Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62017CA0437

Sag C-437/17: Domstolens dom (Femte Afdeling) af 13. marts 2019 — Gemeinsamer Betriebsrat EurothermenResort Bad Schallerbach GmbH mod EurothermenResort Bad Schallerbach GmbH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberster Gerichtshof — Tyskland) (Præjudiciel forelæggelse — arbejdskraftens frie bevægelighed — artikel 45 TEUF — forordning (EU) nr. 492/2011 — artikel 7, stk. 1 — forbud mod forskelsbehandling på grund af nationalitet — ret til årlig betalt ferie afhængigt af arbejdstagerens anciennitet hos arbejdsgiveren — alene delvis medregning af tidligere beskæftigelsesperioder tilbagelagt hos andre arbejdsgivere — socialret — forskelle mellem medlemsstaternes ordninger og lovgivninger)

EUT C 155 af 6.5.2019, p. 6–6 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

6.5.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 155/6


Domstolens dom (Femte Afdeling) af 13. marts 2019 — Gemeinsamer Betriebsrat EurothermenResort Bad Schallerbach GmbH mod EurothermenResort Bad Schallerbach GmbH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberster Gerichtshof — Tyskland)

(Sag C-437/17) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - arbejdskraftens frie bevægelighed - artikel 45 TEUF - forordning (EU) nr. 492/2011 - artikel 7, stk. 1 - forbud mod forskelsbehandling på grund af nationalitet - ret til årlig betalt ferie afhængigt af arbejdstagerens anciennitet hos arbejdsgiveren - alene delvis medregning af tidligere beskæftigelsesperioder tilbagelagt hos andre arbejdsgivere - socialret - forskelle mellem medlemsstaternes ordninger og lovgivninger)

(2019/C 155/07)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Oberster Gerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Gemeinsamer Betriebsrat EurothermenResort Bad Schallerbach GmbH

Sagsøgt: EurothermenResort Bad Schallerbach GmbH

Konklusion

Artikel 45 TEUF og artikel 7, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 492/2011 af 5. april 2011 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Unionen skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der for at fastlægge, om en arbejdstager, som sammenlagt har været beskæftiget i 25 år, har ret til at få udvidet sin årlige betalte ferie fra 5 uger til 6 uger, fastsætter, at de år, der er tilbagelagt i forbindelse med et eller flere ansættelsesforhold forud for det, der er indgået med den pågældendes nuværende arbejdsgiver, højst kan medregnes med 5 år, selv om det faktiske antal er mere end 5 år.


(1)  EUT C 382 af 13.11.2017.


Top
  翻译: