52022AE0012

EUR-Lex

Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

EUROPA
EUR-Lex home
EUR-Lex - 52022AE0012 - EN

Help

Search tips

Need more search options? Use the Advanced search

Document 52022AE0012

Help

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — En konkurrencepolitik egnet til nye udfordringer (COM(2021) 713 final)

EESC 2022/00012

EUT C 323 af 26.8.2022, p. 34–37 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

HTML

PDF

Official Journal

26.8.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 323/34

(COM(2021) 713 final)

(2022/C 323/06)

Ordfører:

Émilie PROUZET

Anmodning om udtalelse	Kommissionen, 20.12.2021
Retsgrundlag	Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug
Vedtaget i sektionen	5.5.2022
Vedtaget på plenarforsamlingen	19.5.2022
Plenarforsamling nr.	569
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	223/1/6

1. Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Meddelelsen fremhæver konkurrencepolitikkens evne til at tilpasse sig nye markedsforhold, politiske prioriteter og forbrugernes behov. Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) anerkender, at konkurrencepolitikken har bidraget til at bevare og fremme den økonomiske velstand i EU, som i sig selv er stærkt forbundet med principperne om en social markedsøkonomi.

1.2.

EØSU noterer sig Kommissionens beslutning om at forlænge de midlertidige rammebestemmelser for statsstøtte efter pandemien. Udvalget erkender imidlertid, at disse foranstaltninger bærer for meget præg af at være undtagelsesbestemmelser til, at de kan udvides til at omfatte de generelle rammer og dermed blive varige.

1.3.

Selv om Kommissionen i 2022 på ny har formået at handle hurtigt med vedtagelsen af midlertidige rammebestemmelser for konflikten i Ukraine, er det vigtigt at sikre, at virksomhederne rent faktisk er i stand til at drage nytte heraf. De midlertidige kriserammebestemmelser skal supplere de statsstøtteinstrumenter, som medlemsstaterne allerede råder over, samt de eksisterende mekanismer inden for rammerne af de nationale resiliensplaner. EØSU opfordrer Kommissionen til at udstikke retningslinjer for at facilitere hurtig støtte fra medlemsstaternes regeringer til sektorer, som rammes hårdt af nødsituationer, eksempelvis gennem nationale støtteforanstaltninger såsom garanteret handelskreditforsikring eller andre finansielle instrumenter. EØSU understreger endvidere, at med hensyn til behovet for at sikre de europæiske virksomheder adgang til de midlertidige foranstaltninger er det først og fremmest afgørende, at støttebetingelserne kan opfyldes af og er tilgængelige for de hårdest ramte virksomheder.

1.4.

I en situation med stor usikkerhed støtter EØSU gennemførelsen af en konkurrencepolitik, der er særlig velegnet til en vellykket omstilling, som kræver ambitiøse handels- og investeringspolitikker, ekstraordinære offentlige og private investeringer, innovationer og et effektivt indre marked. EU og medlemsstaterne skal nu tilvejebringe en retlig og finansiel ramme, der sikrer lige vilkår på markedet for alle aktører, regioner og borgere. Udvalget understreger i denne forbindelse, at der skal være ensartet behandling mellem europæiske operatører og i forhold til globale aktører. Integriteten af det indre marked og det forhold, at det ikke er fragmenteret, er en nøglefaktor i denne henseende.

1.5.

EØSU mener, at konkurrencelovgivningen fortsat skal være baseret på regler og fakta, og at Kommissionens uafhængighed skal sikres. EU's politiske retningslinjer for at sikre en retfærdig omstilling bør imidlertid afspejles tydeligere i rammebestemmelserne for konkurrencereglerne og navnlig i den administrative anvendelse heraf. EØSU opfordrer Kommissionen til at bidrage til at lette den dobbelte omstilling af vores økonomi og konkurrenceevnen i vores aktivitetssektorer på et særdeles ustabilt globalt marked.

1.6.

I denne forbindelse er det vigtigere end nogensinde, at vi opnår strategisk autonomi. EØSU mener, at de igangværende revisioner af konkurrencelovgivningen bør vurderes i lyset af de behov, der er afdækket i Kommissionens arbejde med de 14 strategiske europæiske økosystemer.

1.7.

EØSU er af den opfattelse, at der er behov for yderligere reformer for bedre at integrere bæredygtighed, digitale spørgsmål og spørgsmål om modstandsdygtighed. Såvel nøglebegreberne i EU's konkurrencelovgivning (relevant markedstype) som de specifikke rammer (f.eks. de minimis eller den generelle gruppefritagelsesforordning) og gennemførelsen af disse regler bør tilpasses til EU's strategiske kurs. Desuden opfordrer EØSU Kommissionen til at udstyre sig med de instrumenter, der er nødvendige for, at hele EU's økonomiske struktur og navnlig SMV'erne og tjenesteydelsesleverandørerne kan finansiere denne dobbelte omstilling.

