31998R1204

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1204/98 af 9. juni 1998 om indførelse af midlertidig udligningstold på indførslen af visse bredspektrede antibiotika med oprindelse i Indien

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2026/97 af 6. oktober 1997 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1), særlig artikel 12,

efter høring af Det Rådgivende Udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

A. PROCEDURE

1. Indledning

(1) Den 12. september 1997 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse i De Europæiske Fællesskabers Tidende (2) om indledning af en antisubsidieprocedure vedrørende importen til Fællesskabet af visse bredspektrede antibiotika (amoxicillin trihydrat, ampicillin trihydrat og cefalexin) med oprindelse i Indien og iværksatte en undersøgelse.

(2) Proceduren indledtes på grundlag af en klage indgivet i juli 1997 af seks producenter i Fællesskabet, nemlig Antibioticos SA, Spanien, Antibioticos SpA, Italien, Biochemie GmbH, Østrig, Biochemie SA, Spanien, Biochemie SpA, Italien og ACS Dobfar SpA, Italien, hvis samlede produktion af de pågældende varer udgør en betydelig del af produktionen i Fællesskabet af disse bredspektrede antibiotika.

Klagen indeholdt beviser for subsidiering af de pågældende varer og for deraf følgende væsentlig skade, hvilket ansås for tilstrækkeligt til at begrunde indledningen af en procedure.

2. Undersøgelse

(3) Kommissionen underrettede officielt de eksporterende producenter og de importører, som den vidste var berørt af proceduren, samt repræsentanterne for eksportlandet og klagerne om indledningen af proceduren, og den gav de berørte parter lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for de frister, der var fastsat i meddelelsen om indledning af proceduren.

(4) Den indiske regering og de eksporterende producenter tilkendegav deres synspunkter skriftligt og anmodede om at blive hørt, hvilket blev imødekommet.

(5) Kommissionen sendte spørgeskemaer til alle parter, som den vidste var berørt af proceduren, og den modtog svar fra de klagende EF-producenter, den indiske regering, ni indiske eksporterende producenter samt én afhængig og én uafhængig importør i Fællesskabet.

(6) Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at træffe foreløbig afgørelse om subsidiering og deraf følgende skade, og den aflagde kontrolbesøg hos følgende parter:

a) Klagende EF-producenter

- Antiobioticos SA, Madrid (Spanien), som også besvarede Kommissionens spørgeskema på vegne af Antibioticos SpA (Italien)

- Biochemie GmbH, Kundl (Østrig), som også besvarede Kommissionens spørgeskema på vegne af Biochemie SA (Spanien) og Biochemie SpA (Italien)

- ACS Dobfar SpA, Tribiano (Italien)

b) Den indiske regering

- Handelsministeriet, New Delhi

- Tolddepartementet, New Delhi

- Finansministeriet, New Delhi

c) Eksporterende producenter

- Ranbaxy Laboratories Ltd, New Delhi

- Vitara Chemicals Ltd, Mumbai

- Klopran Ltd, Mumbai

- Lupin Laboratories Ltd, Mumbai

- Gujarat Lyka Organics Ltd, Mumbai

- Torrent Pharmaceuticals Ltd, Ahmedabad

- Biochem Synergy Ltd, Indore

- Orchid Chemicals & Pharmaceuticals Ltd, Chennai

- Harshita Ltd, New Delhi

d) Forbunden importør i Fællesskabet

- Ranbaxy (Netherlands) BV, Nederlandene (en importør, der er forretningsmæssigt forbundet med Ranbaxy Laboratories Ltd).

(7) Undersøgelsesperioden for fastlæggelse af subsidierne løb fra den 1. juli 1996 til den 30. juni 1997 (i det følgende benævnt »undersøgelsesperioden«). Undersøgelsen af spørgsmålet om den forvoldte skade omfattede perioden fra den 1. januar 1993 til udgangen af undersøgelsesperioden (i det følgende benævnt »den betragtede periode«).

B. DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE

1. Den pågældende vare

(8) Denne procedure omfatter visse bredspektrede antibiotika, nemlig amoxicillin trihydrat, ampicillin trihydrat og cefalexin, i løs vægt, henhørende under henholdsvis KN-kode ex 2941 10 10, ex 2941 10 20 og ex 2941 90 00.

(9) Ovennævnte antibiotika er farmaceutiske stoffer i form af betalactam antibiotika i løs vægt, som anvendes til fremstilling af færdige doseringer til behandling af forskellige infektionssygdomme. De fremstilles af de samme råmaterialer, penicillin G eller penicillin V, som fremstilles ved fermentering. Det derved fremkomne penicillin omdannes derefter ved en kemisk eller biokemisk syntese til halvfabrikata (benævnt »6-APA« eller »7-ADCA«), der på sin side forarbejdes til ovennævnte tre aktive stoffer i løs vægt. Trods visse tekniske forskelle mellem disse tre antibiotika tilhører de alle samme kategori af produkter, nemlig semisyntetiske bredspektrede antibiotika, og de har samme anvendelsesformål, idet de indgår i færdige doseringer, som er effektive til behandling af forskellige infektionssygdomme. Selv om et bestemt antibiotikum undertiden er at foretrække frem for et andet til behandling af bestemte sygdomme, kan alle tre antibiotika i vid udstrækning erstatte hinanden, og de anses derfor i denne procedure for at være én og samme varekategori.

2. Samme vare

(10) Det fremgik af undersøgelsen, at de bredspektrede antibiotika, der fremstilles i Indien og sælges på hjemmemarkedet eller udføres til Fællesskabet, og de bredspektrede antibiotika, der fremstilles og sælges i Fællesskabet af de klagende EF-producenter, har de samme fysiske egenskaber og anvendelsesformål, og der er således tale om samme vare i henhold til definitionen i artikel 1, stk. 5, i forordning (EF) nr. 2026/97 (i det følgende benævnt »grundforordningen«).

C. SUBSIDIER

1. Indledning

(11) På grundlag af de oplysninger, der var indeholdt i klagen, og besvarelserne af Kommissionens spørgeskema, gennemgik Kommissionen følgende fem ordninger, som angiveligt indebærer, at der ydes eksportsubsidier:

- »Passbook Scheme«

- »Duty Entitlement Passbook Scheme« (toldgodtgørelsesordning)

- »Export Promotion Capital Goods Scheme« (eksportfremmeordning for investeringsgoder)

- »Export Processing Zones/Export Oriented Units« (eksportforarbejdningszoner/eksportorienterede virksomheder)

- »Income Tax Exemption Scheme« (indkomstskatteordning)

Disse ordninger er nærmere beskrevet nedenfor.

(12) Grundlaget for førstnævnte fire ordninger er »Foreign Trade (Development and Regulation) Act 1992« (med virkning fra den 7. august 1992), hvorved »Imports and Exports Control Act of 1947« ophævedes. Ved »Foreign Trade Act« bemyndiges den indiske regering til at udstede bekendtgørelser vedrørende eksport- og importpolitikken. Disse bekendtgørelser opføres i »Export and Import Policy«-dokumenter, der udstedes hvert femte år og ajourføres hvert år. To af disse dokumenter er relevante for undersøgelsesperioden for den foreliggende sag, dvs. femårsplanerne for årene 1992-1997 og 1997-2002.

Grundlaget for sidstnævnte ordning, indkomstskatteordningen, er »Income Tax Act of 1961«, som ændres årligt ved skatteloven.

(13) Det erklærede formål med Indiens nuværende eksport- og importpolitik er:

- at fremme landets overgang til en globalt orienteret dynamisk økonomi med henblik på bedst muligt at udnytte mulighederne på et internationalt marked i vækst

- at stimulere vedvarende økonomisk vækst ved at sikre adgang til vigtige råmaterialer, halvfabrikata, forbrugsgoder og investeringsgoder, som er nødvendige for at øge produktionen

- at forøge den teknologiske formåen og effektivitet i Indiens landbrug, industri og servicesektor for dermed at forbedre konkurrenceevnen og skabe nye beskæftigelsesmuligheder samt tilskynde til overholdelse af internationalt anerkendte kvalitetsnormer

- at forsyne forbrugerne med varer af god kvalitet til rimelige priser.

(14) Kommissionen gennemgik disse fem ordninger på baggrund af den politik, der er fastlagt i de relevante »Export and Import Policy«-planer og i indkomstskatteloven af 1961, som ændret.

2. »Passbook Scheme« (PBS)

(15) Et af instrumenterne under »Export and Import Policy«, som indebærer eksportrelateret bistand, er PBS, der trådte i kraft den 30. maj 1995.

a) Støtteberettigelse

(16) PBS står åben for visse kategorier af eksportører, nemlig eksportører, der producerer varer i Indien og derefter udfører dem (»producenter/eksportører«) og eksportører, uanset om de er producenter eller blot handlende, som har fået tildelt et såkaldt »Export House/Trading House/Star Trading House/Super Star Trading House«-certifikat. Sidstnævnte kategori, som er defineret i »Export and Import Policy«-dokumentet, skal bl.a. fremlægge dokumentation for tidligere eksportresultater.

b) Praktisk gennemførelse

(17) En støtteberettiget eksportør kan ansøge om en »Passbook«. Dette er en bog, hvori bogføres kredit- og debetposter vedrørende told. Bogen udstedes automatisk, hvis selskabet er en anerkendt producent/eksportør eller et anerkendt handelshus.

