkender planen for modtagelse og håndtering af affald, overvåger gennemførelsen heraf og sørger for, at den godkendes på ny mindst hvert tredje år, efter den er blevet godkendt eller godkendt på ny, samt efter betydelige ændringer i havnens drift. Disse ændringer omfatter, men er ikke begrænset til, strukturelle ændringer i trafikken til havnen, udvikling af ny infrastruktur, ændringer i efterspørgslen og tilrådighedsstillelsen af modtagefaciliteter og nye behandlingsteknikker ombord.

Medlemsstaterne evaluerer og godkender planen for modtagelse og håndtering af affald, overvåger gennemførelsen heraf og sørger for, at den godkendes på ny mindst hvert femte år, efter den er blevet godkendt eller godkendt på ny, samt efter betydelige ændringer i havnens drift. Disse ændringer omfatter, men er ikke begrænset til, strukturelle ændringer i trafikken til havnen, udvikling af ny infrastruktur, ændringer i efterspørgslen og tilrådighedsstillelsen af modtagefaciliteter og nye behandlingsteknikker ombord.

Begrundelse

Forlængelsen af revisionsperioden vil hjælpe havnene med at foretage en bedre evaluering af den gennemførte plans effektivitet. Der er stadig mulighed for tidligere tilpasninger og revisioner i tilfælde af væsentlige ændringer. Ændringsforslaget er i tråd med de igangværende drøftelser i Europa-Parlamentet og Rådet.

Anbefalet ændring 2

Artikel 7, stk. 4

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

De i stk. 2 nævnte oplysninger opbevares om bord i mindst to år og stilles til rådighed på forlangende for medlemsstatens myndigheder.

De i stk. 2 nævnte oplysninger opbevares til referenceformål i mindst to år og stilles til rådighed på forlangende for medlemsstatens myndigheder.

Begrundelse

EU bør undgå at skabe bureaukratiske hindringer, når det ikke er nødvendigt. Den kvittering, der udstedes til skibet, kan lagres i et elektronisk format som en scannet kopi på skibet.

Anbefalet ændring 3

Artikel 8, stk. 4

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Affaldet kan differentieres efter bl.a. skibets kategori, type og størrelse og den type trafik, skibet er involveret i, såvel som efter de ydelser, der udføres uden for havnens normale driftstid.

Affaldet kan differentieres efter bl.a. skibets kategori, type og størrelse og den type aktivitet og trafik, skibet er involveret i, såvel som efter de ydelser, der udføres uden for havnens normale driftstid.

Begrundelse

Ændringen gør det nemmere at indføre undtagelser for nærskibsfart (f.eks. ro-ro-skibe). Sådanne skibe anløber ofte de samme havne, men adskiller sig fra skibe, der sejler i fast rutefart, da de ikke nødvendigvis har en bestemt rute. Både under den nuværende ordning og den, der nu drøftes, er det umuligt udtrykkeligt at differentiere affaldet.

Forslaget omfatter desuden hjælpefartøjer, der opererer i havne.

Anbefalet ændring 4

Artikel 8, stk. 6

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

For at sikre at afgifterne er rimelige, klare og ikke-diskriminerende, og at de afspejler omkostningerne i forbindelse med de faciliteter og tjenesteydelser, der stilles til rådighed og i givet fald benyttes, bør afgiftsbeløbet og beregningsgrundlaget offentliggøres for havnens brugere.

For at sikre at afgifterne er rimelige, klare og ikke-diskriminerende, og at de afspejler omkostningerne i forbindelse med de faciliteter og tjenesteydelser, der stilles til rådighed og i givet fald benyttes, herunder, i overensstemmelse med reglerne for tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, kompensationsomkostninger, som ikke må overstige de reelle udgifter, og en rimelig fortjeneste uden overkompensation, bør afgiftsbeløbet og beregningsgrundlaget offentliggøres for havnens brugere.

Begrundelse

Ændringen gør det helt tydeligt, at affaldsmodtagelse og -håndtering, som er obligatorisk for både havne og skibe, er en tjenesteydelse af almen økonomisk interesse. Tilføjelsen understreger miljøaspektet.

Anbefalet ændring 5

Artikel 12, stk. 3

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Medlemsstaterne fastsætter procedurer for inspektion af fiskerfartøjer under 100 bruttoton samt for fritidsfartøjer under 100 bruttoton for at sikre overholdelsen af de gældende krav i dette direktiv.

Medlemsstaterne fastsætter forenklede procedurer for inspektion af fiskerfartøjer under 100 bruttoton samt for fritidsfartøjer under 100 bruttoton for at sikre overholdelsen af de gældende krav i dette direktiv og i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet .

II.   POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

Maritime aktiviteter — en integreret del af den cirkulære økonomi

1.

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over Kommissionens meddelelse og strategi for den cirkulære økonomi. Det vil bidrage til den bæredygtige udvikling at øge offentlighedens og virksomhedernes miljøbevidsthed og gennemføre specifikke politikker til sikring af, at affaldsproduktionen nedbringes, og produkter og materialer genanvendes;

2.

bifalder således, at dette direktiv er indarbejdet i strategien for den cirkulære økonomi. Selv om havforurening først og fremmest skyldes aktiviteter på landjorden, bør vi ikke se bort fra, at det også skyldes menneskelige aktiviteter på havene;

3.

gentager, at rammen for håndtering af affald fra skibe fastlægges i MARPOL-konventionen, som dog ikke omfatter håndhævelsesmekanismer. Direktivet bringer derfor EU-lovgivningen i overensstemmelse med de internationale traktatbestemmelser og præciserer samtidig de praktiske, retlige og økonomiske spørgsmål og forpligtelser, i forbindelse med at et skib anløber en EU-havn;

4.

beklager, at medlemsstaterne til dato har tolket bestemmelserne i det foregående direktiv forskelligt, hvilket har resulteret i tvetydigheder for både brugere, havnemyndigheder og modtagefaciliteter;

5.

understreger, at udfordringen nu ligger i at skabe nye incitamenter for at få skibene til at aflevere deres affald i havnene, uden at de pålægges en uforholdsmæssigt stor økonomisk byrde, eller der indføres urimeligt tunge administrative procedurer;

6.

støtter Kommissionens forslag om forsvarlig håndtering af skibsaffald på land, hvilket er et vigtigt skridt mod at nå miljøbeskyttelsesmålene;

7.

belyser det presserende behov for at nedbringe produktionen af plasticaffald og fremme den cirkulære økonomi;

8.

understreger derfor, at det er særlig vigtigt at fremme den cirkulære økonomi ombord på skibene. Det kræver, at besætning og passagerer lærer at sortere og opbevare affald korrekt. Uddannelse og affaldssortering udgør det indledende arbejde med henblik på produktgenanvendelse og medfører omkostninger, som skal tages i betragtning ved prissætning af havnetjenesterne;

9.

mener, at det for at forbedre håndteringen af skibsaffald og fremme den cirkulære økonomi er vigtigt at give rederierne mulighed for at udvælge den virksomhed, der skal stå for affaldsmodtagelsen, blandt en række certificerede virksomheder.

Vigtige regionale aspekter af direktivet

10.

Mere end 700 havne i EU vil blive pålagt at gennemføre det nye direktiv. Hvert år anløber omkring 750 000 skibe fra alle medlemsstaterne disse havne. Skibene producerer mellem fem og syv mio. ton olierester og over en mio. ton fast affald om året. Det er vi nødt til at gøre noget ved.

11.

Det Europæiske Regionsudvalg noterer sig den potentielle virkning af det nye direktiv på de regionale havne, navnlig i regionerne i den yderste periferi og i områder, der ligger tæt på havne i tredjelande, der ikke er omfattet af direktivet. Omkostningerne til udvikling af den nødvendige infrastruktur, betaling af en obligatorisk afgift og obligatorisk affaldslevering vil eksempelvis sende havnenes administrative omkostninger i vejret, og udgifterne vil blive væltet over på brugerne, hvilket dermed har konsekvenser for konkurrenceevnen, især når det gælder regionale havne;

12.

påpeger, at hvis hver enkelt medlemsstat havde frie hænder i udformningen af afgiftssystemet, kunne det medføre regional forskelsbehandling vedrørende ansvaret for affaldsmodtagelse og den andel, der betales i infrastruktur- og forvaltningsomkostninger. EU bør derfor føre streng kontrol med de metoder til afgiftsberegning, som de enkelte medlemsstater foreslår;

13.

er desuden bekymret for, at hvis EU-havnene gennemfører direktivet, uden at der træffes lignende foranstaltninger for havne i tredjelande, især i havområder, vil det kun have begrænset miljøeffekt;

14.

ser meget positivt på den regionale vinkel, som Kommissionen anlægger i spørgsmålet om havnenes håndtering af affald (fra artikel 5 i forslaget til direktiv). Medlemsstaterne, de lokale og regionale myndigheder samt brugerne af havnene bliver således i stand til at udarbejde planer for aflevering og håndtering af affald med passende inddragelse af de enkelte havne i overensstemmelse med de lokale muligheder og behov. Samtidig bliver det også muligt at planlægge i et bredere, regionalt perspektiv uden at udelukke potentielle grænseoverskridende partnerskaber;

15.

foreslår af ovennævnte økonomiske og miljømæssige grunde, at der gøres en indsats for at anvende direktivet mere bredt på alle havne i havområder og tilgrænsende områder ved hjælp af incitamenter og belønninger samt mere omfattende samarbejdsprogrammer om affaldshåndtering;

16.

glæder sig over de forskelligartede programmer, der afspejler de særlige forhold og muligheder i de enkelte havne afhængigt af typen af trafik, der anløber den pågældende havn;

17.

påpeger, at havnemyndighederne i tråd med nærhedsprincippet fortsat bør have den nødvendige fleksibilitet ved fastsættelsen af havneafgifter og -gebyrer og opfordrer disse myndigheder til at gøre enhver tænkelig indsats for at sikre, at afgifterne beregnes med fuld gennemsigtighed og proportionalitet i overensstemmelse med direktivets bestemmelser;

18.

støtter tidsintervallet på fem år for revision af programmerne for modtagelse og håndtering;

19.

forventer, at forslaget til direktiv vil få en positiv indvirkning på forskningen i affaldshåndtering og konkurrenceevnen i EU's regioner for så vidt angår turisme og livskvalitet.

Klarere procedurer — et skridt i den rigtige retning

20.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at restprodukter fra røggasrensningsanlæg også bør bortskaffes korrekt, så de ikke ender i havet. Udvalget opfordrer derfor Kommissionen til at fastlægge retningslinjer for korrekt håndtering af restprodukterne, hvorefter medlemsstaterne bør undersøge, hvordan denne form for restprodukter kan håndteres på havneniveau;

21.

anerkender, at fiskerierhvervet både er en kilde til og et offer for havaffald. For at løse problemet med passivt fisket affald, er der med succes iværksat lokale initiativer såsom »Fishing for Litter«, hvor passivt fisket affald kan afleveres gratis — også hvis havnen anvender direkte afgifter for aflevering af affald. Udvalget bifalder indførelsen af et system uden specifikke afgifter, men ønsker at fremhæve, at passivt fisket affald — en potentiel indtægtskilde for modtagefaciliteten i havnen, hvis affaldet genanvendes — fortsat bør kunne afleveres gratis, uanset mængde, for at sikre, at indsamling og transport af affald til genanvendelsesanlæg forløber gnidningsløst. Dette ville betyde, at et fiskerfartøj, der kun afleverer passivt fisket affald, ikke bør være forpligtet til at betale nogen afgift;

22.

