(5)

Unionens og medlemsstaternes klimaindsats har til formål at beskytte mennesker og planeten, velfærd, velstand, sundhed, fødevaresystemerne, økosystemernes integritet og biodiversiteten mod truslen fra klimaændringer inden for rammerne af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og med henblik på at opfylde målene i Parisaftalen, maksimere velstanden inden for klodens begrænsninger og mindske samfundets sårbarhed over for klimaændringer.

(5)

Unionens, medlemsstaternes og de lokale og regionale myndigheders klimaindsats har til formål at beskytte mennesker og planeten, velfærd, velstand, sundhed, fødevaresystemerne, økosystemernes integritet og biodiversiteten mod truslen fra klimaændringer inden for rammerne af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og med henblik på at opfylde målene i Parisaftalen, maksimere velstanden inden for klodens begrænsninger og mindske samfundets sårbarhed over for klimaændringer.

(14)

Tilpasning er et nøgleelement i den langsigtede globale indsats over for klimaændringer. Medlemsstaterne og Unionen bør derfor forbedre deres tilpasningskapacitet, styrke modstandsdygtigheden og mindske sårbarheden over for klimaændringer som fastsat i artikel 7 i Parisaftalen og maksimere de gensidige fordele i samspillet med andre miljøpolitikker og anden miljølovgivning. Medlemsstaterne bør vedtage omfattende nationale tilpasningsstrategier og -planer.

(14)

Tilpasning er et nøgleelement i den langsigtede globale indsats over for klimaændringer. Medlemsstaterne og Unionen bør derfor forbedre deres tilpasningskapacitet, styrke modstandsdygtigheden og mindske sårbarheden over for klimaændringer som fastsat i artikel 7 i Parisaftalen og maksimere de gensidige fordele i samspillet med andre miljøpolitikker og anden miljølovgivning. Medlemsstaterne bør vedtage omfattende nationale tilpasningsstrategier og -planer , der tager højde for den økonomiske, sociale og geografiske mangfoldighed i de europæiske regioner og for de særlige forhold i regionerne i den yderste periferi .

(17)

Kommissionen bebudede i sin meddelelse »Den europæiske grønne pagt« sin hensigt om at foretage en vurdering og fremsætte forslag med henblik på at øge Unionens mål for reduktionen af drivhusgasemissioner i 2030 for at sikre dette reduktionsmåls overensstemmelse med målet om klimaneutralitet senest i 2050. I samme meddelelse understregede Kommissionen, at alle EU-politikker bør bidrage til målet om klimaneutralitet, og at alle sektorer bør løfte deres del af opgaven. Senest i september 2020 bør Kommissionen på grundlag af en omfattende konsekvensanalyse og under hensyntagen til sin analyse af de integrerede nationale energi- og klimaplaner, som forelægges Kommissionen i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 (1), foretage en gennemgang af Unionens 2030-mål for klimaet og undersøge mulighederne for et nyt 2030-mål på 50 til 55 % reduktion af emissionerne sammenlignet med niveauerne i 1990. Såfremt den finder det nødvendigt at ændre Unionens mål for 2030, bør den fremsætte forslag til Europa-Parlamentet og Rådet om ændring af denne forordning i relevant omfang. Derudover bør Kommissionen senest den 30. juni 2021 vurdere, hvordan EU-lovgivningen til gennemførelse af dette mål bør ændres med henblik på at opnå emissionsreduktioner på 50 til 55 % sammenlignet med 1990.

(17)

Kommissionen bebudede i sin meddelelse »Den europæiske grønne pagt« sin hensigt om at foretage en vurdering og fremsætte forslag med henblik på at øge Unionens mål for reduktionen af drivhusgasemissioner i 2030 for at sikre dette reduktionsmåls overensstemmelse med målet om klimaneutralitet senest i 2050. I samme meddelelse understregede Kommissionen, at alle EU-politikker bør bidrage til målet om klimaneutralitet, og at alle sektorer bør løfte deres del af opgaven. Så hurtigt som muligt og senest i begyndelsen af september 2020 bør Kommissionen på grundlag af en omfattende konsekvensanalyse og under hensyntagen til sin analyse af de integrerede nationale energi- og klimaplaner, som forelægges Kommissionen i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999[ (1), foretage en gennemgang af Unionens 2030-mål for klimaet og undersøge mulighederne for et nyt 2030-mål på mindst 55 % reduktion af emissionerne sammenlignet med niveauerne i 1990. Såfremt den finder det nødvendigt at ændre Unionens mål for 2030, bør den fremsætte forslag til Europa-Parlamentet og Rådet om ændring af denne forordning i relevant omfang. Derudover bør Kommissionen senest den 30. juni 2021 vurdere, hvordan EU-lovgivningen til gennemførelse af dette mål bør ændres med henblik på at opnå emissionsreduktioner på mindst 55 % sammenlignet med 1990.