(18) Ved udførsel af færdigvarer kan eksportøren anmode om en kredit, som kan anvendes til betaling af told på senere indførsel. Der tages hensyn til forskellige faktorer ved beregningen af størrelsen af den kredit, der skal indrømmes i henhold til »Standard Input/Output norms«, som udstedes af den indiske regering for udførte varer. I disse »Standard Input/Output norms« fastsættes mængderne af de råmaterialer, der normalt skal indføres til fremstilling af én enhed af færdigvaren. Normerne fastsættes af »Special Advance Licensing Committee« på grundlag af en teknisk analyse af produktionsprocessen og globale statistiske oplysninger. Ved anvendelse af nævnte »Standard Input/Output norms« indrømmes der en kredit på et beløb, som svarer til den grundlæggende told, der skal betales på de råmaterialer, som den indiske antibiotikaindustri normalt indfører til fremstilling af den udførte vare. En anden faktor er den såkaldte »minimum value addition« (MVA), som er den mindsteværdi, hvormed den indiske producent ved fremstillingen af færdigvaren skal øge værdien (dvs. ved hjælp af indenlandske råmaterialer/arbejdskraft) af de indførte råmaterialer. MVA for udførsel af de pågældende varer har de indiske myndigheder fastsat til 33 %.

(19) Den kredit, der indrømmes, bogføres i nævnte »Passbook« og kan anvendes til udligning af told, der skal betales på fremtidig indførsel af varer (f.eks. råmaterialer, investeringsgoder osv.) undtagen varer, der er anført i den såkaldte »Negative List of Imports«, som er indeholdt i den gældende »Export and Import Policy«. I denne liste er anført varer, som enten ikke må indføres eller som først må indføres, når de indiske regeringsmyndigheder har udstedt en særlig licens til eksportørens faktiske produktion og kan sælges på det indiske marked.

(20) Passbook-kreditter er ikke omsættelige. En Passbook er gyldig i en periode på to år fra udstedelsesdagen. Tilbageværende kredit ved udgangen af toårsperioden kan anvendes i løbet af en periode på tolv måneder derefter. Ved udgangen af det tredje år bortfalder uudnyttede kreditter. Inden for denne generelle tidsramme foreligger der ikke nogen frist for at indgive anmodning om kredit for en bestemt eksporttransaktion.

(21) Når alle kreditter i en Passbook er udnyttet, lukkes den, og Passbook-indehaveren skal betale et gebyr til de pågældende myndigheder.

(22) Hvad angår PBS anførte den indiske regering følgende i sin besvarelse af spørgeskemaet:

»I henhold til denne ordning får eksportøren tilbagebetalt importafgifter på den udførte vare, hvorimod der ikke eftergives importafgifter på samme vare, når den er bestemt til forbrug i eksportlandet. Ordningen er i så henseende i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 3284/94 (antisubsidieforordningen)«.

(23) Som svar herpå skal det anføres, at hvad dette punkt angår er der ikke nogen forskel mellem sidstnævnte forordning, som siden er ophævet, og den nugældende grundforordning, som har erstattet den. Det fastsættes således i artikel 2, stk. 1, nr. ii), i grundforordningen, at fritagelse af en eksportvare for afgifter eller skatter ikke anses for at være subsidier, forudsat at fritagelsen indrømmes i henhold til bilag I, II og III til grundforordningen. I bilag I, punkt i), (liste over eksempler på eksportsubsidier) anføres, at eftergivelse eller godtgørelse af importafgifter ud over dem, der opkræves på indførte råmaterialer, der forbruges ved produktionen af den udførte vare, er eksportsubsidier. For at afgøre, om indførte råmaterialer forbruges som led i produktionsprocessen, skal undersøgelsesmyndighederne desuden ifølge bilag II til grundforordningen fastslå, om eksportlandets regering opretholder en ordning eller en procedure med henblik på at fastslå, hvilke råmaterialer der forbruges ved produktionen af den udførte vare. I det foreliggende tilfælde findes der ikke en sådan ordning. De fordele, der i Indien indrømmes eksportører af den pågældende vare i form af Passbook-kreditter, beregnes således automatisk på grundlag af nævnte »Standard Input/Output norms« uafhængigt af, om råmaterialerne er indført, om der er betalt told af dem, eller om de faktisk er forbrugt ved produktionen af eksportvarer.

Endvidere er eksportøren ifølge PBS hverken forpligtet til at indføre de pågældende råmaterialer eller til at forbruge de indførte varer i produktionsprocessen. Det, der faktisk sker i PBS, er, at en eksportør ved udførsel af en færdigvare indrømmes et kreditbeløb, som fastsættes på grundlag af den told, der anses for at være betalt på normalt indførte råmaterialer, som forbruges ved fremstillingen af færdigvaren. Dette kreditbeløb kan anvendes til at udligne told, der skal betales på fremtidig indførsel af en hvilken som helst vare. Eksportøren opnår en fordel i form af ikke-betalt told på indførsel af varer (uanset om der er tale om råmaterialer eller investeringsgoder). Denne ordning gør det derfor muligt for en eksportør at indføre varer uden at betale told, når den pågældende tidligere har udført varer. PBS er følgelig ikke en eftergivelses-/godtgørelsesordning som omhandlet i bilag I, punkt i), og bilag II til grundforordningen.

c) Konklusion om PBS

(24) PBS er ikke en tilladt eftergivelses-/godtgørelsesordning eller substitutionsgodtgørelsesordning som omhandlet i grundforordningen, eftersom Passbook-kreditten ikke beregnes i forhold til de råmaterialer, der faktisk forbruges i produktionsprocessen. Endvidere er eksportøren ikke forpligtet til at indføre toldfri varer, som skal forbruges i produktionsprocessen.

Det skal anføres, at selv om det antages, at den pågældende ordning udgør en eftergivelses-/godtgørelsesordning eller substitutionsgodtgørelsesordning, foreligger der ingen ordning eller procedure med henblik på at fastslå, hvilke råmaterialer der forbruges ved produktionen af den udførte vare, jf. bilag I, punkt i), og bilag II og III til grundforordningen. I bilag II, del II, punkt 5, og bilag III, del II, punkt 3, til nævnte forordning fastsættes, at hvis det fastslås, at eksportlandets regering ikke opretholder en sådan ordning, vil det normalt være påkrævet, at eksportlandet foretager en yderligere undersøgelse på grundlag af henholdsvis de faktiske råmaterialer, der indgår, eller de faktiske transaktioner, med henblik på at fastslå, om der har været tale om for store betalinger. Den indiske regering foretog ikke en sådan undersøgelse. Kommissionen undersøgte derfor ikke, om der rent faktisk var tale om for store godtgørelser af importafgifter på råmaterialer, der forbrugtes ved produktionen af den udførte vare.

(25) Ordningen indebærer ydelse af subsidier, eftersom det finansielle bidrag fra den indiske regering i form af ikke opkrævet told på indførsel giver Passbook-indehaveren en fordel, idet han kan indføre varer toldfrit ved anvendelse af de kreditbeløb, der er optjent ved udførsel. Der er tale om subsidier, som retligt er betinget af eksportresultater, og de anses derfor for specifikke i henhold til artikel 3, stk. 4, litra a), i grundforordningen. Hertil kommer, at MVA-bestemmelsen (jf. betragtning 18) anses for at foreskrive, at der anvendes indenlandske varer frem for indførte varer. PBS er i så henseende en specifik subsidieordning som omhandlet i artikel 3, stk. 4, litra b), i grundforordningen.

(26) I begyndelsen af 1997 bekendtgjorde den indiske regering, at PBS ikke længere var i kraft, og at der ikke kunne opnås kredit for eksporttransaktioner, der fandt sted efter den 31. marts 1997. En eksportør kan imidlertid fortsat anvende en allerede udstedt Passbook i en periode på tre år efter udstedelsesdatoen. Endvidere er der ikke fastsat nogen frist, inden hvilken der skal indgives anmodning om kredit for eksporttransaktioner, der har fundet sted inden den 31. marts 1997. Ordningen i den foreliggende form er således bortfaldet, men eksportørerne kan fortsat udnytte den ved at indføre varer toldfrit, indtil alle kreditter er opbrugt, eller senest indtil den 31. marts 2000. Under disse omstændigheder anses ordningen for at være en udligningsberettiget subsidieordning.

d) Beregning af subsidiebeløbet

(27) Fordelen for eksportørerne er beregnet på grundlag af størrelsen af den told, der normalt skulle erlægges på indførsel i undersøgelsesperioden, men som ikke betaltes i henhold til PBS. For at fastlægge den fulde fordel af ordningen for modtageren er dette beløb blevet justeret ved tillæg af renter i undersøgelsesperioden. Eftersom fordelene ved fritagelsen for importafgifter opnås regelmæssigt i løbet af undersøgelsesperioden, svarer de til en række tilskud. Det er normal praksis at beregne de fordele, som modtageren opnår i form af éngangstilskud, ved at lægge den årlige markedsrente til den nominelle værdi af tilskuddet ud fra den antagelse, at tilskuddet anses for at være ydet på den første dag i undersøgelsesperioden. I den foreliggende sag er det imidlertid klart, at individuelle tilskud kan ydes på et hvilket som helst tidspunkt mellem den første og den sidste dag i undersøgelsesperioden. I stedet for at lægge den årlige rente til det fulde beløb anses det derfor for rimeligt at antage, at tilskuddene i gennemsnit vil være modtaget i midten af undersøgelsesperioden, og at renten derfor bør dække en periode på seks måneder, svarende til halvdelen af den årlige markedsrente i Indien i undersøgelsesperioden, dvs. 7,575 %. Dette beløb (dvs. ikke betalt told plus renter) er blevet fordelt over hele udførslen i undersøgelsesperioden.

Tre selskaber opnåede fordele af denne ordning i undersøgelsesperioden og modtog subsidier på mellem 0,01 % og 5,89 %. Ingen af selskaberne krævede fradrag for ansøgningsgebyret eller for andre omkostninger, som nødvendigvis påløb for at kvalificere sig til eller for at opnå subsidieydelsen. Biochem Synergy indgav ingen oplysninger vedrørende denne ordning, som kunne efterprøves. I overensstemmelse med artikel 28, stk. 1, i grundforordningen er de foreløbige undersøgelsesresultater vedrørende de subsidier, som dette selskab har modtaget i henhold til PBS, baseret på de foreliggende faktiske oplysninger. Da der ikke foreligger andre pålidelige oplysninger fra uafhængige kilder, og for ikke at belønne manglende samarbejdsvilje, ansås det for rimeligt for dette selskab at anvende den højeste PBS-margen, der er fastsat for andre samarbejdsvillige eksportører, dvs. 5,89 %.

3. Duty Entitlement Passbook Scheme (DEPB) (toldgodtgørelsesordningen)

(28) Et andet instrument under »Export and Import Policy«, som indebærer eksportrelateret bistand, er DEPB, der trådte i kraft den 7. april 1997. DEPB er en ordning, der afløser PSB, som ophørte den 31. marts 1997. Der er to varianter af DEPB:

- DEPB på før-eksportbasis

- DEPB på efter-eksportbasis

a) Støtteberettigelse til DEPB på før-eksportbasis

(29) DEPB på før-eksportbasis står åben for producenter/eksportører (dvs. alle producenter i Indien, som udfører varer) eller handelsselskaber/eksportører (dvs. handlende), som er knyttet til producenter. For at blive støtteberettiget under denne ordning, skal selskabet have udført varer i den treårsperiode, der går forud for indgivelse af anmodning om kredit.

b) Praktisk gennemførelse af DEPB på før-eksportbasis

(30) En støtteberettiget eksportør kan ansøge om en licens, hvorved der bevilges en kredit, der skal benyttes til udligning af skyldig told på fremtidig indførsel af varer. Den licens, hvorved der bevilges en kredit, der er beregnet på grundlag af 5 % af den gennemsnitlige årlige værdi af al udførsel i de foregående tre år, udstedes automatisk. Tildelingen af licens indebærer en eksportforpligtelse. Når DEPB-indehaveren har udført varer til en værdi, der er tilstrækkelig til at gøre ham berettiget til en kredit af samme størrelse som den, der allerede er bevilget i henhold til DEPB på før-eksportbasis, er hans forpligtelse ifølge denne DEPB ophørt.

(31) I modsætning til PBS åbner DEPB på før-eksportbasis kun mulighed for at anvende sådanne kreditter til udligning af told, der skal betales på senere indførsel af råmaterialer (som ikke er anført på tidligere nævnte »Negative List of Imports«), som skal indgå i produktionen af varer i det pågældende selskabsfabrik (den såkaldte »Actual User-betingelse«). Sådanne indførte råmaterialer må ikke på nogen måde overdrages, udlånes, sælges, videregives eller afhændes.

(32) DEPB-kreditter er ikke omsættelige. DEPB-licensen er gyldig i en periode på tolv måneder fra udstedelsesdagen. Eksportøren forpligter sig til at benytte de indførte råmaterialer til fremstilling af de færdigvarer, der skal udføres. Når et selskab har opbrugt de bevilgede kreditter, kan det anmode om et yderligere kreditbeløb, der beregnes på grundlag af 5 % af gennemsnitsværdien af udførslen de foregående tre år.

(33) Når et selskab får bevilget et kreditbeløb, kan det indføre råmaterialer toldfrit. Den indiske regering anfører, at de indiske toldmyndigheder sædvanligvis er bekendt med importørens generelle importbehov i henseende til nævnte »Actual User-betingelse«. Der foreligger imidlertid ingen kontrolprocedure til at sikre, at denne betingelse er opfyldt.

(34) Når alle kreditter er opbrugt, skal selskabet betale et gebyr til de pågældende myndigheder.

c) Konklusion om DEPB på før-eksportbasis

(35) DEPB er ikke en tilladt eftergivelses-/godtgørelsesordning eller substitutionsgodtgørelsesordning som omhandlet i grundforordningen, eftersom DEPB-kreditten, på trods af nævnte »Actual User-betingelse«, ikke beregnes i forhold til de råmaterialer, der faktisk forbruges i produktionsprocessen. Endvidere foreligger der ingen ordning eller procedure med henblik på at fastslå, hvilke råmaterialer der forbruges ved produktionen af den udførte vare og i hvilke mængder. I bilag II, del II, punkt 5, og bilag III, del II, punkt 3, til nævnte forordning fastsættes, at hvis det fastslås, at eksportlandets regering ikke opretholder en sådan ordning, vil det normalt være påkrævet, at eksportlandet foretager en yderligere undersøgelse på grundlag af henholdsvis de faktiske råmaterialer, der indgår, eller de faktiske transaktioner, med henblik på at fastslå, om der har været tale om for store betalinger. Den indiske regering foretog ikke en sådan undersøgelse. Kommissionen undersøgte derfor ikke, om der rent faktisk var tale om for store godtgørelser af importafgifter på råmaterialer, der forbrugtes ved produktionen af den udførte vare.

(36) Ordningen indebærer ydelse af subsidier, eftersom det finansielle bidrag fra den indiske regering i form af ikke opkrævet told på indførsel giver et selskab en fordel, idet det kan indføre varer toldfrit. Der er tale om subsidier, som retligt er betinget af eksportresultater, og de anses derfor for specifikke i henhold til artikel 3, stk. 4, litra a), i grundforordningen.

d) Beregning af subsidiebeløbet for DEPB på før-eksportbasis

(37) Fordelen for eksportørerne er beregnet på grundlag af størrelsen af den told, der normalt skulle erlægges på indførsel i undersøgelsesperioden, men som ikke betaltes i henhold til DEPB. For at fastlægge den fulde fordel af ordningen for modtageren er dette beløb blevet justeret ved tillæg af renter i undersøgelsesperioden. I betragtning af arten af disse subsidier, som svarer til en række tilskud, ansås en rente på 7,575 %, dvs. halvdelen af markedsrenten i Indien i undersøgelsesperioden, for rimelig af de samme grunde, som er anført i betragtning 27. Det pågældende beløb er blevet fordelt over hele udførslen i undersøgelsesperioden.

Ét selskab udnyttede denne ordning i undersøgelsesperioden og opnåede en fordel svarende til 0,05 %. Ved beregningen af fordelen, er der som krævet af det pågældende selskab foretaget fradrag for det gebyr, som nødvendigvis påløb for at opnå subsidieydelsen. Et andet selskab, Biochem Synergy, indgav ingen oplysninger vedrørende denne ordning, som kunne efterprøves. I overensstemmelse med artikel 28, stk. 1, i grundforordningen er de foreløbige undersøgelsesresultater vedrørende de subsidier, som dette selskab har modtaget i henhold til DEPB, baseret på de foreliggende faktiske oplysninger. Da der ikke foreligger andre pålidelige oplysninger fra uafhængige kilder, og for ikke at belønne manglende samarbejdsvilje, ansås det for rimeligt for dette selskab at anvende den højeste margen, der er fastsat for andre samarbejdsvillige eksportører, dvs. 0,05 %.

e) Støtteberettigelse til DEPB på efter-eksportbasis

(38) DEPB på efter-eksportbasis er stort set identisk med PBS, som er beskrevet ovenfor. Ordningen står åben for producenter/eksportører (dvs. alle producenter i Indien, som udfører varer) eller handelsselskaber/eksportører (dvs. handlende).

f) Praktisk gennemførelse af DEPB på efter-eksportbasis

(39) I henhold til denne ordning kan enhver støtteberettiget eksportør anmode om kreditter, der beregnes som en procentdel af værdien af de udførte færdigvarer. Sådanne DEPB-procentsatser er fastsat af de indiske myndigheder for de fleste varer, herunder de pågældende varer, på grundlag af gældende »Standard Input/Output norms.« En licens med angivelse af det bevilgede kreditbeløb udstedes automatisk.

DEPB på efter-eksportbasis åbner mulighed for at anvende sådanne kreditter i forbindelse med senere indførsel (f.eks. råmaterialer eller investeringsgoder), som ikke er anført på tidligere nævnte »Negative List of Imports«. Sådanne indførte varer kan sælges på hjemmemarkedet (og pålægges omsætningsafgift) eller anvendes på anden måde.

DEPB-kreditter er frit omsættelige. DEPB-licensen er gyldig i en periode på tolv måneder fra udstedelsesdagen.

(40) Når alle kreditter er opbrugt, skal selskabet betale et gebyr til de pågældende myndigheder.

g) Konklusion om DEPB på efter-eksportbasis

(41) Denne ordning er ganske klart betinget af eksportresultater. Når et selskab udfører varer, bevilges det en kredit, som kan anvendes til udligning af told på fremtidig indførsel af alle varer (det være sig råmaterialer eller investeringsgoder). Ligesom PBS er det ikke en tilladt eftergivelses-/godtgørelsesordning eller substitutionsgodtgørelsesordning af de samme grunde, som er anført i betragtning 24. Ordningen indebærer ydelse af subsidier, eftersom det finansielle bidrag fra den indiske regering i form af ikke opkrævet told på indførsel giver et selskab en fordel, idet det kan indføre varer toldfrit. Der er tale om subsidier, som retligt er betinget af eksportresultater, og de anses derfor for specifikke i henhold til artikel 3, stk. 4, litra a), i grundforordningen.

h) Beregning af subsidiebeløbet for DEPB på efter-eksportbasis

(42) Der forelå ingen beviser for, at de pågældende selskaber udnyttede DEPB på efter-eksportbasis i undersøgelsesperioden. Biochem Synergy indgav imidlertid ingen oplysninger vedrørende denne ordning, som kunne efterprøves. I overensstemmelse med artikel 28, stk. 1, i grundforordningen er de foreløbige undersøgelsesresultater vedrørende de subsidier, som dette selskab har modtaget i henhold til DEPB på efter-eksportbasis, baseret på de foreliggende faktiske oplysninger. Da der ikke foreligger andre pålidelige oplysninger fra uafhængige kilder, og for ikke at belønne manglende samarbejdsvilje, er der anvendt en margen på 3,75 %. Denne margen beregnedes på grundlag af den faktiske DEPB-sats på 15 %, der gælder ved udførsel af cefalexin (den eneste vare, som dette selskab har udført), idet det anerkendes, at ordningen kun var i kraft i undersøgelsesperiodens sidste kvartal.

4. Export Promotion Capital Goods Scheme (EPCGS) (Eksportfremmeordning for investeringsgoder)

(43) Et andet instrument under »Export and Import Policy«, som indebærer eksportrelateret bistand, er EPCGS, som indførtes den 1. april 1990 og ændredes den 5. juni 1995.

a) Støtteberettigelse

(44) EPCGS står åben for producenter/eksportører (dvs. alle producenter i Indien, som udfører varer) eller handelsselskaber/eksportører (dvs. handlende). Siden den 1. april 1997 har producenter, der er knyttet til handelsselskaber/eksportører, også kunnet udnytte ordningen.

b) Praktisk gennemførelse

(45) For at opnå støtte under denne ordning skal et selskab fremlægge oplysninger for de pågældende myndigheder om arten og værdien af de investeringsgoder, som skal indføres. Afhængig af de eksportforpligtelser, som selskabet er rede til at påtage sig, vil det få bevilling til at indføre investeringsgoder enten til nul-told eller til nedsat told. Der udstedes automatisk en licens, som giver tilladelse til indførsel til præferencesatser.

(46) For at opfylde eksportforpligtelsen skal de udførte varer være fremstillet ved brug af de indførte investeringsgoder.

(47) Der betales et ansøgningsgebyr for udstedelse af licensen.

c) Konklusion om EPCGS

(48) EPCGS er en udligningsberettiget subsidieordning, eftersom en eksportørs betaling af nedsat told eller nul-told udgør et finansielt bidrag fra den indiske regering, idet der gives afkald på indtægter, der ellers ville være indgået, og modtageren opnår en fordel i form af nedsat told eller fuldstændig fritagelse for betaling af importafgifter.

(49) Subsidieydelsen er retligt betinget af eksportresultater som omhandlet i artikel 3, stk. 4, litra a), i grundforordningen, eftersom den ikke kan opnås uden forpligtelse til at udføre varer, og den anses derfor for specifik.

d) Beregning af subsidiebeløbet

(50) Fordelen for eksportørerne er beregnet på grundlag af størrelsen af den ikke betalte skyldige told på indførte investeringsgoder ved at fordele dette beløb over en periode, der afspejler den normale afskrivning på sådanne investeringsgoder i antibiotikaindustrien. Denne periode er fastsat ved anvendelse af det vejede gennemsnit (på grundlag af de producerede mængder af den pågældende vare) af afskrivningsperioderne for investeringsgoder, som hvert selskab faktisk har indført under EPCGS, og resultatet heraf er en normal afskrivningsperiode på ti år. Det således beregnede beløb, som skal henføres til undersøgelsesperioden, er blevet justeret ved tillæg af renter i undersøgelsesperioden for dermed at fastlægge den fulde støtte, som modtageren opnår under denne ordning. I betragtning af arten af denne subsidieydelse, som er lig med et éngangstilskud, ansås markedsrenten i Indien i undersøgelsesperioden, dvs. 15,15 %, for rimelig. Det fremkomne beløb er derefter fordelt på hele udførslen i undersøgelsesperioden.

Tre selskaber opnåede fordele af denne ordning i undersøgelsesperioden og modtog subsidier på mellem 0,03 % og 1,17 %. Ingen af selskaberne krævede fradrag for ansøgningsgebyret eller for andre omkostninger, som nødvendigvis påløb for at kvalificere sig til eller for at opnå subsidieydelsen.

5. Export Processing Zones (EPZ)/Export Oriented Units (EOU) (eksportforarbejdningszoner/eksportorienterede virksomheder)

(51) Et andet instrument under »Export and Import Policy«, som indebærer eksportrelateret bistand, er eksportforarbejdningszoner/eksportorienterede virksomheder (EPZ/EOU), som indførtes den 22. juni 1994.

a) Støtteberettigelse

(52) Selskaber, der er beliggende i en af de syv nærmere bestemte EPZ, og som forpligter sig til at udføre mindst 75 % af deres produktion, kan opnå visse fordele. De samme fordele kan opnås i henhold til EOU, som kan være beliggende hvor som helst i Indien (benævnes også »stand-alone EPZ«). EOU er virksomheder i toldzoner under toldmyndighedernes opsyn. Med virkning fra den 1. april 1997 er selskaber beliggende i parker for elektronisk hardwareteknologi og for softwareteknologi også berettiget til støtte i samme grad som selskaberne i EPZ og EOU.

b) Praktisk gennemførelse

(53) Selskaber i EPZ og EOU kan opnå følgende fordele:

- suspension af afgiftsopkrævningen på indkøb af investeringsgoder i toldoplagsperioden

- fritagelse for betaling af told på indkøb af råmaterialer og hjælpematerialer

- fritagelse for forbrugsafgift på varer indkøbt fra indenlandske leverandører

- godtgørelse af central omsætningsafgift på varer indkøbt lokalt.

Selskaber, der er beliggende i EPZ, og selskaber, der anmoder om behandling som EOU, skal ansøge de relevante myndigheder herom. Sådanne ansøgninger skal for en periode på fem år indeholde nærmere oplysninger om bl.a. planlagte produktionsmængder, forventet værdi af udførslen, importbehov og behov for indenlandske varer. Hvis myndighederne godtager selskabets ansøgning, vil selskabet blive underrettet om de vilkår og betingelser, der er knyttet til godtagelsen. Selskaber i EPZ og EOU kan deltage i fremstillingen af alle varer. Aftalen om at blive anerkendt som et selskab i en EPZ/EOU er gyldig i fem år. Aftalen kan fornyes for yderligere perioder.

c) Konklusion om EPZ/EOU

(54) EPZ/EOU-ordningen indebærer, at der ydes udligningsberettigede subsidier, eftersom de indrømmelser, der opnås ved ordningen, er et finansielt bidrag fra den indiske regering, idet der gives afkald på indtægter, der ellers ville være indgået, og modtageren opnår en fordel. De pågældende fordele, der indrømmes, er en suspension af toldopkrævningen på investeringsgoder i toldoplagsperioden, fritagelse for told på råmaterialer og hjælpematerialer, fritagelse for forbrugsafgift på varer indkøbt fra indenlandske leverandører og godtgørelse af central omsætningsafgift på varer indkøbt lokalt. For så vidt angår suspensionen af toldopkrævningen på investeringsgoder, anses denne suspension for at have samme virkning som en fritagelse, eftersom det, så længe kravet om udførsel er opfyldt, helt og holdent er op til selskabet at afgøre, om og hvornår investeringsgoderne skal udtages af toldoplaget.

(55) Alle ovennævnte subsidier er retligt betinget af eksportresultater som omhandlet i artikel 3, stk. 4, litra a), i grundforordningen, eftersom de ikke kan opnås uden at selskabet påtager sig en eksportforpligtelse, og de anses derfor for specifikke.

d) Beregning af subsidiebeløbet

(56) Fordelen for eksportørerne er beregnet på grundlag af størrelsen af de afgifter og skatter, der normalt skulle erlægges på indførte varer eller varer indkøbt på hjemmemarkedet (dvs. råmaterialer og investeringsgoder) i undersøgelsesperioden. For at fastlægge den fulde fordel af ordningen for modtageren er dette beløb blevet justeret ved tillæg af renter i undersøgelsesperioden. I betragtning af arten af disse subsidier, som svarer til en række tilskud, ansås en rente på 7,575 %, dvs. halvdelen af markedsrenten i Indien i undersøgelsesperioden, for rimelig for så vidt angår råmaterialerne af de samme grunde, som er anført i betragtning 27. Hvad angår investeringsgoder ansås markedsrenten i Indien i undersøgelsesperioden, dvs. 15,15 %, for rimelig, da subsidierne svarer til et éngangstilskud, og dette beløb er fordelt på en periode, der afspejler den normale afskrivning på sådanne investeringsgoder i antibiotikaindustrien (dvs. ti år), jf. nærmere i betragtning 50. Det således fastsatte subsidiebeløb, som vedrører undersøgelsesperioden, er derefter fordelt på hele udførslen i undersøgelsesperioden.

Ét selskab, Orchid Chemicals & Pharmaceuticals Ltd, er et anerkendt EOU. Dette selskab modtog alle de fordele, der kunne opnås under denne ordning, nemlig til en sats på 34,38 %.

6. Income Tax Exemption Scheme (ITES) (indkomstskatteordningen)

(57) Income Tax Act 1961 er retsgrundlaget for ITES. I denne lov, som ændres årligt ved finansloven, fastlægges grundlaget for skatteopkrævningen samt for forskellige fritagelses-/fradragsordninger, der kan gøres krav på. Blandt de fritagelser, som firmaer kan gøre krav på, findes nogle i nævnte lovs Section 10A, 10B og 80HHC.

a) Støtteberettigelse

(58) Fritagelse i henhold til Section 10A kan opnås af firmaer, der er beliggende i frihandelszoner. Fritagelse i henhold til Section 10B kan opnås af eksportorienterede virksomheder. Fritagelse i henhold til Section 80HHC kan opnås af alle firmaer, der udfører varer.

b) Praktisk gennemførelse

(59) For at opnå ovennævnte fradrag/fritagelser i forbindelse med skattebetalingen skal et selskab anmode herom, når det indsender selvangivelse til skattemyndighederne ved udgangen af hvert skatteår. Skatteåret løber fra den 1. april til den 31. marts. Selvangivelsen skal forelægges for myndighederne senest den 30. november samme år. Det kan vare indtil tre år fra indsendelse af selvangivelsen, inden myndighederne har foretaget den endelige skatteligning. Et selskab kan kun anmode om én af de nedsættelser, der kan indrømmes i henhold til ovennævnte tre Sections.

Selskaberne kan i henhold til Sections 10A, 10B og 80HHC anmode om fritagelse for betaling af skat af skattepligtig indkomst hidrørende fra fortjeneste på eksportsalg. Ifølge Sections 10A og 10B må det for selskaber, der er etableret efter den 1. april 1994, være 25 % af salget, der finder sted i Indien, men et selskab kan fortsat opnå fuld fritagelse for betaling af skat af skattepligtig indkomst hidrørende fra fortjeneste på alt salg (dvs. eksportsalg og salg i Indien). Selskaber, der er etableret før den 1. april 1994, kan anmode om et pro rata-fradrag i den skattepligtige indkomst på grundlag af forholdet mellem indenlandsk salg og eksportsalg.

c) Konklusion om ITES

(60) I punkt e) i listen over eksempler på eksportsubsidier (bilag I til grundforordningen) henvises der til »hel eller delvis fritagelse . . . for direkte skatter . . . af eksporthensyn« som værende eksportsubsidier. Under ITES yder den indiske regering det pågældende selskab et finansielt bidrag ved at give afkald på statsindtægter i form af direkte skatter, der ellers skulle betales, hvis selskabet ikke opnåede fritagelse for betaling af indkomstskat. Dette finansielle bidrag udgør en fordel for modtageren, hvis indkomstskattepligt mindskes.

(61) Subsidieydelsen er retligt betinget af eksportresultater som omhandlet i artikel 3, stk. 4, litra a), i grundforordningen, eftersom der indrømmes fritagelse for fortjeneste på eksportsalg, og den anses derfor for specifik.

d) Beregning af subsidiebeløbet

(62) Som anført i betragtning 59 indgives der i henhold til Sections 10A, 10B og 80HHC anmodning om støtte ved indsendelse af selvangivelse ved udgangen af hvert skatteår. Da skatteåret i Indien løber fra den 1. april til den 31. marts, anses det for rimeligt at beregne støtten under denne ordning på grundlag af skatteåret 1996/97 (dvs. 1. april 1996 til 31. marts 1997), som omfatter ni måneder af undersøgelsesperioden. Fordelen for eksportørerne er derfor beregnet på grundlag af forskellen mellem de skatter, der normalt skulle betales henholdsvis med og uden nævnte fritagelse. Der er taget hensyn til, at nogle selskaber er omfattet af den såkaldte »Minimum Alternate Tax«, som er en alternativ metode til beregning af skat, der skal betales i henhold til nævnte Income Tax Act. Selskabsskatteprocenten var det pågældende år 43 %. For at fastlægge den fulde fordel for modtageren er dette beløb blevet justeret ved tillæg af renter i undersøgelsesperioden. I betragtning af arten af disse subsidier, som svarer til et éngangstilskud, ansås markedsrenten i Indien i undersøgelsesperioden, dvs. 15,15 %, for rimelig. Støttebeløbet er fordelt over hele udførslen i skatteåret 1996/97. For så vidt angår fritagelser i henhold til Sections 10A og 10B i nævnte lov, hvor der kan opnås en forholdsmæssig skattebesparelse på grundlag af hjemmemarkedssalget, bør de samlede skattebesparelser, da støtte i henhold til denne ordning er betinget af eksportresultater, kun fordeles over eksportsalget.

I skatteåret 1996/97 udnyttede ét selskab denne ordning i henhold til Section 10B og opnåede subsidier på 2,88 %, og seks selskaber udnyttede ordningen i henhold til section 80HHC og opnåede subsidier på mellem 0,82 og 6,46 %.

7. Udligningsberettigede subsidier

(63) Det udligningsberettigede subsidiebeløb for hver af de undersøgte eksportører udgør:

>TABELPOSITION>

D. ERHVERVSGREN I FÆLLESSKABET

(64) På grundlag af oplysninger, som Kommissionen var i besiddelse af på tidspunktet for indledningen af proceduren, tegnede de klagende EF-producenter sig for en betydelig del af den samlede produktion af den pågældende vare i Fællesskabet. De ansås derfor for at udgøre den pågældende vare i Fællesskabet. De ansås derfor for at udgøre den pågældende erhvervsgren i Fællesskabet i overensstemmelse med artikel 10, stk. 8, i grundforordningen.

(65) Nogle interesserede parter gjorde gældende, at de klagende EF-producenter ikke tegnede sig for en betydelig del af produktionen i Fællesskabet af samme vare som omhandlet i grundforordningen, fordi selskabet Gist-Brocades BV, Delft, Nederlandene, der er en førende producent af antibiotika, ikke var part i klagen. De pågældende parter anfægtede klagernes status og eventuelle efterfølgende resultater af undersøgelsen af spørgsmålet om skade for den pågældende erhvervsgren i Fællesskabet.

Af en yderligere undersøgelse af denne påstand ved hjælp af et spørgeskema konstateredes det, at selskabet Gist-Brocades BV løbende havde mindsket sin produktion af de pågældende varer i Fællesskabet i den betragtede periode og i stedet havde koncentreret sig om indførsel af disse varer fra datterselskaber og joint-venture-selskaber uden for Fællesskabet.

Kommissionen fastslog endvidere på grundlag af de foreliggende oplysninger, at bortset fra de klagende producenter og Gist-Brocades BV findes der ingen andre større producenter af de pågældende varer i Fællesskabet, eftersom de eneste andre producenter i Fællesskaber ikke sælger de af undersøgelsen omfattede varer som sådan, men snarere fremstiller dem til egen videreforarbejdning, dvs. de indgår som bestanddel i færdige doseringer.

Det kan derfor konkluderes, at de klagende EF-producenter (i det følgende benævnt »EF-erhvervsgrenen«) tegner sig for hele eller næsten hele produktionen af den pågældende vare i Fællesskabet.

E. SKADE

1. Forbrug i Fællesskabet

(66) Ved beregningen af det synlige forbrug i Fællesskabet af den pågældende vare sammenlagde Kommissionen:

- de klagende EF-producenters samlede salg i Fællesskabet af den pågældende vare, og

- den samlede indførsel i Fællesskabet af den pågældende vare fra alle tredjelande, indbefattet Indien.

(67) Med henblik på for hele den betragtede periode at fastlægge ensartede tal for det udvidede Fællesskab bestående af femten lande benyttedes som grundlag de relevante Eurostat-statistikker for KN-kode ex 2941 10 10, ex 2941 10 20 og ex 2941 90 00 kombineret med nationale statistikker for Østrig, Finland og Sverige før disse landes tiltrædelse af Fællesskabet. Det skal anføres, at en medlemsstat havde anmodet om fortrolig behandling af importstatistikkerne for den pågældende vare, og disse statistikker var derfor ikke uden videre til rådighed. Den pågældende medlemsstat var imidlertid indforstået med at meddele Kommissionen disse tal fortroligt og udelukkende med henblik på den foreliggende undersøgelse. Alle tal vedrørende indførslen til Fællesskabet af den pågældende vare, som er anført nedenfor, er derfor angivet som indekstal.

(68) På dette grundlag konstateredes det, at det synlige forbrug i Fællesskabet af den pågældende vare steg med 54,6 % mellem 1993 og undersøgelsesperioden.

2. Faktorer og betragtninger vedrørende den subsidierede indførsel

a) Den subsidierede indførsels omfang og markedsandel

(69) Den subsidierede indførsel af den pågældende vare med oprindelse i Indien steg, målt i mængde, med næsten 300 % mellem 1993 og undersøgelsesperioden. Denne indførsels markedsandel i Fællesskabet steg i samme periode med 157 %. Hvad angår Indiens status som udviklingsland og bestemmelserne i artikel 14, stk. 4, i grundforordningen konstateredes det, at de indførte mængder fra Indien i undersøgelsesperioden udgjorde betydeligt mere end 4 % af den samlede indførsel til Fællesskabet af samme vare.

b) Priserne på de subsidierede importvarer

(70) Af samlede data hidrørende fra Eurostat og de nationale statistiske kontorer i Østrig, Finland og Sverige fremgår det, at importprisen for den pågældende vare med oprindelse i Indien faldt med ca. 40 % mellem 1993 og undersøgelsesperioden. Det skal imidlertid bemærkes, at eftersom ovennævnte KN-koder også kan indbefatte de pågældende bredspektrede antibiotika i form af færdige doseringer, er en prissammenligning på grundlag af Eurostat-tallene ikke fyldestgørende, og bør blot ses som et tegn på en faldende prisudvikling.

(71) Kommissionens tjenestegrene sammenlignede de eksporterende producenters salgspriser i undersøgelsesperioden med de klagende EF-producenters priser. Eftersom der ikke betaltes told ved indførslen fastsattes priserne for de eksporterende producenter på grundlag af eksportpriserne, beregnet cif. For en afhængig importør sammenlignedes de priser, der beregnedes ved salg til første uafhængige kunde i Fællesskabet, med de klagende EF-producenters priser.

(72) De klagende EF-producenters priser justeredes på grundlag af de foreliggende oplysninger, således at de blev sammenlignelige med de indiske eksportpriser, dvs. til ab fabrik, idet der blev foretaget fradrag for transport- og forsikringsomkostninger. Der blev ligeledes foretaget fradrag for alle prisafslag, rabatter eller salgsprovisioner, der indrømmedes eller var betalt.

(73) Nogle interesserede parter gjorde gældende, at der ved sammenligning af de eksporterende producenters priser med EF-erhvervsgrenens priser burde foretages en justering for forskelle i handelsled, idet hovedparten af de eksporterende producenters salg angiveligt fandt sted til handlende, medens hovedparten af EF-erhvervsgrenens salg gik til den endelige bruger. Der blev imidlertid ikke fremlagt tilstrækkelig dokumentation for en sådan påstand, og der kan derfor ikke på dette trin i undersøgelsen tages hensyn dertil. Det fremgår desuden af de oplysninger, som de samarbejdsvillige eksporterende producenter selv har meddelt ved besvarelsen af Kommissionens spørgeskema, at de eksporterende producenter sælger både til grossister og til endelige brugere i Fællesskabet. Hertil kommer, at det på grundlag af disse oplysninger ikke var muligt at konstatere konsekvent forskellige prisniveauer, alt efter om salget gik til handlende eller til den endelige bruger.

(74) Det skal bemærkes, at salget finder sted på et spotgrundlag, og priserne svinger derfor i årets løb alt efter markedssituationen. Nogle faktorer, såsom valutakurssvingninger, kan have indvirkning på markedsudviklingen alt efter tidspunktet for indgåelse af en kontrakt. Priserne på importvarerne fra Indien analyseredes på månedsbasis i hele undersøgelsesperioden. Det fremgik af denne analyse, at der var tale om prisunderbud i hele undersøgelsesperioden med de største underbud i andet kvartal af 1997. Prisunderbudsmargenerne viser følgelig, at indførslen fra Indien har givet anledning til et konstant pristryk på EF-markedet.

(75) Det fremgik af undersøgelsen, at der var tale om betydelige underbudsmargener, og beregnet i procent af de klagende EF-producenters salgspriser i undersøgelsesperioden var der for de enkelte selskaber tale om margener på mellem 0 og 11,8 %.

3. EF-erhvervsgrenens situation

a) Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(76) EF-erhvervsgrenens samlede produktion af den pågældende vare øgedes fra 3 698 tons i 1993 til 4 795 tons i undersøgelsesperioden, altså en stigning på 30 %. Hovedparten af stigningen i produktionen skal tilskrives eksportmarkederne, idet udførslen til lande uden for Fællesskabet steg fra 2 122 tons i 1993 til 3 215 tons i undersøgelsesperioden, dvs. en stigning i EF-erhvervsgrenens udførsel af den pågældende vare på 52 %.

(77) Kapacitetsudnyttelsesgraden har konstant været ret høj. Kapacitetsudnyttelsen var således i 1993 92 %, hvorefter den faldt til 87 % i 1994, steg til 95 % i 1995 og 1996 og faldt igen til 92 % i undersøgelsesperioden. En så høj kapacitetsudnyttelsesgrad er sædvanlig i erhvervsgrene af denne type. Det bør fremhæves, at det er lykkedes EF-erhvervsgrenen at øge produktionen uden i væsentlig grad at udbygge produktionskapaciteten, hvilket skyldes øget effektivitet, navnlig i form af en produktivitetsforbedring.

b) Salg og markedsandel

(78) EF-erhvervsgrenens salg på EF-markedet øgedes i den betragtede periode fra 1 040 tons i 1993 til 1 253 tons i undersøgelsesperioden, svarende til en stigning på 21 %. Denne udvikling skal ses på baggrund af stigningen i det samlede synlige forbrug i Fællesskabet, som i samme periode udgjorde 54,6 %.

Sammenholdes salget i Fællesskabet med det synlige forbrug i Fællesskabet, fremgår det, at EF-erhvervsgrenens markedsandel faldt fra 25 % i 1993 til 18,1 % i 1996, hvorefter den steg svagt og nåede op på 19,5 % i undersøgelsesperioden, dvs. en samlet nedgang på 5,5 procentpoint, svarende til et fald på 22 %.

c) Lagerbeholdninger

(79) Selv om det ikke er EF-erhvervsgrenens strategi at føre lager af aktive stoffer, såsom bredspektrede antibiotika (for hvilke der foreligger en »udløbsdato«), og lagerbeholdningerne ifølge undersøgelsen var ret ubetydelige i hele den betragtede periode, konstateredes der visse forøgelser af lagerbeholdningerne, som faldt sammen med perioderne med øget indførsel fra Indien.

d) De klagende EF-producenters priser og rentabilitet

(80) EF-erhvervsgrenens salgspriser faldt med 4 % mellem 1993 og undersøgelsesperioden.

(81) Den samlede rentabilitet for den pågældende vare på EF-markedet øgedes fra 16,8 % af omsætningen i 1993 til 21,1 % i 1994, hvorefter den faldt støt og nåede ned på 5,6 % i undersøgelsesperioden. Denne forringelse af rentabiliteten anses for særlig alvorlig i den foreliggende sag i betragtning af, at det er nødvendigt, at EF-erhvervsgrenen er i stand til at foretage investeringer i forskning og udvikling (i det følgende benævnt »fo& u«) med henblik på at forbedre produktionsprocessen for eksisterende produkter og endnu vigtigere at finansiere forskning med henblik på at introducere nye produkter på markedet.

(82) Det skal endvidere påpeges, at uden den øgede effektivitet, som EF-erhvervsgrenen har gennemført i form af produktivitetsforbedringer, ville EF-erhvervsgrenen formentlig have befundet sig i en situation med tab. Det kan imidlertid ikke antages, at EF-erhvervsgrenen vil være i stand til fortsat at sikre sådanne produktivitetsforbedringer i fremtiden. Dette er i særlig grad tilfældet i betragtning af den faldende rentabilitet, som vil påvirke omfanget af de ressourcer, der kan afsættes til fo& u.

e) Beskæftigelse

(83) Beskæftigelsen har holdt sig på et stort set uændret niveau i den betragtede periode. I 1993 var der således i EF-erhvervsgrenen 1 166 beskæftigede i produktionen af den pågældende vare, og i undersøgelsesperioden var tallet 1 173, altså en stigning på 0,5 %.

4. Konklusion

(84) Trods forøgelse af produktionen med en deraf følgende reduktion af enhedsomkostningerne har EF-erhvervsgrenen måttet registrere en støt nedgang i sin andel af EF-markedet, nemlig fra 25 % i 1993 til 18,1 % i 1996, efterfulgt af en beskeden stigning til 19,5 % i undersøgelsesperioden.

(85) Under disse omstændigheder fastslås det, at pristrykket på EF-markedet, som resulterede i en nedgang i EF-erhvervsgrenens priser på 4 % mellem 1993 og undersøgelsesperioden, førte til en svækkelse af EF-erhvervsgrenens finansielle situation. Det skal anføres, at markedet for de semisyntetiske antibiotika, der er omfattet af undersøgelsen, og som er en råvare i løs vægt, er meget prisfølsomt og reagerer omgående på prisfald.

(86) Dette prisfald har ført til faldende rentabilitet i EF-erhvervsgrenen med en nedgang på 66,5 % mellem 1993 og undersøgelsesperioden. Sidstnævnte tal giver særlig anledning til bekymring, eftersom der i den farmaceutiske industri er behov for et afkast på mindst 15 %. Hindres EF-erhvervsgrenen fortsat i at nå dette mål, vil det virke som en lavine og i den sidste ende påvirke EF-erhvervsgrenens konkurrenceevne.

(87) På baggrund af ovenstående analyse fastslås det, at EF-erhvervsgrenen generelt har lidt væsentlig skade som omhandlet i artikel 8, stk. 1, i grundforordningen.

F. ÅRSAGEN TIL SKADE

1. Indledning

(88) I overensstemmelse med artikel 8, stk. 7, i grundforordningen undersøgte Kommissionen, om den skade, som EF-erhvervsgrenen havde lidt, var forårsaget at den subsidierede indførsel fra Indien, og om andre faktorer havde forårsaget eller bidraget til denne skade.

(89) Det skal anføres, at de antibiotika, der fremstilles i Fællesskabet, og indførte antibiotika konkurrerer direkte med hinanden, og i det væsentlige er der tale om priskonkurrence. Den pågældende vare er således en råvare i løs vægt, og der er ikke nogen væsentlige forskelle i henseende til kvalitet eller anvendelsesformål mellem de indførte varer og de i Fællesskabet fremstillede varer. Under disse omstændigheder er prisen den afgørende faktor for salget. Selv forholdsvis små mængder, der udbydes til priser, som er lavere end de klagende EF-producenters priser, kan medføre et betydeligt pristryk på markedet.

2. Virkningerne af den subsidierede indførsel

(90) EF-erhvervsgrenen har siden begyndelsen af den betragtede periode og især siden 1995 været udsat for de negative følgevirkninger af den subsidierede indførsel til EF-markedet.

Det fremgik således, at indførslen fra Indien steg med næsten 300 % i den betragtede periode. Indien er nu den næststørste eksportør af de pågældende varer til Fællesskabet.

(91) Det konstateredes desuden på grundlag af efterprøvede eksporttransaktioner, at priserne på de fra Indien indførte varer faldt i den betragtede periode.

(92) Det kunne endvidere fastslås, at EF-erhvervsgrenens manglende mulighed for at opretholde rentabiliteten faldt sammen med den mængdemæssige vækst i den subsidierede indførsel fra Indien. I et prisfølsomt marked havde denne lavprispolitik til følge, at EF-erhvervsgrenen måtte sænke priserne.

(93) Det konstateredes således, at EF-erhvervsgrenen som følge af prisunderbud på importvarerne fra Indien måtte justere sine priser i nedadgående retning. Denne defensive optræden fra EF-erhvervsgrenens side forklares ved, at den for den pågældende produktion, som er kendetegnet ved høje faste omkostninger, havde stærkt behov for at beskytte produktionsomfanget ved at fastholde sin markedsandel, idet den ikke kunne løbe risikoen for at se sine enhedsomkostninger stige som følge af tilbagegang i salget.

(94) Det konkluderedes derfor, at den subsidierede indførsel fra Indien havde en betydelig negativ indvirkning på EF-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode, navnlig hvad angår rentabiliteten.

3. Virkningerne af andre faktorer

(95) Der blev også foretaget en undersøgelse af andre faktorer end lavprisimporten fra Indien, som kan have foranlediget eller bidraget til EF-erhvervsgrenens vanskelige situation, herunder navnlig følgevirkningerne af indførsel fra andre lande end Indien.

a) Indførsel fra andre tredjelande

(96) Indførslen fra lande, der ikke er omfattet af denne procedure, steg med 56,4 % mellem 1993 og undersøgelsesperioden, dvs. stort set i samme takt som stigningen på 54,6 % i forbruget i Fællesskabet. Blandt disse tredjelande var Amerikas Forenede Stater (USA) den største leverandør til EF-markedet med en stigning i markedsandelen på næsten 100 %. En anden stor leverandør til EF-markedet var Folkerepublikken Kina, hvis markedsandel i Fællesskabet faldt med 43 % mellem 1993 og undersøgelsesperioden. Hvad angår spørgsmålet om priser, var den gennemsnitlige importpris for den pågældende vare ifølge Eurostat, når der ses bort fra varer med oprindelse i Indien, betydeligt højere end priserne på de fra Indien indførte varer; dette udsagn skal dog tages med et vist forbehold, da det antages, at indførslen fra USA indbefatter betydelige mængder af varer i færdige doseringer med en højere værdi.

(97) Indførsel fra andre lande end Indien anses derfor ikke for at kunne have forårsaget den vanskelige situation, som EF-erhvervsgrenen befinder sig i. Dette førte til den konklusion, at virkningerne af indførslen fra andre tredjelande ikke kan have brudt den årsagssammenhæng, som er etableret mellem den subsidierede indførsel fra Indien og den skade, som EF-erhvervsgrenen har lidt.

b) Udviklingen i forbruget i Fællesskabet

(98) Som tidligere anført steg forbruget i Fællesskabet af den pågældende vare med 54,6 % mellem 1993 og undersøgelsesperioden. Den skade, som EF-erhvervsgrenen har lidt, kan derfor ikke tilskrives en tilbagegang i efterspørgslen på EF-markedet.

c) Overskydende kapacitet i EF-erhvervsgrenen

(99) Nogle interesserede parter gjorde gældende, at EF-erhvervsgrenen havde opbygget overskydende kapacitet for den pågældende vare, og at dette var en af hovedårsagerne til den negative prisudvikling. Det fremgår imidlertid af undersøgelsen, at de klagende producenters forøgelse af produktionskapaciteten absolut ikke var for stor, men faktisk var lavere end stigningen i forbruget i Fællesskabet. Det skal også påpeges, at EF-erhvervsgrenen må forøge sin kapacitet i et tempo, der vil sætte den i stand til at tilfredsstille den forventede stigning i efterspørgslen i Fællesskabet og på verdensmarkederne. Det er således meget vanskeligt at afhjælpe manglende kapacitet på kort sigt på grund af de meget betydelige anlægsinvesteringer og den lange periode, der er nødvendig for at gøre nye anlæg driftsklar. Hvis der er overskydende kapacitet på verdensmarkedet for de pågældende varer, skyldes det snarere opbygning af ny produktionskapacitet i Indien og Folkerepublikken Kina end i Fællesskabet.

d) EF-erhvervsgrenens konkurrencedygtighed

(100) Der hersker ikke tvivl om, at EF-erhvervsgrenen, som er blandt verdens førende producenter af den pågældende vare, er konkurrencedygtig. Dette er bevist både af resultaterne på eksportmarkederne og af de omkostningsreduktioner og deraf følgende produktivitetsforbedringer, der er realiseret, og som delvis kan tilskrives fo& u-bestræbelserne. Det skal også påpeges, at det er lykkedes EF-erhvervsgrenen at øge produktionen med 30 % med et uændret antal beskæftigede.

Selv om det er vanskeligt at sammenligne produktionsprocesserne som sådan kunne det desuden fastslås, at der ikke kunne konstateres nogen utilfredsstillende effektivitet i henseende til omkostninger pr. ton for den pågældende vare fremstillet i Fællesskabet.

e) Svingninger i prisen på visse råmaterialer

(101) Nogle interesserede parter gjorde gældende, at den skade, som EF-erhvervsgrenen har lidt, hovedsagelig skyldes svingninger i prisen på råmaterialet, penicillin G, på verdensmarkedet.

(102) Der er foretaget en indgående undersøgelse af denne påstand. Det skal først og fremmest påpeges, at selv om penicillin G er et vigtigt råmateriale til fremstilling af de pågældende varer, er det ikke uundværligt, da der findes alternative råmaterialer. I så henseende fremgik det af undersøgelsen, at en af de klagende EF-producenter, som anvender penicillin V i stedet for penicillin G til fremstilling af amoxicillin og ampicillin, ikke, for så vidt angår fastlæggelsen af den forvoldte skade, var i en situation, der var væsensforskellig fra de to øvrige klagende EF-producenters situation, selv om sidstnævnte benytter penicillin G. Desuden understregede de parter, der fremførte denne påstand, at den logiske begrundelse herfor var den, at i en periode med faldende priser på råmaterialer (penicillin G) led integrerede producenter skade, medens producenter, der købte penicillin G fra eksterne leverandører, var mindre berørt. Det fremgik imidlertid af undersøgelsen, at en af de klagende EF-producenter, der anvender råmateriale i form af penicillin G, ikke var en integreret producent, og han købte dette råmateriale til markedspriser. Da denne producents situation ikke afveg væsentlig fra gennemsnittet for EF-erhvervsgrenen, var det ikke muligt at fastslå, at den skade, som EF-erhvervsgrenen har lidt, kunne tilskrives de faldende priser på penicillin G. Det skal endelig anføres, at nedgangen i priserne på penicillin G i vid udstrækning kan tilskrives opbygningen af ny kapacitet i Indien.

(103) Uden at foregribe yderligere dokumentation vedrørende dette spørgsmål konkluderes det derfor, at eventuelle følgevirkninger af prissvingningerne på verdensmarkedet for råmaterialet, penicillin G, ikke kan have brudt den årsagssammenhæng, som er etableret mellem den subsidierede indførsel fra Indien og den skade, som EF-erhvervsgrenen har lidt.

4. Konklusion

(104) I betragtning af ovenstående fastslår Kommissionen, at selv om andre faktorer kan have bidraget til at presse priserne på markedet for den pågældende vare, har den subsidierede indførsel fra Indien særskilt betragtet ikke desto mindre forårsaget væsentlig skade for EF-erhvervsgrenen. Det er således opfattelsen, at uden de fordele, der er forbundet med subsidierne, havde det ved indførsel fra Indien ikke været muligt at underbyde EF-erhvervsgrenens priser, eller sådanne underbud ville i det mindste ikke have nået det konstaterede omfang, og det ville således ikke have været muligt at påføre EF-erhvervsgrenen skade. Denne konklusion bygger på de forskellige faktorer, der er redegjort for i det foregående, navnlig de pågældende mængder og priser, som resulterede i et kraftigt prisfald på EF-markedet for den pågældende vare og især påvirkede EF-erhvervsgrenens priser og rentabilitet.

G. FÆLLESSKABETS INTERESSER

1. Indledende bemærkning

(105) På grundlag af alle fremlagte bevisligheder vurderede Kommissionen, om der trods konklusionerne om den subsidierede indførsels skadelige virkninger var tvingende grunde, der kunne føre til den konklusion, at det ikke ville være i Fællesskabets interesse at indføre foranstaltninger i den foreliggende sag. Med henblik herpå og i overensstemmelse med artikel 31, stk. 1, i grundforordningen undersøgte Kommissionen virkningerne af eventuelle foranstaltninger for alle parter omfattet af proceduren og ligeledes følgerne af ikke at træffe foranstaltninger. For at vurdere, om det er i Fællesskabets interesse at indføre foranstaltninger, blev der sendt spørgeskemaer til brugere og importører af den pågældende vare, til leverandører af råmaterialer og til Gist-Brocades BV.

2. EF-erhvervsgrenens interesser

(106) Som påvist i det foregående har den erhvervsgren i Fællesskabet, der fremstiller den pågældende vare, mødt vanskeligheder, der er forbundet med tilstedeværelsen af subsidieret indførsel fra Indien. Det forhold, at de klagende EF-producenter er førende på verdensmarkedet for den pågældende vare og har opvist gode resultater på eksportmarkederne, bør understreges, da dette er et klart tegn på deres konkurrencedygtighed.

(107) Det er opfattelsen, at hvis der ikke indføres foranstaltninger til at afhjælpe virkningerne af den subsidierede indførsel, vil EF-erhvervsgrenen fortsat blive udsat for prisunderbud med de deraf følgende prisfald, som har ført til forringelsen af dens rentabilitet. Hvis en sådan situation får lov til at vare ved, vil de klagende EF-producenter ikke have noget andet alternativ end at indstille produktionen på visse produktionsanlæg eller måske hele fabriksanlæg, som udelukkende anvendes til fremstilling af de antibiotika, der er omfattet af den foreliggende undersøgelse.

Selv om de klagende EF-producenters overlevelse formentlig ikke vil være bragt i fare, hvis der ikke indføres foranstaltninger, i betragtning af at EF-erhvervsgrenen i de fleste tilfælde også fremstiller andre varer og er en del af store koncerner, er antallet af beskæftigede i ovennævnte fabrikker, som vil være i overhængende fare for at lukke, 1 173, og de er i de fleste tilfælde beliggende i områder i Fællesskabet med få eller ingen andre beskæftigelsesmuligheder.

Det siger sig selv, at sådanne fabrikslukninger, som under alle omstændigheder ikke vil være et resultat af normale konkurrencevilkår, ikke vil være i Fællesskabets interesse.

3. Andre EF-baserede selskabers interesser

(108) Som nævnt ovenfor blev der sendt et spørgeskema til Gist-Brocades BV, som er førende i verden med hensyn til semisyntetiske antibiotika, med henblik på at fastlægge dette selskabs produktion i Fællesskabet og dets indførsel fra tredjelande, og også for at vurdere virkningerne for selskabet af indførelsen af foranstaltninger. Det skal erindres, at selskabet Gist-Brocades BV ikke var part i klagen, og det indgik derfor ikke (og kunne ikke indgå) i definitionen af EF-erhvervsgrenen med henblik på undersøgelsen af spørgsmålet om den forvoldte skade. I sin besvarelse anførte dette selskab, som har reduceret sin produktion af den pågældende vare i Fællesskabet i de senere år, at det fuldt ud støtter indførelsen af udligningsforanstaltninger, hvis det på grundlag af undersøgelsen konkluderes, at det er påkrævet at indføre sådanne foranstaltninger.

4. Importørers/handlendes interesser

(109) Som også nævnt ovenfor blev der sendt spørgeskemaer til alle kendte importører/handlende af den pågældende vare, men der indgik kun et enkelt relevant svar. På grundlag af de hidtil indhentede oplysninger fremgår det, at importører/handlende i Fællesskabet indkøber den pågældende vare fra mange forskellige leverandører, herunder fra Indien og fra EF-erhvervsgrenen.

Da der ikke er tale om grundlæggende kvalitetsforskelle mellem den fra Indien indførte vare og den i Fællesskabet fremstillede vare, fastslås det, at de pågældende importører/handlende i Fællesskabet ikke vil have vanskeligt ved at indkøbe varen både fra Indien og fra andre leverandører, navnlig eftersom der ikke er nogen forsyningsknaphed på verdensmarkedet.

(110) Hertil kommer, at da de pågældende importører/handlende blev anmodet om at fremsætte bemærkninger til de virkninger, som indførelsen af udligningsforanstaltninger sandsynligvis kunne få for deres forretningsvirksomhed, påstod ingen af dem, at indførelsen af sådanne foranstaltninger kunne påregnes at berøre dem negativt.

På dette grundlag bør det således foreløbigt konkluderes, at det ikke er sandsynligt, at indførelsen af udligningsforanstaltninger vil have nogen væsentlig indvirkning på importører/handlende i Fællesskabet.

5. Leverandører i tidligere led

(111) For at vurdere de sandsynlige virkninger af indførelsen af udligningsforanstaltninger for EF-erhvervsgrenens leverandører i tidligere led, blev der sendt spørgeskemaer til alle sådanne kendte leverandører. Der blev sendt i alt seks spørgeskemaer og modtaget tre besvarelser. De tre selskaber, der indgav svar, fremstiller forskellige råmaterialer, der indgår i de af undersøgelsen omfattede varer, såsom sukkerholdigt saft, salte og mange forskellige kemikalier. Disse varer sælges på EF-markedet til de klagende EF-producenter, men et enkelt selskab udfører også varerne til Indien. Da de pågældende tre selskaber, der besvarede spørgeskemaet, blev anmodet om at fremsætte bemærkninger til de forventede virkninger for deres forretningsvirksomhed af en eventuel indførelse af udligningsforanstaltninger, anførte de, at de forventede, at sådanne foranstaltninger ville virke positivt i form af flere ordrer fra EF-erhvervsgrenen.

Det kan således foreløbigt konkluderes, at indførelsen af udligningsforanstaltninger under ingen omstændigheder vil virke negativt, men kan forventes at få positive virkninger for EF-producenterne af råmaterialer, der indgår i den pågældende vare.

6. Brugerne af den pågældende vare

(112) Der blev også sendt spørgeskemaer til fem kendte brugere i Fællesskabet af de pågældende varer. Tre af disse brugere, som er farmaceutiske virksomheder, der fremstiller færdigvarer, hvori den pågældende vare indgår, indgav relevante besvarelser. Det fremgår af disse besvarelser, at de pågældende brugere ikke modsætter sig indførelsen af udligningsforanstaltninger mod indførslen fra Indien, om end de erkender, at indførelsen af foranstaltninger kan give anledning til prisforhøjelser på deres råmaterialer. Én af brugerne syntes endog at hilse indførelsen af udligningsforanstaltninger velkommen, da dette selskab havde problemer med at sælge sine varer på grund af konkurrencen fra varer, hvori der indgik subsidieret lavprisimport.

(113) I betragtning af ovenstående fastslår Kommissionen, at virkningerne af eventuelle foranstaltninger vil være ubetydelige for brugerne af den pågældende vare.

7. Konklusion

(114) På grundlag af undersøgelsen af de forskellige involverede parters interesser og alle ovennævnte aspekter fastslår Kommissionen foreløbigt, at der ikke er nogen tvingende grunde til ikke at træffe foranstaltninger mod den pågældende indførsel ved at genskabe en situation med redelig konkurrence på markedet og ved at hindre, at der påføres EF-erhvervsgrenen yderligere skade.

H. FORESLÅEDE FORANSTALTNINGER

(115) Med henblik på at fastlægge niveauet for den midlertidige told blev der taget hensyn til omfanget af de konstaterede subsidier og størrelsen af den told, der er nødvendig for at afhjælpe den skade, som EF-erhvervsgrenen har lidt.

1. Skadestærskel

(116) Eftersom der hovedsagelig er forvoldt skade i form af faldende priser og fortjeneste, ansås det for muligt at afhjælpe denne skade ved at fastsætte et ikke-skadevoldende prisniveau, dvs. det prisniveau, der ville være gældende, hvis der ikke var tale om subsidieret indførsel fra Indien. Under de omstændigheder, der kendetegner den foreliggende sag, kan det antages, at et sådant ikke-skadevoldende prisniveau vil gøre det muligt for EF-erhvervsgrenen at opnå dækning for sine omkostninger og opnå en rimelig fortjeneste.

Det var i den forbindelse opfattelsen, at det prisniveau, der vil være tilstrækkeligt til at afhjælpe skaden, bør fastsættes på grundlag af de klagende EF-producenters vejede produktionsomkostninger med tillæg af en fortjeneste på 15 % af omsætningen. Denne fortjenstmargen ansås for at være et passende minimum for at gøre det muligt for EF-erhvervsgrenen at investere i fo& u og således fastholde konkurrencedygtigheden og på lang sigt sikre erhvervsgrenens overlevelse. Uden skadevoldende subsidier skulle det med rimelighed kunne forventes, at EF-erhvervsgrenen vil kunne opnå et sådant afkast.

Denne skadestærskel sammenlignedes derefter med den vejede gennemsnitlige cif-importpris, som var indberettet af de pågældende eksportører.

2. De midlertidige foranstaltningers form og omfang

(117) For fire selskabers vedkommende er de således fastlagte skadestærskler højere end subsidiemargenerne, og for disse selskaber indføres der derfor told svarende til sidstnævnte. For to andre selskaber, for hvilke skadestærsklerne er lavere end subsidiemargenerne, indføres der i overensstemmelse med artikel 12, stk. 1, i grundforordningen told svarende til skadestærsklerne. For to selskabers vedkommende var subsidiebeløbet minimalt, dvs. under 3 %, jf. artikel 14, stk. 5, litra b), i grundforordningen, og et tredje selskab modtog ingen subsidier. For disse tre sidstnævnte selskaber fastsættes der en told på 0 %.

(118) Hvad angår foranstaltningernes form blev der taget særligt hensyn til, at der navnlig forvoldtes skade som følge af nedgang i de klagende EF-producenters priser, og disse lave prisers negative indvirkning på EF-producenternes rentabilitet. Det konkluderedes derfor foreløbigt, at en værditold vil være det bedst egnede middel til at afhjælpe skaden.

(119) De samarbejdsvillige indiske eksportører tegnede sig ikke for hovedparten af udførslen til Fællesskabet, og for ikke at belønne manglende samarbejdsvilje bør resttolden derfor fastsættes til en sats svarende til den gennemsnitlige skadestærskel, der er fastsat for de samarbejdsvillige eksportører, dvs. 14,6 %, som er højere end den højeste individuelle told, der indføres for en samarbejdsvillig eksportør.

I. INTERESSEREDE PARTERS RETTIGHEDER

(120) Af hensyn til en rimelig forvaltning bør der fastsættes en frist, inden for hvilken de berørte parter kan tilkendegive deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt mundtligt. Det skal endvidere anføres, at alle undersøgelsesresultater med henblik på denne forordning er foreløbige og eventuelt skal tages op til yderligere undersøgelse med henblik på indførelse af en endelig told, som Kommissionen måtte foreslå -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. Der indføres en midlertidig udligningstold på indførslen af amoxicillin trihydrat, ampicillin trihydrat og cefalexin, i løs vægt, henhørende under henholdsvis KN-kode ex 2941 10 10 (Taric-kode: 2941 10 10*10), ex 2941 10 20 (Taric-kode: 2941 10 20 *10) og ex 2941 90 00 (Taric-kode: 2941 90 00 *30) og med oprindelse i Indien.

2. Tolden, som beregnes af nettoprisen, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet, for de pågældende varer, der fremstilles af nedenstående selskaber, fastsættes til:

- 9,6 % for Biochem Synergy Ltd, Indore (Taric-tillægskode: 8219)

- 9,6 % for Harshita Ltd, New Delhi (Taric-tillægskode: 8219)

- 8,8 % for Kopran Ltd, Mumbai (Taric-tillægskode: 8220)

- 6,6 % for Ranbaxy Laboratories Ltd, New Delhi (Taric-tillægskode: 8221)

- 4,6% for Lupin Laboratories Ltd, Mumbai (Taric-tillægskode: 8222)

- 12 % for Orchid Chemicals & Pharmaceuticals Ltd, Chennai (Taric-tillægskode: 8224)

- 0 % for Torrent Pharmaceuticals Ltd, Ahmedabad (Taric-tillægskode: 8225)

- 0 % for Vitara Chemicals Ltd, Mumbai (Taric-tillægskode: 8225)

- 0 % for Gujarat Lyka Organics Ltd, Mumbai (Taric-tillægskode: 8225)

- 14,6 % for andre selskaber (Taric-tillægskode: 8900).

3. Medmindre andet er fastsat, finder gældende bestemmelser for told anvendelse.

4. Overgang til fri omsætning i Fællesskabet af de varer, der er omhandlet i stk. 1, er betinget af, at der stilles sikkerhed svarende til den midlertidige told.

Artikel 2

Parterne kan inden for en frist på femten dage fra tidspunktet for nærværende forordnings ikrafttræden tilkendegive deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt mundtligt af Kommissionen, jf. dog artikel 30 i forordning (EF) nr. 2026/97.

Parterne kan i medfør af artikel 31, stk. 4, i forordning (EF) nr. 2026/97 inden for en frist på en måned fra tidspunktet for nærværende forordnings ikrafttræden fremsætte bemærkninger til anvendelsen heraf.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 9. juni 1998.

På Kommissionens vegne

Leon BRITTAN

Næstformand

(1) EFT L 288 af 21. 10. 1997, s. 1.

(2) EFT C 277 af 12. 9. 1997, s. 2.