2. Generelle bemærkninger

2.1.

EØSU og alle interessenter er enige om, at ordningerne, der fraviger den generelle ramme for konkurrencelovgivningen, har bevist deres værd siden 2019 og covid-19-krisen. Den hastighed, hvormed GD COMP har truffet sine beslutninger om at minimere forvridningerne på det indre marked, bør også fremhæves.

2.2.

Vi støtter også Kommissionens tilgang om at undgå cliff edge-fænomenet for virksomheder navnlig ved at tillade en udvidelse af den midlertidige ramme til at omfatte genopretningsforanstaltninger.

2.3.

EØSU glæder sig over den nye midlertidige ramme, som Kommissionen har vedtaget for at håndtere de alvorlige konsekvenser af den krig i Ukraine, som Ruslands aggression har udløst. Udvalget henleder desuden opmærksomheden på den nye krises konsekvenser for revisionen af stabilitetspagten og for behovet for en ny genopretningsplan.

2.4.

EØSU anerkender også relevansen af Kommissionens meddelelse, idet den fastlægger de generelle rammer for revisionen af konkurrencereglerne og den overordnede og strategiske kurs i denne forbindelse.

2.5.

Men i dag står Unionen over for konsekvenserne af sin strategiske afhængighed af tredjelande. Vi skal genstarte vores indre marked efter coronakrisen og give europæiske virksomheder mulighed for at styrke deres modstandsdygtighed og fuldføre den dobbelte omstilling, samtidig med at vi skal håndtere de mange og usikre konsekvenser af den krig i Ukraine, som Ruslands aggression har udløst.

2.6.

Et velfungerende indre marked og en velfungerende konkurrencepolitik muliggør adgang til et omfattende marked, hvor alle kan konkurrere på lige vilkår. De fremmer effektivitet og innovation og skaber et miljø, der giver stærke virksomheder mulighed for at udvikle sig og blive verdensførende. EØSU minder om, hvor vigtig det indre markeds integritet er for vores genopretningsplan. Udvalget vil i den forbindelse med interesse følge udmøntningen af det indre markeds instrument for nødsituationer.

2.7.

I dag synes fusionskontrolordningen i EU i visse tilfælde at hindre skabelsen af europæiske virksomheder i en størrelse, der kan konkurrere på verdensplan med amerikanske og kinesiske virksomheder, med den begrundelse, at man ikke vil mindske konkurrencen på det indre marked. Betingelserne for, at europæiske virksomheder kan få adgang til statsstøtte, er meget strengere end for deres globale konkurrenter og hæmmer dermed en egentlig politik til støtte for økonomiske sektorer. Endelig synes undertrykkelsen af karteller og forbuddet mod misbrug af dominerende stilling uhensigtsmæssig i relation til de nye udfordringer, som den digitale økonomi og den grønne omstilling giver.

2.8.

Kommissionen er i øjeblikket ved at revidere de konkurrencepolitiske instrumenter (kontrol med fusioner, konkurrencebegrænsende praksis og statsstøtte) for at sikre, at alle instrumenter fortsat er egnede til formålet og supplerer dens eksisterende værktøjskasse. I en tid med så meget uro skal vores klimamæssige og digitale ambitioner derfor fremadrettet have maksimal støtte og opbakning. EØSU opfordrer Kommissionen til mere end nogensinde at tilpasse og mobilisere alle konkurrencepolitiske redskaber til støtte for den grønne og den digitale omstilling og til at udruste sig med de nødvendige instrumenter til at håndtere udenlandsk konkurrence i denne sammenhæng.

3. Tilpasning af reglerne under og gennemførelsen af konkurrencelovgivningen for at opfylde vores ambitioner

3.1.

EØSU mener ikke, at vi er gået langt nok i revisionen af konkurrencerammen for at integrere de EU's strategiske retningslinjer om bæredygtighed og det digitale område. Udvalget fastholder, at tilpasningen af vores konkurrencelovgivning skal finde sted både i definitionen af de grundlæggende principper og i forbindelse med den operationelle vurdering af restriktive og gavnlige virkninger.

3.2.

I første omgang bør de centrale principper tages op til revision. Vurderingen af, om en konkurrenceretlig praksis eller aftale er lovlig, afhænger således af operatørernes markedsandel på det relevante marked. Disse begreber »markedsandel« og »relevant marked« er centrale, og EØSU opfordrer til, at interessenterne er meget opmærksomme på den igangværende revision heraf, således at de afspejler de operationelle realiteter i vores erhvervssektorer.

3.2.1.

Der er således forskellige muligheder, der skal undersøges. »Produktets/tjenestens indbyrdes udskiftelighed« og »konkurrencevilkårenes ensartethed« er begreber, der skal tilpasses det digitale markeds og dets aktørers karakteristika. Samtidig kunne man tage et produkts miljømæssige egenskaber i betragtning i forbindelse med evalueringen af denne »udskiftelighed«.

3.3.

Andet indsatsområde er en præcisering og styrkelse af støtte og praksis, der er forenelig med eller ikke påvirker samhandelen, og som dermed er undtaget fra konkurrenceretten. Visse evalueringselementer skal revideres for at give så mange som muligt mulighed for at investere og gå sammen med fuld retssikkerhed og uden at skulle være underlagt den europæiske underretningsprocedure. Det ser således ud til, at den såkaldte de minimis-regel kræver en revision for bedre at tilgodese de særlige forhold i de enkelte sektorer, f.eks. landtransport og handel.

3.3.1.

EØSU bifalder også Kommissionens foreslåede ændringer til den generelle gruppefritagelsesforordning, da de imødekommer mange af virksomhedernes, herunder SMV'ers, behov for at få adgang til den økonomiske støtte, der er nødvendig for at klare sig godt igennem den bæredygtige omstilling.

3.4.

Endelig bør GD COMP og navnlig sagsbehandlerne med hensyn til håndhævelse og kontrol være fuldt ud opmærksomme på de »omstillingsveje«, der er etableret for de 14 europæiske strategiske økosystemer, som Kommissionen har identificeret. Det er inden for disse rammer, at det bør afgøres, om en praksis eller aftale begrænser konkurrencen med en sandsynlighed for negativ indvirkning på prisen, produktionen, innovationen, kvaliteten eller variationen af varer og tjenesteydelser på det relevante marked.

3.4.1.

De evalueringsparametre, der fører til fritagelsesfordele eller fusionsaftaler, bør også tilpasses disse mål. Disse betingelser fokuserer primært på den økonomiske fordel og prisfordelen for forbrugeren ud over risikoen for at eliminere konkurrencen. Restriktionernes positive virkninger bør i højere grad fokusere på produkternes miljømæssige kvalitet og effektivitetsforøgelser på klimaområdet, da disse elementer er defineret ensartet på EU-niveau.

3.4.2.

Begrebet »kvalitet« bør også afspejle vores europæiske bæredygtighedsmål og defineres i overensstemmelse hermed på EU-plan. Begrebet »bæredygtigt produkt« bør også defineres på EU-plan, hvilket vil bidrage til ligebehandling af operatørerne og et opgør med greenwashing. I denne henseende støtter EØSU Kommissionens arbejde med en fælles og transparent videnskabelig metodologi med henblik på at definere bæredygtigheden af produkter, tjenesteydelser, bygninger osv.

3.4.3.

Interessenternes erfaringer med inddragelsen af innovationskriteriet er forskellige. Ifølge GD COMP er innovation et centralt parameter i markedstesten. Ifølge de erhvervsdrivende tages dette parameter meget sjældent i betragtning eller bliver i hvert fald oftest tilsidesat. EØSU opfordrer Kommissionen til at evaluere, i hvilket omfang EU's politiske retningslinjer er taget i betragtning i dens seneste beslutninger.

3.4.4.

Endelig er det vigtigt at lette og sikre samarbejdet mellem virksomheder om miljøprojekter, som i mange tilfælde forudsætter, at hele værdikæden inddrages. EØSU opfordrer derfor Kommissionen til at præcisere den fælles landbrugspolitiks nye undtagelse fra kartel- og monopolreglerne (artikel 210), som giver landbrugerne mulighed for at indgå aftaler om bæredygtighedsspørgsmål med deres partnere.

3.4.5.

Reglerne for både vertikale og horisontale aftaler skal ligeledes tilpasses for at tage højde for kompleksiteten af de økosystemer, der skal bygges op omkring disse bæredygtighedsmål. Kommissionen bør så vidt muligt angive, hvilken form for oplysninger om bæredygtighed der kan udveksles sikkert mellem konkurrenter.

4. Nødvendige instrumenter til at sikre omstillingerne og modstå den udenlandske konkurrence

4.1.

Som EØSU allerede har fremført (1), omfatter styrkelsen af åben strategisk autonomi, at man styrker det indre markeds modstandsdygtighed, at man investerer i EU's egne teknologiske færdigheder og kapaciteter og forøger ressourcerne til FoU, at man forgrønner produktions- og forsyningskæderne, at man sikrer digital suverænitet, at man opbygger strategiske lagre, at man fremmer og tiltrækker investeringer og bæredygtig produktion i Europa ved at forbedre vilkårene for virksomhederne, at man udforsker alternativer og modeller for cirkulær økonomi, at man fremmer et bredt industrielt samarbejde mellem medlemsstaterne, og at man sigter mod teknologisk lederskab som påpeget af Rådet for Konkurrenceevne i november 2020.

4.2.

EØSU sætter spørgsmålstegn ved de midler, der foreslås for at fremme de investeringer, der er nødvendige for klimaomstillingen og den digitale omstilling på et modstandsdygtigt marked i disse usikre tider. For at få succes med disse omstillinger kræver det betydelige investeringer, både offentlige og private, på et tidspunkt hvor den økonomiske og politiske situation er særdeles ustabil. Vi skal lette de store investeringer, som vores strategiske økosystemer og generelt alle vores aktivitetssektorer står over for, men også med henblik på at skabe operatører, der kan udvikle sig på det globale marked.

4.3.

Der er allerede udarbejdet større investeringsplaner inden for visse sektorer, men EØSU stiller spørgsmålstegn ved foranstaltningerne for servicesektoren og mere generelt for EU's økonomiske struktur, der primært består af SMV'er. EU's statsstøtteregler vil spille en vigtig rolle for en vellykket omstilling.

4.4.

Virksomhederne har også brug for støtte til deres investeringer i digitalisering og navnlig modernisering af informationssystemerne, automatisering, robotteknologi og kunstig intelligens. Navnlig SMV'er har brug for støtte til at udvikle deres digitale tilstedeværelse. Et andet eksempel: statsstøtte til gennemførelse af bredbånd vil være et afgørende element i den territoriale samhørighedspolitik. Vi opfordrer Kommissionen til at medtage yderligere ændringer af den generelle gruppefritagelsesforordning for at støtte digitaliseringen af kommercielle faciliteter og aktiviteter.

4.5.

På samme måde bør vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse og industrielle alliancer, hvad enten det drejer sig om batterier, halvledere eller sundhed, bidrage til udviklingen af innovative værdikæder i Europa. De første anvendelser af dette værktøj er interessante. EØSU vil være opmærksom på, at vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse åbnes over for SMV'er som fastsat i udkastet til retningslinjer.

4.6.

Det er også vigtigt at sikre lige vilkår med aktører fra tredjelande. Kontrollen med udenlandske subsidier er et vigtigt indsatsområde i denne sammenhæng.

Visse ikkeeuropæiske virksomheder modtager massiv statsstøtte. I den forbindelse mener EØSU, at Kommissionens forslag (2), som vedrører offentlig finansiering fra udenlandske kilder til virksomheder, der er aktive på EU-markedet, og som kan hindre markedets funktion, er et nyttigt og hensigtsmæssigt operationelt instrument. Når det er sagt, vil det være nødvendigt at videreudvikle visse aspekter af reguleringsindgrebene, som i sagens natur er komplekse og omfattende.

4.7.

Desuden glæder EØSU sig over vedtagelsen af retsakten om digitale markeder, da den har til formål at sikre åbne og retfærdige digitale markeder inden for rammerne af en ex ante-regulering. En europæisk forvaltning er i denne forbindelse afgørende for at sikre en ensartet anvendelse af forordningen om digitale markeder i Den Europæiske Union og dennes effektivitet. Selv om denne fastlægger rammerne for deling af og adgang til data for gatekeepere, mangler man fortsat at tydeliggøre, hvilken plads data skal have i konkurrenceevalueringen.

4.8.

Endelig skal EU gennem sine tværnationale og globale alliancer være i stand til at afdække krænkelser af menneskerettighederne, de grundlæggende frihedsrettigheder og både menneskers og miljøets sundhed og sikkerhed i alle led af værdi- og forsyningskæderne. EØSU noterer sig de initiativer, der er iværksat i denne henseende, navnlig med hensyn til spejlklausuler.

Bruxelles, den 19. maj 2022.

Christa SCHWENG

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) Sonderende udtalelse på anmodning af det franske rådsformandskab: »Hvordan vil de identificerede industrielle økosystemer bidrage til EU's strategiske autonomi og europæernes velfærd?«, vedtaget den 19/01/2022, (EUT C 194 af 12.5.2022, s. 34).

(2) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked (COM(2021) 223 final — 2021/0114 (COD)).

Top

Choose the experimental features you want to try