(18)

For at sikre, at Unionen og medlemsstaterne fortsat er på rette vej til at nå målet om klimaneutralitet og opnå fremskridt med hensyn til tilpasning, bør Kommissionen regelmæssigt vurdere fremskridtene. Hvis de kollektive fremskridt, som medlemsstaterne gør med hensyn til at nå målet om klimaneutralitet eller med hensyn til tilpasning, er utilstrækkelige, eller Unionens foranstaltninger ikke er i overensstemmelse med målet om klimaneutralitet eller er utilstrækkelige til at øge tilpasningsevnen, styrke modstandsdygtigheden eller mindske sårbarheden, bør Kommissionen træffe de nødvendige foranstaltninger i overensstemmelse med traktaterne. Kommissionen bør også regelmæssigt vurdere relevante nationale foranstaltninger og fremsætte henstillinger, såfremt den konstaterer, at en medlemsstats foranstaltninger ikke er i overensstemmelse med målet om klimaneutralitet eller er utilstrækkelige til at øge tilpasningsevnen, styrke modstandsdygtigheden og mindske sårbarheden over for klimaændringer.

(18)

For at sikre, at Unionen og medlemsstaterne fortsat er på rette vej til at nå målet om klimaneutralitet og opnå fremskridt med hensyn til tilpasning, bør Kommissionen regelmæssigt måle og vurdere fremskridtene og stille alle relevante data til rådighed for offentligheden . Hvis de kollektive fremskridt, som medlemsstaterne gør med hensyn til at nå målet om klimaneutralitet eller med hensyn til tilpasning, er utilstrækkelige (målene opfyldes ikke til tiden eller i det nødvendige omfang) , eller Unionens foranstaltninger ikke er i overensstemmelse med målet om klimaneutralitet senest i 2050 eller er utilstrækkelige til at øge tilpasningsevnen, styrke modstandsdygtigheden eller mindske sårbarheden, bør Kommissionen træffe de nødvendige foranstaltninger i overensstemmelse med traktaterne. Kommissionen bør også regelmæssigt vurdere relevante nationale foranstaltninger og fremsætte henstillinger, såfremt den konstaterer, at en medlemsstats foranstaltninger ikke er i overensstemmelse med målet om klimaneutralitet eller er utilstrækkelige til at øge tilpasningsevnen, styrke modstandsdygtigheden og mindske sårbarheden over for klimaændringer.

(20)

Eftersom borgerne spiller en vigtig rolle i at fremme omstillingen til klimaneutralitet, bør der gøres en indsats for at fremme et stærkt offentligt og socialt engagement i klimaindsatsen. Kommissionen bør derfor søge at samarbejde med alle dele af samfundet og sætte dem i stand til at træffe foranstaltninger , der fører henimod et klimaneutralt samfund, herunder ved at lancere en europæisk klimapagt.

(20)

Eftersom borgerne spiller en vigtig rolle i at fremme omstillingen til klimaneutralitet, bør der gøres en indsats for at fremme et stærkt offentligt og socialt engagement i klimaindsatsen. Kommissionen bør derfor søge at samarbejde med alle dele af samfundet med det formål at styrke tovejssamarbejde, informationsudveksling og en fælles indsats for bevidstgørelse , der fører henimod et klimaneutralt samfund, herunder ved at lancere en europæisk klimapagt som et innovativt forvaltningsredskab for at inddrage lokale og regionale myndigheder samt civilsamfundet og borgerne i almindelighed .

(21)

For at sikre forudsigelighed for og tillid blandt alle økonomiske aktører, herunder virksomheder, arbejdstagere, investorer og forbrugere, og sikre en uigenkaldelig omstilling til klimaneutralitet og en gradvis reduktion over tid samt for at bidrage til vurderingen af sammenhængen mellem foranstaltninger og fremskridt i forhold til målet om klimaneutralitet bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde delegeres til Kommissionen med henblik på at fastlægge en kurs for opnåelse af drivhusgasneutralitet senest 2050. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde , herunder på ekspertniveau , og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning . For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(21)

For at sikre forudsigelighed for og tillid blandt alle økonomiske aktører, herunder virksomheder, arbejdstagere, investorer og forbrugere, og sikre en uigenkaldelig omstilling til klimaneutralitet og en gradvis reduktion over tid samt for at bidrage til vurderingen af sammenhængen mellem foranstaltninger og fremskridt i forhold til målet om klimaneutralitet foreslår Kommissionen en kurs for opnåelse af drivhusgasneutralitet senest 2050. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen i forbindelse med udarbejdelsen af sit forslag gennemfører relevante høringer, især på ekspertniveau og med myndighederne i medlemsstaterne herunder de regionale og lokale myndigheder .

e)

retfærdighed og solidaritet mellem og i medlemsstaterne

e)

retfærdighed og solidaritet mellem og i medlemsstaterne under fuld hensyntagen til EU's territoriale samhørighed

k)

tilsagnet om at udvise globalt lederskab inden for klimaneutralitet

l)

vurderinger af CO2-fodaftrykket, vandfodaftrykket og biodiversitetsfodaftrykket i handelsforbindelser med tredjelande samt EU's forpligtelser i henhold til relevante internationale traktater.

f)

supplerende oplysninger fra lokale og regionale myndigheder om fremskridt og territoriale konsekvenser.

e)

eventuelle supplerende oplysninger om miljømæssigt bæredygtige investeringer fra Unionens og medlemsstaternes side, herunder, under forudsætning af tilgængelighed, investeringer i overensstemmelse med forordning (EU) 2020/… [klassificeringsforordningen].

e)

eventuelle supplerende oplysninger om miljømæssigt bæredygtige investeringer fra Unionens, medlemsstaternes og de regionale og lokale myndigheders side, herunder, under forudsætning af tilgængelighed, investeringer i overensstemmelse med forordning (EU) 2020/… [klassificeringsforordningen].