foreslår følgelig at det overvejes, om restprodukter fra røggasrensningsanlæg mod betaling af én samlet afgift kan afleveres sammen med det øvrige affald, navnlig i de regioner, der er omfattet af miljøbeskyttelses- og emissionskontrolsystemet, som f.eks. Østersøen;

23.

påpeger, at indførelsen af én samlet afgift vil give skibene et betydeligt incitament til at aflevere deres affald, men bemærker, at der ikke er truffet foranstaltninger til at mindske produktionen af affald ved kilden, hvilket er i strid med princippet om, at forureneren betaler;

24.

bemærker, at det muligvis ikke er muligt at basere beregningen af den samlede afgift på skøn over håndteringsvirksomhedernes faktiske forpligtelser, og det kan derfor være svært at gennemskue prisfastsættelsen;

25.

gør opmærksom på, at modtageprocedurerne i havnene skal være hurtige og effektive for at undgå unødvendige forsinkelser og yderligere omkostninger for skibene;

26.

foreslår, at der fastsættes klare bestemmelser, således at rederierne fra en liste af certificerede virksomheder kan vælge den eller de virksomheder, der skal stå for affaldsmodtagelse og -håndtering, afhængigt af hvilken type affald der er tale om;

27.

glæder sig over hensigten om at definere idéen om »grønne skib«, som kan bidrage til at sænke afgifterne og er i tråd med princippet om, at forureneren betaler. Udvalget tilskynder dog til, at »grønne skibe« drøftes og defineres på internationalt plan frem for på EU-plan;

28.

minder om, at manglende kontrol eller overdrevent høje afgifter kan føre til, at affald dumpes i havet, hvilket ikke blot er skadeligt fra et miljøperspektiv, men også fra et økonomisk perspektiv, når det gælder de nærliggende regioner og marine økosystemer;

29.

understreger, at havneaktiviteter i sig selv er til skade for miljøet. De relevante myndigheder bør derfor gøres fuldstændig klart, at omkostningerne ved at modtage og håndtere skibsaffald, hvilket er et delt ansvar mellem havnene og skibene, under ingen omstændigheder må blive en indtjeningskilde for havnene;

30.

opfordrer Kommissionen til at overveje at nedsætte de afgifter, der skal gælde for fartøjer, der beskæftiger sig med nærskibsfart;

31.

bemærker, at genanvendelige materialer tilhører fartøjet. Forarbejdning af sådanne materialer kan udgøre en indtjeningskilde og udnyttes kommercielt. Dette vigtige forhold bør afspejles i de afgifter, der pålægges affald indsamlet på havet og de genanvendelige materialer, der følger deraf;

32.

opfordrer samtidig de kompetente myndigheder og operatører til at arbejde videre med at udvikle systemer til indsamling af havaffald for således at yde et aktivt bidrag til den cirkulære økonomi;

33.

opmuntrer Kommissionen til i samarbejde med Den Internationale Søfartsorganisation at præcisere, hvad der menes med »tilstrækkelig lagerkapacitet« for at begrænse havnenes skønsbeføjelse i fastsættelsen heraf og for at mindske de uklarheder, det indebærer for brugerne;

34.

opfordrer til, at der fastsættes en snarlig frist for, hvornår digitaliseringen af meddelelsesprocedurer og kontroller samt standardisering af den påkrævede dokumentation skal være gennemført i alle havne;

35.

mener, at det vil bidrage betydeligt til gennemsigtigheden og overholdelsen af den nye ordning, at skibsoperatører og havnemyndigheder informeres om eventuelle sanktioner i tilfælde af overtrædelse;

36.

opfordrer derfor så vidt muligt medlemsstaterne til at fastlægge en fælles ramme for sanktioner for at undgå unfair konkurrence og »shoppen rundt« mellem havne;

37.

anerkender, at Kommissionens forslag er i overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, når det gælder gennemførelsen af EU-regler om modtagefaciliteter for affald fra skibe.

Bruxelles, den 10. oktober 2018.

Karl-Heinz LAMBERTZ

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg


Top
  翻译: