32003D0675

Kommissionens beslutning

af 30. oktober 2002

om en procedure efter EF-traktatens artikel 81 og EØS-aftalens artikel 53

(Sager COMP/35.587 PO Videospil, COMP/35.706 PO Nintendo-distribution og COMP/36.321 Omega - Nintendo)

(meddelt under nummer K(2002) 4072)

(Kun den engelske, den portugisiske, den græske, den tyske, den italienske og den svenske udgave er autentiske)

(EØS-relevant tekst)

(2003/675/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde,

under henvisning til Rådets forordning nr. 17 af 6. februar 1962, første forordning om anvendelse af bestemmelserne i traktatens artikel 85 og 86(1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1/2003(2), særlig artikel 3 og artikel 15, stk. 2,

under henvisning til klage indgivet den 28. november 1996 af Omega Electro BV, hvori Nintendo Netherlands BV og Nintendo UK Ltd påstås at have overtrådt traktatens artikel 81 og 82, og Kommissionen anmodes om at bringe overtrædelsen til ophør og pålægge en bøde,

under henvisning til Kommissionens beslutning af 25. april 2000 om at indlede proceduren i denne sag,

efter at have givet parterne mulighed for at fremsætte deres kommentarer til Kommissionens indsigelser i henhold til artikel 19, stk. 1, i forordning nr. 17 og Kommissionens forordning (EF) nr. 2842/98 af 22. december 1998 om høring af parterne i visse procedurer efter traktatens artikel 85 og 86(3),

under henvisning til den endelige rapport fra høringskonsulenten i denne sag(4),

efter at have hørt Det Rådgivende Udvalg for Kartel- og Monopolspørgsmål, og

ud fra følgende betragtninger:

1. SAGSFREMSTILLING

1.1. Parterne i sagen

(1) Der vil i denne beslutning blive henvist til parterne på følgende måde: I sagsfremstillingen vil ophavsmændene til overtrædelsen blive nævnt. I den retlige vurdering vil der blive henvist til de faktiske adressater for denne beslutning.

1.1.1. Nintendo-koncernen

(2) Nintendo-koncernens øverste moderselskab er Nintendo Corporation Ltd (NCL), et børsnoteret selskab med hjemsted i Kyoto, Japan. Nintendos forretninger i EØS varetages af følgende 100 % ejede(5) datterselskaber:

- Nintendo of Europe GmbH (NOE). NOE er Nintendos vigtigste EØS-baserede datterselskab, som koordinerede visse af Nintendos forretninger i Europa og optrådte som enedistributør for Nintendo i Tyskland i hvert fald fra januar 1991(6) til den 31. december 1997

- Nintendo of America Inc (NOA), som, selv om selskabet ikke selv distribuerer Nintendos produkter i EØS, også havde ansvaret for at koordinere visse af Nintendos forretninger i Europa i den for denne beslutning relevante periode

- Nintendo Netherlands BV (NN). NN var enedistributør for Nederlandene i hvert fald fra den 1. januar 1993(7) til den 31. december 1997. Selskabets navn er i dag Nintendo Benelux BV

- Nintendo France SARL (NF). NF var enedistributør for Frankrig i hvert fald fra den 31. december 1992(8) til den 31. december 1997

- Nintendo España SA (NE). NE var enedistributør for Spanien i hvert fald fra den 1. januar 1994(9) til den 31. december 1997

- Nintendo Belgium SPRL (NB) var enedistributør for Belgien og Luxembourg i hvert fald fra den 1. januar 1994 til april 1997(10)

- Nintendo UK Ltd (NUK) var enedistributør for Det Forenede Kongerige og Irland i hvert fald fra marts 1993 til den 4. august 1995(11).

(3) Udtrykket "Nintendo" kan henvise til ethvert af eller samtlige ovennævnte selskaber i Nintendo-koncernen.

1.1.2. De uafhængige Nintendo-distributører

(4) I andre områder havde Nintendo udnævnt uafhængige enedistributører.

(5) THE Games Ltd, et handelsselskab under John Menzies Distribution Limited, som er et 100 % ejet datterselskab af John Menzies plc, blev i august 1995 udnævnt til uafhængig enedistributør for Det Forenede Kongerige og Irland, efter at NUK var holdt op som enedistributør (herefter "THE"). THE var Nintendos enedistributør for dette område i hvert fald indtil den 31. december 1997.

(6) Chaves Feist & Cia LDA, der senere fik navnet Soc. Rep. Concentra LDA, og fra september 2001 Concentra - Produtos para crianςas SA (herefter "Concentra"), var Nintendos enedistributør for Portugal i hvert fald fra den 14. maj 1991 til den 31. december 1997(12).

(7) Linea GIG SpA (herefter "Linea") var Nintendos enedistributør for Italien i hvert fald fra den 1. oktober 1992(13) til den 31. december 1997.

(8) Bergsala AB (herefter "Bergsala") har været Nintendos enedistributør for Sverige siden 1981 og siden 1986 også for Danmark, Norge, Finland og Island(14).

(9) Itochu Hellas EPE (der i korrespondance ofte kaldes Itochu Hellas Ltd) var Nintendos enedistributør for Grækenland i hvert fald fra den 14. maj 1991 til februar 1997. Alle aktier i Itochu Hellas EPE har hele tiden været ejet af Itochu Corporation eller af 100 % ejede datterselskaber af Itochu Corporation(15). Itochu Hellas EPE er således i sidste instans et 100 % ejet datterselskab af Itochu Corporation (herefter "Itochu"). Itochu Corporation har hovedkontor i Tokyo, Japan.

(10) Nortec AE (herefter "Nortec") efterfulgte Itochu og var Nintendos enedistributør for Grækenland i hvert fald fra den 4. april 1997 til den 31. december 1997(16).

(11) CD-Contact Data GmbH var Nintendos enedistributør for Belgien og Luxembourg i hvert fald fra april 1997 til den 31. december 1997. Med henblik på at distribuere produkterne i dette område stiftede selskabet et 100 % ejet datterselskab, Contact Data Belgium NV (herefter "Contact")(17).

(12) Den 29. september 1998 opnåede Activision Inc, et selskab med hjemsted i staten Delaware (USA), kontrol over CD-Contact Data GmbH ved at erhverve hele aktiekapitalen i dette selskab.

(13) Senere, nemlig den 9. juni 1999, oprettede CD-Contact Data GmbH i Nederlandene et 100 % ejet datterselskab, CD-Contact Data BV. Alle aktier i Contact Data Belgium NV, der tidligere havde været ejet af CD-Contact Data GmbH, blev herefter overført til CD-Contact Data BV. CD-Contact Data GmbH eksisterer fortsat som et holdingselskab(18).

1.1.3. Omega

(14) Omega Electro BV (herefter "Omega") er et selskab etableret i Nederlandene, som importerer og sælger elektroniske spil. Den 26. november 1996 indgav selskabet i henhold til artikel 3, stk. 2, litra b), i forordning nr. 17 en klage, der primært vedrørte distributionen af Nintendos spilkassetter og -konsoller og indeholdt en række påstande, bl.a. at Nintendo hindrede parallelhandel og opretholdt bindende videresalgspriser i Nederlandene.

1.2. De relevante produktmarkeder

(15) Denne sag vedrører spilkonsoller samt videospil eller spilkassetter, hvis brugere spiller spil, der vises på en skærm.

(16) I parternes korrespondance anvendes udtrykket "hardware" ofte som et synonym til "spilkonsol". I denne beslutning vil udtrykket "spilkonsol" altid blive anvendt, undtagen i direkte citater. I parternes korrespondance anvendes også ofte udtrykket "software" som et synonym til "spilkassette". I denne beslutning vil udtrykket "spilkassette" altid blive anvendt, undtagen i direkte citater.

(17) I den for denne beslutning relevante periode producerede Nintendo forskellige typer spilkonsoller (se tabel 1) og spilkassetter til brug sammen med disse spilkonsoller. Under ét vil disse produkter i det følgende blive benævnt "Nintendo-produkterne"(19).

1.2.1. Spilkonsoller

(18) Spilkonsoller er dedikerede elektroniske anordninger, der specielt er beregnet til videospil. Brugergrænsefladen er en simpel mus eller anden styreanordning som f.eks. en "joystick", som giver brugeren mulighed for at styre figurernes bevægelser på skærmen. Spilkonsoller deles op i stationære og håndholdte konsoller. De generationer af stationære konsoller, der var aktuelle i den for beslutningen relevante periode, benævntes 8-bit, 16-bit, 32-bit og 64-bit konsoller, hvor 64-bit konsollerne er de kraftigste. De forskellige konsoller på markedet i den periode, beslutningen omhandler, og fabrikanterne er angivet i tabel 1.

TABEL 1

Konsoller leveret af de største producenter af spilkonsoller i den relevante periode

>TABELPOSITION>

1.2.1.1. Personlige computere og spilkonsoller er ikke substituerbare produkter

Efterspørgselssiden

(19) I lighed med spilkonsoller kan personlige computere (pc'er) også anvendes til spil. Pc'er kan imidlertid af følgende grunde ikke betragtes som substitutter for hverken stationære eller håndholdte spilkonsoller:

(20) Pc'er og spilkonsoller opfylder forskellige forbrugerbehov:

- mens pc'er pr. definition er multimediemaskiner beregnet til at opfylde en lang række behov, herunder eventuelt, men ikke nødvendigvis, muligheden for at spille spil(20), er spilkonsoller udelukkende eller især beregnet til at opfylde særlig yngre generationers spillebehov

- det er desuden ubestridt, at stationære spilkonsoller teknisk set og i det hele taget er væsentligt bedre egnet til spil end pc'er. Dette kan illustreres af udtalelserne herom fra THE's og Nintendos administrerende direktører(21)

- i forhold til stationære spilkonsoller har pc'er endvidere kun en kort levetid som spilplatform for de nyeste spil, medmindre der foretages meget omkostningskrævende opgraderinger(22)

- nødvendigheden af at opgradere en pc gør også pc'en til en mere kompleks spilmaskine end en spilkonsol, således at forbrugere, der kun ønsker en spilplatform, finder pc'en mindre attraktiv.

(21) Hertil kommer, at en gennemsnitspc er fem gange dyrere end en spilkonsol(23).

(22) Ovenstående betragtninger viser, at det er usandsynligt, at brugere, som ønsker en spilmaskine, vil vælge at købe en pc i stedet for en spilkonsol, såfremt der sker en mindre, men dog permanent stigning i spilkonsolprisen. Det modsatte gør sig også gældende, idet brugere, der ønsker mere end blot en spilmaskine, formentlig ikke vil købe en spilkonsol i stedet for en pc som følge af en mindre men permanent stigning i pc-priserne.

(23) Denne konklusion støttes af resultaterne af forbrugerundersøgelser, som viser, at af de forbrugere, der allerede ejer en stationær spilkonsol og har planer om at købe en ny, har mindre end 15 % overvejet at købe en pc til dette formål(24).

Udbudssiden

(24) Det relevante kriterium, når substituerbarheden på udbudssiden skal vurderes, er, om alternative udbydere kan omstille produktionen til de relevante produkter og markedsføre disse på kort sigt uden at pådrage sig væsentlige ekstraomkostninger eller yderligere risici som følge af mindre, men varige ændringer i de relative priser. I den foreliggende sag viser bevismaterialet, at ingen pc-producent nogensinde har prøvet at trænge ind på markedet for spilkonsoller. Forsøg herpå er gjort af en producent af forbrugerelektronik (Sony) og en softwareproducent (Microsoft). Men det skal tilføjes, at dette alene har påvirket markedet for stationære spilkonsoller, og at Microsofts markedsindtrængen skete efter den for beslutningen relevante periode. Substituerbarhed på udbudssiden har således ingen betydning for afgrænsningen af markedet(25).

(25) Hvad angår håndholdte konsoller kan de argumenter, der er anført i betragtning 20, anvendes til at vise, at sådanne konsoller hverken er substitutter til pc'er eller til bærbare computere. Ud over at opfylde et spillebehov dækker håndholdte konsoller (i modsætning til pc'er) også et andet behov hos nogle ved at være bærbare. De er slet ikke konstrueret til andet end spil, og endvidere er pc'er 10-15 gange dyrere end håndholdte konsoller. Sammenligningen med bærbare computere vil ikke rykke ved den konklusion, at håndholdte konsoller ikke er substitutter for pc'er. Bærbare computere er bærbare pc'er, dvs. multimediemaskiner, der skal opfylde en lang række behov. Endvidere er bærbare computere alt andet lige væsentligt dyrere end pc'er, hvilket især skyldes prisen på visse komponenter, særlig LCD-skærmen og den energibesparende processor. Desuden er komponenterne i bærbare computere meget små, hvilket som regel også betyder dyrere end pc-komponenterne. Pc'er (og bærbare computere) er således ikke substitutter for stationære eller håndholdte spilkonsoller, og både pc'er og bærbare computere hører derfor til et andet produktmarked end disse(26). Det er ikke bestridt, at pc'er og bærbare computere hører til et andet produktmarked end stationære og håndholdte spilkonsoller.

1.2.1.2. Stationære og håndholdte spilkonsoller hører til forskellige produktmarkeder

(26) Der kan sondres mellem stationære spilkonsoller og bærbare, håndholdte spilkonsoller. Følgende argumenter støtter den konklusion, at de relevante markeder for henholdsvis håndholdte og stationære konsoller skal afgrænses.

Efterspørgselssiden

(27) Begge typer konsoller er beregnet til at opfylde forskellige brugerbehov især hvad angår bærbarhed. Stationære konsoller har en fast plads og tilsluttes et normalt tv-apparat. Håndholdte konsoller kan bruges overalt. Håndholdte konsoller behøver blot en spilkassette for at kunne bruges, mens stationære konsoller skal forbindes med et tv-apparat.

(28) Stationære og håndholdte konsoller har meget forskellige tekniske specifikationer. Stationære konsoller har en større billedopløsning, flere farver, større kraft (som muliggør mere avancerede spil) og kan ofte anvendes til spil med flere deltagere. De spil, der kan spilles på håndholdte konsoller, er meget mindre avancerede.

(29) Endvidere er der væsentlige prisforskelle mellem håndholdte og stationære spilkonsoller. Prisen for en bærbar konsol er meget lavere end for en stationær konsol. F.eks. overvejede THE for 1997/98 en vejledende udsalgspris for N64, SNES (med ét spil) og Game Boy Classic på henholdsvis 249,99 GBP, 79,99 GBP og 39,99 GBP. En anden Game Boy-produktlinje (Game Boy Pocket) havde en vejledende udsalgspris på 49,99 GBP(27). Nintendos mest populære stationære spilkonsol på den tid, nemlig N64, var således mindst fem gange dyrere end Nintendos håndholdte konsol.

(30) Det er således usandsynligt, at der er mange af de eksisterende eller nye brugere af den ene eller den anden type spilkonsol, der vil vælge anderledes som følge af en mindre, men permanent prisstigning.

Udbudssiden

(31) Konkurrencen mellem udbyderne af stationære konsoller er præget af, at der hvert tredje eller fjerde år introduceres en ny generation af stationære konsoller med mere avanceret teknologi på markedet. Når dette sker, falder salget af mindre avancerede stationære konsoller(28). Dette fænomen har ikke kunnet registreres, når der er tale om håndholdte spilkonsoller(29). I den for beslutningen relevante periode og umiddelbart derefter var det kun Nintendo, der introducerede et nyt produkt, men der var blot tale om en ny version af Nintendos eksisterende håndholdte konsol. Produktfornyelsen bestod primært i at reducere konsollens størrelse og øge antallet af farver, som konsollen kunne leveres i.

(32) I modsætning til, hvad der var tilfældet for stationære konsoller, fik ingen nye producenter adgang til markedet for håndholdte spilkonsoller, hverken i den for beslutningen relevante periode, eller frem til nuværende tidspunkt.

(33) Endnu mere bemærkelsesværdigt er det, at Nintendos eneste konkurrent, Sega, allerede i 1995 var ophørt med at være en reel konkurrent (se tabel 4 og betragtning 75). Siden da er det kun Nintendo, der har introduceret nye produkter på markedet.

(34) Da stationære og håndholdte konsoller ikke er substituerbare, må de således siges at høre til forskellige produktmarkeder. Det er ikke bestridt af parterne, at stationære og håndholdte spilkonsoller hører til forskellige markeder.

1.2.2. Spillene

(35) For at spille spil kræves mere end en spilkonsol. Spilsoftwaren findes på spilkassetter, som anbringes i spilkonsollerne, som herefter er klar til brug. Spilkassetterne distribueres og sælges til de endelige brugere.

(36) De tekniske specifikationer for medierne og selve softwaren varierer fra mærke til mærke og også mellem de forskellige konsoller, der produceres af samme producent. En spilkassette med et spil beregnet til en bestemt konsol kan derfor ikke anvendes sammen med nogen anden konsol(30), og når først en bestemt spilkonsol er valgt, kan kun spilkassetter, der er kompatible med den valgte konsol, anvendes.

(37) Resultatet er, at brugeren af en bestemt spilkonsol i tilfælde af en mindre, men permanent stigning i prisen for en bestemt spilkassette formentlig ikke vil skifte til en spilkassette, der er kompatibel med en anden konsol. Dette skyldes, at brugeren skal bære udgiften ikke alene til den nye kassette, men også til en ny konsol, der kan anvendes sammen med den nye kassette. Det er ubestridt, at antallet af spilkassetter, der skal købes, for at det kan betale sig at skifte, ligger langt over det gennemsnitlige antal spilkassetter, der ejes af en gennemsnitlig spilkonsolejer. Det ville ikke være så dyrt at skifte til en anden spilkassette, hvis der havde været interoperabilitet mellem spilkonsoller, men det var der ikke mellem konsoller af forskellige mærker eller mellem forskellige generationer af spilkonsoller fremstillet af Nintendo(31).

(38) Konklusionen er, at de foreliggende oplysninger viser, at der er forskellige markeder for spilkassetter afhængig af spilkonsol og producent. Det er dog ikke nødvendigt at afgrænse markederne nærmere, idet Nintendo har a) accepteret Kommissionens faktiske og retlige konklusioner som fremstillet i klagepunktsmeddelelsen og b) erkendt, at de konkurrencebegrænsninger, Kommissionen har påvist i klagepunktsmeddelelsen, har påvirket konkurrencen mærkbart i den i traktatens artikel 81, stk. 1, forudsatte betydning(32).

1.2.3. Nintendos argumenter vedrørende afgrænsningen af produktmarkederne

(39) Selv om Nintendo ikke har bestridt de forhold, der er anført i klagepunktsmeddelelsen, har selskabet gjort gældende, at de relevante produktmarkeder skal defineres bredere. Nintendo har fastholdt, at konkurrencen er en konkurrence mellem "systemer" (dvs. konsol og kassetter som en helhed). Derfor bør det relevante produktmarked defineres som et marked omfattende alle spilkonsoller og kompatible spilkassetter. Nintendo har fremført to argumenter til støtte for denne påstand.

(40) For det første har Nintendo hævdet, at en producent i nogen grad afskrækkes fra at hæve sine konsolpriser, ikke alene på grund af det forudsigelige fald i konsolsalget, men også som følge af det heraf følgende fald i salget af kompatible spilkassetter, fordi konsoller og spil er produkter, der supplerer hinanden(33). Da det følger af definitionen af det relevante produktmarked for konsoller, at priselasticiteten mellem forskellige producenters konsoller ikke kan være lav, betyder dette også, at det hermed forbundne fald i salget af spilkassetter som følge af stigende konsolpriser nødvendigvis må være stort. Faldet i fortjenesten vil være endnu større på grund af den høje avance på spilkassetter.

(41) Nintendos andet argument er, at da en stigning i spilkonsolprisen fører til en stigende efterspørgsel efter konkurrerende konsoller - og hermed også efter spilkassetter, der er kompatible med disse konkurrerende konsoller - hører spilkonsoller og kompatible spilkassetter til det samme fælles marked. Nintendo har endvidere hævdet, at Kommissionen har anerkendt, at ændringer i spilkassettepriserne påvirker efterspørgslen efter spilkonsoller(34).

(42) Kommissionen bemærker for det første, at konstateringen af overtrædelsen i den foreliggende sag ikke afhænger af markedsafgrænsningen. For det andet har Nintendo anvendt kriteriet om substituerbarhed forkert. Det relevante kriterium for, om der eksisterer et særskilt marked for et produkt, er, om brugerne som reaktion på en mindre, men permanent prisstigning for det samme produkt vil skifte til lettilgængelige substitutter. Men for at afgøre, om spilkassetter, der er kompatible med en bestemt spilkonsol, tilhører det samme marked som spilkassetter beregnet for forskellige konsoller, anvender Nintendo et kriterium, der er baseret på en hypotetisk prisstigning for spilkonsoller og ikke for spilkassetter.

(43) Hvad angår Nintendos første argument noterer Kommissionen endvidere, at Nintendo accepterer, at spilkonsoller og spilkassetter er komplementære produkter. Efter Kommissionens opfattelse indebærer Nintendos første argument blot, at stationære spilkonsoller hører til et enkelt produktmarked, hvilket Kommissionen er enig i. Hvis Nintendos argument er rigtigt, er konklusionen måske blot, at konsolproducenternes markedsstyrke ikke er særlig stor.

(44) Med hensyn til det andet argument finder Kommissionen, at Nintendo forveksler begrebet substituerbarhed mellem produkter, et begreb, der har betydning for afgrænsningen af produktmarkedet, med begrebet komplementaritet. Komplementariteten mellem to produkter har ingen betydning for afgrænsningen af produktmarkedet, fordi dette begreb pr. definition betyder, at der er en direkte sammenhæng mellem efterspørgslen efter de to produkter, således at en prisstigning for ét af produkterne vil føre til et fald i efterspørgslen efter begge produkter. Selv om virksomheder kan tænkes at tage hensyn til denne virkning, når de fastlægger prispolitikken for deres produkter, har virkningen ingen betydning for afgrænsningen af produktmarkedet.

(45) Ifølge Kommissionen forudsætter en korrekt analyse af efterspørgslen efter spilkassetter og denne efterspørgsels vekselvirkning med efterspørgslen efter spilkonsoller, at der sondres mellem på den ene side nuværende ejere af spilkonsoller og på den anden side nye købere af spilkonsoller samt forbrugere, som ønsker at udskifte en forældet model.

(46) Som nævnt i betragtning 37 vil det medføre væsentlige omkostninger for de nuværende spilkonsolejere, hvis de skifter til andre spilkassetter. De nuværende ejere vil i mindst tre-fire år, som regel indtil deres nuværende spilkonsol bliver forældet, være utilbøjelige til at skifte. For disse ejere fandt konkurrencen sted på det tidspunkt, hvor de bestemte, hvilken konsol de skulle købe. Deres reaktion på en mindre, men permanent prisstigning på spilkassetter, der er kompatible med deres konsol, vil være begrænset, idet det kun giver mening at købe et inkompatibelt spil, såfremt den konsol, der hører til dette nye spil, købes på samme tid.

(47) Det, der sker i praksis, er ifølge NOE, at "når en kunde har købt hardwaren - uanset grunden - vil han under alle omstændigheder købe (...) softwaren"(35). Nintendo erkender således, at nuværende konsolejere ikke kan forventes at skifte til et nyt produkt.

(48) For forbrugere, der endnu ikke ejer en konsol, eller som ejer en forældet konsol og overvejer at købe en ny, kan prisniveauet for spilkassetter være en af de konkurrenceparametre, konsolproducenter benytter for at konkurrere på dette marked. Der er dog intet i sagsakterne, der tyder på, at priserne på spil har større eller mindre betydning end andre forhold som f.eks. prisen på selve konsollen, dennes tekniske formåen, tidsintervallet mellem generationerne, interoperabiliteten mellem de forskellige generationer af konsoller fremstillet af den samme producent, udbuddet af spil, spiltyper(36)(37) og tidspunktet for udgivelsen af nye spil.

(49) Nintendo har ikke foretaget nogen præcis beregning af priselasticiteten. Af bevismaterialet synes det imidlertid at fremgå, at efterspørgslen efter såvel spilkonsoller som spilkassetter er forholdsvis uelastisk(38). Den lave priselasticitet for spilkassetter og -konsoller indikerer, at forbrugerne ikke anser prisen for den væsentligste faktor, når de skal træffe deres købsbeslutninger.

(50) Selv om N64-kompatible spilkassetter blev solgt til lidt højere priser end f.eks. spil, der var kompatible med Sonys Playstation, forhindrede dette ikke N64 i at opnå et for spil rekordstort salgsresultat efter lanceringen(39), hvilket indikerer, at den forholdsvis højere pris for N64-spilkassetter havde ringe - om nogen - indflydelse på forbrugernes vilje til at købe N64-konsollen.

(51) Hvis spilkonsolejere ikke vil skifte til substitutter som reaktion på en mindre, men permanent prisstigning for spilkassetter, og hvis en sådan prisstigning for spilkassetter ikke, eller ikke i tilstrækkelig høj grad, får forbrugere, der endnu ikke ejer en spilkonsol, eller som ønsker at udskifte en forældet model, til at købe en anden konsol, må det konkluderes, at i modsætning til, hvad Nintendo hævder om systemkonkurrence, hører spilkassetter, der er kompatible med en bestemt spilkonsol, til et andet marked end de spilkassetter, der er kompatible med en anden konsol.

(52) Under alle omstændigheder kan spørgsmålet, om der er tale om konkurrence mellem systemer, eller om prisen på spil har væsentlig betydning for, om det besluttes at købe en ny spilkonsol, forblive åbent, idet Nintendo for det første har a) accepteret Kommissionens faktiske og retlige konstateringer i klagepunktsmeddelelsen og b) for det andet erkendt, at de konkurrencebegrænsninger, Kommissionen har påvist i klagepunktsmeddelelsen, har påvirket konkurrencen mærkbart i den i traktatens artikel 81, stk. 1, forudsatte betydning(40).

1.3. Markedernes geografiske udstrækning

1.3.1. Teknisk kompatibilitet

(53) At stationære konsoller skal anvendes sammen med et tv-apparat, indebærer, at det kan være nødvendigt at tilpasse konsollerne til forskellige standarder for tv-apparater. PAL-standarden anvendes i alle EØS-lande undtagen Frankrig, hvor det er SECAM-standarden, der anvendes. Ifølge Nintendo(41)vil stationære konsoller, der er bygget til SECAM-standarden, ikke fungere korrekt i et PAL-land (og vice versa). At der eksisterer forskellige tv-systemer udgør således en form for teknisk hindring for handelen med konsoller. Hvad angår det geografiske marked for stationære konsoller må der derfor sondres mellem Frankrig og resten af EØS.

(54) Det lader til, at N64-konsoller inden for PAL-området kan fungere over hele EØS med få tekniske ændringer(42). Også andre stationære konsoller produceret af Nintendo synes at kunne fungere inden for hele PAL-området med kun mindre, om nogen, ændringer(43). I hvert fald ud fra kompatibilitetssynsvinklen er det derfor ikke nødvendigt at foretage nogen yderligere underopdeling af det geografiske marked inden for EØS' PAL-område.

(55) Da der ikke er nogen direkte interaktion mellem spilkassetter og tv-skærm (tilslutningen sker via spilkonsollen), findes der ikke tilsvarende tekniske kompatibilitetsproblemer ved spilkassetter. Spil til SNES-konsoller fungerer nemlig uafhængigt af, hvilken tv-standard konsollerne er bygget til(44). Spilkassetter til N64-konsoller blev paralleleksporteret fra Belgien til Frankrig(45), mens kassetter til NES-konsollen blev paralleleksporteret fra Spanien til Frankrig(46). I Spanien og Belgien anvendes PAL-standarden og i Frankrig SECAM-standarden. Da spilkassetter til stationære konsoller fungerede, uanset om de konsoller, som de blev anvendt sammen med, var bygget efter SECAM- eller PAL-standard, fandtes ingen tekniske handelshindringer for disse produkter.

(56) Endelig er håndholdte konsoller i lighed med de spilkassetter, der markedsføres til brug sammen med disse konsoller, teknisk set identiske over hele verden.

1.3.2. Andre overvejelser, der er relevante for afgrænsningen af det geografiske marked

(57) NOE fandt det nødvendigt - som en del af en helhedsløsning for at undgå parallelhandel - at "sigte efter en maksimal prisdifference på 10 % for at opnå bedst mulige forretningsbetingelser i Europa"(47), dvs. at prisforskellene var mindre end 10 % for at forhindre detailhandlere i ét område i at skifte til leverandører i et andet område. Dette betyder, at leverandører i forskellige områder faktisk er en alternativ kilde til forsyning med Nintendo-produkter. Alene af denne grund kan det konkluderes, at der findes et marked omfattende hele EØS for teknisk identiske Nintendo-produkter. Dette er i overensstemmelse med den konklusion, at efterspørgselsbetingelserne i EØS var meget ensartede.

(58) Dette underbygges af, at sammensætningen af udbuddet af produkter på de enkelte relevante produktmarkeder er meget ens i hele EØS, fordi der i alle EØS-lande sælges spilkonsoller fra Nintendo, Sega og Sony, ligesom langt den overvejende del af de tilgængelige spilkassetter til sådanne konsoller udbydes til salg overalt i EØS(48). Ofte lanceres nye produkter endog i hele EØS på samme dag(49). Nintendo, Sony og Sega har nogenlunde samme markedsandel i de forskellige dele af EØS, og Sonys indtrængen på markedet for stationære konsoller påvirkede parternes markedsandele i hele EØS nogenlunde lige meget(50). Heller ikke på udbudssiden var der således væsentlige konkurrenceforskelle inden for EØS.

(59) Endvidere er transportomkostninger og andre handelshindringer heller ikke en væsentlig barriere for handelen med Nintendo-produkter, idet spilkassetter og -konsoller ofte var genstand for parallelhandel mellem medlemsstaterne. De barrierer, der måtte være for handelen med Nintendo-produkter, er endnu lavere for spilkassetter og håndholdte konsoller end for stationære konsoller, dels fordi spilkassetter og håndholdte konsoller fylder og vejer meget lidt, dels fordi der tilsyneladende ikke er behov for at tilpasse disse produkter til lokale forhold.

(60) At der i visse lande fandtes virksomheder, der aktivt udbød parallelimporterede produkter til detailhandlere, bekræfter desuden, at parallelhandel og videresalg af parallelimporterede produkter til de endelige forbrugere var en aktivitet med store muligheder, som ikke krævede væsentlige ændringer af Nintendo-produkternes tekniske specifikationer eller emballage(51). Eksistensen af parallelimportører gjorde endvidere handelen med parallelimporterede varer mere gennemsigtig og mere omkostningseffektiv for potentielle købere(52), hvilket yderligere var med til at sænke eventuelle barrierer, der måtte forhindre forhandlere i at skifte til leverandører etableret i andre områder.

(61) Ikke desto mindre var der væsentlige prisforskelle mellem de forskellige EØS-lande. Da det kom til stykket, sænkede Nintendo ikke priserne til et niveau, der ville forhindre parallelhandel, men begrænsede i stedet denne handel. Prisforskellene er således ikke et tegn på særskilte geografiske markeder, men understreger blot, at overtrædelserne faktisk medførte en opdeling af det indre marked.

1.3.3. Intellektuelle ejendomsrettigheder

(62) Kommissionen har overvejet muligheden af, at de geografiske markeder omfatter et større område end EØS. Dette er imidlertid ikke tilfældet, idet Nintendos politik er aktivt at retsforfølge forhandlere, som parallelimporterer Nintendo-spilkonsoller eller -spilkassetter fra lande uden for EØS med den begrundelse, at dette krænker Nintendos intellektuelle ejendomsrettigheder i EØS(53).

1.3.4. Den geografiske udstrækning af markederne ifølge Concentra

(63) Concentra har gjort gældende, at det portugisiske marked bør betragtes som et særskilt marked(54). Concentra har ikke bestridt Kommissionens ovennævnte analyse af den geografiske udstrækning af de relevante produktmarkeder eller de omstændigheder, der ligger til grund for analysen. Concentra har hævdet, at selskabets situation alene skiller sig ud, fordi forbrugere efter portugisisk lovgivning har ret til informationer på portugisisk, ligesom virksomheder, der opererer i Portugal, har pligt til at forsyne kunderne med informationer på portugisisk(55).

(64) Den manglende parallelhandel betyder imidlertid ikke nødvendigvis, at der består adskilte nationale markeder, idet der meget vel kan være tale om et område, hvor konkurrencevilkårene er tilstrækkelig ensartede til, at området udgør ét geografisk marked.

(65) Handel med konsoller inden for EØS kan ganske vist nødvendiggøre forskellige tilpasninger, men disse er begrænset til en eller flere af følgende muligheder: udskiftning af stikket på den stationære konsol, en tilpasset forbindelsesledning, der kan forbinde spilkonsollen med et tv-apparat som dem, der anvendes i bestemmelseslandet, eller blot udarbejdelse af en manual på det lokale sprog. Sagens akter indeholder en række dokumenter fra parterne(56), hvori de anslåede omkostninger ved tilpasningerne er nævnt. Disse oplysninger er ikke bestridt af Concentra, som heller ikke har fremlagt yderligere oplysninger. Det fremgår af dokumenterne, at omkostningerne er ubetydelige i forhold til konsollens værdi og ikke forhindrede parallelimport.

(66) Selv om handel inden for EØS kan indebære visse omkostninger, er disse ikke så store, at det er berettiget at tale om særskilte geografiske markeder i den foreliggende sag.

(67) At der skulle bestå et særskilt geografisk marked alene omfattende Portugal, modsiges tillige af, at parallelimporten til Portugal af spilkonsoller og -kassetter i modsætning til, hvad Concentra hævder, var betydelig, ikke mindst i sammenligning med andre områder(57).

(68) Det må konkluderes, at der skal sondres mellem to geografiske markeder for stationære konsoller, nemlig på den ene side Frankrig og på den anden side resten af EØS. Det geografiske marked for håndholdte konsoller dækker hele EØS. Under ét dækker markederne for spilkassetter, der er kompatible med de forskellige Nintendo-konsoller, også hele EØS-området.

1.4. Konkurrencesituationen på de relevante markeder

1.4.1. Markederne for spilkonsoller

(69) Der var i den for beslutningen relevante periode kun få leverandører af betydning af spilkonsoller, nemlig Nintendo, Sony og Sega, som alle er japanske virksomheder. Andre spilplatforme som f.eks. 3DO, Commodore CD32, Philips CD-i og Atari Jaguar havde kun en meget lille andel af markedet(58).

(70) I det år, der sluttede den 31. marts 1997, var Nintendos omsætning på verdensplan 417,6 mia. yen(59), mens Sonys omsætning inden for spilsegmentet var på 419 mia. yen(60) og Segas afdeling for forbrugerudstyr havde en omsætning på 114,5 mia. yen(61). Dette svarer til henholdsvis 2990 mio. EUR, 3001 mio. EUR og 820 mio. EUR.

(71) I 1994 havde Nintendo en væsentlig markedsandel for alle de konsoltyper, der dengang var på markedet, såvel i Frankrig som i andre EØS-lande (se tabel 2 og 4). Før september 1995 solgte Sega og Nintendo nemlig næsten 100 % af alle de spilkonsoller, der blev solgt i EØS(62). I slutningen af september 1995 kom Sony ind på EØS-markedet/markederne for spilkonsoller med sin 32-bit Sony Playstation og opnåede en betydelig markedsandel. Sega lancerede en 32-bit konsol (Saturn), men med mindre held. Nintendos svar på denne udfordring, N64-konsollen, blev først introduceret i EØS i marts 1997. Ifølge Nintendos årsberetninger for 1995 og 1996 forblev Nintendo dog den største enkeltproducent af hjemmevideoprodukter i verden(63). I 1997 var Nintendos samlede omsætning på verdensplan kun en ubetydelighed mindre end Sonys samlede omsætning inden for spilsegmentet.

(72) Ifølge Datamonitor(64) havde Sonys europæiske salg af stationære konsoller i 1997 en værdi af 673 mio. USD eller 530 mio. EUR (detailpriser). Nintendos omsætning for konsoller i EØS var på ca. [ ]* EUR (engrospriser) i det år, der sluttede i marts 1998(65). Kun Segas omsætningstal for konsoller solgt i Europa kendes ikke. Der er dog en almindelig formodning om, at Segas konsolsalg er væsentligt lavere end Sonys og Nintendos konsolsalg. I regnskabsåret 1996/97 udgjorde Segas europæiske omsætning af konsoller og spil 173 mio. GBP eller 250 mio. EUR(66), dvs. at Segas samlede EØS-omsætning var mindre end Nintendos EØS-omsætning af konsoller alene. Derfor udgjorde Nintendos andel af EØS-markedet/markederne for spilkonsoller i 1997 stadig mindst [ ]* %(67).

1.4.1.1. Markedet for stationære spilkonsoller

(73) Tallene i tabel 2 viser, at Nintendo havde en væsentlig markedsandel for alle typer stationære spilkonsoller på markedet i 1994, såvel på det franske marked som på det marked, der omfatter andre EØS-lande (bortset fra Det Forenede Kongerige).

TABEL 2

Nintendos og Segas markedsandele målt i mængder i 1994 efter type stationær konsol og efter land

>TABELPOSITION>

Kilde:

GFK, Nielsen.

(74) Ifølge tal fra Screen Digest udgjorde Nintendos markedsandel i 1997 målt i mængder alene for avancerede stationære konsoller, eksklusive Nintendos salg af 16-bit SNES-konsoller, 31 % på det franske marked for stationære spilkonsoller og 37 % på det marked for stationære spilkonsoller, der omfattede alle øvrige EØS-lande (se tabel 3). Itochu har bekræftet, at Nintendos konkurrencestilling på markedet for stationære konsoller i Grækenland svarede til stillingen i andre EØS-lande(68). Selv om Nintendos betydning som leverandør af stationære spilkonsoller kan være blevet mindsket, siden Sony kom ind på markedet, kan det derfor stadig konkluderes, at Nintendo er forblevet en væsentlig leverandør af stationære spilkonsoller både i Frankrig og i andre EØS-lande.

TABEL 3

Markedsandele målt i mængder i 1997 for avancerede (32- og 64-bit) stationære konsoller((Se side 2575-2576. Omkring 1997 udgjorde salget af mindre avancerede 16-bit stationære konsoller ikke længere nogen væsentlig andel af det samlede salg af stationære konsoller. Af tabellen i CTW "UK market soars to £890m" (s. 2293) kan udledes, at Nintendos markedsandel for avancerede konsoller i Det Forenede Kongerige kun udgjorde 31,7 %. Dette tal ligger meget tæt på det tal, der er angivet for Det Forenede Kongerige i tabel 2, men stammer fra en anden kilde, hvilket styrker troværdigheden af tallene i tabel 2. Af samme tabel fremgår det, at salget af 16-bit konsoller udgjorde ca. 6 % af det samlede salg af dedikerede spilkonsoller i Det Forenede Kongerige.))

>TABELPOSITION>

Kilde:

Beregnet ud fra tal fra Screen Digest. På grund af afrundinger giver tallene sammenlagt ikke nøjagtigt 100 % i alle kolonner.

1.4.1.2. Markedet for håndholdte spilkonsoller

(75) I 1994 havde Nintendo (se tabel 4) en stor del af EØS-markedet for håndholdte konsoller. Siden da er Nintendos markedsandel steget væsentligt. I 1995 var Nintendo Game Boys andel af det håndholdte marked [ ]* % i Tyskland, [ ]* % i Spanien og [ ]* % i Frankrig(69). I Det Forenede Kongerige "var resultatet af Game Gear's fiasko" ifølge THE's forretningsplan for 1997/98 "at Game Boy kom til at dominere det bærbare marked med en markedsandel på [ ]* %"(70). Derfor kan det også konkluderes, at Nintendo er den absolut største leverandør på EØS-markedet for håndholdte spilkonsoller. Itochu har igen bekræftet, at Nintendos konkurrencestilling på markedet for håndholdte konsoller i Grækenland svarede til stillingen i andre EØS-lande(71).

TABEL 4

Nintendos og Segas markedsandele målt i mængder i 1994 for håndholdte konsoller efter land

>TABELPOSITION>

Kilde:

GFK, Nielsen.

1.4.2. Markederne for spilkassetter

(76) For hver konsol findes en bred vifte af spilkassetter. Adgang til et betydeligt antal spil er nemlig en af de vigtigste betingelser for en given spilkonsols succes. Spilkassetterne udvikles/markedsføres enten af konsolproducenten selv eller af tredjeparter, normalt under licens meddelt af konsolproducenterne. Tredjepartsudgivere benytter ofte andre distributionskanaler for deres spilkassetter end Nintendos kanaler(72).

(77) Spilkassetter sælges til brug sammen med den installerede base af spilkonsoller. Ifølge Nintendos årsberetning for 1997 udgjordes den installerede base i slutningen af april 1997 på verdensplan af 55 millioner enheder Game Boy-konsoller, mens der var solgt 235 millioner enheder kompatible spilkassetter. De tilsvarende tal for SNES-konsoller og hermed kompatible spilkassetter var henholdsvis 46 millioner enheder og 359 millioner enheder(73).

(78) Konkurrencen på markederne for spilkassetter er primært en konkurrence på kvalitet: anvendelse af populære figurer (som f.eks. Nintendos "Mario"), grafikkens kvalitet og spillets unikke karakter i forhold til andre spil(74) samt pris i forhold til andre spil, der kan købes til den bestemte konsol. Efterspørgslen efter et bestemt spil er normalt kortvarig, kun 3-12 måneder. Selv om der på et givet tidspunkt kan eksistere et stort antal spil, der er kompatible med en bestemt konsol, er salget af spilkassetter ofte koncentreret om meget få netop frigivne spil. Ifølge THE(75) tegner de ti mest populære spil på det pågældende tidspunkt sig for [ ]* % af det samlede salg af spil. Kun for de mest populære spil kan efterspørgslen vare flere år. Når der ikke længere er nogen efterspørgsel efter et bestemt spil, sælges de resterende lagre ud til lavere priser, hvorved der skabes et "højpris"- og et "lavpris"-marked for spilkassetter. De vejledende udsalgspriser for discountspil er nogenlunde det halve af priserne for de dyre spil(76).

(79) Det er umuligt for hvert enkelt år at angive de nøjagtige markedsandele for Nintendo-produkter på hvert af markederne for kassetter, der er kompatible med Nintendos konsoller(77). Nintendos ledende rolle som spiludgiver fremgår imidlertid af, at selskabet er nummer 2 på Charttracks "Top 20"-liste over spiludgivere i Det Forenede Kongerige i 1997(78). Beregnet ud fra det samlede salg af spilkassetter til alle typer spilkonsoller, dvs. ud fra en omsætning, der er væsentligt større end den samlede omsætning på de relevante markeder for spil, der er kompatible med Nintendo-konsoller(79), udgør Nintendos markedsandel 18,5 %. Nintendos markedsandel på de relevante markeder for spil, der er kompatible med Nintendo-konsoller, må derfor være væsentligt større, idet Nintendo alene fremstiller spilkassetter, der er kompatible med selskabets egne konsoller. I Tyskland udgør Nintendos markedsandel målt ud fra alle spilmedier beregnet til spilkonsoller 54 %(80).

(80) Nintendos betydning som spiludgiver kan også illustreres af oplysningerne i afsnit 1.4.2.1 til 1.4.2.3. Af disse kan det udledes, at Nintendo var den største leverandør på hvert enkelt marked for spilkassetter, der er kompatible med Nintendo-producerede SNES-, N64- og Game Boy-konsoller.

1.4.2.1. Markedet for SNES-kompatible spilkassetter

(81) Målt ud fra det samlede europæiske salg af spilkassetter til 16-bit konsoller synes Nintendos salg i 1995 og 1996 umiddelbart at repræsentere markedsandele på henholdsvis [ ]* % og [ ]* %(81). Disse tal undervurderer imidlertid fortsat Nintendos markedsandel på det relevante marked for spilkonsoller, der er kompatible med SNES-konsoller, inden for EØS. For det første producerer Nintendo alene spilkassetter, der er kompatible med Nintendos egne konsoller, mens ovennævnte procenter vedrører det samlede salg på markedet for SNES-kompatible kassetter og markedet for spilkassetter, der er kompatible med Segas 16-bit konsol. Derfor må Nintendos andel af det marked, der er relevant i denne forbindelse, nemlig markedet for SNES-kompatible spilkassetter, nødvendigvis være større end Nintendos andel af et bredere defineret marked. For det andet er der for hele markedet angivet detailpriser, mens "Nintendos andel" er beregnet ud fra Nintendos omsætning målt i engrospriser; der er ikke taget hensyn til detailhandlernes og de uafhængige distributørers avancer.

(82) Ifølge Gallup havde Nintendo i Det Forenede Kongerige en markedsandel (målt i mængder) på markedet for spilkassetter, der er kompatible med SNES-konsollen, på 43,0 % i fjerde kvartal 1994. I samme periode var Nintendos største konkurrenter på dette marked Virgin, Acclaim, Ocean og Sony med markedsandele på henholdsvis 9,5 %, 9,1 %, 7,9 % og 4,2 %. Nintendos markedsandel (målt i mængder) i første kvartal 1995 var på 29,4 %. I samme periode var markedsandelene for Virgin, Acclaim, Ocean og Sony på henholdsvis 11,4 %, 9,5 %, 8,5 % og 8,9 %(82). Nintendos markedsandel i Det Forenede Kongerige holdt sig nogenlunde stabil i den for beslutningen relevante periode(83).

1.4.2.2. Markedet for N64-kompatible spilkassetter

(83) I Det Forenede Kongerige blev der i 1997 solgt kassetter, der var kompatible med Nintendos N64-konsol, for i alt 63 mio. GBP eller 91 mio. EUR (detailpriser)(84). Nintendos omsætning i engrospriser i Det Forenede Kongerige i 1997 lå på [ ]* EUR i det regnskabsår, der sluttede i marts 1998(85). Dette betyder, at Nintendos markedsandel i 1997 på markedet for N64-kompatibile kassetter udgjorde mindst [ ]* %(86). I andet halvår 1998 forventedes 17 udenforstående spiludgivere at udgive i alt 33 spil til N64-platformen ud over de spil, der blev markedsført af Nintendo. De vigtigste af disse udenforstående udgivere var Acclaim og Infogames med henholdsvis fem og seks spil(87). Disse tal vedrører alene Det Forenede Kongerige. Det er dog ubestridt, at markedsandelen på EØS-markedet for N64-kassetter ikke kan være mindre.

1.4.2.3. Markedet for Game Boy-kompatible spilkassetter

(84) Ifølge Gallup havde Nintendo i Det Forenede Kongerige en markedsandel (målt i mængder) på markedet for spil, der var kompatible med Game Boy-konsollen, på 57,0 % i sidste kvartal 1994 og 53,6 % i første kvartal 1995. Nintendos største konkurrenter på dette marked var Ocean og Acclaim. Disse to virksomheder havde i de samme to kvartaler en gennemsnitlig markedsandel på henholdsvis 8 % og 6,3 %(88).

1.5. Sagsforløb

(85) I marts 1995 indledte Kommissionen en undersøgelse af videospilindustrien (sag IV/35.587 PO Videospil). Som følge af de foreløbige resultater af Kommissionens undersøgelse indledte Kommissionen i september 1995 en yderligere undersøgelse specifikt rettet mod Nintendos distributionssystem (sag IV/35.706 PO Nintendo-distribution). Sag IV/36.321 Omega - Nintendo blev indledt efter en formel klage i henhold til artikel 3, stk. 2, litra b), i forordning nr. 17, der blev indgivet i november 1996 af Omega.

1.5.1. Kontakter mellem Nintendo og Kommissionen i løbet af undersøgelsen

(86) I juni 1995(89) sendte Kommissionen i medfør af artikel 11 i forordning nr. 17 en begæring om oplysninger til Nintendo, hvori Kommissionen bl.a. anmodede om oplysninger om Nintendos distributører og datterselskaber i EØS og om kopier af Nintendos formelle distributionsaftaler med distributører og datterselskaber i Frankrig, Tyskland, Italien og Det Forenede Kongerige. I sit svar af 31. juli 1995(90) oplyste NOE om navnene på Nintendos vigtigste distributører og datterselskaber inden for EØS og vedlagde en kopi af den formelle distributionsaftale med den italienske distributør Linea. NOE erklærede, at der ikke fandtes nogen aftaler for de øvrige anførte områder, idet de virksomheder, der var aktive på disse markeder, var 100 % ejede datterselskaber af Nintendo.

(87) Den 19. september 1995 udbad Kommissionen sig tillige et eksemplar af NOE's almindelige salgsbetingelser(91). Svaret på anmodningen var, at disse betingelser var ved at blive revideret, og at eksemplarer af de nye betingelser ville blive tilsendt Kommissionen, så snart de forelå. I et supplerende svar på artikel 11-begæringen af 26. juni 1995 blev der den 26. september 1995 sendt eksemplarer af de formelle distributionsaftaler med de græske og portugisiske distributører til Kommissionen(92). Den 9. oktober 1995(93) fremsatte Kommissionen begæring om oplysninger vedrørende visse klausuler i disse aftaler. Den 20. november 1995(94) meddelte Nintendo Kommissionen, at man var i færd med at revidere distributionsaftalerne og ville tilsende Kommissionen eventuelle specifikke ændringsforslag.

(88) Derefter blev der den 19. januar 1996(95) afholdt et møde mellem Kommissionen og repræsentanter for Nintendo. Kommissionen anmodede om en beskrivelse af Nintendos distributionspolitik. Nintendo svarede, at aftalerne var ved at blive revideret, og at Kommissionen ville få tilsendt det endelige udkast til disse aftaler, når det var udarbejdet. Nintendo anførte, at denne udgave ville blive den standardaftale, som skulle benyttes af alle distributører. Nintendo forsikrede Kommissionen om, at alle spørgsmål vedrørende distributørers forpligtelser ville blive behandlet i det nye udkast til distributionsaftale.

(89) Den 19. april 1996(96) fremlagde Nintendo sit nye udkast til aftale for uafhængige distributører som lovet under mødet den 19. januar 1996. Den 24. april 1996(97) blev der afholdt et møde mellem Kommissionen og Nintendos repræsentanter. På dette møde ønskede Kommissionen en række spørgsmål yderligere belyst, herunder vilkårene for "autoriserede forhandlere" og status for de tidligere aftaler. Nintendo meddelte Kommissionen, at aftalen med den italienske distributør var udløbet, og at de øvrige distributionsaftaler stadig var i kraft. Nintendo forklarede ved samme lejlighed, at en "autoriseret forhandler" frit kunne sælge til enhver. Nintendo bekræftede endvidere, at den nye aftale gjaldt for EØS som helhed.

(90) Det reviderede udkast til aftale for alle EØS-distributører blev sendt til Kommissionen den 27. november 1996(98). Denne aftale omfattede de elementer, der var blevet behandlet på mødet den 24. april 1996. Aftaler udformet efter modellen til standardaftale blev implementeret i begyndelsen af 1997.

(91) Efter Omegas klage i slutningen af 1996(99) udvidede Kommissionen sin undersøgelse. Den 7. marts 1997(100) blev Nintendo i medfør af artikel 11 i forordning nr. 17 anmodet om at fremlægge sine distributionsaftaler med uafhængige enedistributører samt de almindelige salgsbetingelser og distributionsaftaler, der blev benyttet over for kunder, i de lande, hvor Nintendo-datterselskaber i perioden 1994-1996 optrådte som enedistributører.

(92) Nintendo erkendte i sit svar af 16. maj 1997(101), at nogle af selskabets distributionsaftaler og almindelige betingelser havde indeholdt visse begrænsninger af parallelhandelen inden for EØS. For så vidt disse aftaler ikke var udløbet på dette tidspunkt, blev de ændret for at fjerne disse begrænsninger. Især gav NOA den 15. maj 1997(102) NE instrukser om at slette alle klausuler i de almindelige salgsbetingelser, som forbød salg uden for NE's område. Endvidere erindrede NOA i en skrivelse af 15. maj 1997 sine EØS-baserede datterselskaber om fællesskabslovgivningens krav med hensyn til parallelhandel inden for EØS(103).

(93) Som nævnt ovenfor(104), indeholdt Omegas klage den påstand, at Nintendo førte en politik med bindende videresalgspriser i Nederlandene(105). I Nintendos svar af 11. april 1997 på Omegas klage hed det: "Nintendo håndhæver ikke sin vejledende videresalgspris"(106). I en skrivelse af 22. oktober 1997 fra Kommissionen til NOE foreslog Kommissionen at sende en cirkulæreskrivelse til Nintendos nederlandske forhandlere for at gøre det klart, at disse frit kunne fastsætte deres videresalgspriser(107). Nintendo indvilgede den 30. oktober 1997 i at sende en sådan cirkulæreskrivelse(108).

(94) Den 23. december 1997 skrev Nintendo til Kommissionen, at selskabet var blevet opmærksom på "et alvorligt problem vedrørende parallelhandel inden for Fællesskabet"(109). Nintendo udtrykte ønske om at samarbejde frivilligt med Kommissionen, underrette denne om visse aspekter af selskabets distributionspolitik i Europa og fremlægge en skriftlig redegørelse for relevante spørgsmål. Nintendo sendte flere hundrede dokumenter til Kommissionen med udtalelser modtaget den 21. januar, den 1. april og den 15. maj 1998(110).

(95) Nintendo traf efter sin indrømmelse endvidere forholdsregler, der forekommer at have været troværdige, for at sikre fremtidig overholdelse af fællesskabslovgivningen, herunder et informationsmøde den 25. februar 1998 for den øverste ledelse, tre seminarer, hvoraf to havde deltagelse ikke alene af Nintendos datterselskaber i EØS, men også af Nintendos uafhængige distributører, samt instrukser til datterselskaberne i EØS. Nintendo fortsætter med at iværksætte sådanne tiltag(111).

1.5.2. Korrespondance mellem THE og Kommissionen under undersøgelsen og THE's indrømmelse

(96) Kommissionen sendte THE en formel begæring om oplysninger, dateret den 7. marts 1997, med den begrundelse, at den havde modtaget oplysninger, der tydede på, at forhandlere var blevet forhindret i at foretage indkøb i andre medlemsstater(112). THE svarede den 25. april 1997, at selskabet ikke gjorde noget for at begrænse forhandlernes parallelhandel, og at selskabet aldrig havde nægtet at levere Nintendo-produkter til en forhandler med den begrundelse, at produkterne ville blive eksporteret(113).

(97) Herefter modtog Kommissionen nye oplysninger om, at der ikke desto mindre var hindringer for paralleleksporten, især fra Det Forenede Kongerige. Som følge heraf sendte Kommissionen en ny begæring om oplysninger til THE, som modtog begæringen den 10. oktober 1997(114). THE's svar af 1. december 1997(115) på begæringen viste, at THE, Nintendo og enkelte andre parter var involveret i ulovlige bestræbelser for at hindre parallelhandel. Den 13. januar 1998 fremlagde THE uopfordret yderligere beviser(116).

(98) THE traf herefter en række forholdsregler for at sikre, at der ikke igen skete overtrædelser af konkurrencelovgivningen. Disse forholdsregler omfattede et formaliseret program for overholdelse af konkurrencelovgivningen, rapporter om overholdelsen, informationsmøder for de administrerende direktører og finansdirektører i alle John Menzies datterselskaber, besøg på stedet og udarbejdelse af stående instrukser for gennemgangen af de arrangementer og former for praksis, der kunne give konkurrencelovgivningsmæssige problemer.

1.5.3. Kontakter mellem Kommissionen og andre distributører under proceduren

(99) Kommissionen havde før meddelelsen af klagepunkter ingen kontakt med andre distributører end Nintendo og THE, bortset fra en korrespondance angående fortroligheden af en række dokumenter i Kommissionens sagsakter. I skrivelserne til Soc. Rep. Concentra LDA (nu Concentra - Produtos para crianςas SA), Linea GIG SpA, Nortec AE, Bergsala AB, Itochu Hellas EPE og CD-Contact Data GmbH, som var dateret den 9. juni 1999, nævnte Kommissionen bl.a., at den overvejede at indlede en formel procedure over for disse selskaber (samt Nintendo og THE)(117).

1.5.4. Den administrative procedure

(100) Den 25. april 2000 sendte Kommissionen en klagepunktsmeddelelse til Nintendo Corporation Ltd (med genpart til Nintendo of Europe GmbH), John Menzies plc (med genpart til THE Games Ltd), Soc. Rep. Concentra LDA (nu Concentra - Produtos para crianςas SA), Linea GIG Spa, Nortec AE, Bergsala AB, Itochu Corporation (med genpart til Itochu Hellas EPE) og CD-Contact Data GmbH (med genpart til Contact-Data Belgium NV).

(101) Ingen af parterne har begæret en formel høring i henhold til forordning (EF) nr. 2842/98, og følgelig er der ikke blevet afholdt en sådan høring.

1.6. Begivenheder i Det Forenede Kongerige og Irland

(102) Nintendos og de uafhængige distributørers adfærd vil blive nærmere beskrevet nedenfor, begyndende med Det Forenede Kongerige og Irland. Hvert område og hver part, der eventuelt har været aktiv i det pågældende område på et givet tidspunkt, behandles særskilt.

1.6.1. Begivenheder, der vedrører Nintendo UK Ltd

(103) I hvert fald fra marts 1993(118) til den 4. august 1995(119) var Nintendos enedistributør for Det Forenede Kongerige og Irland NUK.

(104) Engrospriserne var lave i Det Forenede Kongerige i forhold til Tyskland, og tyske detailhandlere fik tilbudt paralleleksporterede varer til lavere priser end dem, NOE tilbød(120). Det forhold, at der foregik en betydelig paralleleksport til Tyskland og andre EØS-lande i 1994 og 1995, viser også, at der var prisforskelle(121).

(105) I en række skrivelser sendt i april og maj 1995 anmodede [ ]*(122) [ ]* om at give alle Nintendos datterselskaber instrukser, fordi: "Parallelimporten er ved at udvikle sig til et reelt og stort problem (...) De bør udstede følgende instrukser: (...) B. Strenge instrukser til alle datterselskaber (...) - om ikke at handle med kunder, om hvem det vides eller formodes, at de eksporterer produkter til andre lande. (...) UK (...) viser ikke dette problem tilstrækkelig opmærksomhed (...) vi må straks sætte alt ind på at standse paralleleksporten [ ]* Kære [ ]*, De bedes venligst instruere (...) alle datterselskaber (...) om at standse eventuel yderligere paralleleksport og straks kontrollere alle større ordrer fra kunderne"(123).

(106) De instrukser, NOE udbad sig, blev nærmere specificeret i en skrivelse af 19. april 1995 fra NOE til NOA(124). Af de foranstaltninger, der blev foreslået i denne skrivelse, nemlig i) ingen levering til eksporterende kunder, ii) køb af parallelimporterede lagre fra detailhandlere og iii) koordinering af engrospriser, var de mest vellykkede dem, der tog sigte på at eliminere parallelhandelen ved kilden, noget der var normal forretningspraksis i hele EØS. De udbedte instrukser var nærmere bestemt:

"I. Strenge ordrer til samtlige datterselskaber om at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at standse paralleleksporten.

Dette betyder:

1. Undlad at levere til kunder og især til distributører, som ikke er 100 % sikre og pålidelige.

2. Kontroller ordrer fra faste kunder før afsendelsen for at sikre, at mængderne svarer til kundernes potentiale.

II. Tilladelse til datterselskaber til at opkøbe de parallelimporterede produkter og sende disse retur til leverandørlandene i Europa til den indkøbspris, der skal betales til importøren/kunden, forudsat at der er tale om mængder på over henholdsvis 500 og 1000 stk.

III. Forudgående udveksling af oplysninger mellem datterselskaber om:

- laveste pris på produktet og mængder til rådighed til nedsatte priser

- nye produkter, der tænkes solgt til nedsatte priser til faste kunder. (...)

D. Koordinering af priser og lagre i Europa

Som foreslået/planlagt (dvs. af NOA) bør vi opstille det mål (...)

II. Prisfastsættelse

1. Sigte efter en maksimal prisdifference på 10 % for at opnå bedst mulige forretningsbetingelser i Europa (...)

2. Hvad angår varer, der i øjeblikket føres, bør forskelle ud over 10 %, som ikke kan undgås på grund af nuværende forpligtelser, søges indsnævret til maksimum 15 %.

3. Prissammenligninger for alle nøgleprodukter. (...)

Alt dette vil dog kun kunne gennemføres, hvis ét selskab eller én person udpeges som leder og koordinator".

(107) Den 22. maj 1995, kort tid efter planens opståen, anførte NOA i en skrivelse til NUK: "Under vore møder med andre europæiske distributører fik vi at vide, at problemet med parallelhandel var blevet mærkbart forværret gennem det seneste år, således at det var næsten umuligt for vore distributører og datterselskaber at sælge deres lagre på deres respektive markeder"(125). Af dette citat fremgår det klart, at "problemet" med parallelhandel blev drøftet ikke alene inden for Nintendo-koncernen, men også med de uafhængige distributører, Nintendo havde på dette tidspunkt. Især drøftede Bergsala på et møde mellem Bergsala og NOA, som fandt sted under E3-udstillingen ca. en uge før den 22. maj 1995, med NOA de problemer, Bergsala havde som følge af den betydelige parallelimport til Sverige af produkter leveret af en paralleleksportør i Det Forenede Kongerige, [ ]*. Som følge heraf gav NOA ved samme skrivelse af 20. maj 1995, der er citeret ovenfor, NUK instrukser om at "fastslå, om Nintendo sælger sine produkter til [ ]* eller til en kunde, der handler med Video Games"(126).

1.6.2. Begivenheder vedrørende THE

(108) Den 4. august 1995 blev THE(127) Nintendos enedistributør for Irland og Det Forenede Kongerige. THE forblev Nintendos enedistributør for dette område i hvert fald indtil den 31. december 1997. Nintendo fortsatte sin tilstedeværelse i Det Forenede Kongerige gennem sit 100 % ejede datterselskab Nintendo Services Ltd, som dog ikke var direkte ansvarligt for distributionen af Nintendo-produkter i Det Forenede Kongerige.

1.6.2.1. De formelle distributionsaftaler mellem Nintendo og THE

(109) Indtil den 1. januar 1998 havde THE indgået tre på hinanden følgende aftaler med Nintendo(128). I henhold til alle tre aftaler forpligtede THE sig til udelukkende at købe Nintendo-produkter hos Nintendo, mens Nintendo til gengæld i Det Forenede Kongerige og Irland kun skulle sælge sine produkter til THE. De af aftalerne omfattede produkter var Nintendo-fremstillede spilkonsoller og de spilkassetter, Nintendo fremstillede til brug sammen med disse konsoller.

(110) Indtil den 1. januar 1997 indeholdt aftalerne bestemmelser om, at THE kun måtte sælge til visse kundekategorier, især detailhandlere specialiseret i direkte salg til forbrugere(129). Parallelhandelen blev stærkt begrænset som følge af disse bestemmelser, fordi det ikke var tilladt THE's kunder at videresælge Nintendo- produkter til andre forhandlere, inklusive forhandlere uden for Det Forenede Kongerige. Som det vil fremgå nedenfor, blev denne bestemmelse anvendt i praksis for at forhindre THE's kunder i at paralleleksportere.

(111) De successive formelle distributionsaftaler mellem THE og Nintendo gav tilsyneladende THE ret til at eksportere produkterne til alle lande uden for THE's område, selv om THE ikke aktivt måtte søge at fremme eksportsalget. De faktiske omstændigheder i sagen viser imidlertid, at denne ret reelt var uden mening, idet Nintendo tvang THE til at træffe foranstaltninger til at forhindre al eksport fra THE's område (se nærmere detaljer i betragtning 162-169).

1.6.2.2. "THE Games' forretningsstrategi vedrørende autoriserede kunder"

(112) Med skrivelse af 1. december 1997 tilsendte THE Kommissionen en kopi af "THE Games' forretningsstrategi vedrørende autoriserede kunder", som indeholder forskellige hensigtserklæringer(130). Især skal nævnes:

1) "THE Games er kun rede til at sælge produkter til virksomheder, som vil videresælge produkterne direkte til den endelige forbruger (dvs. detailhandlere, postordrefirmaer og forretninger, der sælger katalogvarer)" (...)

2) "THE Games vil i første omgang henvise enhver detailhandler etableret uden for Det Forenede Kongerige og Irland, som henvender sig, til den lokale distributør, men vil ikke nægte at levere, såfremt der kommer flere henvendelser fra detailhandleren". Den kommercielle begrundelse for denne politik er, at "praksis med at sælge et produkt fra Det Forenede Kongerige til en detailhandler uden for Det Forenede Kongerige og Irland ikke er ønskelig (...)"

3) "THE Games vil ikke sælge produktet til andre grossister eller underdistributører". Den kommercielle begrundelse, der er givet for denne politik, er, at "hvis vi (THE) skulle forsyne grossister med Nintendo-produkter, ville grossisterne pr. definition enten sælge produkterne til detailhandlere i Det Forenede Kongerige eller til detailhandlere etableret uden for vort område (...)". THE anerkender også i sin begrundelse for denne tredje hensigtserklæring, at salg til grossister og underdistributører også ville betyde tilsidesættelse af første og anden hensigtserklæring.

(113) THE har indrømmet, at selskabets politik begrænsede parallelhandelen(131). Ifølge THE fremgår begrundelsen for denne politik af den nedenfor nævnte korrespondance med [ ]* og [ ]*. Da THE's skrivelse til [ ]* er dateret den 14. august 1995, må THE's strategi være blevet fastlagt før dette tidspunkt(132).

1.6.2.3. THE's skridt over for [ ]*

(114) Et af de første skridt, THE tog efter at have overtaget distributionen af Nintendo-produkterne, var rettet mod selskabet [ ]*. [ ]* var en i Det Forenede Kongerige baseret engrosforhandler af Nintendo-produkter og en del af detailkæden [ ]*. Ud over at være leverandør til [ ]* var [ ]* også uafhængig grossist. Den 14. august 1995 skrev THE følgende til [ ]*: "THE Games er blevet udnævnt som enedistributør af Nintendo-fremstillede produkter i Det Forenede Kongerige med ret til at forsyne 'autoriserede forhandlere' (dvs. detailhandlere, der opfylder betingelserne). Udnævnelsen er sket på betingelser, der udelukker os fra at levere til andre mellemdistributører. Selv om vi med stor glæde vil levere Nintendo-produkter til [ ]* til salg i [ ]* detailforretninger, kan vi derfor ikke levere Nintendo-produkter til [ ]* til andre formål"(133). Af en skrivelse af 25. august 1995 fra [ ]* til THE fremgår det, at [ ]* havde fået den opfattelse, at THE "ikke længere ønskede, at [ ]* skulle distribuere dette produkt til andre af vore kunder end [ ]*"(134).

1.6.2.4. Forværringen af forretningsforbindelsen mellem THE og Nintendo

(115) I februar 1996 iværksatte THE et salgsfremstød, hvor THE udbød produkterne til væsentlig lavere priser end andre Nintendo-distributører. Derfor blev parallelimporterede produkter fra Det Forenede Kongerige endnu mere attraktive. THE's tilbudspriser blev også annonceret den 19. februar 1996 i branchetidsskriftet CTW, hvori der blev henvist til priserne som "The Big Deal". THE begrundede sine prisnedsættelser med det konkurrenceprægede detailmarked i Det Forenede Kongerige, den ringe hyldeplads, THE havde fået tildelt i forretningerne, og ønsket om at forlænge levetiden for SNES- og Game Boy-produkter(135).

(116) THE's tilbudspriser var væsentligt lavere end de priser, der var gældende i andre EØS-lande som f.eks. Tyskland(136), Italien(137), Nederlandene(138), Grækenland(139), Frankrig(140) og Spanien(141). Prisforskellen i forhold til spilkonsoller i Tyskland lå på mellem 20 % og 31 %, og i forhold til spilkassetter fra 4 % til 65 %(142). Engrospriserne for SNES-konsoller, der blev udbudt af parallelimportører, var 18 % lavere end Lineas engrospriser. Forskellene i engrospriserne for SNES-kompatible spil varierede fra 3 % til 30 % og for Game Boy-kompatible spilkassetter fra 13 % til 39 %(143). Forbrugerpriserne for SNES-spil i Det Forenede Kongerige var 7-66 % lavere end i Nederlandene, 26 % lavere for en Game Boy-konsol solgt sammen med én spilkassette og ca. 35 % for en Game Boy-konsol solgt sammen med to Game Boy-kompatible spil(144). Paralleleksportører fra Det Forenede Kongerige tilbød spanske detailhandlere Game Boy-konsoller til en pris, der lå 18 % under NE's engrospris(145). En Game Boy-konsol solgt sammen med et kompatibelt spil blev tilbudt grossisterne til en pris, der var hele 35 % lavere end den laveste pris, NE normalt tog for den samme "bundle"(146). Forskellene i detailpriserne for Game Boy-spilkassetter var på 46 %, mens forskellene for SNES-spilkassetter var på mellem 10 % og 39 %(147). Bergsala mente, at parallelimporterede Nintendo-produkter generelt blev solgt til detailpriser, der lå 10-30 % lavere end priserne for de produkter, Bergsala selv leverede til detailhandelen(148). Ifølge NOE(149) var der også sket en betydelig parallelimport til Danmark, Norge og Finland fra Det Forenede Kongerige. Det kan konkluderes, at priserne i disse lande, hvortil der skete parallelimport, også var højere end priserne i Det Forenede Kongerige(150). Disse prisforskelle havde tilsyneladende eksisteret gennem længere tid(151). Som følge af de lavere prisniveauer i Det Forenede Kongerige var der incitamenter, der kunne tilskynde til at paralleleksportere produkterne fra Det Forenede Kongerige til andre EØS-områder.

(117) I en skrivelse af 22. februar 1996 fra Nintendos græske distributør, Itochu, til NOE skønnede Itochu, at de priser, THE afkrævede detailhandlere i Det Forenede Kongerige, faktisk var lavere end den pris, Itochu selv betalte for leverancer fra Nintendo, og at resultatet var, at "enhver græsk detailhandler kan købe varer fra UK og 'konkurrere' med Nintendos lokale distributør, alt sammen med Nintendos velsignelse"(152).

(118) To dage efter lanceringen af "Big Deal"-kampagnen, nemlig den 21. februar 1996, blev [ ]*, der var [ ]* for NOA, direkte involveret i sagen. THE forsikrede NOA om, at: "det (ikke er) vor hensigt at levere til Europa"(153). THE beroligede ligeledes sine kolleger i andre EØS-lande: "Jeg kan give Dem følgende oplysninger om de priser, vi for tiden tilbyder detailhandlere i UK alene med henblik på salg i UK" (vor fremhævelse), og "vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at forhindre produktet i at nå frem til resten af Europa"(154).

1.6.2.5. Nintendos boykot af THE

(119) Det lykkedes ikke for THE at overbevise Nintendo, hvilket fremgår af, at [ ]* NOA og [ ]* NCL den 27. februar 1996 gav følgende instrukser til [ ]* fra Nintendo Services Ltd: "NCL er meget bekymret over, at THE Games Limited for tiden aggressivt markedsfører Super NES og Game Boy-hardware og -software i strid med forskellige betingelser i THE's distributionsaftale. (...) Undlad venligst at acceptere ordrer på produktet fra THE, indtil resultaterne af THE's igangværende salgsfremstød er blevet evalueret, og spørgsmålet løst til NCL's tilfredshed"(155). [ ]* orienterede herefter THE om disse instrukser og forklarede, "at ordrerne ville blive stillet i bero, indtil han ([ ]*) var helt klar over, om lagre fra UK havde fundet vej til andre europæiske lande"(156). I hvert fald indtil dette tidspunkt mente NOA øjensynligt, at NOA's skriftlige aftale med THE indebar, at THE skulle forhindre eksport fra sit område. Dette har NOA også erkendt over for Kommissionen(157).

(120) Dette skridt fra Nintendos side havde mærkbare følger for THE's forretning. De fem ordrer, der blev stillet i bero, vedrørte [ ]* enheder spilkonsoller og [ ]* spilkassetter til en samlet indkøbspris på ca. [ ]* GBP(158). Disse mængder repræsenterede henholdsvis ca. [ ]* % af de mængder, THE forventede at sælge i året 1996-97(159). Et yderligere indkøb, som THE netop skulle til at foretage (ca. [ ]* GBP), blev også berørt. Ifølge THE var disse ordrer absolut nødvendige for at dække efterspørgslen fra kunderne, som oversteg THE's lagerbeholdninger. I tilfælde af lagermangel var der fare for, at THE's forbindelser med vigtige og indflydelsesrige kunder ville lide skade. Faktisk havde THE på det pågældende tidspunkt den opfattelse, at selskabet var i fare for at miste sin distributionsaftale(160).

(121) Det kan ikke overraske, at THE den 5. marts 1996 skrev til [ ]* fra NOA, at "dette ikke vil ske igen (...), idet vi har truffet enhver mulig forholdsregel for at sikre, at intet produkt når frem til noget land uden for vort område"(161).

(122) For at kontrollere, om THE virkelig havde truffet de nødvendige forholdsregler, gennemførte NOA en undersøgelse af sine europæiske distributører. Da undersøgelsesresultaterne forelå, blev der den 20. marts 1996 afholdt et møde mellem NOA's [ ]*, især [ ]*, repræsentanter for NOE, især [ ]*, samt THE. De forholdsregler, THE havde truffet, var tilsyneladende (i første omgang) til Nintendos tilfredshed, og Nintendo ophævede derfor forbuddet mod at levere til THE. Nintendos boykot varede således fra 26. februar 1996 til 21. marts 1996(162).

1.6.2.6. Yderligere pres på THE

(123) Da THE overtog distributionen for Det Forenede Kongerige og Irland, fik THE samtidig ret til "at levere til [ ]* med henblik på distribution i Sydafrika, dog kun indtil der er udnævnt en NCL-distributør for dette land"(163). Først i april 1996 blev der udnævnt en NCL-distributør for Sydafrika. Det var THE's hensigt at erhverve disse rettigheder på permanent basis og udstrække dem til at gælde andre afrikanske lande.

(124) Kort tid efter den 21. marts 1996, da Nintendos leveringsboykot over for THE blev afsluttet, undersøgte NOE, om paralleleksporten fra Det Forenede Kongerige var blevet reduceret. Den 1. april 1996 sendte NOE et identisk spørgeskema til alle "Nintendo-distributører og -datterselskaber" (vedrørende) "aktuelle tilbud om paralleleksport, især fra Det Forenede Kongerige og USA" (med det formål) "at forbedre koordineringen af Nintendos forretninger"(164). Spørgsmålene vedrørte "tilbud, der gives på Deres markeder, og som afviger væsentligt fra Deres egne tilbud med hensyn til: A. Produkt (med) (...) særlig fokus på produkter, der er nævnt i vedlagte CTW-rapport. B. Priser - prissammenligning: 1) med Deres egen engrospris og 2) sammenholdt med detailpriser"(165). Den nævnte CTW-rapport og THE's reklamemateriale, der også var vedlagt spørgeskemaet, beskriver nærmere de prisnedslag på en række Nintendo-produkter, der blev tilbudt detailhandlere i Det Forenede Kongerige, og identificerer klart THE som den distributør, der var direkte ansvarlig for denne prispolitik. Med andre ord kædede spørgeskemaet klart de lavere priser i Det forenede Kongerige sammen med paralleleksporten fra dette land til andre EØS-områder og identificerede THE som den distributør, der var ansvarlig for dette. Svaret skulle foreligge samme dag. Ud over Nintendos egne datterselskaber besvarede også Nintendos uafhængige distributører Linea, Concentra og Itochu spørgeskemaet(166). Linea sendte sammen med sit svar en kopi af et tilbud, som [ ]* havde givet en af Lineas kunder.

(125) Denne undersøgelse fik direkte følger. I en skrivelse af 1. april 1996 skrev NOE herom til [ ]* fra NOA: "Paralleleksport fra UK - ingen effektiv kontrol fra THE's side - THE ønsker ret til at eksportere til Sydafrika (og måske også andre lande). (...) Jeg har i mellemtiden tjekket situationen i næsten alle europæiske lande og er kommet til følgende resultater: A. Omfattende paralleleksport, især på grund af de nye særlige tilbud fra THE, jf. vedlagte CTW-rapport nr. 3 af 19. februar 1996. (...) D. Kraftig henstilling: (...) 6) De bør helt afgjort ikke få tilladelse til at eksportere til noget land (...)"(167). NOE fandt, at THE's adfærd burde få konsekvenser på kort sigt, og anmodede NOA om øjeblikkelig handling.

(126) Tilsyneladende havde THE den opfattelse, at erhvervelsen af distributionsrettighederne for (Syd)afrika afhang af, om NOE's betænkeligheder kunne overvindes. THE skrev den 11. april 1996 til NOE: "Vi er meget interesserede i at overtage distributionsrettighederne for Nintendo-produkter i Afrika. (...). Jeg har overvejet at indgive en formel ansøgning om distributionsrettighederne til [ ]* men har imidlertid besluttet at vente hermed, indtil De og jeg har holdt møde (...)"(168).

1.6.2.7. Nintendos betænkeligheder og THE's reaktioner

(127) Nintendos betænkeligheder vedrørte forskellige aspekter af THE's forretningsadfærd, herunder THE's prispolitik og manglende kontrol over eksporterende kunder. Dette blev der klaget over i en skrivelse af 4. april 1996fra NOE til THE(169) og af 1. april 1996 fra NOE til NOA(170). Skrivelsen af 4. april 1996 fra NOE til THE indledes således: "Som aftalt ønsker vi begge at samarbejde til gensidig fordel og styrke Nintendos stilling på hele det europæiske marked"(171), hvilket viser, at THE og NOE var blevet enige om at bilægge deres strid, og at NOE repræsenterede alle de øvrige europæiske distributørers interesser. At NOE samtidig varetog andre parters interesser kan udledes af, at denne skrivelse til THE indeholdt et flowchart(172) med angivelse af de parallelhandelsstrømme, der efter NOE's opfattelse eksisterede, samt navn og forretningsadresse for en lang række parallelimportører og -eksportører. Disse var etableret i Belgien, Nederlandene, Det Forenede Kongerige, Tyskland, Sverige, Italien, Frankrig, Østrig og Schweiz. Dette betyder, at THE må have vidst, at NOE søgte en løsning på problemet med parallelimport dels til sit eget område (Tyskland), dels til resten af EØS, herunder andre uafhængige enedistributørers områder.

(128) I samme skrivelse benyttede NOE oplysningerne fra besvarelserne af det spørgeskema, selskabet den 1. april 1996 havde sendt til sine datterselskaber og uafhængige distributører i EØS, til at underbygge sin kritik af THE. Disse oplysninger inkluderede de oplysninger, Linea havde fremlagt i sit svar af 1. april 1996 til NOE(173).

1.6.2.8. THE's prisfastsættelse

(129) Hvad angår THE's prispolitik beklagede NOE sig i en skrivelse af 1. april 1996(174) til [ ]* fra NOA over, at THE holdt "lavere priser end alle andre"(175), idet "lave priser i UK og for paralleleksporterede produkter tvinger avancerne (...) ned i andre lande"(176). Herudover medførte THE's lave priser en "underminering af den europæiske koordination: - produkt, - pris"(177). Ifølge NOE "(kan det) ikke tillades (...), at de (...) bringer hele det europæiske marked i fare som følge af en strøm af produkter til andre europæiske lande til priser, ingen andre kan forstå eller tillade sig"(178). NOE fremhævede endvidere, at "THE er nødt til at kontrollere sit marked og sine kunder - hvilket for tiden helt åbenbart ikke er tilfældet"(179). THE hævede imidlertid ikke priserne(180).

1.6.2.9. THE's kontrol med sine kunders eksport

(130) Angående NOE's kritik af THE's prispolitik gav THE den 11. april 1996 følgende forklaring til NOE: "Jeg forstår fuldt ud de vanskeligheder, som denne differentierede prisfastsættelse skaber for andre lande på det europæiske fastland, hvor markedet klart kan bære en meget højere pris end markedet her i UK. (...) Jeg er sikker på, at vi ved at arbejde tæt sammen bedre kan kontrollere situationen med hensyn til parallelimport og finde en meget bedre måde, hvorpå vore produkter og priser kan holdes inden for UK's grænser, således at denne differentierede prisfastsættelses følger for de øvrige lande i Europa bliver mindre"(181). Det fremgår klart, at THE forpligtede sig til at samarbejde tæt med NOE for at kontrollere eksporten fra sit område. "Jeg (THE) er fast besluttet på, at vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at eliminere/begrænse paralleleksporten fra UK til det øvrige Europa"(182).

(131) NOE stillede i sin skrivelse af 1. april 1996 til THE(183) en række specifikke spørgsmål om leverancerne til visse kendte paralleleksportører. THE gjorde i sit svar af 11. april 1996 til NOE rede for de foranstaltninger, selskabet allerede havde truffet for at kontrollere situationen, især de skridt, det havde taget over for fire af sine kunder ([ ]*, [ ]*, [ ]* og [ ]*), og lovede at fremlægge en statusrapport på et møde i nær fremtid mellem NOE og THE(184). Efter anmodning fra NOE havde THE også undersøgt, om THE selv eller selskabets kunder eventuelt havde forsynet [ ]*, [ ]* og [ ]*, tre kendte paralleleksportører. THE forsikrede NOE(185) om, at THE aldrig havde leveret til disse virksomheder. THE formodede, at virksomhederne var blevet forsynet af [ ]*, [ ]*, [ ]* og [ ]*, og at problemet derfor allerede var blevet løst, da THE havde truffet forholdsregler over for dem. Derfor havde THE den 11. april 1996 startet et omfattende samarbejde med NOE for at stramme kontrollen med paralleleksporten fra THE's område.

1.6.2.10. THE's skridt over for eksporterende kunder

(132) THE har selv i en skrivelse af 24. maj 1996 [ ]* fra NOA sammenfattet de skridt, selskabet havde taget over for eksporterende kunder: "Jeg kan oplyse, at THE siden januar/februar i år har gjort meget for at standse paralleleksporten af produkter fra UK til resten af det europæiske marked. Især skal nævnes, at vi enten fuldstændig har lukket for leverancer eller gjort en indsats for virkelig at kontrollere/begrænse leverancerne af produkterne til visse mindre pålidelige detailhandlere på UK's marked. Vi sælger ikke længere til nogen, der ikke kan bevise, at de driver en seriøs detail-/postordrevirksomhed i UK. [...] De pågældende virksomheder, som vi har indstillet vort forretningssamarbejde med, er: [ ]*, [ ]*(186), [ ]* og [ ]* og enkelte andre. Jeg har kunnet bevise, at disse virksomheder har leveret produkter til det øvrige Europa gennem virksomheder som f.eks. [ ]* og [ ]*, og vi har derfor indstillet samarbejdet med dem"(187). I denne periode ophørte THE også med at handle med en virksomhed ved navn [ ]*, "som vi mistænker for at levere produkter til lande uden for UK"(188).

(133) Tilsammen udgjorde disse skridt en systematisk forretningsstrategi. Som det kan ses af senere korrespondance fastholdt THE aktivt denne strategi gennem hele 1996. I en faxmeddelelse af 20. januar 1997 skrev THE til NN: "Vi har i de seneste 12 måneder aktivt søgt at sikre, at vi kun leverer til seriøse detailhandlere i UK(189). Vi gennemgår også alle ordrer fra vore detailhandlere for at kontrollere, at mængderne er i overensstemmelse med det antal detailforretninger, de driver"(190).

(134) Kommissionen er i besiddelse af korrespondance mellem THE og [ ]*, [ ]* og [ ]*, tre af de virksomheder, som THE henviser til i betragtning 132(191). Denne korrespondance bekræfter, at THE ganske rigtigt tog skridt over for disse virksomheder, enten under eller umiddelbart efter Nintendos boykot af THE. Det fremgår især af de to nedenstående eksempler vedrørende [ ]* og [ ]*, i) at THE aktivt prøvede at identificere paralleleksportører, ii) at THE gjorde dette ved at sammenligne ordrer fra bestemte kunder med disse kunders detailsalgspotentiale i UK, iii) at THE påberåbte sig sin aftale med Nintendo for at begrunde sine skridt over for eksporterende kunder, iv) at den forpligtelse, THE pålagde sine kunder til kun at sælge "en detail" i UK, virkede som et eksportforbud, og v) at forbuddet blev håndhævet ved en leveringsboykot.

(135) Korrespondancen mellem THE og [ ]*(192), der er paralleleksportør, viser også, at THE effektivt kontrollerede paralleleksportørerne i 1996 og 1997(193). F.eks. skrev [ ]* den 30. april 1996 til THE: "De har nævnt, at De er bekymret for, at lageret er ved at blive solgt, og at SEGA of America (skulle ud fra konteksten have været NOA) har lagt hårdt pres på Dem. Til Deres orientering kan jeg nævne, at alt, hvad vi køber af Dem, vil blive solgt af os i UK"(194). Tilsvarende begivenheder fandt sted i 1997 (betragtning 158).

[ ]*

(136) THE har sammenfattet hændelsesforløbet omkring [ ]* i en skrivelse af 4. april 1996 til [ ]* fra NOA(195).

"1. [ ]* afgav store ordrer på visse produkter, der blev bestilt i mængder, der syntes at være for store i forhold til, at han kun har tre detailforretninger.

2. Ordrerne blev reduceret til mængder, der bedre svarede til hans tre detailforretninger.

3. [ ]* talte med [ ]* (fra THE) om vor reduktion af ordrerne, og [ ]* antydede, at reduktionen skyldtes hans eksportaktiviteter. (...)

5. [ ]* (fra THE) (...) fik endelig bevis for, at [ ]* havde forbindelse med [ ]*, som eksporterede produktet(196).

6. [ ]* fik at vide, at han kun kunne bestille mængder, der svarede til hans detailaktiviteter, idet vi alene ser os i stand til at levere til seriøse detailhandlere.

7. [ ]* bestilte dagligt mængder svarende til det fastsatte maksimumniveau, og da vi blev klar over dette, ophørte vi med at handle med ham. (...)"(197).

(137) Som begrundelse for leveringsboykotten henviste THE til sin formelle distributionsaftale med Nintendo. I en skrivelse af 28. marts 1996 fra THE til [ ]*'s advokater forklarede THE følgende: "THE Games har en distributionsaftale med Nintendo, men vi må kun levere til seriøse detailhandlere i UK. (...) I betragtning af, at [ ]* kun har tre detailforretninger, tyder størrelsen af de ordrer, vi har modtaget, på, at ikke alle produkter sælges gennem disse. (...) THE Games vil med stor glæde levere til [ ]*, hvis det over for os kan godtgøres, at alle produkterne skal sælges gennem detailsalgsstederne. Jeg er sikker på, at De forstår, at vi må overholde vores distributøraftale. Jeg håber, at Deres klient kan godtgøre dette, således at vi kan genetablere vore forretningsforbindelser"(198) (vor fremhævelse). Af svaret af 19. april 1996 fra [ ]*'s advokater(199) synes det at fremgå, at [ ]* var indstillet på at opfylde dette krav. Den 23. april 1996 anmodede THE herefter [ ]* skriftligt at forpligte sig til(200), at Nintendo-produkterne alene ville blive udbudt til forbrugerne fra udsalgssteder, der skulle aftales nærmere med THE, og ikke ville blive udbudt til [ ]* eller til andre, om hvem [ ]* vidste eller havde en mistanke om, at de muligvis købte produkterne med henblik på videresalg. [ ]* måtte på vegne af [ ]* forpligte sig til ikke i fremtiden at købe produkterne hos [ ]*. Disse forpligtelser blev indgået, og THE genoptog leveringen senest den 28. juni 1996(201).

[ ]*

(138) Den 26. marts 1996 skrev [ ]* til THE, at på grund af: "de problemer, De (THE) for nylig har haft med visse kunder, dvs. de virksomheder, som De ved eksporterer til det øvrige Europa (...) vil [ ]* garantere T.H.E. Games, at der ikke vil blive solgt nogen varer til grossister i resten af Europa (...). Jeg håber, at vi med øjeblikkelig virkning kan begynde at handle sammen igen [...]*"(202) (vor fremhævelse).

(139) Endnu en gang påberåbte THE sig sin formelle distributionsaftale for at begrunde sine skridt. Den 1. april 1996 forklarede THE [ ]*, at: "Af vor distributionsaftale med Nintendo fremgår det helt klart og tydeligt, at vi alene må sælge vore produkter til kædeforretninger og seriøse uafhængige computerspilforretninger i UK. Endvidere kan vi levere til kendte postordrevirksomheder og detailforretninger, der sælger katalogvarer (...). Vi må ikke sælge vore produkter til hverken grossister eller distributører på UK-markedet. (...) Jeg har med interesse læst Deres brev til mig og håber, at De vil give mig fuldstændige oplysninger om Deres gruppe af kædeforretninger og postordrevirksomheder, som De ønsker vort produkt leveret til."(203)

1.6.2.11. Markedseffekten af THE's foranstaltninger

(140) Den 29. maj 1996 skrev NOE igen til "Alle EØS-baserede Nintendo- distributører og -datterselskaber (under overskriften) Emne: Omfang af parallelimporten til Deres land (...) Med henblik på den øverste ledelses gennemgang af sagen har vi brug for så hurtigt som muligt at modtage oplysninger om den parallelhandel, der finder sted mellem forskellige lande, og som er uden for Nintendos kontrol og indflydelse"(204). Ved denne skrivelse blev alle datterselskaber og uafhængige distributører anmodet om at give detaljerede taloplysninger om omfanget af parallelhandelen med Nintendo-produkter i 1994, 1995 og 1996, nøjagtig hvilke produkter der var involveret samt, for hvert af disse, omfanget og oprindelseslandet og endelig prisforskellene i detailleddet mellem de parallelforhandlede produkter og det tilsvarende produkt, når dette blev solgt af distributøren selv. Samme skrivelse af 29. maj 1996 fra NOE var vedlagt et detaljeret og standardiseret spørgeskema, hvor der også blev spurgt om parallelimportens omfang, de involverede produkter, oprindelseslande, detailpriser på parallelimporterede Nintendo-produkter samt prisforskelle mellem parallelimporterede produkter og produkter leveret af datterselskabet eller distributøren inden for adressaternes område i perioden 1994-1996. Alle Nintendo-datterselskaber samt Nintendos uafhængige distributører, Linea, Bergsala, Concentra og Itochu, besvarede det standardiserede spørgeskema(205).

(141) Nintendo har forelagt Kommissionen en oversigt med overskriften: "Parallelimportens omfang"(206), der øjensynligt er udarbejdet ud fra svarene på NOE's spørgeskema. Af denne oversigt og svarene på spørgeskemaerne fremgår det, at i næsten alle lande og for hvert enkelt Nintendo-produkt i det daværende sortiment, nemlig SNES-konsoller og SNES-kompatible spilkassetter og Game Boy-konsoller og hermed kompatible spilkassetter(207), var parallelimporten blevet mærkbart reduceret i 1996(208). THE har med sit svar på klagepunktsmeddelelsen fremsendt statistikker, der viser, at THE's salg til de paralleleksportører, Kommissionen har identificeret, ganske rigtigt faldt markant fra og med marts 1996(209).

(142) Denne omstændighed blev også anerkendt af NOE, som den 20. juni 1996 skrev til THE: "Jeg vil gerne komplimentere Dem for det markante fald i paralleleksporten, som alle i Europa har bemærket og rost"(210). Senere, den 26. juni 1996, skrev NOE til THE: "Jeg vil gerne takke Dem for det gode samarbejde og for at holde løftet om at kontrollere paralleleksporten - herved er De endelig blevet et medlem af familien, hvilket alle i Europa er enige om(211)".

1.6.2.12. THE's samarbejde

(143) THE var nu helt klar over, at "det, der nu skal til, er at fortsætte overvågningen af situationen og (...) underrette vore øvrige europæiske partnere, såvel datterselskaber som distributører, om de skridt, vi har taget, og anmode dem om at henvende sig direkte til mig, hvis de i fremtiden bliver opmærksomme på parallelimport, som de mener stammer fra UK"(212).

Boykot af [ ]*

(144) Som nævnt i betragtning 136 og 137 havde [ ]*, direktør for både [ ]* og [ ]*, skriftligt forpligtet sig til at sørge for, at alle Nintendo-produkter leveret af THE ville blive videresolgt i UK. Den 27. juni 1996 modtog THE imidlertid oplysning om, at [ ]* havde reklameret for Nintendo-produkter uden for Det Forenede Kongerige(213). Den næste dag greb THE ind og skrev til [ ]*, at da [ ]*'s tilsagn var blevet brudt, ville THE afbryde forbindelserne med virksomheden med øjeblikkelig virkning. THE anførte, at "alle leverancer til [ ]* alene var beregnet på detailforretninger i Det Forenede Kongerige. Denne seneste reklamekampagne (...) rettet til europæiske lande uden for UK er et brud på denne aftale"(214). THE undersøgte sagen meget grundigt, hvilket fremgår af THE's svar på en faxmeddelelse af 27. juni 1996 fra [ ]*: "Vi har mistanke om, at de [ ]* muligvis har modtaget varer fra en virksomhed ved navn [ ]*. Vi har til hensigt at undersøge [ ]* yderligere, og hvis vores mistanke bekræftes, vil vi også indstille leverancerne til denne virksomhed [ ]*"(215). I samme skrivelse anførte THE: "Hvis De falder over parallelimporterede produkter, som De mener stammer fra UK, vil jeg bede Dem om at købe prøver heraf og samle så mange oplysninger sammen som muligt, således at vi kan spore leverancerne til [ ]* helt tilbage til kilden"(216).

THE's samarbejde med Linea

(145) Efter en henvendelse fra Linea vedrørende parallelimport til Italien, som krævede "øjeblikkelig handling for at sætte en stopper for fænomenet"(217), udtalte THE den 10. juli 1996: "Vi har ingen dokumenter, der viser, at vi har handlet med [ ]*, men hvis De kan give mig yderligere oplysninger, vil vi muligvis kunne spore, hvor leverancerne stammer fra, og se, om vi har leveret til mindre pålidelige virksomheder, der kan have handlet med [ ]*. (...) således at vi kan fortsætte vor indsats for at løse dette problem"(218).

(146) Den 3. december 1996 skrev THE igen til Linea og anførte: "Det er helt sikkert, at vi ikke leverer til nogen af de tre personer, der er nævnt i Deres brev, så der må være en alternativ forsyningskilde. Det vil lette sagen meget, hvis De lokalt kan gøre noget for at identificere kilden, og i mellemtiden vil vi her hos os fortsætte vore undersøgelser. (...) Jeg er ked af, at De har problemer med parallelimport, især da vi her gør en meget stor indsats for at forhindre dette i at ske, så hvis De kan gøre mere for at hjælpe os, vil det blive meget værdsat"(219). Dette samarbejde fortsatte ind i 1997(220).

NN og [ ]*

(147) Tilsyneladende forsatte udbuddet af paralleleksporterede Nintendo-produkter fra Det Forenede Kongerige. NOE mistænkte en i Det Forenede Kongerige baseret virksomhed ved navn [ ]* for at eksportere produkterne. THE forsikrede den 20. november 1996 [ ]* fra NOE om, at "vi ikke handler med [ ]*" (men) (...) "da vi har gjort så meget for at stoppe parallelimporten fra UK, vil jeg meget gerne prøve at finde ud af, hvor han får leverancerne fra. Kan vi eventuelt arrangere, at en eller anden køber nogle produkter, så vi kan se, om vi kan spore dem tilbage (...)?"(221).

(148) NOE fulgte dette forslag og gav NN instrukser om at købe nogle parallelimporterede produkter. I en skrivelse af 6. december 1996 fra NN til THE skrev NN: "Angående diskussionen med ]* (fra NOE) om parallelhandel har De ønsket at få nogle eksempler. Vi har derfor tjekket en række spilforretninger og fundet Super Metroid inklusive Giant Players-vejledning. [...]* vi fandt også Winter Gold [...]*, [jeg] vil holde Dem underrettet om, hvad vi ellers finder"(222). I en skrivelse af 10. december 1996 gav NN THE yderligere oplysninger om nogle tilbud på parallelimporterede produkter fra Det Forenede Kongerige, som to af NN's største kunder, [ ]* og [ ]* havde modtaget(223).

(149) Tilsyneladende blev disse foranstaltninger skønnet utilstrækkelige, således at det var nødvendigt med yderligere skridt. Den 10. december 1996 skrev NN til THE for at meddele, at "Deres bidrag vil blive værdsat, idet en fælles indsats muligvis vil forhindre problemer i at opstå"(224). Kort tid efter skrev THE i en faxmeddelelse af 20. januar 1997 til NN, at: "vi er begyndt at mærke sikkerhedsfilmen omkring æskerne til en række kunder for at prøve at finde ud af, om det er her, kilden til Deres problem skal findes. [...]* send venligst eventuelle nye 'stødende' pakker til mig. Når først vi kender kilden til problemet, kan vi træffe de fornødne forholdsregler. [...]* De kan være sikker på, at vi gør alt, hvad vi kan, for at hjælpe Dem i denne sag, og jeg vil gerne gentage, at vi kun ønsker at levere produkterne til salg i detailforretninger i UK"(225).

(150) I februar 1997 samarbejdede THE igen tæt med NN for at sikre, at der ikke blev leveret Nintendo-produkter til [ ]*(226). I marts 1997 anmodede NN THE om at undersøge sagen og gav oplysninger baseret på ovennævnte mærkningssystem for at hjælpe THE. Den 26. marts 1997 skrev NN til THE: "Efter en hurtig rundtur gennem nogle af de større byer for at vurdere situationen med hensyn til N64 har vi fundet mange THE-produkter (...) Ét sted var produkterne stadig i originalemballagen, og vi fandt referencenummeret 02 06 01 97. Forhåbentlig vil dette referencenummer give Dem et spor at gå efter, så De kan identificere den pågældende kunde"(227).

(151) Ifølge THE's svar på en begæring fra Kommissionen om oplysninger, blev der ikke truffet forholdsregler over for nogen kunde som følge af det indførte mærkningssystem. Mærkningssystemet blev indført den 2. januar 1997(228) og bragt til ophør i april 1997(229).

(152) THE's fortsatte indsats blev anerkendt af NOE, som den 6. november 1997 skrev til Linea, at: "- siden januar 1997 - er der stort set ikke fremkommet tilbud om levering af varer fra UK, og jeg håber virkelig, at dette også bliver situationen for N64-hardwaren"(230). NOE forventede, at dette samarbejde ville fortsætte, og regnede med, at THE ville tage sig af eventuelle yderligere problemer med parallelhandel.

Fornyet parallelhandel med N64-produkter

(153) Muligheden for paralleleksport fra Det Forenede Kongerige blev igen aktuel den 22. oktober 1997 som følge af THE's seneste prispolitik for N64-produkter, dvs. såvel N64-konsoller som hermed kompatible spil(231). Den 22. oktober 1997 underrettede NOE alle europæiske distributører og søsterselskaber om, at: "THE - vor distributør i UK - vil nedsætte de vejledende udsalgspriser" [og] "UK er et isoleret tilfælde - det står helt fast, at der ikke er hverken planer eller overvejelser om prisændringer for det øvrige Europa"(232). NOE begrundede dette skridt med, at N64'er var for dyre i forhold til prisen på Sonys Play Station og andre for nylig forbedrede Sony-produkter, der blev udbudt i Det Forenede Kongerige(233). Den vejledende udsalgspris for N64-konsoller faldt fra [ ]* GBP (ca. [ ]* EUR på det tidspunkt) til [ ]* GBP (ca. [ ]* EUR) svarende til et fald på ca. 33 %.

(154) Resultatet var, at parallelimportører i Grækenland, Italien, Danmark, Norge og Portugal(234) tilbød lokale detailhandlere priser, der var lavere end de priser, de lokale enedistributører kunne opnå hos Nintendo. Den eneste rimelige forklaring på disse forskelle er, at Nintendo forlangte væsentligt lavere priser af THE end af sine øvrige uafhængige distributører(235). Det er klart, at store prisforskelle mellem Det Forenede Kongerige og andre EØS-lande måtte udgøre en tilskyndelse til parallelhandel og/eller gøre det vanskeligere at opretholde en effektiv kontrol med paralleleksportører.

(155) Enedistributørerne for Grækenland(236), Italien(237), Norge(238), Sverige(239) og Danmark(240) oplyste alle, inden der var gået to uger, NOE om de problemer, prisnedsættelserne i Det Forenede Kongerige havde skabt på deres markeder på grund af den heraf følgende store stigning i parallelimporten fra Det Forenede Kongerige, idet de forventede, at Nintendo ville søge at løse disse problemer. Tilsyneladende var NOE af den opfattelse, at selskabet kunne regne med THE's forsatte samarbejde. Hvad dette angår skrev NOE(241) som svar på klagen fra Linea(242), at der ikke havde været nogen paralleleksport fra Det Forenede Kongerige det år, og at denne situation forventedes at fortsætte.

(156) NOE anmodede Linea om at fremlægge detaljerede beviser på, at Nintendo-produkter blev parallelimporteret til Italien fra Det Forenede Kongerige, herunder oplysninger om kilden til parallelhandelen(243). NOE modtog sådanne beviser, idet NOE i en faxmeddelelse af 7. november 1997 skrev til THE: "Vedlagt følger fax af 7. november 1997 fra vor italienske distributør, Linea GIG, med genpart af annonce til Deres orientering og 'videre foranstaltning'"(244). Bilaget var et tilbud på Nintendo-produkter, som [ ]* havde givet Lineas kunder, og som Linea samme dag havde sendt videre til NOE.

(157) Nortec forsynede også NOE med detaljerede oplysninger om parallelimporterede Nintendo-produkter i Grækenland, foretog et prøvekøb for at fastslå parallelhandelens oprindelse(245) og anmodede om NOE's bistand(246). ijensynligt sendte NOE disse oplysninger videre til THE med instrukser om at gøre noget ved disse tilfælde af paralleleksport fra THE's område. I en faxmeddelelse af 3. november 1997 fra den græske distributør til NOE hedder det nemlig: "1. Jeg må indrømme, at Deres instrukser til 'THE' om ikke at levere til nogen kunde, som vil eksportere til '[ ]*, den græske parallelimportør', har virket og for en tid har bremset parallelimporten. [...] De fik at vide, at de skulle vente lidt, indtil tingene faldt til ro"(247). I skrivelsen anføres også navne på fire UK-baserede virksomheder, som netop skulle til at levere til [ ]*. "Situationen er meget vanskelig, så De bedes venligst holde øje med den og fortælle os, hvad vi skal gøre"(248). NOE anmodede også om - og modtog - beviser fra Bergsalas norske underdistributør, som også påtog sig at foretage et prøvekøb(249).

(158) Den 24. juni 1997 skrev THE til [ ]* angående "Nintendo 64: discountstruktur"(250) og anførte, at THE kun var parat til at levere til [ ]* postordrevirksomhed, og henviste til, at THE kun leverede til seriøse detailhandlere og direkte til postordrevirksomheder, der solgte til den endelige forbruger, og ikke til underdistributører (se også betragtning 112 og 113). THE udbad sig oplysninger om den forventede omsætning i [ ]*'s postordrevirksomhed. Kort før den 8. juli 1997 reducerede THE tilsyneladende væsentligt sine leverancer til [ ]*(251). I en skrivelse af 7. november 1997 til [ ]*(252) gentog THE, at selskabet ikke ville levere til distributører, og afkrævede [ ]* et skriftligt tilsagn om, at de eventuelle leverancer, [ ]* måtte modtage, alene ville blive solgt gennem postordrevirksomheden Console Plus. THE forbeholdt sig ret til at indstille leveringen, såfremt [ ]* ikke kunne give denne garanti.

(159) Trods Nortecs påstand om det modsatte (betragtning 155) og alle hændelserne med [ ]* har THE benægtet at have truffet foranstaltninger mod paralleleksport på det tidspunkt, hvor paralleleksporten af N64-konsoller eksploderede i oktober 1997(253).

1.6.2.13. Parallelimport til Det Forenede Kongerige

(160) Efter Nintendos boykot begyndte THE at samarbejde og kontrollere eksporten fra sit område (betragtning 130) og øjnede også en mulighed for selv at drage fordel af situationen. I en skrivelse af 11. april 1996 til NOE gav THE oplysninger om parallelimporterede Nintendo-produkter i Det Forenede Kongerige og bemærkede, at "ved at arbejde tæt sammen i fremtiden (med NOE) kan vi på begge vore markeder begrænse skaden forvoldt af parallelimport"(254) (vor fremhævelse). I en skrivelse af 5. juni 1996 til [ ]* anførte THE: "(...) vi er i de seneste dage blevet bekendt med, at en af vore største detailhandlere uretmæssigt har fået tilbudt et antal Killer Instinct på SNES til en pris af [ ]* GBP [...] vi er sikre på, at de tilbudte produkter er den rigtige UK-version. Tilbuddet kom fra [ ]*, som herudover tilbød en række forskellige franske og portugisiske SNES- og Game Boy-produkter. (...) Jeg håber, at disse oplysninger vil være Dem til hjælp under Deres undersøgelser"(255). THE mente åbenbart, at NOE ville kunne yde bistand i sagen og bringe denne import til ophør, ligesom NOE havde gjort det for distributører i andre områder, når produktet hidrørte fra Det Forenede Kongerige.

(161) Ifølge THE blev disse skrivelser sendt for at aflede noget af kritikken mod THE, og THE havde ikke forventet, at NOE ville tage affære(256).

1.6.2.14. THE's passive eksport

(162) De forskellige successive formelle distributionsaftaler mellem THE og Nintendo gav tilsyneladende THE ret til at eksportere Nintendo-produkterne til ethvert land uden for THE's område, selv om THE ikke aktivt måtte søge at fremme eksporten.

(163) I praksis var det dog en forudsætning for THE's forretningsforbindelser med Nintendo, at THE ikke ville udøve sin foregivne ret til at levere til virksomheder uden for sit område som svar på uopfordrede anmodninger om eksport. Dette har Nintendo udtrykkeligt indrømmet. Efter eget udsagn havde Nintendo under konflikten med THE i begyndelsen af 1996 fokuseret på sondringen mellem aktiv og passiv salgsindsats, men Nintendo har erkendt, at disse overvejelser "ikke blev fulgt op på en måde, som set i bakspejlet kunne have sikret overensstemmelsen mellem vore skriftlige aftaler og markedspraksis"(257).

(164) I virkeligheden ville det have været uden mening for Nintendo at tvinge THE til at udøve streng kontrol over sine kunder for at forhindre disse i at eksportere, hvis THE stadig havde lov til at eksportere, om end kun passivt. Nintendo interesserede sig for, om noget Nintendo-produkt blev eksporteret fra Det Forenede Kongerige til andre EØS-lande, ikke for, om en sådan eksport var et resultat af THE's aktive hvervning af udenlandske kunder. THE måtte gentagne gange forsikre Nintendo og forskellige distributører om, at selskabet ikke havde leveret til virksomheder uden for sit område(258). Det blev ikke overvejet, om der eventuelt havde været tale om passiv eksport.

(165) Da [ ]*, en belgisk baseret parallelimportør, henvendte sig til THE for at få leveret Nintendo-produkter, fik virksomheden således at vide, at THE ikke måtte levere sådanne produkter til virksomheder uden for sit område(259). [ ]* foreslog herefter, at den kunne få leveret produkterne gennem [ ]*, en i Det Forenede Kongerige etableret virksomhed, som kunne købe produkterne på [ ]* vegne. Flere store ordrer blev ekspederet på denne måde. THE var klar over, at dette forslag faktisk var ved at blive realiseret. Dette kan udledes af, at [ ]* den 28. februar 1996, kun én dag efter at Nintendo havde startet sin boykot af THE, af THE fik at vide, at [ ]* ikke måtte eksportere produkterne til lande inden for EF(260). Da [ ]* prøvede at genbestille Nintendo-produkter, krævede THE som betingelse for at levere, at [ ]* fremlagde bevis for produkternes bestemmelsessted(261). Dette viser, at THE må have været klar over, at selskabet ikke måtte reagere positivt på uopfordrede anmodninger om leverancer fra virksomheder uden for sit område, idet THE's aftale med [ ]* ellers ville være uforklarlig.

(166) I denne forbindelse skal også bemærkes, at THE indtil den 31. december 1996 ifølge sin aftale var forpligtet til at forelægge Nintendo "en aktuel kundefortegnelse" som del af sin halvårlige markedsføringsplan. Denne type oplysninger kunne benyttes til at kontrollere, om THE havde eksportaktiviteter. THE anførte som svar på en "artikel 11"-skrivelse efter forordning nr. 17, at kravet om at fremlægge "en aktuel kundefortegnelse" ikke var blevet håndhævet, idet THE ikke havde afleveret eller modtaget anmodning om at aflevere en sådan kundefortegnelse(262).

(167) Selv om det strengt taget kan være rigtigt, at THE aldrig afleverede en sådan fortegnelse som del af en halvårlig markedsføringsplan, indebar forbindelserne mellem Nintendo og THE, at Nintendo til enhver tid kunne anmode THE om at oplyse, om THE leverede til navngivne kunder i eller uden for Det Forenede Kongerige(263). I perioden fra slutningen af februar til marts 1996, da Nintendo som beskrevet ovenfor lagde pres på THE, fordi THE ifølge Nintendo ikke kontrollerede eksporten fra sit område, baserede NOE sin påstand om, at der blev eksporteret Nintendo-produkter fra Det Forenede Kongerige, på oplysninger fra THE om THE's salg til kunder(264). THE blev konfronteret med disse oplysninger og afkrævet en forklaring på sin adfærd(265).

(168) Dette modsiges ikke af, at THE forsynede Kommissionen med en fortegnelse over ti virksomheder uden for THE's område, men inden for EØS, til hvilke THE havde solgt Nintendo-produkter i perioden 1. januar 1996-30. november 1997(266). Ni af disse virksomheder er enten datterselskaber af Nintendo eller enedistributører udnævnt af Nintendo(267). Den tiende virksomhed, [ ]*, er et søsterselskab til THE, som opererer i Schweiz og Østrig(268). THE havde ikke leveret Nintendo-produkter til andre virksomheder uden for sit område, og salg til disse virksomheder kan ikke anses for almindeligt passivt eksportsalg. Eksemplet med [ ]* viser nemlig, at passivt eksportsalg ikke var tilladt, idet THE blev kritiseret af Nintendo for at have leveret til denne virksomhed(269) og siden afholdt sig fra at gentage leverancerne(270).

(169) Ifølge THE var selskabet under boykotten og de senere begivenheder i 1996 blevet beskyldt for aktivt at søge at eksportere. Dette skyldtes, at "Big Deal"-fremstødet var blevet annonceret i CTW, et branchetidsskrift, der også blev læst uden for Det Forenede Kongerige. Hvis annoncen i CTW faktisk var ensbetydende med, at THE aktivt søgte at fremme sin eksport(271), ville situationen være blevet afhjulpet af THE, når selskabet først havde sikret sig, at annoncen ikke ville blive læst af virksomheder uden for Det Forenede Kongerige og Irland. THE standsede faktisk annonceringen umiddelbart efter, at selskabet var blevet klar over Nintendos kritik(272). THE eksporterede ikke til nogen virksomheder som følge af CTW-reklamekampagnen, men henviste henvendelser til Nintendos datterselskab eller uafhængige enedistributører i det område, hvor den potentielle kunde var etableret(273).

1.7. Begivenheder i Spanien

1.7.1. NE, hindringer for paralleleksport fra Spanien

(170) I hvert fald fra 1. januar 1994(274) til den 31. december 1997 optrådte Nintendo España SA (NE), et 100 % ejet datterselskab af Nintendo, som enedistributør i Spanien af SNES-, Game Boy- og, efter at de var blevet introduceret, N64-produkter.

(171) De almindelige salgsbetingelser, der var aftalt mellem NE og NE's kunder, og som udgjorde en integrerende del af kontraktforholdet mellem NE og NE's kunder(275), indeholdt en forpligtelse for kunderne til kun at sælge Nintendo-produkter i Spanien(276). Nintendo har ikke bestridt, at disse salgsbetingelser var gældende fra januar 1993 til april 1997.

(172) Et internt memo af 14. november 1995 fra NE indeholder særlige instrukser(277) fra NE vedrørende eksporterende kunder. Af dette memo kan udledes, at NE havde truffet foranstaltninger til yderligere at håndhæve sit eksportforbud, især for at forhindre yderligere eksport til Italien. "For at undgå, at italienske importører skaffer (SN + SMAS-produkter) gennem andre kunder, forbydes det Dem herved at fakturere andre kunder end supermarkeder for mængder over 100 enheder af denne konfiguration, hvis ikke De ved Deres underskrift på nævnte anmodning har godkendt denne. Jeg vil bede Dem om, at De, når regnskabsafdelingen sender Dem en ordre på SN + SMAS til godkendelse, er nogenlunde sikker på, at det pågældende produkt er beregnet til det nationale marked"(278).

(173) Det kan af samme interne memo udledes, at grunden til, at NE indførte disse foranstaltninger, var, at NE havde analyseret sine kunders indkøb og mistænkte nogle af dem for at eksportere Nintendo-produkter. NE havde tilsyneladende konfronteret to af disse kunder med denne påstand, men de havde begge benægtet, at de eksporterede produkterne. Ikke desto mindre hedder det i memoet: "En detaljeret analyse af salget af denne konfiguration til vore kunder fører os til den uundgåelige konklusion, at der er en høj grad af sandsynlighed for, at de ansvarlige for denne eksport er en af eller begge disse kunder. Derfor forbydes salg af SN + SMAS-produkter til [ ]* og [ ]*, medmindre jeg ved min underskrift udtrykkeligt har givet tilladelse hertil"(279). NE's ansatte fik endvidere instrukser om at være særlig opmærksomme på to andre kunder, som NE, også ud fra en indkøbsanalyse, mistænkte for at eksportere Nintendo-produkter.

(174) I en udateret faxmeddelelse til NE fra [ ]*, en af de fire kunder, som NE mistænkte for at eksportere, hedder det: "Afklaring: Under henvisning til vor samtale af i går gør jeg Dem opmærksom på, at de videokonsoller, som jeg herved bestiller, skal sælges i Spanien. Jeg håber, at denne afklaring vil overbevise Dem herom"(280). I margenen var der tilføjet en håndskreven kommentar: "Jeg tror ikke på, at de ikke vil eksportere i hvert fald en del af konsollerne. Send kun 500 og sig til kunden, at vi afventer yderligere leverancer"(281). Denne skrivelse bekræfter, at NE ønskede forsikringer fra kunderne om, at de af NE leverede Nintendo-produkter ikke ville blive eksporteret. I tvivlstilfælde ville NE ikke sælge de ønskede mængder.

(175) I et memo af 10. juni 1996 gav NOE NE instrukser om at forbedre sin kontrol, idet: "Som jeg allerede flere gange har nævnt over for Dem, er der ret klare tegn på, at en eller flere af Deres kunder er involveret i paralleleksport - især Super Nintendo-hardware. [...] De klare indikationer er: A. Forholdet mellem software- og hardware-bestillingerne fra disse kunder ser forkert ud. B. Deres ordrer på Super Nintendo-software og -hardware - især i den senere tid - er fuldstændig ude af balance. Dette gælder såvel de samlede ordrer som de ordrer, der er tiltænkt specifikke kunder. C. De taler - med rette - meget om den lejlighedsvise parallelimport til Deres område og forventer støtte i den forbindelse. Det er klart, at De på samme måde må give samme støtte til andre lande. De bedes venligst undersøge denne sag omhyggeligt endnu en gang og træffe de nødvendige forholdsregler og kontrolforanstaltninger for at undgå disse åbenbare problemer"(282).

(176) I en skrivelse af 15. maj 1997 gav NOA NE instrukser om at fjerne forpligtelsen for kunderne til kun at sælge Nintendo-produkterne i Spanien fra sine almindelige salgsbetingelser og sende en kopi af ændringerne til alle kunder, der havde modtaget de tidligere betingelser(283). Ligeledes den 15. maj 1997 instruerede NOA NN, NF, NOE og NE(284) om, at det efter EF-lovgivning ikke er tilladt leverandører at forpligte deres kunder til kun at videresælge produkter inden for et bestemt geografisk område.

(177) Det hedder ikke desto mindre i en skrivelse af 3. juli 1997 fra NOE til NE vedrørende N64-eksport fra Spanien til Frankrig: "Modtog i går vedlagte fakturakopi, der viser artikler, priser og mængder, der - som hævdet af [ ]* (fra NF) - er importeret til Frankrig. De bedes undersøge sagen og oplyse om, 1) hvilken virksomhed der er tale om, 2) om det er en af Deres kunder, 3) hvilken type forretninger den driver, 4) hvem den sælger til, og 5) om oplysningerne fra Frankrig er korrekte"(285). Den vedlagte faktura kom fra en virksomhed ved navn [ ]*.

(178) NE reagerede tilsyneladende på instrukserne og oplysningerne fra NOE. NE skrev således den 7. juli 1997 til [ ]* angående: "Eksport af produkter, (...) Jeg henvender mig til Dem, fordi vi har opdaget, at [ ]* har sendt produkter fra Nintendo España til en række videospildistributører i Frankrig. Som De ved, er de produkter, Nintendo España leverer til Dem, udelukkende bestemt til salg på det nationale marked, og under alle omstændigheder er eksport af disse produkter til Frankrig eller noget andet land en praksis, vi ikke bifalder. De bedes indstille enhver form for forretning med kunder, der ikke hører til det nationale marked, idet vi ellers vil være nødsaget til at træffe foranstaltninger, som vi under ingen omstændigheder mener, at Deres virksomhed fortjener"(286).

(179) Den 29. oktober 1997 gav NE også NF oplysninger, der skulle sætte NF i stand til at identificere paralleleksport fra Spanien til Frankrig(287). NF havde øjensynligt fundet parallelimporterede produkter i sit område og var i gang med at undersøge, hvor produkterne stammede fra. Oplysningerne fra NE ville have gjort det muligt for NF at fastslå, om det Nintendo-produkt, der blev parallelimporteret til Frankrig, havde oprindelse i Spanien.

1.7.2. NE, parallelimport til Spanien

(180) I hvert fald i perioden mellem januar 1996 og april 1997 gav NE regelmæssigt NOE oplysninger om omfanget og oprindelsen af parallelimporten(288). Især skrev NE den 17. januar 1996 til NOE om en virksomhed ved navn [ ]*. NE oplyste NOE om, at: "Vi har fundet (og købt) Killer Instinct (SNES) og Yoshi's Island (SNES), der stammer fra Bergsala (Sverige) i forretninger rundt omkring i landet. Vi mener, at disse produkter bliver importeret og solgt af [ ]*. De bedes venligst tale med Bergsala og bede dem om at få situationen under kontrol"(289). Dette blev taget alvorligt, idet Bergsala den 26. januar 1996 meldte tilbage til NOE: "ang. Deres fax af d.d. om Spanien (...) [ ]*: Vi har modtaget faxmeddelelser fra denne virksomhed med tilbud om forskellig software, men har overhovedet ikke gjort forretninger med dem"(290).

(181) Af ovenstående, og især af en skrivelse af 10. juni 1996 fra NOE til NE(291) fremgår det, at NE jævnligt anmodede NOE om at tage skridt til at forhindre parallelimport fra andre enedistributørers områder. Andre skrivelser i Kommissionens besiddelse bekræfter også, at NE gav NOE oplysninger om parallelhandel. Dette gjorde NE for at beskytte Nintendo-koncernens interesser, idet parallelimporterede Nintendo-produkter og de priser, sådanne produkter blev solgt til, "FULDSTÆNDIG ØDELÆGGER DET SPANSKE MARKED"(292). På et tidspunkt skønnede NE, at selskabets maksimale økonomiske risiko som følge af parallelimport lå helt oppe på 220,6 mio. ESP (på det tidspunkt ca. 1,4 mio. EUR)(293). NE udtalte under henvisning til parallelimporten fra Det Forenede Kongerige: "Vi kan absolut ikke tillade noget sådant"(294).

1.8. Begivenheder i Nederlandene

1.8.1. NN, paralleleksport fra Nederlandene

(182) Kommissionen har ikke kendskab til restriktioner i formelle skriftlige aftaler mellem NN og NN's kunder, som hindrede kundernes eksport fra Nederlandene(295). I en skrivelse af 13. februar 1996 fra NN til NF hedder det dog: "Vedrørende eksport vil jeg gøre opmærksom på, at dette ikke er noget alvorligt problem. Vore kunder vil som sædvanligt opretholde små lagre og koncentrere sig om detailhandel"(296). Af denne skrivelse kan udledes, at NN havde en praksis, som i hvert fald havde den virkning, at paralleleksport foretaget af NN's kunder blev undgået.

(183) At der fandtes en sådan praksis kan også udledes af en udtalelse fra [ ]* vedrørende begivenheder, der fandt sted i perioden 1992-1995. [ ]* var en af NN's kunder, som NN mistænkte for at videresælge produkterne til Omega, som drev parallelhandel med Nintendo-produkter: "Nintendo har flere gange bemærket, at [ ]* videresælger til Omega. Dette kan ifølge Nintendo ses af statistikkerne. Nintendo har flere gange forsinket og blokeret leverancerne. Nintendo har adskillige gange krævet en inspektion af [ ]*'s administration"(297). Af denne udtalelse kan udledes, at NN leverede til denne kunde på den betingelse, at Nintendo-produkterne ikke blev videresolgt til paralleleksportører. Det fremgår også af samme udtalelse, dels at NN ved at blokere og begrænse leverancerne sørgede for, at denne betingelse blev opfyldt, dels at NN i hvert fald flere gange mellem 1992 og 1995 anvendte statistikker til at opspore mistænkte paralleleksportører.

(184) Hvis Nintendo-produkter, der kunne stamme fra Nederlandene, blev fundet i et andet område, blev NN endvidere anmodet om at hjælpe med at opspore eksportvirksomheden og træffe passende foranstaltninger. Det hedder således i en instruks af 28. oktober 1994 fra NOE til NN om salget af Nintendo-produkter, der var parallelimporteret til Tyskland: "De bedes venligst omhyggeligt undersøge, om en af Deres kunder, og i givet fald hvem, står bag dette tilbud, og straks gribe ind for at standse leveringen af varerne, hvis dette stadigvæk kan nås"(298).

1.8.2. NN, parallelimport til Nederlandene

(185) Adskillige gange i perioden fra oktober 1994 til december 1996 gav NN oplysninger om parallelimport til sit område til NOE, NOA og uafhængige distributører for at hjælpe enedistributøren i oprindelsesområdet med at standse paralleleksporten, som undergravede priserne i Nederlandene og truede NN's forhold til kunderne. Dette bevises af en række skrivelser i Kommissionens besiddelse(299).

1.9. Begivenheder i Frankrig

1.9.1. NF, parallelimport til Frankrig

(186) Nintendo France SARL (NF) var enedistributør for Frankrig i hvert fald fra den 31. december 1992(300) til den 31. december 1997.

(187) I hvert fald i perioden fra oktober 1994 til oktober 1997 indsamlede NF oplysninger om omfanget og oprindelsen af parallelimporten og videregav disse oplysninger til NOE. Dette bevises af en række skrivelser i Kommissionens besiddelse(301). F.eks. traf NE ud fra de oplysninger om [ ]* paralleleksport, der var indhentet af NF og videresendt via NOE med passende instrukser, foranstaltninger mod denne virksomhed (se betragtning 175-176). NF opfordrede også kraftigt NOE til at undersøge, om nogen af Contacts kunder eksporterede N64-kassetter til Frankrig fra Belgien eller Luxembourg. Herefter krævede NOE en forsikring fra Contact om, at der var taget passende skridt til at forhindre eksport. (Se også betragtning 195).

1.9.2. NF, eksport fra Frankrig

(188) I september 1997(302) indberettede Contact, at Contacts kunder fik tilbudt konsoller fra Frankrig til en lavere pris end den, Contact skulle betale til Nintendo for sine egne leverancer, hvilket indebar, at der var væsentlige prisforskelle mellem Frankrig og Belgien. Med undtagelse af dette tilfælde synes der trods disse prisforskelle ikke at have været en stor eksport fra Frankrig. Dette kan forklares ved de tekniske handelshindringer, som forskellen i tv-standarder medfører. Det er vanskeligt eller alt for dyrt at ændre stationære SECAM-konsoller, så de passer til PAL-standarden.

(189) De tekniske handelshindringer eksisterer imidlertid kun for de stationære konsoller og ikke for de håndholdte konsoller eller spilkassetter. Alligevel blev paralleleksporten fra Frankrig til andre EØS-lande også bremset. I et notat af 24. oktober 1997 til NOE anførte NF: "På grund af vore salgsbetingelser er der ingen risiko for eksport fra Frankrig"(303). NF anvendte i sine aftaler med detailhandlere og grossister et rabatsystem baseret på rabatter med tilbagevirkende kraft beregnet ud fra kundernes omsætning med NF gennem hele aftaleperioden, men kun for software(304). Resultatet var, at størstedelen af en detailhandlers samlede bruttofortjeneste på salg af Nintendo-produkter først blev opnået efter salgsperioden(305). NF's salgsbetingelser måtte derfor nødvendigvis forhindre paralleleksport, idet eksportkunder ville få likviditetsproblemer. Eksportørerne ville få en rabat ved slutningen af året fra NF, men ville være nødt til at tilbyde udenlandsk baserede virksomheder en øjeblikkelig kontantrabat for at være konkurrencedygtige. Rabatten med tilbagevirkende kraft blev kun ydet i forbindelse med køb af spilkassetter, dvs. at rabatterne var koncentreret om en produktkategori, hvor paralleleksporten fra Frankrig ikke blev bremset af tekniske handelshindringer.

1.10. Begivenheder i Belgien og Luxembourg

1.10.1. NB, kontraktlige hindringer for eksporten fra Belgien og Luxembourg

(190) I hvert fald fra 1. januar 1994 til april 1997 havde Nintendo of Belgium (NB) enedistributionsrettighederne for Nintendo-produkter for Belgien og Luxembourg(306).

(191) Ifølge Nintendo forpligtede NB visse forhandlere til kun at levere Nintendo-produkter til endelige forbrugere(307). Nintendo har ikke bestridt, at disse forpligtelser blev pålagt forhandlere fra januar 1994 til april 1997, og denne bestemmelse blev anvendt. I en skrivelse af 28. oktober 1994 til NN, NB og NF om salget af Nintendo-produkter, der var parallelimporteret til Tyskland, skrev NOE: "De bedes venligst omhyggeligt undersøge, om en af Deres kunder, og i givet fald hvem, står bag dette tilbud, og straks gribe ind for at standse leveringen af varerne, hvis dette stadigvæk kan nås"(308). Af et svar af 31. oktober 1994 fra NB til NOE(309) fremgår det, at NB undersøgte sagen(310).

1.10.2. NB, parallelimport til Belgien og Luxembourg

(192) NB anmodede også om tilsvarende støtte fra NOE. Den 24. juni 1996 skrev NB til NOE: "Vore kunder i Luxembourg klager over vedlagte reklame for parallelimporterede Game Boy-produkter (tysk emballage) (...). Varerne kommer fra [ ]* kæden. (...). Kunne De mon undersøge denne sag nærmere (...)?"(311). I sit svar af 24. juni 1996 oplyste NOE NB(312) om resultaterne af sine undersøgelser.

(193) I perioden fra oktober 1994 til november 1996 skrev NB faktisk flere gange til NOE om parallelhandelen og dens oprindelse, tilsyneladende i forventning om, at dette "problem" ville blive søgt løst. Dette fremgår af en række skrivelser i Kommissionens besiddelse(313).

1.10.3. Contact, paralleleksport fra Belgien og Luxembourg

(194) I marts 1997 trådte NB i likvidation. I april 1997 blev CD-Contact Data GmbH udnævnt som uafhængig enedistributør for Nintendo-produkter for Belgien og Luxembourg og indgik en distributionsaftale med Nintendo(314). CD-Contact Data GmbH overdrog i hvert fald en del af arbejdet med at distribuere Nintendo-produkterne til Contact Data Belgium NV.

(195) Det stod klart for Contact, at aftalen skulle sikre, at Contacts kunder ikke paralleleksporterede. Efter forslag fra NF(315) spurgte NOE Contact, om en af Contacts kunder, [ ]*, kunne tænkes at have solgt spilkassetter til NF's kunder. I Contacts svar af 28. oktober 1997 til NOE hedder det: "1) [ ]* har indtil nu tilsammen modtaget 960 stk. Lylat Wars fordelt på flere leverancer. Dette er lige tilstrækkeligt til at kunne forsyne de ca. 100 kunder, Bems har i den fransktalende del af Belgien. 2) Da Bems umiddelbart efter, at Contact Data Belgium var blevet oprettet, leverede hardware til Frankrig, er vi meget forsigtige med denne kunde og ville aldrig levere så store mængder til ham. (...) Som vi sagde til Dem i sidste uge, er vi meget forsigtige med vore leverancer, da vi ikke ønsker nogen eksport [...]"(316).

(196) Efter ordlyden af distributionsaftalen mellem Contact og Nintendo havde Contact ret til "passiv eksport"(317). Imidlertid forsikrede Contact Nintendo om, at Contact ikke ønskede nogen eksport overhovedet (altså heller ikke passiv eksport)(318).

1.10.4. Contact, parallelimport til Belgien

(197) Fra september 1997 til december 1997 skrev Contact ved flere lejligheder til NOE om parallelimporten til sit område i forventning om, at dette "problem" ville blive søgt løst(319).

- Den 3. november 1997 skrev Contact til NOE: "Følgende tilbud er nu på det belgiske marked: 1420 stk. N64 HW til [ ]* med tysk manual"(320).

- Ved en anden lejlighed oplyste Contact i en skrivelse af 4. december 1997(321) NOE om parallelimporterede Nintendo-produkter fra Tyskland(322), der blev solgt af [ ]*, en Luxembourg-baseret detailhandler. NOE svarede straks og anmodede samme dag Contact om yderligere oplysninger om de parallelimporterede varer(323). I samme skrivelse spurgte NOE, om Contact havde registreret nogen parallelimport fra Frankrig til Luxembourg i almindelighed, og om [ ]* (en luxembourgsk detailhandler) havde foretaget en sådan parallelimport.

- Contact klagede ligeledes til NOE over parallelimporten til sit område fra Frankrig. Contact anmodede udtrykkeligt NOE om hjælp: "(...) Vore kunder annullerer deres ordrer på N64-konsollen, fordi de tilsyneladende kan få dem billigere i Frankrig. Af de 8000 restordrer vi har modtaget, er 6000 blevet annulleret. Dette må så afgjort været hovedemnet for vore drøftelser i Monaco. Der må straks gøres noget for at afhjælpe dette problem"(324). Dette spørgsmål blev drøftet den næste dag (den 5. september 1997) under en telefonkonference med NF(325).

- Contact kontaktede ligeledes NF den 12. november 1997 vedrørende en mistanke om parallelimport af spilkassetter(326).

1.11. Begivenheder i Tyskland

1.11.1. NOE, paralleleksport fra Tyskland

(198) Nintendo of Europe GmbH (NOE) var et datterselskab af Nintendo og havde eneret til at distribuere Nintendo-produkter i Tyskland.

(199) Ifølge Nintendo indeholdt de almindelige salgsbetingelser mellem NOE og NOE's kunder følgende forpligtelser: "Kontraktområde (...) Kunderne må alene sælge Nintendo-produkter i Forbundsrepublikken Tyskland til de endelige brugere"(327). Nintendo fortolker dette afsnit således, at "de almindelige salgsbetingelser mellem NOE og NOE's kunder, som var gældende indtil august 1995, indeholdt en forpligtelse for NOE's kunder til ikke at levere Nintendo-produkter uden for Tyskland"(328). Disse almindelige salgsbetingelser var gældende fra januar 1991 til august 1995 og skulle i henhold til artikel 1 være en del af alle aftaler mellem parterne. Opfyldelsen af denne forpligtelse blev kontrolleret bl.a. ved at analysere kundernes ordrer. Dette fremgår af en skrivelse af 11. april 1995 fra NOE til NOA, hvori NOE anfører: "Vi er i stand til at kontrollere vore kunder så godt, at vi vil kunne lokalisere eventuelle store ordrer på det ene eller det andet produkt - som ikke er i overensstemmelse med kundens sædvanlige indkøbsmønster - således at leverancerne kan standses"(329).

(200) I hvert fald fra den 1. januar 1996 til den 31. december 1997 brugte NOE også en agentvirksomhed ved navn [ ]*(330) til at distribuere Nintendo-produkter på NOE's vegne. Også paralleleksport via denne agentvirksomhed blev kontrolleret. [ ]* blev kontaktet af en virksomhed ved navn [ ]*, der var etableret i Aachen (Tyskland), og som ønskede at købe produkter. I en rapport af 14. marts 1997 om en samtale mellem [ ]* og denne virksomhed hedder det: "Af samtalen med [ ]* fremgik det, at produkterne var bestemt til udlandet. Jeg har herefter nægtet at gå videre med sagen"(331).

1.11.2. NOE, parallelimport til Tyskland

(201) NOE spillede en aktiv rolle i indsatsen for at forhindre en eventuel parallelimport til Tyskland. F.eks. sendte NOE ved skrivelser af 28. oktober 1994 NF, NB og NN(332) et tilbud, adskillige af NOE's kunder havde fået, og gav instrukser om, at de skulle undersøge, hvem af deres kunder der kunne stå bag dette tilbud, og om straks at gribe ind for at standse leveringen af disse produkter (se også betragtning 182 og 191).

(202) NOE gjorde også meget for at sikre, at NUK ville træffe de fornødne foranstaltninger for at standse paralleleksporten fra Det Forenede Kongerige. NOE tog i april/maj 1995 initiativ til at udarbejde en detaljeret plan for, hvorledes parallelhandelen skulle standses. Planen førte i sidste instans til de instrukser, NUK fik om at afdække, hvorfra [ ]* fik sine leverancer. Fra april/maj 1995 spillede NOE en voksende og stadig mere aktiv rolle i koordineringen af Nintendos dag til dag-indsats for at standse parallelhandelen, som resulterede i boykotten af THE samt tiltagene til overvågning og gennemførelse af foranstaltninger til at standse parallelhandelen både fra Det Forenede Kongerige og fra andre lande. NOE's rolle er nærmere beskrevet i betragtning 228-238.

(203) NOE's bestræbelser for at standse parallelhandelen inden for EØS havde også det mere begrænsede formål at standse parallelimporten til NOE's eget område, Tyskland. NOE's indsats for at sikre, at der ikke forekom parallelhandel inden for EØS, må således fortolkes som en indsats for at standse parallelimporten til sit eget område (se også betragtning 1).

1.12. Begivenheder i Grækenland

1.12.1. Itochu, paralleleksport fra Grækenland

(204) I hvert fald fra den 14. maj 1991(333) til den 28. februar 1997(334) var Itochu Hellas EPE, et 100 % ejet datterselskab i en koncern, hvis øverste moderselskab er et japansk selskab, der driver handel under navnet Itochu Shoji KK(335) (her under ét benævnt "Itochu"), den uafhængige enedistributør af Nintendo-produkter i Grækenland. Den distributionsaftale, der var gældende i nævnte periode, indeholdt følgende bestemmelser:

"3.2. (...) Nintendo udnæver D. som uafhængig og autoriseret enedistributør med henblik på salg af de af aftalen omfattede produkter til autoriserede forhandlere i området (...) og giver D. tilladelse til at købe de af aftalen omfattede produkter fra Nintendo med henblik på import af produkterne til samt distribution og salg i Grækenland(336)".

"3.3. (...) D. må ikke sælge de af aftalen omfattede produkter gennem underdistributører(337)".

"4.3. (...) D. må ikke sælge de af aftalen omfattede produkter til andre end autoriserede forhandlere eller til nogen, om hvem D. har grund til at tro, at han agter at eller vil eksportere sådanne produkter til et land uden for Det Europæiske Fællesskab eller sælge eller overføre sådanne produkter til andre end detailkunder, som køber sådanne produkter i erhvervsmæssigt øjemed(338)".

"2.2. (...) Udtrykket 'autoriserede forhandlere' skal udelukkende forstås som personer, som har specialiseret sig i detailhandel med forbrugsgoder, og som er blevet autoriseret af Nintendo til at handle med de af aftalen omfattede produkter, (...) Mindst én gang hvert år i distributionsaftalens løbetid skal Nintendo og D. blive enige om en liste over autoriserede forhandlere i området(339)".

Ifølge punkt 4.5 skulle Itochu to gange om året forelægge Nintendo en ajourført kundefortegnelse(340).

"8.2. (...) Nintendo (...) har ret til når som helst i distributionsaftalens løbetid at gennemgå alt regnskabs- og arkivmateriale samt al korrespondance, som Nintendo måtte ønske at se(341)".

(205) Kommissionens fortolkning af disse bestemmelser, som ikke er bestridt af Itochu i selskabets svar på klagepunktsmeddelelsen, er, at Itochu kun kunne sælge til forhandlere etableret i Grækenland og godkendt af Nintendo og således ikke måtte eksportere "passivt" til virksomheder etableret i andre EØS-lande. Det var også udtrykkeligt forbudt Itochu at videresælge Nintendo-produkter til andre kunder end dem, der var specialiseret i detailsalg af Nintendo-produkter til forbrugerne, eller til nogen, som agtede at videresælge produkterne til andre end detailkunder. Således var også Itochu-kundernes mulighed for at paralleleksportere til andre EØS-lande stærkt begrænset, idet Itochu ikke måtte videresælge til kunder, der igen ville videresælge Nintendo-produkterne til andre erhvervsdrivende, herunder erhvervsdrivende, der var etableret uden for Grækenland. Itochu-kunders eksport til EØS-lande uden for EU var også udtrykkeligt forbudt.

1.12.2. Itochu, parallelimport til Grækenland

(206) Itochu gav NOE eller NOA oplysninger om omfanget og oprindelsen af parallelimporten i forventning om, at NOE ville søge at løse problemet(342). Ifølge Itochu var dette afgørende, "hvis Nintendos forretninger skal overleve i Grækenland"(343) og "for at beskytte vort marked"(344). Ved mindst én lejlighed resulterede dette i, at distributøren i oprindelsesområdet, nemlig THE, afbrød leverancerne til en paralleleksportør. Den 8. marts 1996 skrev THE til [ ]* fra NOA for at give følgende oplysning: "Som De ved, har distributøren i Grækenland kontaktet mig pr. fax for at drøfte et spørgsmål (...) Vi har opsporet kilden til dette problem, nemlig en af NUK/THE Games' faste kunder. Jeg forventer ikke, at dette problem vil opstå igen, idet kundens seneste ordre ikke er blevet opfyldt. Jeg har meddelt dette til [ ]* (fra Itochu), og vi har aftalt, at han løbende skal holde mig underrettet om situationen"(345). Dagen forinden(346) havde THE oplyst Itochu om, at THE aldrig havde leveret til [ ]*, den virksomhed, der paralleleksporterede Nintendo-produkter fra Det Forenede Kongerige til Grækenland, og havde nærmere beskrevet sin indsats for at finde [ ]*'s forsyningskilde.

1.12.3. Nortec, parallelimport til Grækenland

(207) Nortec AE (Nortec) blev oprettet i april 1997 og startede i september 1997 som Nintendos enedistributør for Grækenland efter at have indgået en distributionsaftale med Nintendo. Nortec fortsatte som Nintendos distributør i Grækenland i hvert fald indtil den 1. januar 1998(347).

(208) Fra oktober 1997 til januar 1998 gav Nortec NOE oplysninger om omfanget og oprindelsen af parallelimporten til Nortecs område, ligesom Nortec fortsat overvågede eventuelle tilfælde af parallelimport og løbende underrettede NOE om den seneste udvikling i Nortecs område(348). Dette gjorde Nortec i hvert fald, efter at THE havde nedsat priserne for N64-konsoller betydeligt i oktober 1997, hvorefter parallelimport fra Det Forenede Kongerige til Grækenland var blevet en alvorlig trussel mod Nortecs interesser. Nortec foretog prøvekøb(349) og gjorde en indsats for at opspore parallelimportørernes forsyningskilder i det håb, at NOE ville gøre noget ved problemet. I en række skrivelser til NOE fremhævede Nortec, at parallelimporten "fuldstændig ødelægger alt det, vi har prøvet at opbygge"(350) og "skader vore forsøg på at kontrollere og rydde op på det lokale marked"(351). Parallelimporten "vil blive en katastrofe for Nintendo-produkter i Grækenland (...). Jeg håber, De vil forstå situationens alvor og hjælpe os her i Grækenland"(352). "Denne situation er ved at tage livet af os [...]"(353). Nortec understregede, at NOE "straks måtte gribe ind [...], idet dette er en absolut forudsætning for vor overlevelse"(354).

(209) Mindst én gang førte dette til, at THE efter instruks fra NOE standsede leveringerne til en paralleleksporterende kunde, hvilket Nortec var klar over. Den 3. november 1997 skrev Nortec til NOE angående "parallelimport af N64 fra UK (...) Jeg må indrømme, at Deres instrukser til THE om ikke at levere til nogen kunder, som vil eksportere til [ ]*, parallelimportøren, har virket og har givet os et pusterum (...) Den virksomhed, der netop skulle til at levere produkter til [ ]*, er [ ]*. Vi kan ikke skaffe noget skriftligt bevis for dette, men den mand, der gav os oplysningerne, blev godt betalt af os, så jeg tror på ham. [ ]* forhandler imidlertid for tiden med andre UK-kilder (...) Vær venlig at undersøge dette"(355). Denne passage viser den indsats, Nortec gjorde for at skaffe oplysninger om parallelimportens oprindelse. I en skrivelse af 5. januar 1998 kunne Nortec endelig meddele NOE, at nu, "da vi har løst problemet med parallelimportører, (...), vil det i 1998 lysne for N64 i Grækenland"(356).

1.13. Begivenheder i Portugal

1.13.1. Concentra, paralleleksport fra Portugal

(210) Fra 14. maj 1991(357) og i hvert fald indtil slutningen af 1997 var Chaves Feist & Cia. LDA, som senere fik navnet Sociedade de Representaçoes Concentra LDA og fra september 2001, Concentra, Produtos para Crianςas SA(358) (Concentra), enedistributør af Nintendo-produkter i Portugal.

(211) Den formelle distributionsaftale mellem Nintendo og Concentra, der var i kraft fra den 14. maj 1991 til den 28. februar 1997(359), indeholdt samme bestemmelser som aftalen mellem Nintendo og Itochu, beskrevet ovenfor i betragtning 204 og 205(360). Følgelig begrænsede aftalen mellem Concentra og Nintendo af samme årsager og i samme udstrækning som aftalen mellem Nintendo og Itochu Concentras passive eksportsalg samt Concentra-kundernes paralleleksport fra Portugal.

(212) Der er ikke noget bevis for, at Concentra selv aktivt har forhindret eller prøvet at forhindre tredjeparter etableret i Portugal i at paralleleksportere fra Portugal.

1.13.2. Concentra, parallelimport til Portugal

(213) Der er ikke noget bevis for, at Concentra har forhindret eller prøvet at forhindre sine egne kunder i at parallelimportere Nintendo-produkter. Imidlertid er der bevis for, at Concentra indberettede parallelimporten til Portugal til NOE og anmodede NOE om hjælp til at løse problemet:

- Concentra gav i en skrivelse af 4. januar 1996 til NOA indeholdende Concentras svar på spørgeskemaet fra NOA's [ ]* også meddelelse om, at "parallelimporterede produkter især fra EF-lande, stadig tegner sig for en stor markedsandel (ca.[ ]* %) (...)"(361).

- Concentra besvarede også de af NOE udsendte spørgeskemaer nævnt ovenfor i (betragtning 124 og 140) spørgeskemaer udsendt af NOE. Den 1. april 1996 meddelte Concentra i besvarelse af NOE's første spørgeskema, at selskabet på det tidspunkt ikke var berørt af parallelimport fra Det Forenede Kongerige(362). Denne situation må dog efterfølgende have ændret sig, idet Concentra i sit svar af 30. maj 1996 på NOE's andet spørgeskema nævner, at der i 1996 havde fundet parallelimport sted fra Det Forenede Kongerige, Spanien og Nederlandene(363).

- Den 21. november 1997 indberettede Concentra til NOE [ ]*'s tilbud til Concentras kunder og bemærkede: "Desværre ved vi med sikkerhed, at en række detailhandlere ikke vil kunne modstå fristelsen til at udnytte denne mulighed og skabe en ekstra avance på N64 (og anmodede NOE om hjælp med ordene:) Vi håber, at Nintendo i meget nær fremtid kan finde en løsning på denne situation"(364).

1.14. Begivenheder i Italien

1.14.1. Linea, paralleleksport fra Italien

(214) Fra 1. oktober 1992(365) til slutningen af 1997 var Linea GiG SpA (Linea) enedistributør af Nintendo-produkter for Italien.

(215) I perioden 1. oktober 1992-29. februar 1996(366) indeholdt distributionsaftalen de samme bestemmelser som aftalerne med Itochu og Concentra, dog med én forskel, nemlig at Linea havde tilladelse til at sælge gennem visse godkendte underdistributører(367). "Ved 'autoriserede distributører' forstås alene personer, virksomheder eller andre enheder, som har specialiseret sig i engrossalg af forbrugerprodukter, og som af Nintendo har fået tilladelse til at videresælge de af aftalen omfattede produkter til autoriserede forhandlere"(368). Endvidere hed det: "3.3. Underdistributører. D. har til hensigt at sælge en del af de af aftalen omfattede produkter gennem underdistributører, men må kun gøre dette, såfremt Nintendo skriftligt har forhåndsgodkendt hver enkelt underdistributør. Nintendo kan frit bestemme, om selskabet vil give en sådan godkendelse, og vil til enhver tid uanset grunden og uden varsel kunne trække eventuelle godkendelser tilbage"(369). Før udnævnelsen skulle underdistributørerne forpligte sig til at opfylde samme forpligtelser som Linea med hensyn til bl.a. autoriseret salg og autoriserede forhandlere(370). Linea og de underdistributører, Linea havde tilladelse til at levere til, måtte kun sælge til kunder, som også skulle aftales med Nintendo, og som igen kun måtte videresælge Nintendo-produkterne til forbrugerne.

(216) Linea har gjort gældende(371), at virksomheden faktisk aldrig tog skridt til at forhindre paralleleksport fra Italien, idet der i betragtning af, at Italien var et højprisområde, var ringe eller slet ingen efterspørgsel efter paralleleksporterede produkter fra Italien.

1.14.2. Linea, parallelimport til Italien

(217) Linea gav NOE og lejlighedsvis THE oplysninger om omfanget og oprindelsen af parallelimporten til sit område i forventning om, at modtageren af oplysningerne ville søge at løse dette problem, som medførte annullation af ordrer og bevirkede, at Linea "tabte ansigt" over for sine kunder(372):

(218) Især skrev Linea den 8. juli 1996 til NOE, NB, NE og THE for at oplyse dem om udviklingen med hensyn til en italiensk parallelimportør. I denne skrivelse hed det:

"Vi har bevis for, at [ ]*, en af de velkendte parallelimportører af Nintendo-produkter til Italien, har skaffet produkterne fra følgende leverandører/lande:

1) Tyskland

[ ]* [...]

2) UK

[ ]* [...]

[ ]* [...]

[ ]*[...]

[ ]*[...]

[ ]*[...]

[ ]* [...]

3) Belgien

[ ]* [...]

4) Spanien

[ ]* [...]

[ ]*[...]

Vi stoler på, at De straks vil forsøge at standse dette, som i høj grad hindrer udvidelsen af vore aktiviteter. Vi håber meget stærkt, at De så snart som muligt vil gribe afgørende ind og standse parallelimporten"(373).

(219) THE forsikrede i sit svar af 10. juli 1996 Linea om, at THE aldrig selv havde handlet med denne virksomhed, "men hvis De kan give mig nærmere oplysninger, vil vi muligvis kunne finde ud af, om vi har leveret til tvivlsomme forhandlere, som kan have handlet med [ ]*"(374). Ifølge Linea gav selskabet hverken THE eller andre parter yderligere oplysninger, der kunne have identificeret eksportens oprindelse(375). Lignende begivenheder fandt sted i december 1996(376).

(220) Det var også på grundlag af oplysninger fra Linea om eksporten af N64-konsoller og -kassetter fra Det Forenede Kongerige, at NOE den 7. november 1997 gav THE instruks om at gribe ind (se betragtning 154).

(221) Linea har erkendt, at virksomheden på denne måde søgte at holde Italien frit for parallelimporterede produkter, men har gjort gældende, at disse forsøg ikke var vellykkede, idet der alligevel kom Nintendo-produkter til Italien(377).

1.15. Begivenheder i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island

1.15.1. Bergsala, paralleleksport

(222) Siden 1981 havde Bergsala været Nintendos enedistributør for Sverige, og siden 1986 også for Danmark, Norge, Finland og Island(378). Før maj 1997 fandtes ingen skriftlig aftale mellem Bergsala og Nintendo(379). Bergsala distribuerer Nintendo-produkter i sit område gennem et datterselskab i Finland, Bergsala Fun Oy, samt uafhængige underdistributører i Danmark og Norge: henholdsvis Electronic Fun I/S og Unsaco AS(380).

(223) Bergsala samarbejdede ligeledes med Nintendo for at kontrollere paralleleksporten. NCL skrev den 25. januar 1996 til Bergsala: "Vi har modtaget et brev fra vort datterselskab i Spanien, hvori de klager over, at de har fundet eksemplarer af Killer Instinct (SNES) og Yoshi's Island (SNES), som stammer fra Dem. De mener, at disse produkter importeres og sælges af [ ]*(381). Kan De få denne situation under kontrol? Send os venligst Deres kommentarer til sagen"(382). I sit svar af 25. januar 1996 nægtede Bergsala at have gjort forretninger med [ ]*(383).

(224) I en skrivelse af 30. april 1997 til [ ]* (NOE) med overskriften: "Paralleleksport af skandinavisk N64-hardware til Grækenland" beroligede Bergsala NOE: "Jeg har talt med vore agenter i alle lande, og de kan alle sværge på, at de aldrig har solgt noget til Grækenland eller til andre lande uden for området. (...) Jeg kan selvfølgelig garantere for Bergsala i Sverige. Hvis De kan skaffe flere oplysninger som f.eks. forsendelsesdokumenter, bedes De venligst oplyse mig herom, og jeg vil naturligvis samarbejde fuldt ud med Dem for at holde Europa frit for paralleleksporterede varer"(384). Af dette citat fremgår det klart, at Bergsala påtog sig at forhindre eksport ikke alene fra Sverige, som var den del af det område, hvor Bergsala var direkte ansvarlig for distributionen af Nintendo-produkter, men også fra de øvrige lande i sit område. Der foreligger imidlertid ikke noget direkte bevis på, at Bergsala faktisk forhindrede paralleleksport fra Sverige, eller direkte eller indirekte ved at instruere sine underdistributører fra andre lande i sit område.

1.15.2. Bergsala, parallelimport

(225) Som en direkte følge af en klage fra Bergsala til NOA over, at parallelimport truede Bergsalas marked og forbindelser med detailhandlerne, gav NOA i maj 1995 NUK instrukser om at undersøge, om NUK selv eller en af selskabets kunder havde leveret til [ ]*, som så igen havde leveret til Bergsalas kunder i Sverige(385).

(226) Herefter gav Bergsala(386) og Bergsalas uafhængige underdistributører Unsaco AS(387) og Electronic Fun I/S(388) fra januar 1996 til november 1997 NOE oplysninger om omfanget og oprindelsen af parallelimporten til Bergsalas område: Sverige, Danmark, Norge, Finland og Island.

(227) Bergsala videresendte disse oplysninger i forventning om, at NOE ville tage passende skridt til at forhindre parallelimport til Bergsalas område. F.eks. skrev Bergsala den 8. oktober 1996 til NOE: "Vi har et problem med parallelimport fra England! Selskabet er [ ]*, og jeg vil også faxe deres fax til Dem. Er der noget, vi kan gøre for at løse problemet?"(389).

1.16. Nintendos førende rolle

(228) Bestræbelserne på at kontrollere parallelhandelen blev koordineret og fremmet af Nintendo-koncernen (bestående af NCL og de 100 % ejede datterselskaber NOE, NOA, NF, NE, NN og - indtil bestemte datoer - NB og NUK (betragtning 2). Sondringen mellem de forskellige medlemmer sker alene med henblik på at beskrive de faktiske omstændigheder).

(229) Koncernen var i en enestående position, idet den både var producent af Nintendo-produkterne og selv distribuerede disse i Frankrig, Nederlandene, Tyskland, Spanien, indtil august 1995 i Det Forenede Kongerige og indtil april 1997 i Belgien og Luxembourg. Nintendo-koncernen kunne effektivt overvåge parallelhandelen og gennemføre de krævede foranstaltninger for at forhindre en sådan parallelhandel og samtidig selv direkte drage fordel af gennemførelsen af disse foranstaltninger.

1.16.1. Overvågning

1.16.1.1. Metoder, der blev benyttet for at overvåge parallelhandelen

(230) Nintendo gennemførte procedurer for at overvåge parallelhandelen inden for Nintendo-koncernen.

(231) Foranstaltningerne omfattede også statistiske metoder. Disse var baseret på, at hvis en forhandler alene videresolgte Nintendo-produkterne til endelige forbrugere, ville der være et bestemt forhold mellem de produkter, denne forhandler købte. I de fleste tilfælde var der ikke noget incitament til at drive parallelhandel med hele Nintendos produktsortiment. Hvis en forhandler videresolgte Nintendo-produkter til en paralleleksportør eller selv parallelimporterede Nintendo-produkter, kunne dette opdages, idet forholdet mellem de indkøbte produkter ville ændre sig sammenlignet med tidligere transaktioner. Forholdet mellem konsolsalget og kassettesalget, som i den relevante korrespondance benævnes "hardware/software-forholdet", blev systematisk overvåget.

(232) I den overordnede plan, som NOE foreslog og drøftede med NOA i begyndelsen af 1995(390), var der allerede tale om, at kundernes indkøb skulle overvåges for at opspore paralleleksportører (betragtning 103-104). Som eksempler på overvågningsforanstaltninger, der blev gennemført, kan nævnes:

- NE indførte administrative procedurer(391) for at opspore mistænkte paralleleksportører, som NE identificerede ud fra deres indkøbsmønster

- I 1997 fik NE instruks fra NOE om at forstærke sin kontrol(392) ved at udvide brugen af hardware/software-forholdstallene

- NOE anvendte selv disse procedurer for at opspore eventuelle paralleleksportører i sit eget område. NOE holdt øje med størrelsen af kundernes indkøb, og hvis en ordre lå uden for det normale, standsede NOE denne leverance(393)

- NN havde allerede ved flere lejligheder i perioden 1992-1995 anvendt statistiske metoder for at finde frem til den kunde, der solgte Nintendo-produkter til Omega(394)

- NF benyttede en analyse af forholdet mellem konsol- og kassetteindkøb til at opspore parallelimportører i sit eget område for at kunne træffe forholdsregler over for disse, hvilket kan udledes af NF's memo af 13. oktober 1997(395).

(233) Nintendo anvendte også lignende statistiske metoder for at finde ud af, om uafhængige distributører eller disses kunder også paralleleksporterede Nintendo-produkter. NF anmodede således NOE om at kontrollere sammensætningen af visse af Contacts indkøb af spilkassetter for at se, om Contact eller en af Contacts kunder eksporterede produkterne fra Belgien til Frankrig(396). NOE benyttede også disse metoder til at kontrollere andre Nintendo-datterselskaber, jf. eksemplet med NE (betragtning 175).

(234) Ud over disse statistiske foranstaltninger indsamlede Nintendo endvidere systematisk og på eget initiativ ved flere lejligheder oplysninger om parallelimport fra alle datterselskaber og uafhængige distributører i EØS, f.eks.:

- den 1. april 1996 sendte NOE et spørgeskema til alle EØS-baserede Nintendo-distributører og -datterselskaber. Spørgeskemaet henviste til "(...) vor indsats for at forbedre koordineringen af Nintendos forretninger"(397) og vedrørte parallelhandel og priser. Ud fra de modtagne oplysninger beskyldte NOE THE for ikke at kontrollere sine kunders paralleleksport, hvilket truede THE's bestræbelser på at få eksportrettighederne til hele Afrika (betragtning 122-124)

- den 29. maj 1996(398) sendte NOE igen et større spørgeskema til alle EØS-baserede datterselskaber og uafhængige distributører "med henblik på den øverste ledelses gennemgang af sagen"(399) med anmodning om oplysninger om parallelimport til deres områder. Det var på grundlag af besvarelserne af dette spørgeskema, at NOE konkluderede, at THE havde truffet passende forholdsregler over for sine eksporterende kunder (betragtning 140-141)

og:

- i begyndelsen af 1995 drøftede NOA spørgsmålet om paralleleksport fra Det Forenede Kongerige med sine europæiske distributører, før det udstedte sine instrukser til NUK(400) (betragtning 105)

- under boykotten af THE gennemførte NOA en undersøgelse af sine distributører i Europa for at se, om THE havde truffet effektive foranstaltninger til at standse paralleleksporten fra Det Forenede Kongerige (betragtning 120). NOA var ikke indstillet på at hæve Nintendos boykot af THE, før resultaterne af undersøgelsen forelå(401)

- i slutningen af 1997, da der igen var opstået parallelhandel, hvilket flere distributører havde klaget over, fremlagde en række distributører, også på NOE's anmodning, beviser for, at de Nintendo-produkter, der blev parallelimporteret til deres områder, hidrørte fra Det Forenede Kongerige(402) (betragtning 155-157).

(235) Ved adskillige andre lejligheder sendte Nintendos datterselskaber og uafhængige distributører spontant oplysninger til NOE om parallelimporten til deres områder. Selv om sådanne oplysninger undertiden også blev sendt til NOA og NCL, blev NOE af andre datterselskaber og uafhængige distributører klart opfattet som den enhed, der koordinerede indsatsen for at forhindre parallelhandel med Nintendo-produkter. Dette illustreres af, at langt den overvejende del af ovennævnte korrespondance mellem NOE, andre Nintendo-datterselskaber og uafhængige distributører angående parallelhandel ikke vedrørte eksport fra eller import til Tyskland, men faktisk vedrørte paralleleksport eller -import fra eller til andre områder.

(236) NCL var bekendt med alle detaljer i det system, der blev anvendt for at begrænse parallelhandelen. I januar 1996 reagerede NOE på en klage fra NE over parallelimporten til Spanien fra Skandinavien ved at sende klagen videre til NCL, som på sin side kontrollerede, at Bergsala ikke var ansvarlig for denne parallelimport (betragtning 221).

1.16.2. Gennemførelse

(237) Ikke blot indsamlingen af oplysninger om parallelhandel, men også gennemførelsen af foranstaltninger med henblik på at standse alle forekommende tilfælde af parallelhandel blev koordineret af Nintendo. Det bør her erindres, at:

- NOA i maj 1995 greb ind især på Bergsalas vegne for at standse paralleleksport fra Det Forenede Kongerige til Sverige (betragtning 105)(403)

- THE i juni 1996 henvendte sig til NOE for at få parallelimporten til sit område standset (betragtning 158)(404)

- det var NOE, som i november/december 1996 gav NN instrukser om at foretage prøvekøb for at finde frem til kilden til parallelimporten til Nederlandene (betragtning 145-146)

- THE efter en klage fra NOE(405) indførte et mærkningssystem for at finde frem til den eller de paralleleksportør(er), der var aktiv(e) i perioden fra november 1996 til marts 1997 (betragtning 147-149)

- NOE greb ind på NF's vegne og gav NE instrukser om at kontrollere de NE-kunder, der solgte Nintendo-produkter til Frankrig (betragtning 175, 176 og 185)

- NOE efter at have modtaget oplysninger fra NF rettede henvendelse til Contact om eventuel eksport fra Belgien til Frankrig (betragtning 185 og 193)

- det, da parallelimporten opstod igen i slutningen af 1997, var NOE, der beordrede THE til at "tage affære" på grundlag af de oplysninger om Italien, NOE havde modtaget (betragtning 154)

- NOE i september 1997 med NF drøftede situationen vedrørende paralleleksporten fra Frankrig til Belgien som følge af en klage fra Contact (betragtning 195)

- NOE i november 1997 udstedte instrukser til THE om paralleleksporten til Grækenland (betragtning 207)(406).

1.16.3. Overholdelse af reglerne

(238) Hvis NOE konkluderede, at der var behov for foranstaltninger til at sikre (fortsat) overholdelse af reglerne, traf NOE ikke selv sådanne foranstaltninger, men var nødt til at henvende sig til andre Nintendo-selskaber, især NOA og NCL:

- ganske vist udtænkte NOE i april/maj 1995 den overordnede plan vedrørende parallelhandel, men NOE drøftede i hvert fald ved tre lejligheder planen med [ ]* og anmodede om de nødvendige gennemførelsesinstrukser fra [ ]* fra NOA og [ ]* fra NCL. NOA gav herefter NUK instrukser i overensstemmelse med planen (betragtning 103, 104)

- da konflikten mellem Nintendo og THE opstod i begyndelsen af 1996, var NOE hovedkritikeren af THE's forretningsadfærd. Det var imidlertid [ ]*, der efterfølgende sikrede THE's samarbejdsvilje ved at iværksætte boykotten af THE (betragtning 117)(407).

- det var NCL, der vurderede gennemslagskraften af THE's CTW-reklame(408). [ ]* deltog personligt i det møde den 20. marts 1996 mellem THE og Nintendo, der førte til bilæggelsen af parternes konflikt (betragtning 120). NCL's [ ]* udstedte først instrukserne om at hæve leveringsboykotten over for THE, da [ ]* efter et møde med THE havde besluttet sig herfor(409).

2. RETLIG VURDERING

2.1. Stedlig kompetence

(239) De ovenfor beskrevne aftaler og former for samordnet praksis var gældende i alle EU-medlemsstater samt Norge og Island, hvor Bergsala var uafhængig enedistributør.

(240) For så vidt den samordnede praksis påvirkede konkurrencen og handelen mellem EF-medlemsstater, finder traktatens artikel 81 anvendelse. Hvad angår konkurrencens virkninger i Norge og Island og indvirkningen på handelen mellem EF og disse to lande samt mellem disse to lande indbyrdes finder EØS-aftalens artikel 53 anvendelse.

(241) Den af Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH førte distributionspolitik, således som denne politik er kommet til udtryk i den praksis, der følges af Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH og uafhængige distributører, grossister og detailhandlere, der forhandler Nintendo-produkter, påvirkede konkurrencen og handelen mellem medlemsstaterne mærkbart. I henhold til EØS-aftalens artikel 56, stk. 1, litra c), og artikel 56, stk. 3, har Europa-Kommissionen i den foreliggende sag kompetence til at anvende såvel traktatens artikel 81, stk. 1, som EØS-aftalens artikel 53, stk. 1.

2.2. Anvendelse af traktatens artikel 81 og artikel 53 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS-aftalen)

2.2.1. Traktatens artikel 81, stk. 1, og EØS-aftalens artikel 53, stk. 1

(242) I henhold til traktatens artikel 81, stk. 1, og EØS-aftalens artikel 53, stk. 1, er alle aftaler mellem virksomheder, alle vedtagelser inden for sammenslutninger af virksomheder og alle former for samordnet praksis, der kan påvirke handelen mellem medlemsstater eller mellem kontraherende parter, og som har til formål eller til følge at hindre, begrænse eller fordreje konkurrencen inden for fællesmarkedet eller det af EØS-aftalen omfattede område, forbudt.

2.2.2. Virksomheder

(243) Traktatens artikel 81, stk. 1(410), finder anvendelse på aftaler, vedtagelser inden for sammenslutninger af virksomheder og samordnet praksis mellem virksomheder. Begrebet "virksomhed" er ikke defineret i traktaten. Retten i Første Instans har fastslået: "traktatens artikel (81, stk. 1), (...) er rettet til økonomiske enheder bestående af menneskelige, materielle og immaterielle ressourcer, der forfølger et økonomisk mål på lang sigt, og som kan medvirke ved overtrædelser af bestemmelsen"(411).

(244) Med henblik på anvendelse af traktatens artikel 81, stk. 1, kan følgende virksomheder i traktatens artikel 81, stk. 1's forstand identificeres i denne sag:

- Nintendo Corporation Ltd, Nintendo of Europe GmbH, Nintendo of America Inc, Nintendo Netherlands BV (nu Nintendo Benelux BV), Nintendo France SARL, Nintendo España SA, Nintendo Belgium SPRL og Nintendo UK Ltd

- John Menzies plc og THE Games Ltd

- Produtos para crianςas SA

- Linea GIG SpA

- Nortec AE

- Bergsala AB

- Itochu Hellas EPE og Itochu Corporation

- CD-Contact Data GmbH og Contact Data Belgium NV.

Disse virksomheders, detailhandleres og grossisters kunder er også virksomheder som omhandlet traktatens artikel 81, stk. 1.

(245) I henhold til EF-Domstolens praksis(412) finder traktatens artikel 81, stk. 1, ikke anvendelse på forbindelserne inden for én økonomisk enhed eller virksomhed som f.eks. mellem et moderselskab og dettes afhængige datterselskaber. I den foreliggende sag finder artikel 81, stk. 1, ikke anvendelse på forbindelserne mellem moderselskabet, Nintendo Corporation Ltd, og dettes 100 % ejede datterselskaber (Nintendo España SA, Nintendo Nederlands BV, Nintendo France SARL, Nintendo of Europe GmbH, Nintendo of America Inc og på et givet tidspunkt Nintendo UK Ltd (betragtning 103) og Nintendo Belgium SPRL (betragtning 190)). Det samme gælder for forbindelserne mellem CD-Contact Data GmbH og Contact Data Belgium NV, forbindelserne mellem Itochu Corporation og dette selskabs (i sidste instans) 100 % ejede datterselskab Itochu Hellas EPE samt forbindelserne mellem John Menzies plc og dettes 100 % ejede datterselskab THE Games Ltd.

2.2.3. Aftaler og/eller samordnet praksis

(246) Traktatens artikel 81, stk. 1, forbyder aftaler, vedtagelser inden for sammenslutninger og samordnet praksis.

(247) Der kan siges at bestå en aftale, når parterne tiltræder en fælles plan, som begrænser eller sandsynligvis vil begrænse de enkelte parters forretningsmæssige adfærd ved at fastlægge retningslinjerne for, hvorledes de skal optræde indbyrdes, og hvornår de skal undlade at optræde på markedet. Aftalen behøver ikke være skriftlig, ingen formaliteter kræves opfyldt, og der er ikke krav om nogen aftalemæssige sanktioner eller håndhævelsesforanstaltninger. At der består en aftale kan udtrykkeligt eller stiltiende fremgå af parternes adfærd.

(248) Det fremgår af fast retspraksis, at det, "for at der er tale om en aftale i henhold til traktatens artikel (81), er tilstrækkeligt, at de pågældende virksomheder har givet udtryk for en fælles vilje til at optræde på markedet på en bestemt måde"(413).

(249) Efter fast retspraksis er en beslutning fra en virksomheds side, der udgør en ensidig handling, ikke omfattet af forbuddet i traktatens artikel 81, stk. 1(414).

(250) Domstolen har imidlertid gjort det klart, at under visse omstændigheder kan foranstaltninger, der er truffet eller påbudt på en tilsyneladende ensidig måde af en producent som led i dennes fortsatte kontraktforhold med forhandlerne, anses for at udgøre en aftale i traktatens artikel 81, stk. 1's forstand(415).

(251) Retten i Første Instans har i denne forbindelse i dommen i sagen om Adalat, præmis 71, gjort det klart, at "(der bør) sondres mellem de tilfælde, hvor en virksomhed har truffet en egentlig ensidig foranstaltning, dvs. uden en anden virksomheds udtrykkelige eller stiltiende medvirken, og de tilfælde, hvor foranstaltningens ensidige karakter kun er tilsyneladende. De førstnævnte tilfælde falder ikke ind under traktatens artikel 85, stk. 1, hvorimod de sidstnævnte tilfælde må anses for at udgøre en aftale mellem virksomheder, der således kan være omfattet af artiklen. Dette gælder navnlig konkurrencebegrænsende praksis og foranstaltninger, som en fabrikant tilsyneladende vedtager ensidigt som led i sin forretningsforbindelse med sine sælgere, men som dog opnår disses, i det mindste stiltiende, samtykke".

(252) Når der i traktatens artikel 81, stk. 1(416), "sondres (...) mellem begrebet 'samordnet praksis' og begreberne 'aftaler mellem virksomheder' og 'vedtagelser inden for sammenslutninger af virksomheder' er det for med forbuddene i denne artikel at ramme en form for koordinering mellem virksomheder, som, uden at være udmøntet i en egentlig aftale, bevidst erstatter konkurrencerisikoen med et praktisk samarbejde"(417).

(253) Disse kriterier om "koordination" og "samarbejde", der er fastlagt ved Domstolens praksis, og som langt fra stiller krav om udarbejdelse af en egentlig "plan", skal forstås ud fra den grundtanke, der ligger bag traktatens konkurrencebestemmelser, og hvorefter enhver virksomhed uafhængigt skal tage stilling til den politik, den vil føre på det fælles marked. Selv om dette krav om uafhængighed ganske vist ikke udelukker virksomhedernes ret til at foretage de nødvendige tilpasninger til deres konkurrenters konstaterede eller antagelige adfærd, forhindrer det imidlertid kategorisk enhver direkte eller indirekte kontakt mellem sådanne virksomheder, som har til formål eller til følge enten at påvirke en aktuel eller mulig konkurrents markedsadfærd eller at informere en sådan konkurrent om den markedsadfærd, som man har besluttet sig til - eller overvejer - selv at følge(418).

(254) Således kan en adfærd falde ind under traktatens artikel 81, stk. 1, som en "samordnet praksis", selv hvis parterne ikke udtrykkeligt tiltræder en fælles plan, som fastlægger deres adfærd på markedet, men bevidst vedtager eller tiltræder hemmelige ordninger, som letter samordningen af deres forretningsmæssige adfærd(419).

(255) Selv om begrebet samordnet praksis i henhold til traktatens artikel 81, stk. 1, forudsætter både samordning og en adfærd på markedet, der ligger i forlængelse af denne samordning, samt årsagsforbindelse mellem samordningen og adfærden, må det - med forbehold af det modbevis, der måtte blive ført - antages, at de virksomheder, som deltager i samordningen, og som forbliver aktive på markedet, tager hensyn til informationsudvekslingen med deres konkurrenter for at fastlægge deres adfærd på markedet. Dette gælder så meget desto mere, som samordningen finder sted regelmæssigt og over en lang periode(420).

(256) Det er ikke nødvendigt, især ikke i tilfælde af en kompleks overtrædelse af lang varighed, at Kommissionen kvalificerer denne overtrædelse som enten den ene eller den anden af disse former for ulovlig adfærd. Begreberne "aftale" og "samordnet praksis" er flydende og kan overlappe hinanden. Muligvis kan der end ikke realistisk foretages en sådan sondring, idet en overtrædelse samtidigt kan indeholde elementer, der er karakteristiske for begge former for ulovlig adfærd, mens nogle af de former, hvorunder overtrædelsen fremtræder, isoleret set med rette kan betegnes som enten den ene eller den anden form for ulovlig adfærd. Det ville nemlig være kunstigt ud fra en analyse at underinddele noget, der helt klart er en sammenhængende fælles indsats med ét og samme overordnet formål, i flere forskellige former for overtrædelser. En sådan fælles indsats kan derfor samtidig være en aftale og en samordnet praksis(421).

(257) Retten har i sagen Limburges Vinyl Maatschappij, præmis 696, fastslået, at det "i forbindelse med en sammensat overtrædelse, der har involveret adskillige producenter, som i adskillige år har haft det mål at gennemføre en fælles markedsregulering, ikke kan kræves af Kommissionen, at denne kvalificerer den enkelte virksomheds overtrædelse på et givet tidspunkt som enten en aftale eller en samordnet praksis, idet begge disse former for overtrædelser under alle omstændigheder er omfattet af traktatens artikel (81)".

(258) EF-Domstolen stadfæstede i sag C-49/92 P(422), Kommissionen mod Anic, Førsteinstansrettens dom og understregede, at det fremgår af de udtrykkelige bestemmelser i traktatens artikel 81, stk. 1, at en aftale kan bestå ikke alene af en enkeltstående handling, men også af en række handlinger eller en sammenhængende adfærd.

(259) En kompleks aftale kan således med rette anses for én sammenhængende overtrædelse i den periode, hvori aftalen bestod. Begrebet "aftale" kan med rette anvendes ikke alene i forbindelse med enhver overordnet plan eller de vilkår, der udtrykkeligt er aftalt, men også i forbindelse med gennemførelsen - på grundlag af de samme mekanismer og med henblik på at opnå det samme fælles formål - af det aftalte. Aftalen kan meget vel være blevet ændret fra tid til anden, eller dens mekanismer kan være blevet tilpasset eller styrket med henblik på en ny situation.

(260) Selv om en aftale er et fælles initiativ, kan hver deltager i aftalen spille sin egen bestemte rolle. En eller flere af deltagerne kan spille en dominerende rolle som anfører(e). Der kan opstå interne konflikter og rivalisering og endog "snyderi". Ordningernes nøjagtige afgrænsning og rækkevidde kan variere gennem tiden, og deltagerne kan blive udskiftet, ordningerne kan gradvis udvides til at omfatte flere markeder, eller deres mekanismer kan blive tilpasset eller styrket. Dette vil dog ikke forhindre ordningen i at udgøre en aftale/samordnet praksis i traktatens artikel 81, stk. 1's forstand, såfremt der er ét fælles og sammenhængende mål.

2.2.4. Den påståede overtrædelses art i den foreliggende sag

(261) Den påståede overtrædelse bestod i en kombination af aftaler og samordnet praksis, der var de midler, der gennem længere tid blev anvendt til at opnå det fælles mål, nemlig at begrænse parallelhandelen. Under ét udgør aftalerne og den samordnede praksis én sammenhængende overtrædelse, som omfattede de tre kategorier af aftaler og/eller samordnet praksis, der er nærmere beskrevet nedenfor.

2.2.4.1. Aftaler og/eller samordnet praksis mellem Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH og selskabets uafhængige distributører

(262) Der var indgået aftaler mellem Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH på den ene side og John Menzies plc (betragtning 109-111), Concentra Produtos para crianças SA (betragtning 211), Linea GIG SpA (betragtning 215), Nortec AE (betragtning 207), Bergsala AB (betragtning 222), Itochu Corporation (betragtning 204) og CD-Contact Data GmbH (betragtning 194) på den anden side. I alle distributionsaftalerne med samtlige disse distributører tildelte Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH distributørerne eneretten til at distribuere produkterne i aftaleområderne.

(263) Det var meningen, at de enkelte enedistributører (enten Nintendo-datterselskaber eller uafhængige distributører) enten direkte eller indirekte gennem deres kunder skulle forhindre paralleleksport fra deres respektive områder.

(264) Oprindeligt blev disse begrænsninger nedfældet i formelle distributionsaftaler. De formelle distributionsaftaler mellem Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH og Concentra Produtos para crianςas SA (i kraft fra maj 1991 til februar 1997, betragtning 210), Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH og Linea GIG SpA (i kraft fra oktober 1992 til februar 1997, betragtning 215) og Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH og Itochu Corporation (i kraft fra maj 1991 til februar 1997, betragtning 204-205) begrænsede udtrykkeligt parternes og deres kunders mulighed for at paralleleksportere Nintendo-produkter.

(265) Ifølge de to formelle distributionsaftaler mellem John Menzies plc og Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH, der var i kraft fra den 4. august 1995 til den 1. januar 1997, måtte John Menzies plc alene sælge til detailhandlere, som solgte Nintendo-produkterne til endelige forbrugere. Dette medførte en kraftig begrænsning af parallelhandelen, idet det var forbudt John Menzies plc's kunder at videresælge Nintendo-produkterne til andre erhvervsdrivende, herunder erhvervsdrivende i lande uden for Det Forenede Kongerige (betragtning 110, 114, 135 og 137)(423).

(266) Selv om de formelle distributionsaftaler tilsyneladende gav John Menzies plc selv ret til at levere til aftagere (EØS-baserede virksomheder) uden for sit område som svar på uopfordrede anmodninger om eksportsalg (betragtning 111), måtte John Menzies plc endvidere i praksis ikke drive passiv eksportvirksomhed (betragtning 162-169).

(267) Overtrædelsen betød også, at distributørerne ikke selv ville sælge Nintendo-produkter til virksomheder etableret i udlandet, end ikke i de tilfælde, hvor aftalebestemmelserne i de formelle distributionsaftaler mellem Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH og enedistributøren gav mulighed for dette.

(268) Parterne prioriterede kontrollen med parallelhandelen højt, da paralleleksporten fra Det Forenede Kongerige steg voldsomt i begyndelsen af 1995. Som reaktion udtænkte Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH en detaljeret plan for gennemførelsen af overtrædelsen, herunder aktiv håndhævelse af de tilknyttede begrænsninger af parallelhandelen (betragtning 104-106). At Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH udtænkte denne plan betød ikke nogen ændring af det fastsatte mål, nemlig at begrænse parallelhandelen. Planen indebar blot en strengere håndhævelse og en styrkelse af de foranstaltninger til begrænsning af parallelhandelen, der allerede var truffet. Da begivenhederne i 1995 således er en del af den samme allerede eksisterende ene sammenhængende overtrædelse, må Itochu Corporations argument(424) om, at overtrædelsen først begyndte i 1995, forkastes.

(269) Den detaljerede plan, som Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH udtænkte for at bekæmpe parallelhandelen, blev drøftet med Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH's (daværende) uafhængige distributører. Kun for Bergsala AB's vedkommende kan det fastslås med sikkerhed, at selskabet deltog i disse drøftelser, nemlig under et møde omkring den 15. maj 1995. Dette møde resulterede i, at Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH gav NUK, der var selskabets datterselskab i Det Forenede Kongerige, instruks om at standse leverancerne til en paralleleksportør (betragtning 105-107).

(270) John Menzies plc og Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH blev før april 1996 enige om et mere intensivt og omfattende samarbejde for at forhindre yderligere paralleleksport fra Det Forenede Kongerige. Dette samarbejde supplerede de allerede eksisterende begrænsninger af paralleleksporten i den formelle distributionsaftale mellem John Menzies plc og Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH (betragtning 265). Resultatet var en væsentlig styrkelse af kontrollen med parallelhandelen (betragtning 118, 121, 127-131 og 143).

(271) Forhindring af paralleleksport fra John Menzies plc's område var et væsentligt aspekt af forholdet mellem Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH og John Menzies plc, hvilket især fremgår af konsekvenserne af en manglende overholdelse af aftalen. Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH tøvede ikke med at udnytte sin magt som leverandør til sine uafhængige distributører til at gennemtvinge (fortsat) overholdelse af planen, om nødvendigt endog ved at tilbageholde leverancer (betragtning 119-126).

(272) Da de formelle distributionsaftaler, som forhindrede parallelhandel mellem Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH på den ene side og John Menzies plc, Linea GIG SpA og Concentra Produtos para crianςas SA på den anden side, blev erstattet af andre formelle distributionsaftaler, der ikke indeholdt begrænsninger af parallelhandelen (betragtning 109-110, 214-215, 210-211), fortsatte overtrædelsen alligevel i form af en fælles forståelse, der gik ud på, at enedistributører skulle forhindre paralleleksport fra deres områder. Parternes praksis på markedet ændrede sig ikke, og det praktiske samarbejde og udvekslingen af oplysninger med det formål at begrænse paralleleksporten fortsatte som før. Faktisk har Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH(425), John Menzies plc(426), Bergsala AB(427), Concentra Produtos para crianças SA(428) og Linea GIG SpA(429) (dvs. alle de parter, som denne betragtning vedrører(430)) alle erkendt, at de deltog i overtrædelsen indtil slutningen af december 1997, og har således erkendt, at de fortsatte overtrædelsen efter udløbet af deres formelle distributionsaftaler, der begrænsede paralleleksporten.

(273) Da Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH udtænkte den detaljerede plan for bekæmpelse af parallelhandelen, blev der også overvejet et system for praktisk samarbejde og udveksling af oplysninger om parallelhandelen omfattende Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH, John Menzies plc, Concentra Produtos para crianças SA, Linea GIG SpA, Bergsala AB, Itochu Corporation og senere Nortec SA og CD-Contact Data GmbH. Systemet supplerede bestemmelserne om begrænsning af paralleleksporten i de formelle distributionsaftaler (betragtning 264 og 265). Det supplerende system for samarbejde og udveksling af oplysninger var helt færdigudviklet, da Nintendo of Europe GmbH gennemførte sin første systematiske spørgeskemaundersøgelse om virkningerne af parallelhandelen med EØS den 1. april 1996 (betragtning 234).

(274) Udvekslingen af oplysninger og det praktiske samarbejde indebar, at hvis de forskellige områder blev berørt af parallelimport, skulle distributørerne i de respektive områder aflægge rapport herom til Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH (eller eventuelt direkte til distributøren i oprindelsesområdet). Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH skulle herefter videregive oplysningerne til distributøren i det område, hvor paralleleksporten antoges at have sin oprindelse, hvorefter distributøren skulle undersøge, om en af hans kunder var kilde til paralleleksporten. Ofte blev de nødvendige oplysninger indsamlet i et tæt samarbejde mellem distributører, som benyttede forskellige metoder som f.eks. prøvekøb, mærkningsordninger, statistiske metoder, særlige spørgeskemaer og undersøgelser blandt distributører.

(275) En distributør, som indberettede tilfælde af parallelimport til sit område, forventede og kunne forvente, at der ville blive truffet passende forholdsregler for at standse parallelimporten. En distributør, som konstaterede, at der blev paralleleksporteret fra hans område, tog passende forholdsregler for at forhindre en sådan paralleleksport. Der blev truffet forskellige foranstaltninger for at standse paralleleksporten som f.eks. eksportforbud, særlige klausuler i de almindelige salgsbetingelser, formelle distributionsaftaler, uformelle "tilsagn", leveringsstop samt restriktioner og trusler med samme formål.

(276) Gennem dette system samarbejdede alle parter om at spore kilderne til paralleleksporten og indberettede tilfælde af paralleleksport til Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH eller direkte til distributøren i det område, hvor paralleleksporten formodedes at have sin oprindelse(431).

(277) Det praktiske samarbejde og udvekslingen af oplysninger gjorde det væsentligt lettere at spore kilderne til parallelhandelen, således at planen udviklede sig til et effektivt middel til at begrænse parallelhandelen. At det praktiske samarbejde og udvekslingen af oplysninger havde til formål at spore parallelhandel og parallelimportører og -eksportører, kan bedst demonstreres ved at pege på den betydning, undersøgelser og spørgeskemaer havde for kontrollen med John Menzies plc's overholdelse af planen (betragtning 122, 124, 140, 234).

(278) Ved de oprindelige formelle distributionsaftaler blev der også indført et middel, der gjorde det muligt for Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH at overvåge overholdelsen af bestemmelserne om begrænsning af parallelhandelen. Indtil februar 1997 var det i de formelle distributionsaftaler mellem Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH og henholdsvis Linea GIG SpA (betragtning 215), Itochu Corporation (betragtning 204-205) og Concentra Produtos para crianças SA (betragtning 211) bestemt, at disse distributører skulle blive enige med Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH om en liste over kunder i deres område, til hvem der kunne leveres. Concentra Produtos para crianças SA, Linea GIG SpA og Itochu Corporation var kontraktligt forpligtet til løbende at tilsende Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH en ajourført kundefortegnelse. John Menzies plc skulle også løbende indtil den 31. december 1996 fremsende sådanne kundefortegnelser (betragtning 166 og 167). Selv om disse kontraktbestemmelser som hævdet af John Menzies plc (betragtning 165) og Itochu Corporation(432) ikke blev anvendt i praksis, ændrer dette ikke ved den konklusion, at John Menzies og Itochu Corporation har deltaget i en aftale, der havde til formål at begrænse konkurrencen. Om der foreligger en aftale/samordnet praksis afhænger ikke af, om den er blevet implementeret eller har fået virkning(433).

(279) Det praktiske samarbejde og udvekslingen af oplysninger mellem distributører med henblik på at spore parallelhandel og parallelimportører og -eksportører gjorde det også lettere at kontrollere, at alle deltagere overholdt planen og traf effektive foranstaltninger til at begrænse paralleleksporten fra deres områder.

(280) Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH gennemførte også målrettede undersøgelser og benyttede statistiske metoder med det samme formål, nemlig at overvåge overholdelsen af planen, herunder overholdelsen inden for Nintendo-koncernen (betragtning 230-235).

(281) Nyudnævnte distributører blev blot integreret i den allerede eksisterende plan. Dette skete med John Menzies plc, CD-Contact Data GmbH og Nortec AE, som først blev distributører i henholdsvis august 1995, april 1997 og april 1997. John Menzies plc(434) og Nortec AE(435) har ikke bestridt, at de opnåede enighed med Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH om en aftale/samordnet praksis, der begrænsede paralleleksporten fra deres respektive områder (betragtning 110, 207-209). Også CD-Contact Data GmbH indgik en aftale/samordnet praksis med Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH med det formål at begrænse paralleleksporten fra sit område, Belgien og Luxembourg (betragtning 195).

(282) Eksportforbud behøver kun at blive håndhævet i lavprisområder og ikke i højprisområder. Selv om en række distributører ikke var nødsaget til at træffe forholdsregler for at forhindre eksport fra deres områder, var disse distributører imidlertid afgørende for overtrædelsens effektivitet, idet de jævnligt advarede Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH om, at der foregik parallelimport til deres respektive områder (betragtning 274-276).

2.2.4.2. Aftaler og/eller samordnet praksis mellem John Menzies plc og selskabets respektive kunder

(283) John Menzies plc krævede af en række kunder, at de gav skriftligt tilsagn om, at forsyninger fra John Menzies plc kun ville blive videresolgt til endelige forbrugere i Det Forenede Kongerige, samt at de opfyldte forskellige andre betingelser, f.eks. en betingelse om, at Nintendo-produkterne ikke ville blive eksporteret, ikke ville blive videresolgt til eksportører og/eller kun ville blive videresolgt til endelige forbrugere (betragtning 114, 132-139, 143 og 158).

(284) Forholdet mellem John Menzies plc og dets kunder må sammen med aftalerne og/eller den samordnede praksis mellem Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH, Itochu Corporation, Concentra Produtos para crianças SA, Linea GIG SpA, Bergsala AB, John Menzies, Nortec AE og CD-Contact Data GmbH betragtes som led i den samme overordnede plan for begrænsning af parallelhandelen. Ved at pålægge sine kunder eksportforbud eller betingelser med tilsvarende virkning gav John Menzies plc disse aftaler og/eller former for samordnet praksis effekt.

2.2.4.3. Aftale og/eller samordnet praksis mellem Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH og selskabets detail- og grossistkunder

(285) I Tyskland (fra januar 1991 til august 1995, betragtning 199-200), Belgien (fra januar 1994 til april 1997, betragtning 191) og Spanien (fra januar 1993 til april 1997, betragtning 171-179) pålagde Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH sine kunder, detailhandlere og grossister udtrykkelige eksportforbud eller tilsvarende betingelser gennem formelle distributionsaftaler eller almindelige salgsbetingelser. I Tyskland og Spanien fjernede Nintendo of Europe GmbH og Nintendo España SA eksportforbuddet fra deres skriftlige salgsbetingelser, men forsøgte fortsat at gøre deres leverancer betinget af, at deres kunder ikke eksporterede produkterne. I Nederlandene (betragtning 182 og 183) forsøgte Nintendo Netherlands BV at gøre leverancerne betinget af, at kunderne ikke videresolgte Nintendo-produkterne til paralleleksportører. Ved hjælp af disse midler blev Nintendo-koncernens kunder forhindret i at eksportere Nintendo-produkter eller videresælge disse til paralleleksportører. Endvidere gav Nintendos datterselskaber i deres egenskab af enedistributører ved mange lejligheder oplysninger, der kunne hjælpe med at standse parallelimporten til deres respektive områder (betragtning 107, 117, 124, 175-177, 179, 180, 181, 184, 185, 187, 192, 193).

(286) Ved at indføre eller forsøge at indføre eksportforbud eller tilsvarende betingelser gav Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH den overtrædelse, selskabet deltog i sammen med Bergsala AB, Itochu Corporation, Nortec AE, Linea GIG SpA, Concentra Produtos para crianςas SA, John Menzies plc og CD-Contact Data GmbH, virkning. Eksport til de øvrige deltageres områder blev forhindret, ligesom parallelhandelen mellem de områder, der var tildelt forskellige datterselskaber af Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH, blev forhindret med samme midler.

2.2.5. Parternes viden om de øvrige deltageres ulovlige adfærd

(287) Retten fastslog for nylig i sin dom i sagen Sigma mod Kommissionen(436): "Det følger af retspraksis, at en virksomhed, der har deltaget i en mangeartet overtrædelse af konkurrencereglerne ved egne handlinger, der falder ind under de i traktatens artikel 85, stk. 1, omhandlede begreber, aftaler og samordnet praksis med konkurrencebegrænsende formål, og som har haft til formål at bidrage til gennemførelsen af overtrædelsen i dens helhed, for så vidt angår hele det tidsrum, hvor virksomheden har deltaget i den, også kan være ansvarlig for de handlinger, som andre virksomheder har foretaget som led i den samme overtrædelse, når der er ført bevis for, at den pågældende virksomhed var bekendt med de øvrige deltageres ulovlige adfærd eller med rimelighed kunne forudse denne, og at den var indstillet på at løbe den dermed forbundne risiko".

(288) Hvad angår Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH(437), Itochu Corporation (betragtning 206), Linea GIG SpA (betragtning 145-146, 217), Nortec AE (betragtning 208-209) foreligger der direkte beviser for, at selskaberne, når de hver især videregav oplysninger om parallelimport til deres respektive områder, vidste, at oplysningerne ville blive eller allerede var blevet udnyttet af andre distributører til at kontrollere paralleleksporten fra deres områder.

(289) Det ville kun være rationelt at begrænse paralleleksporten, såfremt distributøren vidste eller i det mindste regnede med, at hvis der skulle opstå parallelimport til distributørens eget område, ville andre distributører træffe de samme foranstaltninger for at beskytte hans område(438).

(290) Da Bergsala AB (betragtning 221-222), CD-Contact Data GmbH (betragtning 195), John Menzies plc (betragtning 131, 132, 133, 134, 143-150, 156) og Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH (betragtning 172-179, 184, 191, 199-200) modtog oplysninger om, at der blev eksporteret fra deres områder, vidste de, at de skulle spore kilden til paralleleksporten og træffe egnede foranstaltninger. Det er derfor rimeligt at hævde, at selskaberne, når de indberettede tilfælde af parallelimport til deres områder, forventede, at andre distributører ville optræde på samme måde, men at selskaberne løb denne risiko. Bergsala AB (betragtning 225-227), CD-Contact Data GmbH (betragtning 197), John Menzies plc (betragtning 160) og Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH (betragtning 127, 128, 131, 147-150, 156, 157, 175, 177, 176, 180, 182, 187, 191, 195, 206, 209, 221, 222) sørgede alle for at informere de øvrige parter om tilfælde af parallelhandel.

(291) Også John Menzies plc (betragtning 107-109), Concentra Produtos para crianςas SA (betragtning 211, 213), Itochu Corporation (betragtning 202, 203) og Linea GIG SpA (betragtning 215) havde indgået en formel distributionsaftale, som betød, at de skulle begrænse paralleleksporten fra deres områder. Når de gav oplysninger om parallelimport til deres områder, kunne de således forudse, at oplysningerne ville blive udnyttet til at standse parallelhandelen, men de tog denne risiko.

(292) I begyndelsen af 1995, da Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH udtænkte den detaljerede plan for at standse parallelhandelen, var det Bergsala AB (betragtning 107 og 225), der var problemet. Det er derfor rimeligt at hævde, at Bergsala AB havde kendskab til overtrædelsen(439). Bergsala AB vidste nemlig, at formålet med selskabets samarbejde med Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH var at holde Europa fri for parallelhandel (betragtning 222-224).

(293) Til trods for, at Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH på grund af sin centrale position var forpligtet til at udvise særlige agtpågivenhed for at undgå en praksis, som var i strid med konkurrencereglerne(440), spillede selskabet en central rolle i overtrædelsen. Det koordinerede indsatsen for at kontrollere parallelhandelen, overvågede deltagernes overholdelse af overtrædelsesplanen og traf om fornødent disciplinære foranstaltninger for at sikre deltagernes (fortsatte) overholdelse (betragtning 226-236). Også som følge af denne ledende rolle havde Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH kendskab til alle de måder, hvorpå virksomhederne gennemførte overtrædelsen.

(294) De spørgeskemaer, Nintendo of Europe GmbH sendte den 1. april 1996 (betragtning 122 og 213) og den 29. maj 1996 (betragtning 140 og 213) til sine uafhængige distributører, beviser direkte, at alle virksomhederne havde eller med rimelighed kunne formodes at have kendskab til andre distributørers ulovlige adfærd.

(295) Adressaterne for spørgeskemaerne vidste eller kunne i det mindste have vidst, at deres adfærd bidrog til at gennemføre en koordineret indsats med det formål at afskaffe parallelhandel i hele EØS.

(296) Endelig har Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH(441), John Menzies plc(442), Linea GIG SpA(443), Nortec AE(444), Bergsala AB(445) og Itochu Corporation(446) i deres svar på klagepunktsmeddelelsen ikke bestridt, at den overtrædelse, de deltog i, er én sammenhængende overtrædelse. I det følgende behandles nogle af de mere detaljerede argumenter fremført af disse virksomheder samt CD-Contact Data GmbH og Concentra Produtos para crianςas SA.

2.2.6. Parternes argumenter om aftalernes eksistens og overtrædelsens rækkevidde

John Menzies plc

(297) John Menzies plc har erkendt, at selskabet overtrådte traktatens artikel 81, stk. 1, fra februar 1996 og gennem hele 1997. Hvad angår perioden før februar 1996 gør John Menzies plc gældende, at selskabets forretningspolitik, som forhindrede parallelhandel (der blev henvist til "THE Games' forretningsstrategi vedrørende autoriserede kunder", som er nævnt i betragtning 112 og 113 ovenfor), ikke var en del af en ordning, der havde til formål at begrænse parallelhandelen, men blot var en form for ensidig adfærd, der ikke er omfattet af traktatens artikel 81, stk. 1.

(298) John Menzies plc har erkendt, at denne politik begrænsede parallelhandelen(447). Spørgsmålet er således ikke, om John Menzies plc før februar 1996 førte en politik, der begrænsede paralleleksporten, men om denne politik som hævdet af John Menzies plc var en rent ensidig politik.

(299) John Menzies plc's adfærd før februar 1996 kan ikke betegnes som rent ensidig.

(300) Det skal for det første erindres, at John Menzies plc's forskellige formelle distributionsaftaler med Nintendo, som var gældende fra den 4. august 1995 til den 1. januar 1997(448), indeholdt bestemmelser om, at John Menzies plc kun måtte sælge til detailhandlere, som var specialiseret i salg til forbrugere. Denne kontraktlige forpligtelse, der hvilede på John Menzies plc, er identisk med den første hensigtserklæring i "THE Games' forretningsstrategi vedrørende autoriserede kunder" (betragtning 110). Disse bestemmelser begrænsede i høj grad paralleleksporten, fordi de indebar, at det var John Menzies plc's kunder forbudt at videresælge Nintendo-produkterne til andre forhandlere, herunder forhandlere etableret uden for Det Forenede Kongerige, dvs. at bestemmelserne var identiske med John Menzies plc's tredje hensigtserklæring (betragtning 112 og 113).

(301) John Menzies plc's politik til begrænsning af paralleleksporten var således ikke vedtaget og planlagt ensidigt, men vedrørte gennemførelsen af aftalebestemmelser om begrænsning af paralleleksporten. Disse bestemmelser er en integrerende del af formelle distributionsaftaler, som er aftaler i traktatens artikel 81, stk. 1's forstand. Den "samstemmende vilje" mellem John Menzies plc og Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH er et resultat af John Menzies plc's indgåelse af den formelle distributionsaftale med Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH den 4. august 1995(449).

(302) For det andet er det i korrespondancen af 14. august 1995 (betragtning 114) mellem [ ]* og John Menzies plc udtrykkeligt nævnt, at John Menzies plc's nægtelse af at levere til engrosformål er en direkte følge af John Menzies plc's formelle distributionsaftale med Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH. Samme skrivelse viser, at John Menzies plc fortolkede udtrykket "autoriserede detailhandlere" (et udtryk, der er anvendt i John Menzies plc's formelle distributionsaftale med Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH) således, at John Menzies plc kun havde ret til at levere til detailhandlere og ikke til grossister. Det kan således fastslås, at der er en direkte årsagsforbindelse mellem de bestemmelser i John Menzies plc' aftale med Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH, der begrænser paralleleksporten, "THE Games' forretningsstrategi vedrørende autoriserede kunder" og John Menzies plc's adfærd over for sine kunder(450).

(303) For det tredje stemmer John Menzies plc's påstand om, at "THE Games' forretningsstrategi vedrørende autoriserede kunder" om begrænsning af parallelhandelen blev fastlagt ensidigt før februar 1996, ikke med begivenhederne i forbindelse med [ ]* (betragtning 165). Selv før Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH's boykot i februar 1996 var John Menzies plc ikke parat til at etablere direkte forretningsforbindelser med [ ]*, men havde ikke noget imod at gøre det via en mellemmand etableret inden for Det Forenede Kongerige, nemlig [ ]*. Denne fremgangsmåde gjorde John Menzies plc' deltagelse i eksportsalg mere uigennemsigtig og således mindre synlig for Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH.

(304) Det følger heraf, at John Menzies plc's påstande(451) om, at dets forbindelser med [ ]* intet havde at gøre med en politik for begrænsning af parallelhandelen, og at "THE Games' forretningsstrategi vedrørende autoriserede kunder" var en ensidigt fastlagt politik, må forkastes(452).

(305) Trods John Menzies plc's påstande om, at selskabets formelle distributionsaftale med Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH først fik virkning den 15. september 1996, fastholdes datoen den 4. august, idet denne dato klart er nævnt i John Menzies plc's første formelle distributionsaftale med Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH om begrænsning af parallelhandelen som den dato, hvor aftalen fik virkning, og hvor aftalen blev underskrevet(453).

(306) John Menzies plc gør videre gældende, at det er forkert at betegne forbindelserne mellem selskabet og de uafhængige distributører som en aftale og/eller samordnet praksis i traktatens artikel 81, stk. 1's forstand, der er uafhængig af aftalerne og/eller den samordnede praksis med Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH. John Menzies plc anfører, at hvis der virkelig var en aftale/samordnet praksis, der kunne betragtes isoleret fra aftalen/den samordnede praksis med Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH, hvorfor udtrykte de uafhængige distributører da deres betænkeligheder ved paralleleksporten fra Det Forenede Kongerige over for Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH og ikke direkte over for John Menzies plc? John Menzies plc gør i det væsentlige gældende, at selskabet kun indgik en aftale med Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH.

(307) John Menzies plc har ikke bestridt, at selskabet deltog i én sammenhængende overtrædelse.

(308) For at konstatere, at en part deltog i en mere omfattende overtrædelse, er det tilstrækkeligt at godtgøre, at parten vidste eller burde have vidst, at overtrædelsen var mere omfattende. Det er ikke nødvendigt at godtgøre, at virksomheden har indgået aftale med alle deltagerne i overtrædelsen. John Menzies plc vidste nemlig eller kunne have vidst, at overtrædelsen omfattede hele EØS-området, hvilket fremgår klart af:

- John Menzies plc's skrivelse af 21. februar 1996 til Nintendo of America Inc, hvori der henvises til "Europa" (betragtning 118)

- Nintendo of Europe GmbH's skrivelse af 1. april 1996, hvori der henvises til parallelimportører og -eksportører i hele EØS (betragtning 1)

- John Menzies plc's svar af 4. april 1996, hvori selskabet erklærer sig villigt til at samarbejde til fordel for "hele det europæiske marked" (betragtning 1)

- John Menzies plc's skrivelse af 11. april 1996, hvori selskabet erkender de virkninger, parallelhandelen ville få for de øvrige lande i Europa, og anfører, at det har til hensigt at standse paralleleksporten til det øvrige Europa (betragtning 130)

- John Menzies plc's skrivelse af 24. maj 1996, hvori der igen henvises til resten af det europæiske marked (betragtning 132)

- Nintendo of Europe GmbH's skrivelse til John Menzies plc, hvori John Menzies plc komplimenteres for sin indsats for at standse parallelimporten på vegne af "alle i Europa" (betragtning 142)

- John Menzies plc's skrivelse af 19. april 1996 til Nintendo of Europe GmbH, hvori der henvises til deres øvrige europæiske partnere, dvs. såvel Nintendo-datterselskaber som uafhængige distributører (betragtning 143).

Linea GIG SpA

(309) Linea GIG SpA har gjort gældende, at selskabet aldrig har taget direkte skridt til at overvåge forekomsterne af parallelhandel inden for sit område(454). Dette argument må forkastes, idet Linea GIG SpA holdt NOE og John Menzies plc løbende underrettet om parallelimporten til Italien (betragtning 124, 128, 145 og 146, 155, 156, 217-221).

Concentra Produtos para crianças SA, Itochu Corporation og Nortec AE

(310) Concentra Produtos para crianças SA(455) har erkendt, at selskabet ved at indgå en formel distributionsaftale med Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH har overtrådt traktatens artikel 81, stk. 1. Selskabet benægter imidlertid, at det havde til hensigt at begrænse parallelimporten til sit eget område, da det gav Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH oplysninger om denne parallelimport. Som nævnt i betragtning 291 og 294 er der såvel direkte som indirekte beviser for, at dette selskab deltog i én sammenhængende overtrædelse.

(311) Itochu Corporation(456) og Nortec AE(457) har hævdet, at motivet bag den korrespondance, hvorved de indberettede tilfælde af parallelhandel til Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH, ikke var at begrænse parallelhandelen, men derimod at opnå en bedre købspris hos Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH.

(312) Det er allerede godtgjort, at disse tre selskaber havde kendskab til eller med rimelighed kunne antages at have kendskab til overtrædelsen som sådan. De forklarede således kun, hvorfor de have begået overtrædelsen, hvilket naturligvis er irrelevant i en sag om anvendelse af traktatens artikel 81, stk. 1.

CD-Contact Data GmbH

(313) CD-Contact Data GmbH(458) har også gjort gældende, at selskabet forsøgte at opnå en bedre købspris hos Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH. Kommissionens kommentar til dette er den samme som i betragtning 309.

(314) CD-Contact Data GmbH har endvidere bestridt, at selskabet indgik en aftale med Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH om at forhindre eksport fra sit område.

(315) CD-Contact Data GmbH hævder, at Rettens dom i Adalat-sagen støtter det synspunkt, at der ikke forelå nogen aftale i artikel 81, stk. 1's forstand mellem CD-Contact Data GmbH og Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH.

(316) I Adalat-dommen gennemgik Retten de betingelser, der skal være opfyldt for at kunne fastslå, at der foreligger en aftale i traktatens artikel 81's forstand, når der mangler direkte skriftlige beviser for, at der er indgået en aftale (Adalat, præmis 71). Men i denne sag afgav CD-Contact Data GmbH's udtrykkeligt tilsagn om at ville opfylde Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH's forventninger, jf. CD-Contact Data GmbH's skrivelse af 28. oktober 1997 til NOE.

(317) Denne skrivelse viser, at CD-Contact Data GmbH og Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH "samstemmende" havde besluttet, at der ikke skulle finde eksport sted fra CD-Contact Data GmbH's område, og at CD-Contact Data GmbH skulle overvåge leverancerne til kunder som f.eks. [ ]*, som kunne forventes at eksportere produkterne (betragtning 195).

(318) Til støtte for sit argument om, at der ikke forelå nogen aftale i traktatens artikel 81, stk. 1's forstand, har CD-Contact Data GmbH gjort gældende, at selskabet ikke havde nogen interesse i at indgå en aftale om at begrænse parallelhandelen fra sit område. Dette argument må imidlertid forkastes, idet CD-Contact Data GmbH ved at indgå en sådan aftale sikrede, at andre parter ville fortsætte med at begrænse parallelhandelen og derved forhindre parallelimport til dets eget område.

(319) CD-Contact Data GmbH har endvidere fremlagt bevis for, at selskabet ikke havde tiltrådt aftalen om, at parallelhandelen skulle begrænses(459). Ifølge CD-Contact Data GmbH eksporterede selskabet selv Nintendo-produkter og/eller solgte Nintendo-produkter til virksomheder, som det vidste ville eksportere produkterne.

(320) Det fremgår af fast retspraksis, at det ikke er nødvendigt at tage hensyn til en aftales faktiske følger, når aftalen har til formål at hindre, begrænse eller fordreje konkurrencen inden for fællesmarkedet(460).

(321) CD-Contact Data GmbH har imidlertid anerkendt, at Førsteinstansrettens afgørelser i sag T-7/89, Hercules mod Kommissionen(461), og sag T-9/89, Hüls mod Kommissionen(462), indebærer, at en part i en aftale, der tilsidesætter traktatens artikel 81, ikke ophører med at være part i denne aftale, alene fordi vedkommendes efterfølgende faktiske adfærd ikke i alle henseender er i overensstemmelse med den konkurrencebegrænsende aftale. CD-Contact Data GmbH anerkender ligeledes, at det fremgår af denne retspraksis, at et uudtalt forbehold ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at konkludere, at en virksomhed, der deltager i en konkurrencebegrænsende horisontal aftale, ikke er part i denne aftale(463).

(322) CD-Contact Data GmbH hævder, at Kommissionen i den foreliggende sag ikke kan påberåbe sig ovennævnte retspraksis, idet de pågældende sager vedrører horisontale aftaler, mens den foreliggende sag vedrører en vertikal aftale.

(323) Ved vurderingen af begrebet "aftale" sondrer Fællesskabets retsinstanser ikke mellem horisontale og vertikale overtrædelser. I præmis 67 i Adalat-dommen, som vedrørte begrebet aftaler som led i vertikale forbindelser, anvendte Retten samme definition af begrebet af aftale og citerede samme retspraksis som Kommissionen i den foreliggende sag.

(324) Efter fast retspraksis henviser artikel 81, stk. 1, generelt til alle aftaler, som fordrejer konkurrencen inden for det indre marked, og sondrer ikke mellem aftaler, der er indgået mellem konkurrenter, der opererer på samme niveau i den økonomiske proces, og aftaler mellem ikke-konkurrerende virksomheder, der opererer på forskellige niveauer(464).

(325) CD-Contact Data GmbH gør endvidere gældende, at der er betydelige forskelle mellem horisontale og vertikale overtrædelser, idet alle parter i en horisontal konkurrencebegrænsende aftale står til at tjene på ordningen, hvilket også - eller måske især - gælder for de virksomheder, som i sidste ende ikke handler i overensstemmelse med den konkurrencebegrænsende ordning og f.eks. inden for et priskartel beslutter at sælge til en lavere pris end aftalt. Ifølge CD-Contact Data GmbH har parterne i en vertikal overtrædelse derimod ingen mulighed for at "snyde".

(326) Det forhold, at CD-Contact Data GmbH tillod paralleleksport, viser dog, at selskabet selv "snød". En virksomhed, der på trods af samordningen med andre parter følger en mere eller mindre uafhængig politik på markedet, søger eventuelt blot at udnytte aftalen til sin fordel(465).

(327) CD-Contact Data GmbH hævder tillige, at Førsteinstansrettens dom i sag T-9/89, Hüls mod Kommissionen(466), særlig præmis 125-127, støtter det synspunkt, at virksomheder kan fralægge sig ansvar blot ved på en overbevisende måde at forklare, at deres tilstedeværelse under et møde, hvor der blev indgået konkurrencebegrænsende aftaler, ikke havde konkurrencebegrænsning som formål. CD-Contact Data GmbH gør gældende, at den omstændighed, at selskabet ikke havde nogen forretningsmæssig interesse i at begrænse parallelhandelen, og ikke mindst den omstændighed, at selskabet tillod paralleleksport fra sit område, i sig selv udgør beviset for, at det ikke havde nogen "vilje" til at deltage i det konkurrencebegrænsende arrangement, således at selskabet herved fritages fra ansvar.

(328) Faktisk har Retten også i Hüls-sagen (præmis 126-127) udtrykkeligt forkastet det argument, at den faktiske adfærd på markedet er en ansvarsfritagende omstændighed. Retten fastslog i Sarrió-dommen(467) at "selv om det antages, at sagsøgerens adfærd på markedet ikke var i overensstemmelse med det aftalte, påvirker denne omstændighed på ingen måde selskabets ansvar for en overtrædelse af traktatens artikel 85, stk. 1". CD-Contact Data GmbH kan således ikke gøre gældende, at selskabet i realiteten tillod paralleleksport.

(329) CD-Contact Data GmbH gør endelig gældende, at da selskabet var økonomisk afhængigt af Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH(468), havde det ikke andre muligheder end at lade dem bevare det indtryk, at selskabet ikke ville eksportere eller gennemføre salg, der kunne føre til eksport. Nintendo-produkterne tegnede sig i den relevante periode for over 50 % af CD-Contact Data GmbH's omsætning.

(330) CD-Contact Data GmbH har ikke fremlagt konkrete beviser på, at Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH faktisk lagde pres på CD-Contact Data GmbH for at få selskabet til at følge instrukserne vedrørende paralleleksport. Under alle omstændigheder ville CD-Contact Data GmbH, selv om selskabet var i stand til at påvise, at Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH faktisk udøvede et pres, ikke kunne påberåbe sig denne omstændighed for at begrunde overtrædelsen af traktatens artikel 81, stk. 1. I stedet for at deltage i den konkurrencebegrænsende adfærd kunne selskabet altid have klaget til de kompetente myndigheder om det pres, det var udsat for, og indgivet klage til Kommissionen i henhold til artikel 3 i forordning nr. 17(469). CD-Contact Data GmbH's argumenter må derfor forkastes.

2.2.7. Konkurrencebegrænsning

(331) Overtrædelsen havde til formål at begrænse alt passivt salg, uanset om dette var en følge af uopfordrede anmodninger fra EØS-baserede virksomheder uden for det eksklusive område eller et resultat af eksportvirksomhed udøvet af grossister/detailhandlere, der var etableret inden for det eksklusive område(470). I strid med Kommissionens politik på enedistributionsområdet, som går ud på, at passivt salg altid skal være tilladt, blev den territoriale beskyttelse, som enedistributører får, herved forbedret, således at beskyttelsen blev absolut, ligesom den pågældende distributør af Nintendo-produkter blev holdt fri fra enhver konkurrence i sit område. Dette medførte en alvorlig begrænsning af "intrabrand-konkurrencen" og en opdeling af det indre marked.

(332) Ud fra det ovenfor anførte konkluderes det, at de aftaler og/eller den samordnede praksis, som overtrædelsen bestod i, tilsammen udgør en konkurrencebegrænsning i henhold til traktatens artikel 81, stk. 1, og EØS-aftalens artikel 53, stk. 1. Da overtrædelsens formål er at begrænse konkurrencen, er det ikke nødvendigt at undersøge overtrædelsens faktiske virkninger for konkurrencen for at kunne konkludere, at traktatens artikel 81, stk. 1, og EØS-aftalens artikel 53, stk. 1, finder anvendelse.

(333) Under alle omstændigheder viser nedenstående, at begrænsningen havde mærkbare følger for konkurrencen:

- den aktive indsats for at gennemføre overtrædelsen i hele Fællesskabet og EØS. Der har været mange eksempler på hindringer for paralleleksporten fra et område (betragtning 114, 132-142, 144, 157, 158, 165, 172, 174, 178, 183, 191, 199, 200, 206, 209)

- de praktiske arrangementer, Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH og alle selskabets uafhængige distributører aftalte for at spore paralleleksport og -eksportører (betragtning 107, 127, 131, 140, 142, 143, 144-146, 147-150, 155-157, 160, 180-181, 184, 185, 187, 191, 192, 193, 195, 197, 200, 201, 206, 208-209, 213, 217-221, 223, 224, 225-227), og hvis virkninger blev forstærket af John Menzies plc's (betragtning 133 og 149) og Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH's (betragtning 230 og 232) permanente overvågning af, om deres kunder eksporterede Nintendo-produkter

- det store salg af Nintendo-produkter og Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH's vigtige rolle i denne forbindelse.

2.2.8. Virkninger for handelen mellem medlemsstater og mellem kontraherende EØS-parter

(334) Overtrædelsen påvirkede handelen mellem EU-medlemsstater og mellem EØS-lande.

(335) Traktatens artikel 81, stk. 1, tager sigte på aftaler, der i lighed med aftalen i den foreliggende sag kan skade virkeliggørelsen af et indre marked mellem EU-medlemsstaterne enten ved at opdele de nationale markeder eller ved at påvirke konkurrencestrukturen inden for fællesmarkedet. Tilsvarende er EØS-aftalens artikel 53, stk. 1, rettet mod aftaler, der undergraver virkeliggørelsen af et homogent Europæisk Økonomisk Samarbejdsområde.

(336) Overtrædelsen havde ifølge sin natur til formål at opdele det indre marked, idet den begrænsede salget af Nintendo-produkter på tværs af grænserne. Overtrædelsen påvirkede således handelen mellem medlemsstater(471).

2.2.9. Uanvendelighed af forordning (EØF) nr. 1983/83

(337) Hvert EØS-baseret datterselskab i Nintendo-koncernen og hver uafhængig Nintendo-distributør fik tildelt et eksklusivt område. Det er almindeligt anerkendt, at eneforhandlingsaftaler kan bidrage til tekniske og økonomiske fremskridt ved at forbedre varedistributionen. Enedistributionsaftaler, der var gældende i den for denne beslutning relevante periode, kunne således principielt have været omfattet af gruppefritagelsen i Kommissionens forordning (EØF) nr. 1983/83, senest ændret ved forordning (EF) nr. 1582/97(472), som var i kraft i den relevante periode.

(338) Efter EF-Domstolens faste praksis begyndende med dommen af 13. juli 1966, forenede sager 56/64 og 58/64, Grundig-Consten(473), er en forbedring af den eksklusivitet, der opnås i medfør af distributionsaftaler, således at der bliver tale om en absolut områdebeskyttelse - ved fuldstændig at forbyde distributører at sælge uden for deres tildelte områder eller sælge til kunder, som har til hensigt at eksportere - imidlertid ikke absolut nødvendig for at opnå de potentielle fordele ved et enedistributionssystem. I stedet bliver distributionsområderne for de pågældende varer hermetisk lukket af, således at distributørerne ikke kan trænge ind i hinandens nationale markeder, og således at den økonomiske integration mislykkes.

(339) De aftaler, der er genstand for den foreliggende sag, udgør imidlertid qua deres formål en konkurrencebegrænsning og kan således ikke være omfattet af forordning (EØF) nr. 1983/83.

2.2.10. Ingen mulighed for individuel fritagelse i henhold til traktatens artikel 81, stk. 3

(340) Kommissionen kan i henhold traktatens artikel 81, stk. 3, under visse omstændigheder meddele individuel fritagelse fra forbuddet i traktatens artikel 81, stk. 1.

(341) Der er i den foreliggende sag ikke blevet anmodet om en sådan fritagelse, idet aftalen ikke har været anmeldt. Men aftalerne ville under ingen omstændigheder have opfyldt betingelserne for at opnå fritagelse. Eksklusiv territorial beskyttelse tilhører "den hårde kerne" af begrænsninger og har ikke medført nogen forbedring af distributionen af Nintendo-produkter, ligesom forbrugerne ikke har fået nogen fordel heraf. Den eksklusive territoriale beskyttelse har forhindret forbrugerne i at udnytte fordelene ved det indre marked og drage fordel af prisforskellene mellem medlemsstaterne. Absolut territorial beskyttelse er heller ikke en forudsætning for et distributionssystem baseret på eksklusive områder.

2.2.11. Overtrædelsens varighed

(342) Ved skrivelse af 23. december 1997 meddelte Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH Kommissionen, at selskabet var villigt til at samarbejde med Kommissionen (betragtning 94). Der kan ikke ud fra en udtrykt samarbejdshensigt drages den konklusion, at overtrædelsen er bragt til ophør.

(343) En af de væsentligste årsager til, at der opstod parallelhandel med Nintendo-produkter inden for EØS, var Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH's politik, hvorefter der kun blev konkurreret på priser i Det Forenede Kongerige(474), hvor Nintendo-produkterne var udsat for væsentligt større konkurrence end andre steder i EØS(475). Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH forlangte væsentligt lavere priser for deres leverancer til John Menzies plc end for leverancerne til andre enedistributører, hvilket førte til paralleleksport fra Det Forenede Kongerige til andre EØS-områder (betragtning 117, 129, 130, 154 og 155). Senest den 5. januar 1998(476) ensrettede Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH imidlertid sine priser for leverancer til enedistributører i EØS og fjernede herved en af hovedårsagerne til parallelhandelen inden for EØS.

(344) Det konkluderes derfor, at Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH bragte overtrædelsen til ophør senest i januar 1998. Dette er ikke ensbetydende med, at andre parter i overtrædelsen ligeledes havde bragt denne til ophør.

2.2.11.1. Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH

(345) I januar 1991 indførte NOE almindelige salgsbetingelser, som begrænsede paralleleksporten fra Tyskland (betragtning 199). Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH har ikke bestridt, at de overtrådte traktatens artikel 81, stk. 1, fra januar 1991 til udgangen af december 1997(477).

2.2.11.2. John Menzies plc

(346) John Menzies plc har erkendt, at selskabet allerede fra februar 1996 og frem til udgangen af december 1997 tilsidesatte traktatens artikel 81, stk. 1(478). Kommissionen har påvist, at John Menzies plc også deltog i overtrædelsen i perioden fra 4. august 1995 til februar 1996.

2.2.11.3. Concentra - Produtos para crianças SA

(347) Concentra - Produtos para crianças SA har erkendt(479), at selskabet deltog i overtrædelsen fra den 14. maj 1991 (betragtning 211) til udgangen af december 1997 (betragtning 213).

2.2.11.4. Linea GIG SpA

(348) Linea GIG SpA har erkendt(480), at selskabet deltog i overtrædelsen fra den 1. oktober 1992 til udgangen af december 1997.

2.2.11.5. Nortec AE

(349) Nortec AE deltog i overtrædelsen fra den 23. oktober 1997 til udgangen af december 1997 (betragtning 207-209).

2.2.11.6. Bergsala AB

(350) Bergsala AB deltog i overtrædelsen fra den 15. maj 1995 til december 1997 (betragtning 103-105, 223 og 267).

2.2.11.7. Itochu Corporation

(351) Itochu Corporation har erkendt, at den faktiske ikrafttrædelsesdato for Itochu Corporation's formelle aftale med Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH om begrænsning af parallelhandelen (betragtning 202 og 203) var den 14. maj 1991(481). Itochu Corporation har dog gjort gældende, at selskabet først underskrev denne aftale den 16. december 1991(482), og at der følgelig ikke bestod nogen aftale i det meste af 1991. Da der ikke foreligger noget bevis for, at Itochu Corporation deltog før december 1991, varede Itochu Corporation's deltagelse fra den 16. december 1991 til den 28. februar 1997, hvor Itochu Corporation's distributionsaftale udløb (betragtning 204).

2.2.11.8. CD-Contact Data GmbH

(352) CD-Contact Data GmbH deltog i overtrædelsen fra den 28. oktober til december 1997 (betragtning 194-197).

2.3. Adressater for beslutningen

(353) Det skal fastslås, hvilken juridisk person eller hvilke juridiske personer i hver enkelt virksomhed i traktatens artikel 81, stk. 1's forstand, som er omhandlet i betragtning 242, der er den eller de rette adressat(er) for beslutningen. Med hensyn til Concentra - Produtos para crianςas SA, Linea GIG SpA, Nortec AE og Bergsala AB må de selv være adressaterne for denne beslutning, idet de i sig selv udgør "virksomheden" i traktatens artikel 81, stk. 1's forstand. Hvad angår de øvrige virksomheder, der er omhandlet i betragtning 242, skal der træffes et valg mellem de forskellige juridiske personer, der udgør disse virksomheder.

(354) Med hensyn til ansvarsfordelingen inden for en virksomhed, der består af en række juridiske personer, har Domstolen fastslået, at "den omstændighed, at et datterselskab udgør en i forhold til moderselskabet selvstændig juridisk person, (ikke udelukker), at datterselskabets adfærd kan tilregnes moderselskabet, hvor datterselskabet ikke frit bestemmer sin adfærd på markedet, men i det væsentlige følger instrukser fra moderselskabet"(483).

(355) I tilfælde af 100 % ejede datterselskaber rettes beslutningen til moderselskabet, idet moderselskabet øver afgørende indflydelse på datterselskabets forretningspolitik(484).

(356) Nintendo Corporation Ltd, John Menzies plc og CD-Contact Data GmbH har ikke bestridt, at de øver afgørende indflydelse på deres respektive 100 % ejede datterselskaber, nemlig dels Nintendo of Europe GmbH, Nintendo Netherlands BV, Nintendo France SARL, Nintendo España SA, Nintendo Belgium SPRL, Nintendo UK Ltd og Nintendo of America Inc., dels THE Games Ltd, dels Contact Data Belgium NV.

(357) Nintendo of Europe GmbH har fremlagt svaret på klagepunktsmeddelelsen på egne vegne og på vegne af Nintendo Corporation, Nintendo of America Inc., Nintendo France SARL, Nintendo Benelux BV (tidligere Nintendo Netherlands BV) og Nintendo España SA Klagepunktsmeddelelsen var alene rettet til Nintendo Corporation Ltd, idet Nintendo of Europe GmbH blot modtog en genpart heraf. Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH har ikke bestridt Kommissionens ret til at rette beslutningen til Nintendo Corporation Ltd, men har dog anmodet Kommissionen om at rette beslutningen ikke til Nintendo Corporation Ltd, men til Nintendo of Europe GmbH, subsidiært til Nintendo of Europe GmbH og eventuelt andre EØS-datterselskaber i Nintendo-koncernen, Nintendo of America Inc. samt Nintendo Corporation Ltd. Ifølge selskabet vil dette bedre afspejle ansvarsfordelingen mellem de forskellige selskaber i Nintendo-koncernen.

(358) Da det imidlertid var Nintendo of Europe GmbH, der også på vegne Nintendo Corporation Ltd besvarede den klagepunktsmeddelelse, der var stilet til Nintendo Corporation Ltd, er Kommissionen af den opfattelse, at såvel Nintendo Corporation Ltd som Nintendo of Europe GmbH havde mulighed for at tilkendegive deres syn på de faktiske omstændigheder, der er redegjort for i klagepunktsmeddelelsen, og den retlige vurdering i denne. Det samme gælder ikke for de øvrige Nintendo-datterselskaber. Denne beslutning bør derfor rettes til Nintendo Corporation Ltd og Nintendo of Europe GmbH.

(359) Med hensyn til Contact Data GmbH skal bemærkes, at selskabet, selv om Activision Inc. opnåede kontrol over det i 1998, har eksisteret under hele overtrædelsen og i dag stadig eksisterer som særskilt juridisk enhed(485). Beslutningen bør derfor rettes til Contact Data GmbH.

(360) Svaret på klagepunktsmeddelelsen blev fremlagt af Itochu Corporation på vegne Itochu Corporation og Itochu Hellas EPE. Itochu Corporation har i sit svar fastholdt, at Kommissionen ikke kan tilskrive Itochu Corporation Itochu Hellas EPE's adfærd, idet sidstnævnte selskab handlede uafhængigt. For at bevise denne påstand har Itochu henvist til, at 1) Itochu Corporation kun indirekte er moderselskab til Itochu Hellas EPE, 2) Itochu Hellas EPE's direkte moderselskab, nemlig Itochu Europe plc, alene overvågede Itochu Hellas' aktiviteter og økonomiske resultater, men ikke greb ind i den daglige drift, 3) det var Itochu Hellas EPE, der underskrev distributionsaftalen med Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH, 4) Itochu Hellas EPE som et uafhængigt selskab havde et forholdsvis højt antal lokalt ansatte, og 5) Itochu Hellas EPE havde skabt et netværk med henblik på salg af Nintendo-produkter ved at investere i en Nintendo-fanclub og i merchandising-aktiviteter i detailforretninger, dvs. aktiviteter, der er helt adskilte fra Itochu-koncernens kerneaktiviteter(486).

(361) For det første blev svaret på klagepunktsmeddelelsen afgivet på vegne både Itochu Corporation og Itochu Hellas EPE. For det andet var det under den administrative procedure alene Itochu Corporation, der repræsenterede selskaberne over for Kommissionen (Stora, præmis 27-29). Endelig beviser den omstændighed, at Itochu Hellas EPE underskrev distributionsaftalen med Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH, at Itochu Europe plc "kun" overvågede Itochu Hellas EPE's (markedsførings) aktiviteter og økonomiske resultater uden at gribe ind i den daglige drift, og at Itochu Hellas EPE havde et stort antal ansatte, ikke i sig selv, at Itochu Hellas EPE optrådte uafhængigt på markedet. Følgelig skal Itochu Corporation være adressat for beslutningen.

2.4. Retsmidler

2.4.1. Artikel 3, stk. 1, i forordning nr. 17 og artikel 3, stk. 1, i EØS-akt nr. 362 R 17

(362) I henhold til artikel 3, stk. 1, i forordning nr. 17, og artikel 3, stk. 1, i EØS-akt nr. R 17 kan Kommissionen, såfremt det er godtgjort, at der foreligger en overtrædelse, pålægge de deltagende virksomheder at bringe overtrædelsen til ophør.

(363) Som nævnt i betragtning 343 bragte Nintendo Corporation/ Nintendo Europe GmbH overtrædelsen til ophør i januar 1998.

(364) Overtrædelsen berørte imidlertid også Nintendo Corporation Ltd/Europe GmbH's og de uafhængige distributørers kunder, som fik pålagt forskellige begrænsninger, som hindrede parallelimport og -eksport. Selv om Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH og dets distributører ikke længere anvender sådanne begrænsninger, kan det ikke udelukkes, at kunder, som ikke er blevet underrettet herom, stadig er af den opfattelse, at de er underlagt begrænsninger med hensyn til paralleleksport og -import af Nintendo-produkter.

(365) Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH, John Menzies plc og Bergsala AB har skriftligt underrettet alle deres kunder om deres ret til at paralleleksportere og -importere Nintendo-produkter og købe og videresælge parallelimporterede produkter. Kun Concentra - Produtos para crianças SA og Nortec AE gav ikke deres kunder en skriftlig underretning herom.

2.4.2. Artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 17, og artikel 15, stk. 2, i EØS-akt nr. 362 R 17

2.4.2.1. Almindelige bemærkninger

(366) I henhold til artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 17 og artikel 15, stk. 2, i EØS-akt nr. 362 kan Kommissionen pålægge virksomheder bøder på mindst 1000 EUR og højst 1000000 EUR, idet sidstnævnte beløb dog kan forhøjes til 10 % af omsætningen i det sidste regnskabsår i hver af de virksomheder, som har medvirket ved overtrædelsen, såfremt de forsætligt eller uagtsomt overtræder bestemmelserne i traktatens artikel 81, stk. 1, og/eller EØS-aftalens artikel 53, stk. 1.

(367) Ved fastsættelsen af bødens størrelse skal Kommissionen tage hensyn til overtrædelsens grovhed og varighed.

(368) Den rolle, der spilles af hver deltager i overtrædelsen, bør vurderes individuelt. Ved fastsættelsen af bødens størrelse bør Kommissionen især tage hensyn til eventuelle skærpende eller formildende omstændigheder.

(369) Ikke alene Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH, men også Nintendos uafhængige distributører, John Menzies plc, Concentra - Produtos para crianςas SA, Linea GIG SpA, Nortec AE, Bergsala AB, Itochu Corporation samt CD-Contact Data GmbH bør pålægges bøder.

(370) CD-Contact Data GmbH gør gældende, at Kommissionen ikke bør pålægge selskabet en bøde, idet det ikke samarbejdede aktivt med og desuden var økonomisk afhængigt af Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH. Contact henviser til tidligere kommissionsbeslutninger(487), hvor Kommissionen ifølge Contact under lignende omstændigheder ikke har pålagt virksomheder bøder.

(371) Kommissionen har imidlertid et vidt skøn, når den skal afgøre størrelsen af bøder, der skal pålægges, herunder mulighed for slet ikke at pålægge en bøde eller kun at pålægge en symbolsk bøde eller tværtimod forhøje det almindelige bødeniveau(488). Da der foreligger tilstrækkelige beviser til at drage CD-Contact Data GmbH til ansvar for en overtrædelse af traktatens artikel 81, stk. 1, bør CD-Contact Data GmbH pålægges en bøde.

2.4.2.2. Grundbeløb for bøderne

(372) Bødens grundbeløb fastsættes ud fra overtrædelsens grovhed og varighed.

Grovhed

(373) Når Kommissionen vurderer grovheden, tager den hensyn til overtrædelsens art, den faktiske indvirkning på markedet (såfremt denne kan måles) samt størrelsen af det geografiske marked.

Overtrædelsens art

(374) Det følger af de beskrevne omstændigheder, at overtrædelsen havde til formål at forbedre enedistributørernes territoriale beskyttelse, således at denne beskyttelse blev absolut, og inden for hvert område friholde den pågældende distributør af Nintendo-produkter fra enhver konkurrence. Overtrædelsen havde også til formål kunstigt at opdele det indre marked, således at et af traktatens grundlæggende principper blev bragt i fare(489). Begrænsninger af denne art er derfor ifølge deres natur en meget grov overtrædelse af traktatens artikel 81, stk. 1, og EØS-aftalens artikel 53, stk. 1.

(375) Begivenhederne i den foreliggende sag udgør én sammenhængende og forsætlig overtrædelse af traktatens artikel 81, stk. 1, og EØS-aftalens artikel 53, stk. 1.

(376) Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH, Linea GIG SpA, Itochu Corporation, Concentra - Produtos para crianςas SA, CD-Contact Data GmbH og Nortec AE(490) overtrådte forsætligt traktatens artikel 81, stk. 1, og EØS-aftalens artikel 53.

(377) John Menzies plc har gjort gældende, at selskabet ved at deltage i overtrædelsen blot har begået en uagtsom overtrædelse af traktatens artikel 81, idet det ikke var klar over, at dets adfærd var retsstridig. Men Domstolen har fastslået (bl.a. i sin dom i Miller-sagen), at det ikke er nødvendigt, at en virksomhed har været klar over, at den har overtrådt traktatens artikel 81, for at en overtrædelse kan anses for forsætlig. Det er tilstrækkeligt, at virksomheden vidste, at den anfægtede adfærd havde til formål at begrænse konkurrencen. Da det er blevet påvist, at John Menzies plc var klar over, at selskabets adfærd havde til formål at begrænse konkurrencen (betragtning 118, 130, 131, 145, 144, 147-149 og 206), var selskabets overtrædelse af traktatens artikel 81 forsætlig.

(378) Bergsala AB(491) har udtalt, at det har forvekslet lovlig parallelhandel inden for EØS med ulovlig handel med piratkopier og ikke-autoriserede Nintendo-produkter (dvs. Nintendo-produkter, der er importeret til EØS uden Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH's samtykke). Imidlertid indeholder sagsakterne en række spørgeskemaer udsendt af Nintendo of America Inc. samt svarene herpå fra Nintendos datterselskaber og uafhængige distributører angående de retssager, som sidstnævnte var involveret i(492). Bergsala AB's finske datterselskab, Bergsala OY, sondrer i sine svar af 15. november 1995 og 2. december 1997 til Nintendo of America inc.(493) også klart mellem pirat- og parallelhandel. Bergsala AB's påstand om, at selskabet havde forvekslet de relevante retsbegreber, er således uholdbar. Ej heller Bergsala AB kan under nogen omstændigheder fastholde, at selskabet ikke var klar over, at dets adfærd havde til formål at begrænse konkurrencen (betragtning 223, 224 og 227). Kommissionen konkluderer derfor, at Bergsala AB overtrådte traktatens artikel 81 forsætligt.

(379) Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH(494) hævdede også oprindeligt, at selskabet havde forvekslet lovlig parallelhandel inden for EØS med ulovlig handel med piratkopier og ikke-autoriserede Nintendo-produkter (dvs. Nintendo-produkter, der var importeret til EØS uden Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH's samtykke). Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH har imidlertid ikke bestridt Kommissionens påstand om, at sagsakterne tværtimod støtter det synspunkt, at Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH var helt klar over disse retlige sondringer (hvilket selskabet da også i sidste instans har erkendt(495)), og at det, der betyder noget, under alle omstændigheder er den forsætlige begrænsning af konkurrencen og ikke viden om overtrædelse af en specifik lovbestemmelse(496).

(380) Overtrædelsen i den foreliggende sag var ifølge sin natur en meget grov overtrædelse af traktatens artikel 81, stk. 1, og EØS-aftalens artikel 53, stk. 1.

Overtrædelsens faktiske virkninger

(381) Ifølge Itochu Corporation bør der ved vurderingen af overtrædelsens virkninger tages hensyn til, at det ikke alene er Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH, men også uafhængige spiludgivere, der leverer spilkassetter, der er kompatible med Nintendos spilkonsoller, idet dette mildner virkningerne af begrænsningen af parallelhandelen med Nintendo-produkter(497). Der er dog intet i sagens akter, der tyder på, at muligheden for at købe spilkassetter udgivet af andre producenter end Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH mindskede overtrædelsens virkninger.

(382) Ovetrædelsen havde til formål at begrænse parallelhandelen inden for EØS. De i sagsfremstillingen beskrevne begivenheder viser, at parterne omhyggeligt bestræbte sig på at gennemføre overtrædelsen. På det grundlag påvirkede overtrædelsen markedet mærkbart.

Størrelsen af det relevante geografiske marked

(383) Overtrædelsen begrænsede parallelhandelen inden for hele EØS (betragtning 333 og 118, 126, 1, 130, 132, 142 og 143).

Kommissionens konklusion med hensyn til grovhed

(384) Under hensyntagen til overtrædelsens art, dens indvirkning på markedet og den omstændighed, at den begrænsede parallelhandelen i hele EØS, må det konkluderes, at de pågældende virksomheder har begået en meget grov overtrædelse af traktatens artikel 81, stk. 1, og EØS-aftalens artikel 53, stk. 1, for hvilken overtrædelse der sandsynligvis kan fastsættes en bøde på over 20 mio. EUR.

Differentieret behandling

(385) Når én sammenhængende overtrædelse involverer flere virksomheder, kan det i nogle tilfælde være nødvendigt at vægte de beløb, der fastsættes for hver "grovhedskategori", for at tage hensyn til hver enkelt virksomheds specifikke vægt og således til de reelle konkurrencemæssige følger af den enkelte virksomheds ulovlige adfærd, især når der er en væsentlig forskel på størrelsen af de virksomheder, der begår overtrædelser af samme art.

(386) I denne sag kan den store forskel på størrelsen af de virksomheder, der deltog i overtrædelsen, begrunde en differentieret behandling. Med henblik herpå kan de pågældende virksomheder principielt opdeles i tre grupper efter deres relative betydning for Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH som distributører af Nintendo-produkter (og kun Nintendo-produkter) inden for EØS, målt ud fra hver parts andel af den samlede mængde Nintendo-spilkonsoller og -spilkassetter, der blev købt med henblik på distribution inden for EØS i 1997, det sidste år, hvor overtrædelsen bestod.

(387) Ved kun at vurdere parternes forskel i størrelse ud fra tallene for produkter fremstillet af Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH tages der hensyn til, at visse parter også distribuerede spilkassetter fra andre producenter end Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH. Da alle parter handlede med både kassetter og konsoller, foretages beregningen på grundlag af hver parts gennemsnitlige andel af markedet for hvert produkt.

(388) Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH havde en gennemsnitlig andel af EØS-markedet for Nintendo-produkter på [ ]* %. Det skal derfor placeres som det eneste selskab i den første gruppe.

(389) John Menzies plc havde en andel af EØS-salget af Nintendo-produkter på gennemsnitligt [ ]* %. Det skal derfor placeres som det eneste selskab i den anden gruppe.

(390) Concentra - Produtos para crianςas SA, Linea GIG SpA, Nortec AE, Bergsala AB, Itochu Corporation og CD-Contact Data GmbH havde en gennemsnitlig andel af EØS-salget af Nintendo-produkter på mellem [ ]* % og [ ]* %. De skal derfor alle placeres i den tredje gruppe.

(391) På dette grundlag fastsætter Kommissionen de foreløbige grundbeløb, der fastsættes ud fra overtrædelsens grovhed, som følger:

- Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH: 23 mio. EUR

- John Menzies plc: 8 mio. EUR

- Concentra - Produtos para crianças SA, Linea GIG SpA, Nortec AE, Bergsala AB, Itochu Corporation og CD-Contact Data GmbH: 1 mio. EUR.

Nødvendigheden af at sikre en tilstrækkelig afskrækkende virkning

(392) Ved beregningen af grundbeløbet for bøden bør der tages hensyn til nødvendigheden af at fastsætte bøden på et niveau, der sikrer en tilstrækkelig stor afskrækkende virkning. I den henseende er det nødvendigt at undersøge, om der for nogen af selskaberne er behov for at justere grundløbet.

(393) Hvad angår Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH, John Menzies plc og Itochu Corporation bør grundbeløbet opjusteres for at tage hensyn til selskabernes størrelse og samlede ressourcer.

(394) Itochu Corporation har gjort gældende, at da selskabet i mellemtiden er ophørt med at distribuere Nintendo-produkter, er der ingen grund til at forhøje bøden for at opnå en afskrækkende virkning(498). Den afskrækkende virkning bør imidlertid sikres, uanset om selskabet efter overtrædelsens ophør har opretholdt bilaterale forbindelser med andre deltagere i overtrædelsen eller ej.

(395) Det er især nødvendigt at sikre, at Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH afskrækkes, fordi - bortset fra selskabets størrelse (det er betydelig større end Itochu Corporation) - det fremstiller de af overtrædelsen omfattede produkter(499).

(396) På dette grundlag bør grundbeløbet for bøden til Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH forhøjes med en faktor på 3 til 69 mio. EUR, grundbeløbet for bøden til John Menzies plc bør forhøjes med en faktor på 1,25 til 10 mio. EUR, og grundbeløbet for bøden til Itochu Corporation med en faktor på 3 til 3 mio. EUR.

Overtrædelsens varighed

(397) Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH deltog i overtrædelsen fra januar 1991 til udgangen af december 1997 (betragtning 345), dvs. i seks år og 11 måneder. Grundbeløbet for bøden til dette selskab bør derfor forhøjes med 65 %.

(398) John Menzies plc deltog i overtrædelsen fra den 4. august 1995 til udgangen af december 1997 (betragtning 297-304 og 346), dvs. i to år og fire måneder. Grundbeløbet for bøden til dette selskab bør derfor forhøjes med 20 %.

(399) Concentra - Produtos para crianςas SA deltog i overtrædelsen fra den 14. maj 1991 til udgangen af december 1997 (betragtning 347), dvs. i seks år og syv måneder. Grundbeløbet for bøden til dette selskab bør derfor forhøjes med 65 %.

(400) Linea GIG SpA deltog i overtrædelsen fra den 1. oktober 1992 til udgangen af december 1997 (betragtning 348), dvs. i fem år og tre måneder. Grundbeløbet for bøden til dette selskab bør derfor forhøjes med 50 %.

(401) Nortec AE deltog i overtrædelsen fra den 23. oktober 1997 til udgangen af december 1997 (betragtning 349), dvs. i godt to måneder. Grundbeløbet for bøden til dette selskab bør derfor ikke forhøjes.

(402) Bergsala AB deltog i overtrædelsen fra den 15. maj 1995 til udgangen af december 1997 (betragtning 350), dvs. i to år og syv måneder. Grundbeløbet for bøden til dette selskab bør derfor forhøjes med 25 %.

(403) Itochu Corporation deltog i overtrædelsen fra den 16. december 1991 til den 28. februar 1997 (betragtning 351), dvs. i fem år og to måneder. Grundbeløbet for bøden til dette selskab bør derfor forhøjes med 50 %.

(404) CD-Contact Data GmbH deltog i overtrædelsen fra den 28. oktober 1997 til udgangen af december 1997 (betragtning 352), dvs. i godt to måneder. Grundbeløbet for bøden til dette selskab bør derfor ikke forhøjes.

Konklusion vedrørende grundbeløb

(405) Under hensyntagen til samtlige grovheds- og varighedsfaktorer for alle overtrædelser under ét fastsættes grundbeløbet for bøderne til hver enkelt part således:

- Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH: 113,85 mio. EUR

- John Menzies plc: 12 mio. EUR

- Concentra - Produtos para crianças SA: 1,65 mio. EUR

- Linea GIG SpA: 1,5 mio. EUR

- Nortec AE: 1 mio. EUR

- Bergsala AB: 1,25 mio. EUR

- Itochu Corporation: 4,5 mio. EUR

- CD-Contact Data GmbH: 1 mio. EUR.

2.4.2.3. Skærpende omstændigheder

Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH

Rollen som anfører

(406) Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH var anfører af og initiativtager til overtrædelsen (betragtning 228-238) og har ikke bestridt dette(500). I betragtning af denne skærpende omstændighed er det passende at forhøje grundbeløbet for bøden med 50 % for Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH.

Fortsættelse af overtrædelsen

(407) Endvidere fortsatte Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH overtrædelsen, efter at Kommissionen påbegyndte undersøgelserne i juni 1995.

(408) Kommissionen kan som en skærpende omstændighed tage hensyn til, at parterne bevidst fortsatte en åbenbar overtrædelse, efter at Kommissionen havde iværksat en undersøgelse af adfærden hos deltagerne i overtrædelsen, idet denne adfærd viser, at deltagerne i overtrædelsen var fast besluttet på at fortsætte denne trods bøderisikoen(501). Det kræves ikke, at parterne af Kommissionen udtrykkeligt er blevet advaret om, at deres adfærd var ulovlig(502). Den omstændighed, at der ved fastsættelsen af grundbeløbet tages hensyn til, om virksomhederne har været vidende om, at deres adfærd er ulovlig, forhindrer ikke, at bøderne kan sættes yderligere op for at tage højde for det forhold, at de fortsatte overtrædelsen, vel vidende at Kommissionen havde indledt en undersøgelse(503).

(409) Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH fortsatte denne ulovlige adfærd, selv efter at selskabet var blevet bekendt med Kommissionens undersøgelse. Det er i denne forbindelse af betydning, at Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH senest i juni 1995 blev klar over, at Kommissionen undersøgte selskabets distributionssystem (betragtning 86).

(410) Endvidere fremgår det af følgende oplysninger, at Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH var fast besluttet på at fortsætte overtrædelsen også efter at have fået kendskab til Kommissionens undersøgelse:

- i marts og april 1996 øvede Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH pres på John Menzies plc for at sikre sidstnævnte selskabs deltagelse i overtrædelsen (betragtning 119-126). Resultatet heraf var, at paralleleksporten fra Det Forenede Kongerige blev væsentligt reduceret efter februar 1996 (betragtning 140-142)

- Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH udviklede det system for udveksling af oplysninger og praktisk samarbejde, der var det eneste færdigudviklede i april 1996), og det betød en mærkbar skærpelse af overvågningspolitikken over for parallelhandelen og paralleleksportører/importører (betragtning 273-280)

- som Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH også har erkendt(504), blev der fra begyndelsen af 1995 gjort en større indsats for at begrænse parallelhandelen i Europa end i begyndelsen af overtrædelsesperioden

- Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH har erkendt, at selskabets øverste ledelse og EØS-datterselskaberne i hvert fra begyndelsen af Kommissionens undersøgelse i 1995 var fuldt ud klar over de fællesskabsretlige konsekvenser af at hindre parallelhandelen(505)

- Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH hævder, at selskabet i begyndelsen af 1996 i forbindelse med konflikten med John Menzies plc forklarede sine europæiske datterselskaber de relevante retlige principper vedrørende dels begrænsningerne i beskyttelsen af enedistributører, dels passivt og aktivt eksportsalg(506)

- i juni 1996 sendte Nintendo France SARL en cirkulæreskrivelse til alle sine kunder med en detaljeret redegørelse for, hvad selskabet anså for ulovlig parallelimport(507). Selskabets definition omfattede ikke importen fra andre EØS-lande af Nintendo-produkter, som først var blevet markedsført i disse lande af Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH eller med dette selskabs samtykke(508)

- Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH har endvidere erkendt(509), at Nintendo of Europe GmbH, Nintendo France SARL og Nintendo España SA ignorerede Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH's udtrykkelige instrukser af 15. maj 1997 til selskabets EØS-baserede datterselskaber, hvori disse blev mindet om de fællesskabsretlige krav med hensyn til parallelhandel inden for EØS (betragtning 92). Disse Nintendo-datterselskaber fortsatte faktisk med at begrænse parallelhandelen efter den 15. maj 1997 (betragtning 153-157, 176-179).

(411) Under hensyntagen til denne skærpende omstændighed bør grundbeløbet for bøden til Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH forhøjes med 25 %.

John Menzies plc

Fortsættelse af overtrædelsen

(412) John Menzies plc fortsatte overtrædelsen efter, at Kommissionen havde indledt undersøgelsen. Selskabet blev klar over Kommissionens undersøgelse senest den 7. marts 1997, da Kommissionen sendte selskabet en formel begæring om oplysninger (betragtning 94). John Menzies plc har erkendt, at selskabets deltagelse i overtrædelsen startede før denne dato og fortsatte indtil december 1997(510). På dette grundlag bør grundbeløbet for bøden til John Menzies plc forhøjes med 10 %.

Nægtelse af at samarbejde med Kommissionen

(413) Den 7. marts 1997 sendte Kommissionen en formel begæring om oplysninger i henhold til artikel 11 i forordning nr. 17 til John Menzies plc. John Menzies plc's udtalelse af 25. april 1997 var selskabets svar på begæringen (betragtning 96).

(414) Kommissionen finder, at John Menzies plc i sit svar af 25. april 1997 gav Kommissionen urigtige oplysninger og derved vildledte denne om overtrædelsens nøjagtige omfang, hvilket John Menzies plc har bestridt(511).

(415) I begæringen om oplysninger af 7. marts 1997 spurgte Kommissionen udtrykkeligt John Menzies plc: "Må forhandlere kun videresælge produkterne til endelige forbrugere og/eller andre autoriserede forhandlere? I bekræftende fald, kan den autoriserede forhandler i Det Forenede Kongerige og Irland også sælge til virksomheder (...) uden for THE's salgsområde?"(512). Af begæringen om oplysninger fremgik det også, at spørgsmålene var foranlediget af oplysninger, Kommissionen havde modtaget om, at forhandlere muligvis var blevet forhindret i at købe i andre medlemsstater(513).

(416) I John Menzies plc's svar af 25. april 1997 hed det: "THE Games' salgsbetingelser pålægger ikke 'forhandlere' nogen begrænsninger med hensyn til, hvilken brug de må gøre af de leverede Nintendo-produkter, bortset fra udlejning"(514). I svaret blev [ ]* nævnt som et eksempel på et selskab, der havde tilladelse til at optræde som underdistributør. Derefter blev det anført, at "der ikke er nogen eksempler på kreditværdige detailhandlere eller postordrefirmaer, som THE Games har nægtet at levere Nintendo-produkter til (undtagen i mangelsituationer [...])"(515). John Menzies plc udtalte videre, at selskabet, som følge af hvad det betragtede som en ensidigt fastlagt forretningspolitik, ikke solgte til underdistributører. John Menzies plc' skrivelse af 25. april 1997 var vedlagt en kopi af denne politik (heri omtalt som "THE Games' forretningsstrategi vedrørende autoriserede kunder" og beskrevet i betragtning 112 og 113).

(417) I modsætning til, hvad der står i John Menzies plc' svar af 25. april 1997, drejede konflikten i august 1995 med [ ]* sig om præcis det modsatte, nemlig at John Menzies plc ønskede at begrænse [ ]* til at sælge til detailforretninger (dvs. til endelige forbrugere), der var en del af samme koncern som [ ]*, nemlig [ ]* og ikke tredjeparter (som underdistributør) (betragtning 114).

(418) Hertil kommer, at John Menzies i modsætning til, hvad der fremgår af selskabets svar af 25. april 1997, havde nægtet at levere til virksomheder med den begrundelse, at disse havde eksporteret Nintendo-produkter eller agtede at gøre det, og at John Menzies plc således faktisk havde indført begrænsninger, der bevirkede, at dets kunder ikke kunne sælge til virksomheder uden for selskabets salgsområde (betragtning 132-139).

(419) På grundlag af det ovenfor anførte konkluderes det, at John Menzies plc's adfærd må betragtes som en nægtelse af at samarbejde med Kommissionen, en nægtelse, der blev opretholdt, indtil selskabet i begyndelsen af januar 1998 besluttede at samarbejde. I betragtning af denne skærpende omstændighed er det passende at forhøje grundbeløbet for bøden til John Menzies plc med yderligere 10 %.

(420) Grundbeløbet for bøden til John Menzies plc vil således blive forhøjet med i alt 20 %.

2.4.2.4. Formildende omstændigheder

En rent passiv rolle i overtrædelsen

(421) På basis af omstændighederne i betragtning 212 og 213, må Concentra - Produtos para Crianças SA anses for at have spillet en rent passiv rolle i det meste af perioden. Derfor er det berettiget at nedsætte grundbeløbet for bøden til Concentra - Produtos para Crianças SA med 50 %.

(422) Bergsala AB, Linea GIG SpA, Itochu Corporation, CD-Contact Data GmbH og John Menzies plc(516) har udtalt, at de udelukkende spillede en passiv rolle i overtrædelsen og blot "gjorde som alle de andre". Til støtte for denne påstand fremførte de mere specifikt nedenstående argumenter.

(423) Bergsala AB henviser dels til Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH's ledende rolle, dels til, at selskabets oplysninger om parallelimport til sit område blev afgivet for at imødekomme Nintendo-koncernens krav og dels til, at selskabet var økonomisk afhængigt af Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH og således ikke havde andet valg end at deltage i overtrædelsen(517).

(424) Bergsala AB's argument må imidlertid forkastes, idet selskabet spontant oplyste Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH om parallelimporten til sit område og samtidig anmodede Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH om at bringe parallelimporten til ophør (betragtning 227).

(425) Linea GIG SpA(518) har udtalt, at selskabet ikke havde mulighed for at træffe selvstændige beslutninger, idet det dels skulle betale mere end andre distributører for leverancerne fra Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH, dels aldrig deltog i et møde (i modsætning til Bergsala AB) med det formål at begrænse parallelhandelen, dels aldrig traf nogen direkte foranstaltning til at overvåge parallelhandelen, fastlægge priserne for Nintendo-produkterne eller forhindre paralleleksporten fra eller parallelimporten til Italien.

(426) Linea GIG SpA's argumenter kan ikke tages til følge af følgende årsager:

- Linea GIG SpA's argument om muligheden for selvstændige beslutninger modsiges af Lineas egen erklæring om, at selskabet forsøgte at holde Italien fri for parallelimport (betragtning 215-219)

- den blotte omstændighed, at Bergsala AB deltog i et møde med det formål at begrænse parallelhandelen, kan i sig selv kan føre til den konklusion, at Linea GIG SpA's adfærd i forbindelse med overtrædelsen var passiv. Tværtimod viser bevismaterialet, at Linea GIG SpA aktivt deltog i overtrædelsen (betragtning 215-219).

(427) Itochu Corporation(519) henviser til overtrædelsens vertikale karakter, til den ulige rollefordeling mellem de forskellige parter og til Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH's førende rolle. Som bevis for Itochu Corporations forholdsvis passive rolle kan nævnes i) selskabets aftale med Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH om begrænsning af parallelhandelen måtte accepteres "som den var" uden mulighed for ændringer (hvilket angiveligt blev bevist af, at de øvrige uafhængige distributører havde enslydende distributionsaftaler), ii) den "mindre følelsesladede" tone i selskabets meddelelser om parallelhandel og den mindre hyppighed af disse meddelelser især i sammenligning med Nortec AE og iii) den fortsatte tilstedeværelse af parallelimporterede varer på det græske marked som bevis for selskabets relative passivitet.

(428) Itochu Corporation hævder endvidere, at selskabet ikke var så tæt på overtrædelsen(520) som andre uafhængige distributører. Til støtte for denne påstand henviser Itochu Corporation til, at selskabet opnåede dårligere resultater som distributør af Nintendo-produkter, at der internt i Itochu Corporation havde været uenighed om lovligheden af at begrænse parallelhandelen og af selskabets markedsføringspolitik, og at selskabet selv var involveret i paralleleksport og -import. Itochu Corporation hævder endvidere, at selskabets motiv ikke var at begrænse parallelhandelen, men at opnå en bedre købspris hos Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH, som maksimerede sin fortjeneste ved kunstigt at forhøje priserne i en række områder på bekostning af de uafhængige distributører.

(429) Itochu Corporations argumenter til støtte for det synspunkt, at selskabet blot spillede en passiv rolle, må forkastes af følgende årsager:

- overtrædelsens vertikale karakter er et generelt træk ved overtrædelsen, som ikke påvirker vurderingen af Itochu Corporations faktisk adfærd i forbindelse med overtrædelsen. Itochu Corporations generelle adfærd som distributør af Nintendo-produkter og den interne uenighed i Itochu Corporation er uden betydning for selskabets faktiske adfærd i forbindelse med overtrædelsen

- uanset hyppigheden af Itochu Corporations meddelelser om parallelhandelen og disses mere eller mindre "følelsesladede" tone kan dette ikke ændre ved, at Itochu Corporation spontant afgav oplysninger om parallelimporten til sit område, vel vidende at dette medvirkede til at begrænse parallelimporten fra andre områder (betragtning 206). At parallelimporten til Grækenland var et tilbagevendende problem, beviser kun, at Itochus ulovlige adfærd ikke altid gav de forventede resultater, og ikke at selskabet ikke deltog i overtrædelsen

- det fremgår klart af de af Itochu Corporation nævnte dokumenter(521), at NOE greb ind for at forhindre Itochu i at købe Nintendo-produkter fra John Menzies plc. Skrivelsen af 1. april 1996 tyder imidlertid på, at NOE overtalte Itochu Corporation til ikke at købe fra John Menzies plc blot ved at hævde, at selskabet i modsat fald ville få svært ved at overtale John Menzies plc til fortsat at begrænse paralleleksporten fra Det Forenede Kongerige. Ved ikke at købe produkter fra John Menzies plc støttede Itochu Corporation således Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH's bestræbelser på at få John Menzies plc til at medvirke til overtrædelsen

- at Itochu Corporation (og CD-Contact Data GmbH) selv eksporterede, er ikke noget bevis på en rent passiv deltagelse. Det forhold, at en virksomhed, som bevisligt har deltaget i en overtrædelse med det formål at begrænse parallelhandelen, ikke har udvist en adfærd på markedet, der svarer til det aftalte, skal ikke nødvendigvis tages i betragtning som en formildende omstændighed ved bødeudmålingen. En virksomhed, som trods sin deltagelse i en fælles overtrædelse følger en uafhængig politik på markedet, søger eventuelt blot at udnytte overtrædelsen til sin fordel(522)

- endelig kan den omstændighed, at Itochu Corporation havde samme formelle distributionsaftale som de øvrige uafhængige distributører, ikke anses for bevis for, at selskabet har forholdt sig passivt eller anderledes end de øvrige uafhængige distributører, idet det forhold, at en aftale indeholder bestemmelser om begrænsning af parallelhandel i sig selv ikke siger noget om den adfærd, der faktisk udvises for at nå dette mål.

(430) CD-Contact Data GmbH har nævnt den kendsgerning, at selskabet leverede Nintendo-produkter til virksomheder i udlandet og virksomheder i sit eget område, vel vidende at produkterne ville blive eksporteret. Selskabet har også henvist til kommissionsbeslutninger(523), hvori virksomheder, som var økonomisk afhængige af deres leverandører, men ikke aktivt deltog i overtrædelsen, ikke fik pålagt bøder.

(431) Som nævnt i betragtning 429 kan eksport ikke i sig selv vise, at en virksomhed har indtaget en passiv rolle. En virksomhed, som trods deltagelsen i en fælles overtrædelse følger en mere eller mindre uafhængig politik på markedet, søger eventuelt blot at udnytte overtrædelsen til sin fordel. Da CD-Contact Data GmbH spontant underrettede NOE om parallelimporten til sit område (betragtning 197), må selskabet anses for at have deltaget aktivt i overtrædelsen.

(432) Hvad angår John Menzies plc forhindrede selskabet paralleleksport fra Det Forenede Kongerige som led i en systematisk forretningspolitik, der blev gennemført proaktivt og uden behov for vedvarende overvågning og opmuntring fra Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH's eller andre uafhængige distributørers side (betragtning 133). At John Menzies plc ikke blot spillede en rent passiv rolle bevises af, at selskabet på eget initiativ øgede sin kontrol ved at indføre et mærkningssystem for at finde frem til paralleleksportører (betragtning 149) og udbad sig yderligere oplysninger hos andre deltagere for at få lettere ved at forhindre paralleleksport fra Det Forenede Kongerige (betragtning 144, 143, 144, 147).

(433) Det konkluderes derfor, at der ikke - undtagen for Concentra - Produtos para crianςas SA's vedkommende - kan henvises til passivitet som begrundelse for at reducere bøderne.

Ikke-gennemførelse i praksis af de ulovlige aftaler og former for praksis

(434) Concentra - Produtos para crianças SA, Linea GIG SpA, Itochu Corporation og CD-Contact Data GmbH hævder, at de ikke gennemførte de ulovlige former for praksis. Linea GIG SpA(524) og Bergsala AB(525) gør endvidere gældende, at der i klagepunktsmeddelelsen ikke påvises nogen direkte aktioner rettet mod tredjeparter med det formål at forhindre lovlig parallelhandel som et resultat af selskabernes egen deltagelse i overtrædelsen.

(435) Der er rigelige beviser for, at parter i den samme overtrædelse, ovennævnte virksomheder deltog i, begrænsede parallelhandelen. Disse parter kan således ikke hævde, at den overtrædelse, de deltog i, ikke blev gennemført i praksis. At der ikke blev truffet forholdsregler for at forhindre tredjeparter i at drive parallelhandel som en direkte følge af en given parts adfærd, kan ikke ændre ved denne konklusion.

(436) Linea GIG SpA(526) og Itochu Corporation(527)gør endvidere gældende, at parallelimporten til deres områder fortsatte. Det kan dog ikke udledes af den blotte omstændighed, at det ikke helt lykkedes parterne at opnå målet for overtrædelsen, at aftalen ikke blev gennemført.

(437) Det konkluderes derfor, at denne formildende omstændighed ikke er aktuel og derfor ikke kan begrunde nogen bødenedsættelse.

Afslutning af overtrædelsen, så snart Kommissionen griber ind

(438) Allerede før John Menzies plc's indrømmelse af 1. december 1997 havde Kommissionen i sin begæring om oplysninger af 7. marts 1997 forhørt sig hos John Menzies om selskabets distributionspraksis og eventuelle hindring af parallelhandelen (betragtning 96-98), og som anført i betragtning 412 ff. bragte John Menzies plc ikke overtrædelsen til ophør, da Kommissionen greb ind. Der kan således ikke henvises til, at selskabet bragte overtrædelsen til ophør, så snart Kommissionen greb ind, som begrundelse for at nedsætte bøden til John Menzies plc.

(439) Linea GIG SpA har gjort gældende, at det bør betragtes som en formildende omstændighed, at overtrædelsen blev bragt til ophør under Kommissionens administrative procedure. Linea GIG SpA betragtede denne omstændighed så meget mere relevant, som selskabet havde indstillet enhver ulovlig aktivitet, før Kommissionen traf foranstaltninger over for Linea GIG SpA(528). Men for at kunne påberåbe sig denne formildende omstændighed er det nødvendigt, at virksomheden godtgør, at dens frivillige indstilling af overtrædelsen hænger direkte sammen med Kommissionens aktion. Da Linea GIG SpA ikke har kunnet godtgøre dette, kan det således ikke begrunde en nedsættelse af selskabets bøde.

Kompensation fra Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH til tredjeparter

(440) Efter at have besluttet sig til at samarbejde og tilskyndet af Kommissionen tilbød Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH en betydelig økonomisk kompensation til tredjeparter, der var blevet identificeret i klagepunktsmeddelelsen som virksomheder, der havde lidt økonomiske tab som følge af Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH's aktiviteter. [ ]*, [ ]*, [ ]*, [ ]*, [ ]*, [ ]*, [ ]*, [ ]*, [ ]*, [ ]* og [ ]* fik tilbudt kompensation(529) (betragtning 123, 131, 132, 135-136, 147-150, 155, 165 og 209). Alle disse virksomheder undtagen [ ]* og [ ]* accepterede tilbuddet(530).

(441) Som anerkendelse af dette forhold bør bøden til Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH nedsættes med 300000 EUR.

Handling under pres

(442) John Menzies plc(531) har gjort gældende, at Kommissionen bør betragte det som en formildende omstændighed, at John Menzies plc blot overholdt en aftale om overtrædelse, og at manglende overholdelse af denne aftale ville have skadet selskabet.

(443) Selv om Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH måtte øve et betydeligt pres for at sikre, at John Menzies plc faktisk deltog i overtrædelsen (betragtning 119-126), og selv om det højst sandsynligt ville have påført John Menzies plc's forretning alvorlig skade, hvis selskabet ikke havde underkastet sig den politik, Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH førte for at begrænse parallelhandelen (betragtning 120), burde John Menzies plc i stedet for at deltage i overtrædelsen have henvendt sig til Kommissionen med en klage over Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH's adfærd. Dette kan således ikke begrunde en nedsættelse af bøden.

(444) Linea GIG SpA's og Itochu Corporations påstand om, at de måtte acceptere Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH's formelle distributionsaftale, som begrænsede paralleleksporten, "som den var", er ikke nogen begrundelse for at nedsætte bøderne. At der ikke kunne forhandles om vilkårene, er ikke ensbetydende med, at selskaberne ikke frivilligt accepterede disse, og at de ikke begik overtrædelsen. Der kan derfor ikke indrømmes nogen nedsættelse af bøden.

(445) Nortec AE hævder, at selskabet ikke havde andre muligheder end at overtræde artikel 81, stk. 1, hvis det ville overleve. Nortec AE gør gældende, at de Nintendo-produkter, der blev parallelimporteret til Grækenland fra Det Forenede Kongerige, idet importørerne udnyttede forskellen mellem den høje pris, Nortec AE skulle betale Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH, og den pris, som parallelimportørerne kunne opnå i Det Forenede Kongerige, var en alvorlig trussel mod selskabets eksistens.

(446) Ifølge Nortec AE blev selskabets situation yderligere forværret af den adfærd, der blev udvist af [ ]*, som var enedistributør af Sony Playstation og hermed kompatible spil i Grækenland og samtidig den største græske parallelimportør af Nintendo-produkter. Da Nortec AE's aftale med Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH forbød Nortec at distribuere konkurrerende produkter, hvilket [ ]* øjensynligt havde mulighed for, var Nortec SA ugunstigt stillet. Som bevis for [ ]* påståede urimelige og ulovlige adfærd har Nortec AE fremlagt kopier af to forbud nedlagt af fogedretten i Athen mod [ ]* til fordel for Nortec AE.

(447) Nortec AE kunne have insisteret på, at Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH enten nedsatte sine priser for Nintendo-produkterne eller lempede betingelserne i distributionsaftalen. I stedet valgte Nortec AE at deltage i overtrædelsen. Der er derfor på dette punkt ingen anledning til at nedsætte bøden til Nortec AE.

Økonomiske fordele af overtrædelsen

(448) Itochu Corporation(532), John Menzies plc(533) og CD-Contact Data GmbH(534) har gjort gældende, at de måske ikke i samme grad som de andre deltagere har haft økonomiske fordele, eller muligvis overhovedet ikke har haft nogen fordele, af overtrædelsen. Principielt udgør hverken manglende fordele af en overtrædelse eller eventuelle økonomiske ulemper som følge af deltagelse i en overtrædelse formildende omstændigheder. Trods CD-Contact Data GmbH's påstand om det modsatte er der intet i Kommissionens beslutning 94/985/EF i Far Eastern Freight Conference-sagen(535), der taler imod denne konklusion.

(449) Dette giver således ikke til anledning til at nedsætte bøderne.

Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH's og John Menzies plc's programmer, der skulle sikre overholdelsen af reglerne

(450) Efter beslutningen om at samarbejde indførte Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH og John Menzies plc programmer for at sikre, at reglerne blev overholdt, og at deres virksomheder blev drevet i overensstemmelse med lovgivningen.

(451) Selv om Kommissionen glæder sig over alle tiltag, virksomhederne iværksætter for at informere deres ansatte om de eksisterende konkurrenceregler, kan disse initiativer ikke fritage Kommissionen fra pligten til at iværksætte sanktioner i anledning af selskabernes meget grove overtrædelse af konkurrencereglerne.

Ikke-anvendelse af Kommissionens meddelelse om bødefritagelse eller bødenedsættelse i kartelsager

(452) Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH(536), John Menzies plc(537), Linea GIG SpA(538), Bergsala AB(539) og CD-Contact Data GmbH(540) har anmodet om anvendelse af Kommissionens meddelelse om bødefritagelse eller bødenedsættelse i kartelsager(541).

(453) Ifølge første afsnit i ovennævnte kommissionsmeddelelse gælder denne kun for "hemmelige karteller" mellem virksomheder vedrørende prisfastsættelse, produktions- eller salgskvoter, deling af markeder eller import- og eksportforbud. Meddelelsen gælder kun for en underkategori af aftaler, der er omfattet af traktatens artikel 81, stk. 1, nemlig hemmelige og horisontale aftaler (som "karteller" jo er). Derfor finder meddelelsen om bødefritagelse eller bødenedsættelse ikke anvendelse for parterne i den foreliggende sag, idet overtrædelsen her er vertikal.

Virksomhedernes faktiske samarbejde under Kommissionens sagsbehandling, uagtet at samarbejdet ikke er omfattet af meddelelsen om bødefritagelse eller bødenedsættelse i kartelsager

(454) Virksomhedernes faktiske samarbejde under Kommissionens sagsbehandling kan anses for en formildende omstændighed, også selv om samarbejdet ikke er omfattet af meddelelsen om bødefritagelse eller bødenedsættelse i kartelsager. En række af de selskaber, der er involveret i denne overtrædelse, samarbejdede nemlig med Kommissionen.

John Menzies plc

(455) John Menzies plc' udtalelse af 13. januar 1998 blev afgivet spontant.

(456) John Menzies plc fremsendte med sin udtalelse af 13. januar 1998 skrivelsen af 4. april 1996 fra NOE til John Menzies plc og John Menzies plc' svar til NOE af 11. april 1996, se betragtning 127-131. Disse skrivelser bidrog væsentligt til påvisningen af, at John Menzies plc samarbejdede tæt med Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH for at stramme kontrollen med paralleleksporten fra John Menzies plc's område. Udtalelsen var endvidere ledsaget af yderligere oplysninger om henvendelser til John Menzies plc vedrørende passivt eksportsalg. Kommissionen finder, at udtalelsen af 13. januar mere end opfylder John Menzies plc's forpligtelse til at besvare tidligere formelle begæringer om oplysninger og derfor kan anses for faktisk samarbejde med Kommissionen under sagsbehandlingen.

(457) Derfor er det berettiget at indrømme John Menzies plc en nedsættelse for faktisk samarbejde på 40 % af grundbeløbet for bøden.

Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH

(458) Efter Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH's indrømmelse af 23. december 1997 (betragtning 94) udleverede selskabet spontant en lang række dokumenter til Kommissionen, efter John Menzies plc, som bilag til udtalelser modtaget henholdsvis den 21. januar, den 1. april og den 15. maj 1998(542).

(459) Disse dokumenter var et væsentligt bidrag til påvisningen af overtrædelsen og øgede Kommissionens kendskab til omstændighederne, der var opnået gennem Kommissionens egne undersøgelser og dokumenter fremlagt af John Menzies plc. Disse dokumenter var tillige et afgørende bevis for flere parters deltagelse i overtrædelsen og den geografiske rækkevidde. Kommissionen mener, at disse bilag var mere vidtrækkende end Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH's forpligtelse til besvare tidligere formelle begæringer om oplysninger og derfor kan betragtes som et egentligt samarbejde med Kommissionen.

(460) I betragtning af det ovenfor anførte berettiger Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH's faktiske samarbejde til en nedsættelse af grundbeløbet for bøden til selskabet med 25 %.

(461) Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH har anmodet Kommissionen om under udøvelse af sit skøn at sikre, at en eventuel anerkendelse af selskabets frivillige samarbejde også kommer selskabets uafhængige distributører til gode. Anmodningen skal ses på baggrund af selskabets rolle som initiativtager og anfører og dets ønske om ikke ved sin henvendelse til Kommissionen at opnå fordele på sine distributørers bekostning.

(462) En bødenedsættelse, der gives som følge af samarbejde under den administrative procedure, er kun begrundet, såfremt den pågældende virksomheds adfærd har gjort det lettere for Kommissionen at konstatere overtrædelsen og i givet fald bringe denne til ophør(543). Kommissionen kan derfor ikke imødekomme anmodningen fra Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH. Under alle omstændigheder er der intet til hinder for, at Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH eventuelt yder sine uafhængige distributører kompensation som følge af denne beslutning.

(463) Bortset fra John Menzies plc og Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH har ingen anden part fremlagt yderligere bevismateriale i sagen.

(464) Sammenfattende skal grundbeløbene for hvert af selskaberne nedsættes som følger:

- Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH: 25 % plus yderligere 300000 EUR

- John Menzies plc: 40 %

- Concentra - Produtos para crianças SA: 50 %

- Linea GIG SpA: 0 %

- Nortec AE: 0 %

- Bergsala AB: 0 %

- Itochu Corporation: 0 %

- CD-Contact Data GmbH: 0 %.

2.4.2.5. Betalingsevne

(465) Itochu Corporation har gjort gældende, at Kommissionen bør tage hensyn til, at Itochu Hellas EPE led tab i den periode, hvor det optrådte som distributør af Nintendo-produkter, bortset fra perioden 1995-1996.

(466) Hvis der ved fastsættelsen af bøder tages hensyn til den økonomiske underskudssituation, en virksomhed befinder sig i, vil dette medføre en uberettiget konkurrencemæssig fordel for virksomheder, der er mindre tilpassede til markedsforholdene(544). Under alle omstændigheder har Itochu Corporation end ikke fremlagt bevis for, at Itochu Hellas EPE's økonomiske situation blev svækket af sådanne tab.

(467) Linea GIG SpA har oplyst, at selskabet blev erklæret konkurs den 8. januar 1999 og har anmodet om kreditorbeskyttelse(545), idet selskabet har tilbudt at overdrage alle sine aktiver til kreditorerne. Anmodningen blev godkendt og senere ratificeret den 17. november 1999 af den nationale ret i Firenze. Hvis man ved fastsættelsen af bøder tager hensyn til den økonomiske underskudssituation, virksomheden befinder sig i, vil det medføre en uberettiget konkurrencemæssig fordel for virksomheder, der er mindre tilpassede til markedsforholdene.

(468) Bergsala AB udleder af Kommissionens beslutning 85/206/EØF(546), at Kommissionen under særlige omstændigheder kan beslutte ikke at pålægge bøder. Bergsala AB har hævdet, at selskabets økonomiske situation på det tidspunkt, hvor det besvarede Kommissionens klagepunktsmeddelelse, kan anses for en sådan særlig omstændighed, der berettiger til at sætte bødesatsen til nul eller kun at pålægge en symbolsk bøde.

(469) Kommissionen mener, at bøder kun rent undtagelsesvis kan reguleres under hensyntagen til en reel mangel på betalingsevne i en specifik social sammenhæng.

(470) [ ]*(547)(548)

(471) Bergsala AB påstod dog fortsat, at selskabets økonomiske situation var af en sådan karakter, at store bøder kunne true dets eksistens(549).

(472) For at kunne vurdere denne påstand anmodede Kommissionen i september 2002 om detaljerede oplysninger om selskabets økonomiske situation. Efter at have gennemgået selskabets svar konkluderer Kommissionen, at det i dette tilfælde ikke er berettiget at justere bødebeløbet.

(473) Bergsala AB har således ikke i en specifik social sammenhæng godtgjort, at selskabet mangler betalingsevne.

(474) Følgelig er det ikke berettiget af denne grund at nedsætte bøderne til Bergsala AB, Itochu Corporation og Linea GIG SpA.

2.4.2.6. Bødebeløbene i den foreliggende sag

(475) På grundlag af ovenstående er det endelige bødebeløb, selskaberne skal betale, som følger:

- Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH: 149,128 mio. EUR

- John Menzies plc: 8,64 mio. EUR

- Concentra - Produtos para crianças SA: 0,825 mio. EUR

- Linea GIG SpA: 1,5 mio. EUR

- Nortec AE: 1 mio. EUR

- Bergsala AB: 1,25 mio. EUR

- Itochu Corporation: 4,5 mio. EUR

- CD-Contact Data GmbH: 1 mio. EUR -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Følgende virksomheder har overtrådt traktatens artikel 81, stk. 1, og EØS-aftalens artikel 53, stk. 1, ved i de angivne perioder at have deltaget i et kompleks af aftaler og samordnet praksis på markederne for spilkonsoller og spilkassetter, der er kompatible med spilkonsoller fremstillet af Nintendo, der havde til formål og til følge af begrænse paralleleksporten af Nintendo-spilkonsoller og -spilkassetter:

- Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH fra januar 1991 til udgangen af december 1997

- John Menzies plc fra den 4. august 1995 til udgangen af december 1997

- Concentra - Produtos para crianças SA fra den 14. maj 1991 til udgangen af december 1997

- Linea GIG SpA fra den 1. oktober 1992 til udgangen af december 1997

- Nortec AE fra den 23. oktober 1997 til udgangen af december 1997

- Bergsala AB fra den 15. maj 1995 til udgangen af december 1997

- Itochu Corporation fra den 16. december 1991 til den 28. februar 1997

- CD-Contact Data GmbH fra den 28. oktober 1997 til udgangen af december 1997.

Artikel 2

1. De i artikel 1 nævnte virksomheder skal øjeblikkeligt bringe den nævnte overtrædelse til ophør, hvis dette ikke allerede er sket.

De skal afstå fra enhver aftale eller samordnet praksis i relation til deres aktiviteter på markedet for spilkonsoller og spilkassetter, der er kompatible med Nintendo spilkonsoller, som har samme formål eller følge som overtrædelsen.

2. Det påbydes endvidere Concentra - Produtos para crianças SA og Nortec AE inden tre måneder fra meddelelsen af denne beslutning skriftligt at underrette alle deres kunder om disses ret til at paralleleksportere og -importere Nintendo-produkter og købe samt videresælge paralleleksporterede og -importerede Nintendo-produkter.

Artikel 3

De i artikel 1 nævnte virksomheder pålægges herved følgende bøder for den i samme artikel omhandlede overtrædelse:

- Nintendo Corporation Ltd/Nintendo of Europe GmbH pålægges in solidum en bøde på 149,128 mio. EUR

- John Menzies plc, en bøde på 8,64 mio. EUR

- Concentra - Produtos para crianças SA, en bøde på 0,825 mio. EUR

- Linea GIG SpA, en bøde på 1,5 mio. EUR

- Nortec AE, en bøde på 1 mio. EUR

- Bergsala AB, en bøde på 1,25 mio. EUR

- Itochu Corporation, en bøde på 4,5 mio. EUR

- CD-Contact Data GmbH, en bøde på 1 mio. EUR.

Artikel 4

Senest tre måneder fra tidspunktet for meddelelsen af denne beslutning skal bøderne indbetales på Europa-Kommissionens bankkonto nr. 642-0029000-95 (IBAN-kode: BE76 6420 0290 0095 - SWIFT-kode: BBVABEBB) i Banco Bilbao Vizcaya Argentaria (BBVA), Avenue des Arts 43, B-1040 Bruxelles.

Efter udløbet af denne frist påløber der automatisk rente svarende til den sats, som anvendes af Den Europæiske Centralbank i dens væsentligste genkøbsforretninger, på den første arbejdsdag i den måned, hvor denne beslutning er vedtaget, forhøjet med 3,5 procentpoint, dvs. 6,78 %.

Artikel 5

Denne beslutning er rettet til:

- Nintendo Corporation Ltd 60, Kamitakamatsu-cho

Higashiyama-Ku

Kyoto 605, Japan

- Nintendo of Europe GmbH Nintendo Center D - 63760 Großostheim

- John Menzies plc 108 Princess Street Edinburgh EH2 3AA Det Forenede Kongerige

- Concentra - Produtos para crianςas SA Rua Prof. Henrique Barros 9 P - 2685-339 Prior Velho

- Linea GIG SpA Via Volturno, 3/12 I - 50019 Osmannoro Sesto Fiorentino Firenze

- Nortec AE 8, Alexandroupoleos str. GR - 44 51 Metamorfosi Athen

- Bergsala AB Marios Gata 21 S - 434 37 Kungsbacka

- Itochu Corporation 5-1, Kita-Aoyama, 2-chome

Minato-ku

Tokyo 107-8077, Japan

- CD-Contact Data GmbH Brunnfeld 2-6 D - 93133 Burglengenfeld.

Denne beslutning kan tvangsfuldbyrdes i henhold til traktatens artikel 256.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. oktober 2002.

På Kommissionens vegne

Mario Monti

Medlem af Kommissionen

(1) EFT 13 af 21.2.1962, s. 204/62.

(2) EFT L 1 af 4.1.2003, s. 1.

(3) EFT L 354 af 30.12.1998, s. 18.

(4) EFT C 241 af 8.10.2003.

(5) Se spalte 1(b) på side 132-136 i Kommissionens sagsakt.

(6) Side 415.

(7) Side 2667.

(8) Side 2216.

(9) Side 136.

(10) Side 132.

(11) Side 426, 313 og 279A.

(12) Side 244. Brev fra Concentra af 17.9.2002.

(13) Side 200.

(14) Se Bergsalas svar på EU's klagepunktsmeddelelse.

(15) Itochus svar på Kommissionens klagepunktsmeddelelse, afsnit 10. Se tillige Itochus udtalelse af 26. november 2001.

(16) Side 2595, 1622-1624.

(17) Side 138-153. CD-Contact GmbH er 100 % ejet af Contact Vermögensverwaltung GmbH. Sidstnævnte selskab og Contact Belgium NV havde samme ejerkreds og bestyrelse. Contact Data Belgium blev oprettet af CD-Contact Data GmbH den 27. marts 1997 (s. 2531-2535 og 2618). Det fremgår også af Contacts udtalelse af 19. november 2001, at Contact Data Belgium BV var et 100 % ejet datterselskab af CD-Contact Data GmbH.

(18) Contacts udtalelse af 19. november 2001.

(19) Der ses bort fra handelen med brugte Nintendo-produkter. Produkterne (især spilkassetterne) har en meget kort livscyklus og taber hurtigt nyhedens interesse (se betragtning 76). En forbrugerundersøgelse i Det Forenede Kongerige har vist, at meget få forbrugere køber brugte spil (Monopoly of Mergers Commission's rapport, side 196 (s. 2591)). Der er så få brugte produkter i forhold til nysolgte produkter, at de ikke påvirker markedsandelen for nye Nintendo-produkter, der sælges af parterne, i væsentlig grad. Dette er ikke bestridt af nogen af parterne.

(20) Se THE's forretningsplan for 1997/1998 (s. 542). Se tillige artiklen i "La tribune" af 9. april 1998 skrevet af Cean, der er stifter af spiludviklingsselskabet Titus Interactive (s. 4, sag IV/35.7.706, s. 116).

(21) Fra THE's forretningsplan for 1997/98 (s. 541 og 542). Angående udtalelsen fra Nintendos administrerende direktør, se Nintendos årsberetning for 1995 (s. 2341).

(22) Se THE's forretningsplan for 1997/98 (s. 541). Se tillige Financial Times af 2. december 1998 (IV/35.706, side 115 og 116), hvor en talsmand for GT Interactive (en spiludgiver) er citeret.

(23) Se THE's forretningsplan for 1997/98 (s. 541).

(24) Forbrugerundersøgelse foretaget af Sega og nævnt på side 58 i MMC-rapporten (s. 2591).

(25) Se Kommissionens meddelelse om afgrænsning af det relevante marked i forbindelse med Fællesskabets konkurrenceret (EFT C 372 af 9.12.1997), afsnit 23.

(26) Hvilket underbygges yderligere af THE på side 542 med udtalelsen: "The consoles' position is assured as the choice of gamers".

(27) Side 573.

(28) Se f.eks. Screen Digest, juli 1998, side 159 (s. 2577).

(29) Nintendos årsberetning for 1999.

(30) Dette udelukker ikke, at samme spil kan spilles på forskellige konsoller. Men dette kræver, at spillene sælges på forskellige medier, som hvert er kompatibelt med en bestemt spilkonsol og inkompatibelt med alle andre dedikerede spilkonsoller.

(31) Spilkassetter, der er beregnet til en spilkonsol af en bestemt generation, kan undertiden anvendes sammen med en anden spilkonsol af samme mærke ved brug af en egnet adaptor. Et eksempel på en sådan adaptor er "Super Game Boy", som gjorde det muligt at anvende Game Boy-kassetter sammen med en SNES-konsol (Nintendos årsberetning for 1995, s. 15) (s. 2341). Der findes ingen adaptor, der kan anvendes mellem konsoller af forskellige mærker og heller ikke mellem forskellige konsoller af samme mærke.

(32) Se Nintendos svar på Kommissionens klagepunktsmeddelelse, afsnit 2.1-2.3.

(33) Nemlig salget af spilkassetter til de ekstra spilkonsoller, Nintendo ville have solgt, hvis virksomheden ikke havde forhøjet sine spilkonsolpriser.

(34) Bilag A til Nintendos svar på Kommissionens klagepunktsmeddelelse, afsnit 5.

(35) I originalteksten: "When a customer has bought the hardware - for whatever reason - he will buy [...] the software anyhow." Side 1527 og 1528.

(36) Side 566. Se tillige artiklen i Frankfurter Zeitung af 2. februar 1999, der er baseret på et interview med [...] fra NOE, hvor den relative succes for Sonys Playstation først og fremmest tilskrives det store antal spil, der kan fås til denne konsol (s. 2590).

(37) Denne del af teksten er slettet for at garantere, at hemmelige oplysninger ikke offentliggøres. Den slettede tekst er omgivet af en firkantet parentes og en asterisk.

(38) "Efterspørgslens priselasticitet er et mål for efterspørgslens følsomhed over for en ændring af prisen på et produkt. Jo mindre efterspørgslens priselasticitet er, desto mindre er ændringerne i forbrugerefterspørgslen som reaktion på en ændring af prisen på produktet og vice versa. Når elasticiteten er mindre end 1, påvirkes forbrugerefterspørgslen så lidt, at en leverandør, der hæver sine priser, stadig vil få en forøgelse af nettoindtjeningen, fordi faldet i indtjeningen som følge af faldet i antallet af solgte enheder opvejes af den stigende indtjening som følge af de højere priser på de enheder, der sælges."

At priselasticiteten for konsoller er mindre end 1, kan udledes af side 1527 og 1558, hvor NOE anslår, at en prisstigning for N64-konsollen fra [ ]* højst vil påvirke den solgte mængde med 5 %-10 %, og muligvis slet ikke vil have nogen effekt. NF's bruttoavance vil, stadig ifølge NOE, blive væsentligt forbedret. Hvis forbrugerne er prisufølsomme, når de køber en konsol, vil de være mindst lige så ufølsomme over for prisen på de komplementære produkter, der eventuelt måtte blive købt senere.

At priselasticiteten for spilkassetter er under 1, kan udledes af side 1527. Her fremgår det, at stigende priser for N64-spilkassetter vil øge NF's bruttoavance, hvilket er foreneligt med en uelastisk efterspørgsel efter spilkassetter.

(39) Nintendos årsberetning for 1997, side 2249.

(40) Se Nintendos svar på klagepunktsmeddelelsen, afsnit 2.1-2.3, samt bilag A.

(41) Nintendos udtalelse af 1. september 1998, side 24 (s. 2329).

(42) Se faxmeddelelser fra Nortec til NOE (s. 1559), fra Bergsala til NOE (s. 1574) og fra Linea til NOE (s. 1579 og 1580). Af denne korrespondance fremgår det, at NOE-konsoller, der importeres fra Det Forenede Kongerige, højst kræver montering af et nyt forbindelseskabel, et andet netstik og en enkel brugsanvisning på det lokale sprog. Dette medfører ubetydelige omkostninger sammenlignet med værdien af konsollen. Tilsvarende er der ingen tekniske hindringer for import til Det Forenede Kongerige (s. 775).

(43) Se "Tribunal de Commerce", Bruxelles, i dom af 27. september 1995 i sagen Nintendo Belgium mod Horelec vedrørende parallelimporterede spil fra Det Forenede Kongerige. Af denne dom fremgår det, at de tekniske ændringer, der kræves for at tilpasse konsoller beregnet til brug i Det Forenede Kongerige til belgiske tv-standarder, både er gennemførlige og lovlige. Dommen kan i betragtning af datoen for dens afsigelse kun have vedrørt NES- og/eller SNES-konsoller (s. 2220-2228).

(44) Se Nintendos udtalelse af 5. oktober 1998 (s. 2493).

(45) Se side 1229, 1566 og 1575.

(46) Se side 1255.

(47) I originalteksten: "shoot for prices within 10 % difference to trade within Europe after max. terms", side 1010.

(48) Ifølge en undersøgelse bestilt af MMC (se side 216 og 217 i rapporten (s. 2591)) af priserne i Det Forenede Kongerige, Tyskland og Frankrig kan de undersøgte spilkonsol-"bundles" og spilkassetter købes i mange detailforretninger i alle undersøgte lande, der normalt har varerne på lager. Enkelte af bilagene i sagen gør det muligt at sammenligne produkter, der er på markedet i forskellige lande (se f.eks. side 1272, 1306-1307, 1327-1333). Af sådanne sammenligninger fremgår det, at alle konsoller og i hvert fald de fleste spilkassetter kan købes både hos den lokale officielle distributør og hos parallelimportører, hvilket viser, at produktudbuddet er meget ens i de forskellige EØS-lande.

(49) Side 1010, 1229.

(50) Se tabel 2, 3 og 4 efter betragtning 70, 71 og 72.

(51) Side 1120 og 1126. Se igen faxmeddelelser fra Nortec til NOE (s. 1559), fra Bergsala til NOE (s. 1574) og fra Linea til NOE (s. 1579 og 1580) vedrørende det begrænsede behov for og de ubetydelige omkostninger ved at tilpasse produkterne til lokale markedsforhold.

(52) F.eks. ydede parallelimportører tilsyneladende den service, at de tilpassede de parallelimporterede produkter til lokale salgsforhold, f.eks. ved at levere de nødvendige forbindelseskabler og stik, hvis det var stationære konsoller, der var blevet parallelimporteret.

(53) Omegas klage var en følge af de retssager om krænkelse af Nintendos rettigheder, som Nintendo havde anlagt mod Omega (s. 3). NF truede alle sine kunder med, at selskabet aktivt ville retsforfølge enhver forhandler, som ulovligt parallelimporterede Nintendo-produkter, underforstået fra lande uden for EØS, uden Nintendos samtykke. NF havde udtrykkeligt fået instrukser fra NCL om at gøre dette (s. 1221 og 1222). NB anlagde også sag for at standse Horelecs import fra USA (s. 1303).

(54) Se Concentras svar på Kommissionens klagepunktsmeddelelse, afsnit 20-24.

(55) Lov 24/96 af 31. juli 1996, lovdekret nr. 238/86 af 19. august 1986 (som ændret ved lovdekret nr. 42/88 af 6. februar 1988).

(56) Se afsnit 25 og fodnote 17 i klagepunktsmeddelelsen, der bygger på oplysningerne på side 1559, 1574, 1579, 1580 og 2220-2228. Side 1559 vedrører situationen i Grækenland, som målt i markedsstørrelse og relativ beliggenhed kan sammenlignes med Portugal.

(57) Side 1427-1428 og 1441-1442.

(58) Kommissionen har anmodet Nintendo om at oplyse om EØS-omsætningstallene for dedikerede spilkonsoller for Nintendo selv, Sony og Sega samt enhver anden leverandør af sådanne produkter. Nintendo har ikke fremlagt omsætningstallene for eller overhovedet oplyst navnene på andre leverandører af sådanne konsoller (s. 2250-2268). Se også CTW, "A modern map of Europe", i Nintendos udtalelse af 1. september 1998 (s. 2289).

(59) Nintendos årsberetning for 1997. Over 90 % af Nintendos salg og indtjening hidrører fra det samme forretningssegment (se årsberetning for 1997, side 58) (s. 2249). Nintendos samlede omsætning kan derfor sammenlignes med Segas og Sonys omsætning inden for de relevante forretningssegmenter.

(60) Se uddrag af Sonys webside, der er vedlagt Nintendos udtalelse af 1. september 1998 (s. 2276).

(61) Se Agence France Presse 22. maj 1998 (s. 2334).

(62) Ifølge Durlacher & Co "A survey of the video and computer games industry", s. 36, stod andre selskaber end Sega og Nintendo i 1994 for 4 % af konsolsalget på verdensplan (s. 2378).

(63) Se side 1 og 24 i Nintendos årsberetning for 1995 og side 8 i Nintendos årsberetning for 1996 (s. 2341 og 2248).

(64) CTW 22. september 1997, "Datamonitor's five year review" i Nintendos udtalelse af 1. september 1998, s. 3 (s. 2253).

(65) Nintendos udtalelse af 1. september 1998, s. 16 (s. 2266).

(66) Nintendos udtalelse af 1. september 1998, s. 4 (s. 2254).

(67) "Mindst", idet Nintendos markedsandel nødvendigvis ville være større, hvis Sonys og Segas omsætning blev målt i engrospriser, og hvis der kun blev taget hensyn til Segas salg af konsoller.

(68) Se Itochus svar på Kommissionens klagepunktsmeddelelse, afsnit 19.

(69) Side 2449-2450.

(70) Side 531.

(71) Se Itochus svar på Kommissionens klagepunktsmeddelelse, afsnit 19.

(72) F.eks. distribuerede Omega og Itochu spilkassetter for tredjeparter, som havde udviklet kassetterne (s. 2 og Itochus svar på Kommissionens klagepunktsmeddelelse, afsnit 20).

(73) Side 2249.

(74) Side 567.

(75) Side 532 samt 554, hvor det hedder, at 20 % af titlerne tegner sig for 80 % af salget.

(76) Side 575 og 576.

(77) Kommissionen havde anmodet Nintendo om at fremlægge tal, der gjorde det muligt at beregne disse markedsandele (s. 2249). Men Nintendo var heller ikke i stand til at levere sådanne tal (s. 2260-2266).

(78) CTW, 9. februar 1998, s. 8, i Nintendos udtalelse til Kommissionen af 1. september 1998 (s. 2258).

(79) Det tal, der indgår i Charttracks beregning af procentdelen, omfatter også salg af spil, der er kompatible med Segas og Sonys dedikerede spilkonsoller, som ikke er en del af de relevante markeder.

(80) Side 2590.

(81) Disse tal er beregnet ved at tage de relevante års tal for dedikerede 16-bit konsoller fra tabel 2 i Nintendos udtalelse af 1. september 1998 (s. 6) og tallene for Nintendos omsætning i EØS af spil til SNES-konsollen fra tabel 16 og 18 i samme udtalelse (s. 14 og 15) (s. 2256, 2264 og 2265).

(82) Sag IV/35.587, side 305 og 321. På det tidspunkt havde Sony endnu ikke introduceret sin egen konsol, men optrådte som spiludgiver. Forskellene i de kvartalsvise markedsandele bør ikke tillægges større betydning. Salget af spilkassetter er forholdsvis svingende og kan variere væsentligt på kort sigt afhængig af, om der i et givet kvartal blev udsendt et nyt populært spil (se også betragtning 76). Markedsandelene er imidlertid forholdsvis stabile, når de betragtes over et længere tidsrum.

(83) Side 881.

(84) CTW, "Record year right on track", i Nintendos udtalelse af 1. september 1998 (s. 2296).

(85) Tabel 18 i Nintendos udtalelse af 1. september 1998 (s. 2265).

(86) Endnu en gang "mindst", idet Nintendos salgstal er udtrykt i engrospriser, mens brøkens nævner er udtrykt i detailpriser.

(87) Screen Digest, juli 1998 (s. 2574A).

(88) Sag IV/35.587, side 305 og 321.

(89) Sag IV/35.587, bind X, side 2737.

(90) Sag IV/35.587, bind X, side 2747.

(91) Sag IV/35.587, bind XI, side 2908.

(92) Sag IV/35.587, bind XI, side 2926.

(93) Sag IV/35.706, side 1-3.

(94) Sag IV/35.706, side 12.

(95) Sag IV/35.706, side 13 og 14.

(96) Sag IV/35.706, side 20.

(97) Sag IV/35.706, side 37.

(98) Sag IV/35.706, side 95-109.

(99) Side 1-66.

(100) Side 88-90.

(101) Side 105-108.

(102) Side 116 og 118.

(103) Side 110-113.

(104) Se betragtning 11.

(105) Side 10-12.

(106) I originalteksten: "Nintendo does not enforce its recommended retail price", side 639. Oplysningerne i denne skrivelse svarede til NOE's udtrykkelige instrukser (s. 656).

(107) Side 757.

(108) Side 758-759 og 760-764.

(109) Side 1638-1641.

(110) Side 988, 1236 og 1668.

(111) Se Nintendos udtalelse af 9. august 2001 og Nintendos svar på Kommissionens klagepunktsmeddelelse, afsnit 4.4.

(112) Side 437.

(113) Side 446-447.

(114) Side 804.

(115) Side 807 ff.

(116) Side 956-987.

(117) Side 2679-2682 (Itochu), 2683-2686 (Concentra), 2690-2692 (Bergsala), 2687-2692 (Contact), 2700-2703 (Linea) og 2725 A-D (Nortec).

(118) Se side 426.

(119) Side 313 og 297A.

(120) NOE var det Nintendo-datterselskab, der var ansvarligt for distributionen af Nintendo-produkter i Tyskland, side 1000, punkt A.4, hvoraf det kan udledes, at HW-"bundles" (Game Boy med ét spil) af parallelimportører blev tilbudt tyske detailhandlere til en pris på [ ]*. Se også side 1023, hvor NOE har anført: "This means a price difference between UK merchandise and lowest offer from NOE of [ ]* %". Nogle store NOE-kunder solgte parallelimporterede Game Boy-spil til forbrugerne til under halvdelen af prisen for de spil, der blev leveret af NOE. Prisforskellene bekræftes også af, at ifølge en skrivelse af 11. april 1996 fra THE til NOE (s. 975-979 og side 1135-1147) havde de prisforskelle, der i 1996 bestod mellem Det Forenede Kongerige og EØS, allerede eksisteret i nogen tid.

(121) Side 1441-1443. Denne tabel var udarbejdet ud fra svarene fra Nintendo-distributørerne. Se også skrivelse af 22. maj 1995 fra NOA til NUK (s. 1676).

(122) Se skrivelser dateret den 11. april 1995 (s. 1000-1008), 19. april 1995 (s. 1009-1019) og 4. maj 1995 (s. 1022-1024).

(123) I originalteksten: "Grey imports are becoming a real major problem [...] The following decisions are needed from your side: [...] B. There should be a strict instruction to all subsidiaries [...] - to clearly eliminate customers who are known or are likely export products to other countries. [...] The UK [ ]* is not giving that subject the necessary attention [...] we have to stop this grey export activities with all measurements possible immediately"

"[ ]* Dear [ ]*, I would appreciate if you could give instructions [....] to all subsidiaries [...] with the target to stop any further grey exports and control bigger numbers immediately with all customers." Se side 1000-1002.

(124) I originalteksten:

"I. Strict order to all subsidiaries to take all measurements to stop grey exports.

This means:

1. Do not supply customers and especially distributors who are not 100 % safe and clean.

2. Check out regular customer orders before shipment to make sure quantities are in line with customers potential.

II. Right to subsidiaries to buy out grey imports and send back to supplying countries in Europe at purchasing price to be paid to importer/customer provided min. quantity exceeds 500 respectively 1,000 pieces.

III. Advance info between subsidiaries on:

- product lowest price and quantities available at reduced prices

- new items planned for sale at reduced prices to regular customers. [ ]*

D. Price and availability co-ordination on Europe

As per your [i.e. NOA's] suggestion/plan we should target [ ]*

II. Pricing

1. Shoot for prices within 10 % difference to trade within Europe after max. terms [...]

2. Product in actual line we should try to narrow differences beyond 10 % at least to max. 15 % where unavoidable due to current commitments.

3. Price comparison to the made for all key products.[...]

All this however will only work, if one company/person carries the ball and co-ordinate"

(sic). Se side 1009-1012.

(125) I originalteksten: "During our meetings with other European distributors, we learned that the grey market problem has increased significantly over this past year and made it almost impossible for our distributors and subsidiaries to sell their inventories in their respective markets", se side 1676.

(126) I originalteksten: "(...) determine whether Nintendo sell its products to [ ]* or to a customer who does business with them" (sic). Se s. 1676.

(127) Side 297A.

(128) Indtil den 1. januar 1998 havde THE indgået tre på hinanden følgende aftaler med Nintendo, en gældende fra den 4. august 1995 til den 31. december 1996, en gældende fra den 1. januar 1996 til den 31. december 1996 og en gældende fra den 1. januar 1997 til den 31. december 1998.

(129) Punkt 3.2. (s. 299 og 454): Nintendo "appoints Distributor as its exclusive independent and authorised distributor for the sale of Covered Products to authorised Dealers in the Territory" og punkt 2.2 (s. 298b og 453): "Authorised dealers shall mean and be limited to those persons which specialise in selling consumer Products at retail to consumers and which are competent and possess sales facilities appropriate to the Covered Products and employ staff trained in the Covered Products" (sic). Når disse bestemmelser sammenholdes med hinanden, fremgår det, at det kun er tilladt at sælge til detailhandlere. Dette fremgår også af punkt 4.3 (s. 299a og 456): "Distributor shall sell Covered Products at wholesale to competent retailers possessing sales facilities appropriate to the Covered Products and employing staff trained in the Covered Products". Se også side 814.

(130) Se side 861-863.

(131) Se John Menzies'svar på Kommissionens klagepunktsmeddelelse, side 8, samt selve hensigtserklæringen (s. 861-863).

(132) Side 864, bekræftet af John Menzies' svar på Kommissionens klagepunktsmeddelelse, afsnit 2.2.

(133) I originalteksten: "THE Games has been appointed the exclusive distributor of Nintendo first party product in the UK to 'Authorised Dealers' (i.e. qualifying Retailers). The terms of this appointment preclude us from supplying other intermediate distributors. Therefore, although we are more than happy to supply [ ]* with Nintendo product on behalf of [ ]*'s retail outlets, we are unable to supply [ ]* with Nintendo product on any other basis." Se side 864.

(134) I originalteksten: "[THE] was no longer happy for [ ]* to act as distributor of this product to any of our customers except [ ]*". Side 869.

(135) Se side 881, skrivelse af 22. februar 1996 fra THE til [ ]* fra NOA.

(136) Skrivelse af 4. april 1996 fra NOE til THE (s. 963) og skrivelse af 1. januar 1996 fra NOE til NOA (s. 1119).

(137) Side 1097, 1104 og 1105, 1104 og 1124 og 1125.

(138) Side 1049 og 1050 og 1051.

(139) Side 1387-1389.

(140) Side 1255, 1257 og 1258. Af side 1257 fremgår det, at paralleleksportører tilbød Nintendo-produkter til NF's kunder til lavere priser end NF.

(141) Skrivelse af 22. februar 1996, side 1040, 1042, 1156 og 1157.

(142) Side 1106 og 1123. Konsolpriserne vedrører Game Boy-produkter. NOE angav prisforskellene i forbrugerpriser. Dette er et indirekte mål for forskellene i engrospriser. Men også NOE drog ud fra disse tal konklusioner med hensyn til THE's engrospriser (s. 1098).

(143) Se side 1104 og 1105 og 1124 og 1125.

(144) Se side 1050 og 1051. Sammenligningerne er foretaget mellem de vejledende udsalgspriser, som NN havde tænkt sig at indføre fra og med april 1996, og THE's vejledende udsalgspriser i februar 1996. Benyttes NN's vejledende udsalgspriser fra februar 1996 som beregningsgrundlag, vil det give væsentligt større prisforskelle.

(145) Se side 1040.

(146) Se side 1042.

(147) Se side 1157.

(148) Se side 1425.

(149) Se side 1097, skrivelse af 1. april 1996 fra NOE til NOA.

(150) I Grækenland var engrospriserne således væsentligt højere end i Det Forenede Kongerige. Se side 1272 og 1273.

(151) Som anført af THE i en skrivelse af 11. april 1996 til NOE, side 975-979 og 1135-1147.

(152) I originalteksten: "any Greek retailer can purchase from the UK and 'compete' with Nintendo local distributor; all these with the blessings of Nintendo". Se side 1272 og 1273.

(153) I originalteksten: "It is not our intention to supply Europe". Se side 881, skrivelse af 22. februar 1996 fra THE til [ ]* fra NOA.

(154) I originalteksten: "I can give you the following information about prices that we are offering to retailers in the UK, and for UK sale only" og "we will try at all costs, to prevent product arriving in Europe". Se side 1062 og 1063, skrivelse af 26. februar 1996 fra THE til NB, som blev videresendt til NN, som igen videresendte den til NF.

(155) Se side 1275.

(156) I originalteksten: "(...) that these orders would be put on hold until such times as he ([ ]*) fully understood whether any stock from the UK had found its way into any other European country". Skrivelse af 5. marts 1996 fra THE til [ ]* fra NOA, side 883 og 884. Se også skrivelse af 7. marts 1996 fra NOA til THE, side 1750.

(157) Se side 1640.

(158) Skrivelse af 8. marts 1996 fra THE til NOA, side 886 og 887.

(159) Sammenligning med de salgsprognoser (for april 1996-maj 1997), der var udarbejdet i forbindelse med årsafslutningen og indeholdt i THE's forretningsplan, som Nintendo havde modtaget (s. 539).

(160) Side 816 samt THE's svar på klagepunktsmeddelelsen, afsnit 4.1 og 4.2.

(161) I originalteksten: "It will not happen again, [...] c. we have taken every possible precaution to ensure that no product whatsoever reaches any country out-with our authorised territory", side 883 og 884.

(162) Side 1293, 1750, 1759 og 1762.

(163) I originalteksten: "Supply to [ ]* for the purposes of distribution in South Africa only until such time as an NCL distributor has been appointed in such country." Se side 300 angående perioden fra overtagelsen af distributionen i august 1995 til 1. januar 1996, og side 320 angående perioden derefter.

(164) I originalteksten: "(Spørgeskema til) Nintendo Distributors and subsidiaries" (angående) "Actual Grey Market Offers, especially from the UK and USA", (med det formål) "to improve co-ordination of Nintendo's business", side 1296-1302.

(165) I originalteksten: "offers which are in your markets which are very different from your own offers with respect to: A. Product [with] [ ]* special attention to products as per CTW report enclosed. B. Prices - price comparison: 1. With your own price to trade. 2. Retail prices in comparison", side 1296-1302.

(166) Side 1326-1333 (Linea, faxmeddelelse af 1. april 1996), side 1386 (Concentra, faxmeddelelse af 1. april 1996), side 1387-1389 (Itochu, faxmeddelelse af 2. april 1996).

(167) I originalteksten: "Grey exports from the UK - non-effective Control by THE - requested Rights by THE to export to South Africa (and maybe other Countries).[ ]* I have checked out the situation in the meantime with almost every European country and came to the following results: A. Grey exports are happening in general and especially based on the special new offers from THE as per enclosed CTW report of issue no. 3 from February 19, 1996. [...] D. Strong recommendation: [...] 6. They definitely should not get clearance to export to any country [....]", side 1097-1109, især side 1100 og 1109.

(168) I originalteksten: "We are keen to acquire the Nintendo distribution rights in Africa. [ ]*. I was planning to put a formal request and application for the distributorship license through to [ ]*. However, I have decided to leave this submission until after you and I have met [ ]*", side 975- 979 og side 1135-1147.

(169) Side 963 og 1119.

(170) Side 1097-1109.

(171) I originalteksten: "As we agreed we both want to cooperate to maximize out mutual benefit and in the interest of the total European Market place for Nintendo", side 963 og 1119.

(172) Side 967 og 1126.

(173) Sammenhold side 1331 og 1332 med side 1124 og 1125. Se også side 1119, hvor NOE anfører, at selskabet benyttede oplysninger leveret af Linea.

(174) Side 1097-1109.

(175) I originalteksten: "(...) lower prices released than everybody else", side 1098.

(176) I originalteksten: "Low prices in UK and for grey exports force reduction of margins [...] in other countries", side 1107.

(177) I originalteksten: "(...) undermining European co-ordination: - product, - price", side 1108.

(178) I originalteksten: "It cannot be allowed [...] that they [...] put the whole European market in jeopardy due to products floating out to other European countries at prices nobody else can understand or afford", side 1099.

(179) I originalteksten: "THE must control their market and their customers - what they obviously do not at the time being". Se skrivelse af 1. april 1996 fra NOE til NOA, side 1098.

(180) John Menzie's svar på Kommissionens klagepunktsmeddelelse, bilag A.

(181) I originalteksten: "I fully understand the difficulty that this differential pricing creates for other mainland European countries where the market can clearly stand a much higher price than that which the market can stand here in the UK. [ ]* I am sure that we can, by working closely together, better control the situation on grey imports and find a much better way of isolating our products and our prices to within the shores of the UK, thus reducing the impact that this differential pricing has upon mainland Europe". Se side 975-979 og side 1135-1147.

(182) Side 1136. Tilsvarende udtalelser findes også i andre skrivelser. I en skrivelse af 19. april 1996 fra THE til NOE hedder det således: "You can rest assured in the fact that we have taken what I believe to be all the necessary actions to stem the supply of grey imports from the UK into mainland Europe.", (side 1410). Af en skrivelse af 25. maj 1996 fra THE til NOA fremgår det: "we [THE] have to compete on price to sustain the Nintendo brand market share and as a consequence grey importing into continental Europe from the UK is an attractive one. However, we have taken all the action so far that we possibly can to put a stop to this practice. [ ]*" (s. 890). I en faxmeddelelse af 28. juni 1996 fra THE til [ ]* hedder det: "Let me assure you that we are doing everything we possibly can to confine our product to our territory and any help we can get from our European partners/colleagues would be very much appreciated. I am sure we can work together in regard to this matter and between us, minimise the level of grey import.", (s. 1198).

(183) Side 963 og 1119.

(184) Side 1136.

(185) Side 976 og 1136.

(186) Der må være tale om [ ]*.

(187) I originalteksten: "I can tell you that a significant amount of activity has been undertaken by THE since January/February this year with a view to stopping the grey exporting of products from the UK into the continental European market. Our major activities in this regard have been to either shut off supplies completely or to really control/restrict the supply of product into the UK market place, to certain questionable retailers. We are no longer selling to anyone who cannot prove that they operate a bona fide UK retail/mail order business. [...] The companies involved and in which we have curtailed our business are: [ ]*, [ ]*, [ ]* and [ ]* along with a handful of others. I have proved that these companies have been supplying products into continental Europe via such companies as [ ]* and [ ]*, and as result of this we have closed their accounts", side 1150 og 1151.

(188) I originalteksten: "(...) whom we suspected of shipping outside the UK". Fra materiale dateret den 25. juni 1996, som THE har forelagt NOE, side 1170.

(189) Ud fra konteksten i denne og andre skrivelser er det klart, at 'seriøse' detailhandlere er detailhandlere, som alene sælger til endelige forbrugere, dvs. ikke til udenlandske forhandlere. Se f.eks. også side 1150 og 1151, 1114, 1112 og 918.

(190) I originalteksten: "We have over the last twelve months actively sought to ensure that we only supply 'bona fide' UK retailers. We also review all orders from our retailers to check that the quantities are appropriate in regard to the number of retail outlets that they operate", side 1510.

(191) Side 773, 1112 og 1114.

(192) F.eks. side 908.

(193) Side 913 og 917.

(194) I originalteksten: "You mentioned that your concern was that stock was being sold and that SEGA of America [meant was NOA, in view of context of letter] had come down on you quite hard. For your information any stock purchased from you will be sold by us in the UK." (sic), side 906.

(195) Side 1132.

(196) [ ]* ejer 50 % af aktierne i [ ]* (s. 918).

(197) I originalteksten:

"1. [ ]* of [ ]*, placed large orders for certain products, quantities of which seemed excessive for his three retail outlets.

2. These orders were reduced to appropriate levels for his three retail outlets

3. [ ]* spoke to [ ]* (of THE) regarding our reduction in his order, and [ ]* intimated that this was due to his export activities. (...)

5. [ ]* (of THE) [...] finally gained evidence that [ ]* was linked to [ ]* who were exporting product.

6. [ ]* was told that he could only place orders to levels appropriate for his retail activities since we are only able to supply to bona fide retailers.

7. [ ]* placed daily orders up to his maximum order level and upon identification of this we ceased trading with him.[...]"

side 1132 og 1133. Disse begivenheder bekræftes af korrespondancen mellem THE og repræsentanter for [ ]*, side 918 til og med side 924.

(198) I originalteksten: "THE Games have a distributorship agreement with Nintendo. However, we are only allowed to supply bonafide retailers in the UK. [...] Whilst [ ]* has 3 retail outlets the level of orders that we have received suggests that all products are not going through these outlets. [...] THE Games would be delighted to supply [ ]* if we can be satisfied that all product is for retail purposes. I am sure that you appreciate that we must comply with out distributor agreement. I hope that your client can satisfy us of this fact and that we can re-establish our trading relationship", se side 1112 og 918. Denne skrivelse var svar på en skrivelse af 14. marts 1996 fra [ ]*'s advokater. THE's skridt over for denne virksomhed begyndte således under Nintendos boykot af THE. THE anvendte lignende forklaringer i sin skrivelse af 23. april 1996 til advokaterne for [ ]*, side 923.

(199) Side 920 og 921.

(200) Se skrivelse af 23. april 1996 fra THE til [ ]*'s advokat, side 923 og 924.

(201) At der forelå sådanne underskrevne tilsagn fremgår af en skrivelse af 17. juli 1996 fra [ ]*'s advokater til THE (s. 926) og en skrivelse af 28. juni 1996 fra THE til [ ]* (s. 925). Det kan udledes af samme skrivelser, at leveringen var blevet genoptaget på et tidspunkt før den 28. juni 1996.

(202) I originalteksten: "The recent troubles that you [THE] have experienced with certain accounts, i.e. those companies who you know export into Europe [...][ ]* will guarantee T.H.E. Games that no stock shall be wholesaled across Europe [ ]* I trust we can once again start to trade with immediate effect [ ]*" (sic), side 1115 og 1116.

(203) I originalteksten: "Our Nintendo distributorship agreement is extremely clear and very precise in that we are only allowed to sell our products to multiple retailers and bona fide independent computer games shops within the UK market. In addition, we are able to supply product to known mail order companies, and catalogue retailers [...]*. We do not have the right to sell our products to either wholesalers or distributors within the UK market place [...]. I read the contents of your letter to me with interest and perhaps you would let me have full details of your multiple retail stores group and mail order companies that you would like to supply with our product", side 1114.

(204) I originalteksten: "All EEA-based Nintendo Distributors and Subsidiaries" [on the ] "Subject: Volumes of 'Grey' imports into your country [...] We urgently need - for top management review - info on intercountry trans-shipments ('grey') outside Nintendo's control and influence", side 1431-1434 (og også side 1152-1154 og side 1431-1434). Side 1434 er en faxudskrift, der bekræfter, at spørgeskemaet var gået igennem til alle distributører (datterselskaber og uafhængige distributører). THE var ikke blandt denne faxmeddelelses adressater.

(205) Se side 1420-1422 (Linea), 1423-1425 (Bergsala), 1426 (NF), 1427-1428 (Concentra), 1435-1437 (NB), 1155-1157 (NE), 1429-1430 (Itochu) og 1158-1160 (NN). Det fremgår af tabellerne dateret den 30. og 31. maj 1996 (s. 1438-1440 og 1441-1444), at NOE også modtog oplysninger vedrørende Det Forenede Kongerige, men kilden kan ikke fås oplyst.

(206) Side 1441-1443.

(207) N64-konsollen var i 1996 endnu ikke blevet introduceret.

(208) F.eks. faldt mængden af parallelimporterede Game Boy-konsoller og Game Boy-kompatible spilkassetter i Nederlandene henholdsvis fra ca. [ ]* til [ ]* og fra [ ]* til [ ]*. Parallelimporten til Italien af SNES-konsoller og SNES-kompatible spilkassetter faldt fra omkring [ ]* til [ ]*, mens tallet for SNES-kompatible spilkassetter faldt fra ca. [ ]* til [ ]*.

(209) John Menzies' svar på Kommissionens klagepunktsmeddelelse, afsnit 3.1 og bilag D.

(210) I originalteksten: "I would like to compliment you for dramatically reducing parallel exports what everybody around Europe has realized and compliments", side 1456.

(211) I originalteksten: 'Thanks for your fine cooperation and keeping your promise on the grey market exports control - which like everybody feels around Europe - makes you finally a member of the family', side 1195.

(212) I originalteksten: "What we must all do now is to continue to monitor the situation and [...] communicate to our other European partners, both subsidiaries and distributors, of the action we have taken, and to ask them to communicate with me directly if they find any grey imports believed to have come from the UK in the future", side 1410, en skrivelse af 19. april 1996 fra THE til NOE. Se også skrivelse af 14. august 1996 fra THE til NOE angående CD Contact Data (s. 1490).

(213) Se side 1197. Dette er underforstået i en skrivelse af 28. juni 1996 fra THE. Denne skrivelse indeholder også en detaljeret redegørelse for de forholdsregler, THE havde truffet over for [ ]*, og forsikringer om, at THE ville foretage sig det fornødne for at begrænse salget af THE-produkter til Det Forenede Kongerige.

(214) I originalteksten: "Any stock supplied to [ ]* was only for retail stores in the United Kingdom. This latest advertisement [...] in Continental Europe is a breach of that agreement", side 925. De oplysninger, THE reagerede på, stammede fra Nintendos schweiziske distributør og vedrørte således eksport til et land uden for EØS. Men THE kritiserede ikke alene [ ]* for at have eksporteret til et land uden for EØS, men også for at have eksporteret til det europæiske fastland (dvs. uden for THE's område). Det er således irrelevant, at THE reagerede på eksport til et land uden for EØS.

(215) I originalteksten: "We suspect they [ ]* may have received some stock from a company called [ ]* [ ]* We are currently looking to undertake further investigations into [ ]* but if our suspicions are confirmed, we will stop supplying them with product also [ ]*", side 1197 og 1198.

(216) I originalteksten: "If you come across any grey import product which you suspect has come from the U.K., then I would ask you to purchase samples, together with any details you can gather so that we can trace the ultimate source of supply to [ ]*", side 1197 og 1198.

(217) I originalteksten: "(...) prompt actions to stop this phenomenon", side 1201 og 1202.

(218) I originalteksten: "We have no record of ever having dealt with [ ]*, but if you can give me further details we may be able to trace it back to see whether we supplied any dubious dealers who may have done a deal with [ ]*.[...] in order that we can continue in our diligent efforts to overcome this problem", side 1471 og 1472.

(219) I originalteksten: "We are certainly not supplying any of the three people mentioned in your letter, so it must be coming from some alternative route. If you can do anything at your end to place this source then that would be most useful, in the meantime we will continue with our investigations at this end. [...]* I am sorry that you are having trouble with grey imports, particularly as we are working very hard over here to stop this from happening, so anything more you can do to help us in our endeavours would be appreciated", side 1505.

(220) Se skrivelse af 7. november 1997 fra NOE til THE angående Linea, side 1591.

(221) I originalteksten: "We are not dealing with [ ]*" [but] "having done so much work in trying to eliminate grey imports from the UK I very much want now to try to find out where he is getting this stock. Can we try and arrange for someone to purchase some stock and see if we can trace it back [...]?", side 1504. Se også side 819.

(222) I originalteksten: "Regarding the discussion with [ ]* (from NOE) concerning parallel trade you requested some examples. Therefore we have checked some game shops and found Super Metroid including Giant Players guide. [...]* we also found Winter Gold [...]*, [I] will keep you informed of further finding", side 1506.

(223) Side 1509.

(224) I originalteksten: "Your input will be appreciated as working 'in concierto' on these matters may avoid problems", side 1509.

(225) I originalteksten: "We are now individually marking the security film that covers the boxes for a number of customers in order to try and identify if any of these are the source of your problem. [...]* please send any new offending packages to me. Once we know the source of the problem, we can take any necessary action. [...]* Please be assured that we are doing all that we can to assist you in this matter and let me reiterate we only wish to supply customers for UK retailing activities", side 1510.

(226) Side 1511.

(227) I originalteksten: "A quick tour through some major cities to appreciate N64 presentation leads to finding substantial quantities of THE material [...] At one address, the products were still in the original packaging and we found reference number 02 06 01 97. Hopefully this reference gives you a clue who is the customer concerned", side 1218.

(228) Side 1218.

(229) Side 819.

(230) I originalteksten: "- since January of this year - hardly any offers of merchandise were coming out of the UK which I do hope will also finally be the case with N64 hardware", side 1582.

(231) Se f.eks. side 1588, 1589, 1607 og 1619.

(232) I originalteksten: "THE - our UK distributor - will reduce recommended retail prices" [and] "UK is an isolated situation - definitely no price changes planned or even considered for continental Europe", side 1556, 1557 og 1558.

(233) Side 1557 og 1558.

(234) Side 1580 (Italien), side 1560, 1561, 1569 (Grækenland), side 1597 (Norge), side 1601 (Portugal), side 1576 (Danmark).

(235) Det synspunkt, at parallelimporten i hvert fald i 1997 var en følge af Nintendos egen prispolitik, blev også delt af Nortec (s. 1600 og 1622), Bergsalas norske underdistributør, Unsaco (s. 1603) og NE (idet NE forventede, at en ændring af Nintendos prispolitik ville forhindre parallelimport fra EF) (s. 1516).

(236) Side 1559-1561 (dateret den 23. oktober 1997) og side 1568 og 1569 (dateret den 26. oktober 1997).

(237) Side 1578 (dateret den 3. november 1997), side 1582 (dateret den 3. november 1997) og side 1579 (dateret den 3. november 1997).

(238) Side 1567 (dateret den 24. oktober 1997) og side 1583 (dateret den 6. november 1997).

(239) Side 1574 (dateret den 27. oktober 1997).

(240) Side 1576 (dateret den 28. oktober 1997).

(241) Side 1582.

(242) Side 1579.

(243) Side 1578 og 1582.

(244) I originalteksten: "Please find enclosed fax dated November 7, 1997 from our Italian distributor, Linea GIG, with copy of advertisement for your information and 'action'", side 1591.

(245) Side 1604.

(246) Side 1568 og 1569.

(247) I originalteksten: "1. I must admit that your instructions to 'THE' not to supply any customer who would export to '[ ]*, the Greek Parallel importer' has worked and has delayed things for a while. [...] They were told to wait for a while until things will settle down", side 1577.

(248) I originalteksten: "The situation is crucial, so kindly keep a close eye on it and advise us how to cope with it", side 1577.

(249) Side 1583.

(250) I originalteksten: "Nintendo 64 Discount structure", side 913.

(251) Side 914 og THE's svar på Kommissionens klagepunktsmeddelelse, bilag D.

(252) Side 917.

(253) Se THE's svar på Kommissionens klagepunktsmeddelelse, bilag A, bemærkninger til afsnit 124 og 125.

(254) I originalteksten: "(...) by working close together in the future, [with NOE] we can limit both our market places being damaged by grey imports", side 1398 og 1137. Af den sammenhæng, denne sætning indgår i, fremgår det, at THE var af den opfattelse, at NOE ville forhindre parallelimport til Det Forenede Kongerige.

(255) I originalteksten: "[...] we have learnt over the past few days that one of our key retailers has been illicitely offered supply of Killer Instinct on SNES at a price of £[ ]* [...] we are assured that the stock available is the correct UK version. This was offered by [ ]* who in addition offered a variety of French and Portuguese SNES and Game Boy products. [...] I hope these points provide some assistance with your investigations", side 1444.

(256) THE's svar på klagepunktsmeddelelsen, bilag A, afsnit 126.

(257) I originalteksten: "(...) were not accorded the follow-up that, in hind sight, [were] necessary to ensure compatibility between our written agreements and practices in the market" (sic), side 1640.

(258) Se f.eks. side 1119-1122, 1135-1139, 1504, 1471 og 1472 og 1505.

(259) Side 743.

(260) Side 773.

(261) Side 743.

(262) Skrivelse af 25. april 1997, side 444. Nintendo påpegede i en skrivelse af 30. oktober 1995, at dette også gjaldt for de øvrige uafhængige distributører, som havde tilsvarende bestemmelser i deres aftaler (se nedenfor).

(263) Side 301 og 458.

(264) Side 1097-1100. NOE's påstand byggede på det forholdsvis store salg til, hvad THE betegnede som "andre kunder", og som NOE havde mistanke om også omfattede salg fra THE til paralleleksportører.

(265) Side 1762.

(266) Side 829.

(267) Sammenhold side 829 med side 132-136. Se også side 817. Det bemærkes, at ifølge THE's fortegnelse er "Chaves Portugal" faktisk Concentra (se s. 136), mens [ ]* er ansat hos Unsaco, som er Bergsalas underdistributør for Norge (se s. 1696).

(268) Se de to fakturaer af henholdsvis 9. januar 1996 og 23. februar 1996 på side 830, 831 og 832.

(269) Side 891.

(270) Side 820.

(271) Side 810. THE benægter denne påstand med den begrundelse, at annoncen ikke var rettet til virksomheder uden for Det Forenede Kongerige.

(272) Side 882.

(273) Se side 1752 og 817; fem virksomheder var kommet med forespørgsler (se side 1752). Da der ikke forelå begrænsninger, som ikke var fritaget, kunne THE have leveret til disse virksomheder i henhold til Kommissionens forordning (EØF) nr. 1983/83 (EFT L 173 af 30.6.1983, s. 1). Et forbud mod aktivt salg vedrører kun hvervningen af kunder.

(274) Side 136.

(275) Se artikel 1 i disse almindelige salgsbetingelser.

(276) Side 107 og 108. I de almindelige salgsbetingelser hedder det: "Los clientes pueden vender los productos de Nintendo, solo en el territorio Español" (s. 420A).

(277) Angående tilsvarende instrukser, se side 1251.

(278) Side 1028. Originaltekst: "En cualquier caso, y para evitar que los importadores italianos se puedan surtir [SN + SMAS-produkter] a través de otros clientes, por la presente se prohíbe la facturación a cualquier cliente, que no sea una gran superficie, de cantidades superiores a 100 uds. de esta configuración, sin la autorización firmada por tu parte de dicho pedido. Tu ruego que cada vez que te pase el departamento de facturación un pedido de SN+SMAS para tu autorización, tengas la seguridad razonable de que dicho producto sea para consumo nacional".

(279) Side 1028. Originaltekst: "Un detallado análisis de las ventas de esta configuración a nuestros clientes nos lleva irremediablemente a la conclusión que, con un alto grado de probabilidad, los responsables de esta exportación son uno ó ambos de estos clientes. En consecuencia, queda prohibida la venta a [ ]* de SN+SMAS, salvo autorización expresa y firmada por mi".

(280) Side 1027. Originaltekst:"Nota Aclaratoria: Según la conversación mantenida con Vd. en el día de ayer, pongo en su conocimiento que las Vídeo Consolas que les estoy pidiendo en la presente, son para venderlas aquí en España. [...] Confío que con esta aclaración, quede totalmente satisfecho en lo que al destino que voy a dar a las consolas se refiere.".

(281) Side 1027. Originaltekst: "No me creo que no vengan a exportar, por lo menos una parte. Servir únicamente 500, diciendo al cliente que estamos a la espera de recibir mas stock."

(282) I originalteksten: "As I mentioned already to you several times before, there are pretty clear indications that one or several of your customers are involved in grey exports - especially Super Nintendo hardware. [...] Clear indication: A. Software/hardware ratio is out of balance with these customers. B. Your orders between Super Nintendo software and hardware - especially in the last time - are in total and with specific customers completely out of line. C. You make - rightfully so - a lot of noises on grey imports which from time to time come from the outside and expect respective support. Obviously you must give the same support to other countries in the same way. May I kindly ask you to have this subject again checked out thoroughly and take the necessary precautions and control instruments to avoid these obvious problems", side 1161.

(283) Side 116 og 118.

(284) Se side 110, 118, 119 og 120.

(285) I originalteksten: "Received yesterday an invoice copy as per enclosure showing items, prices and quantities having been shipped - as [ ]* (of NF) claims - into France. Could you investigate and inform 1. who that company is, 2. whether it is your customer, 3. what kind of business they have, 4. to whom they sell and, 5. whether the indication from France is correct", side 1224 og 1225.

(286) Side 1226: "Exportación de producto [..] Me dirijo a ti, ya que hemos detectado que [ ]* S.L. ha estado enviando producto de Nintendo España s.a. a algun distribuidor de videojuegos en Francia. Como tu ya sabes, el producto que Nintendo España s.a. te suministra, es exclusivamente para vender en el mercado nacional y el hecho de exportar este producto a Francia o a cualquier otro pais, no es una practica que nosotros aprobemos en ningun caso. Te ruego dejes de efectuar cualquier tipo de operación con clientes que no pertenecen al territorio nacional, o nos veremos en la obligación de tomar medidas que en ningun caso creemos que tu empresa se merezca."

(287) Side 1230.

(288) Se skrivelser på side 1040 og 1041 (dateret den 17. januar 1996), 1042 (udateret), 1044 og 1045 (dateret den 22. januar 1996), 1155 (dateret den 30. maj 1996), 1161 og 1162 (dateret den 10. juni 1996), 1266 (dateret den 28. januar 1996), 1280 og 1281 (dateret den 28. februar 1996), 1336 og 1337 (dateret den 1. april 1996), 1492 (dateret den 5. september 1996), 1498 (dateret den 21. oktober 1996), 1515 og 1516 (dateret den 1. april 1997) og 1554 (dateret den 21. oktober 1997). Citaterne og eksemplet er hentet fra side 1042, 1044 og 1281.

(289) I originalteksten: "We have detected (and bought) Killer Instinct (SNES) and Yoshi's Island (SNES) originating from Bergsala (Sweden), in stores located throughout the country. We believe that this product is being imported and sold by [ ]*. Could you please talk to Bergsala and ask them to control the situation", side 1041. [ ]* driver parallelhandel og er etableret i Sverige (s. 1126).

(290) I originalteksten: "Ref your fax of today about Spain [...] [ ]*: We have received faxes from this company offering us various software but we have done no business whatsoever with them", side 1267.

(291) Side 1161.

(292) I originalteksten: "(...) COMPLETELY DESTROYS THE SPANISH MARKET", side 1042.

(293) Side 1045.

(294) I originalteksten: "We absolutely cannot allow this kind of thing", side 1281.

(295) Det formelle kontraktforhold mellem NN og NN's kunder udgøres af almindelige salgsbetingelser (s. 417 og 418).

(296) I originalteksten: "Regarding export please note that this represents no serious problem. Our customers will as usual keep small stocks and will concentrate on retailing", side 1049.

(297) Side 632. Originaltekst: "Meerdere malen heeft Nintendo opmerkingen gemaakt dat [ ]* doorleverde aan Omega. Dit was statistisch te zien, volgens Nintendo. Verschillende keren heeft Nintendo de levering opgeschort, alsmede geblokkeerd. Meerdere malen heeft men inzage gevorderd in de administratie van [ ]*".

(298) Side 998. Af NB's svar til NOE på denne skrivelse fremgår det klart, at de pågældende produkter hidrørte fra Det Forenede Kongerige. Derfor tog NB på dette tidspunkt sagen op med NUK.

(299) Se side 998 (dateret den 28. oktober 1994), 1020 og 1021 (dateret den 27. april 1995), 1049 (dateret den 13. februar 1996), 1050 og 1051 (dateret den 21. februar 1996), 1058 og 1059 (dateret den 26. februar 1996), 1061 (dateret den 26. februar 1996), 1078 (dateret den 18. marts 1996), 1088 (dateret den 27. marts 1996), 1158 (dateret den 30. maj 1996), 1216 (dateret den 28. oktober 1996), 1218 (dateret den 26. marts 1997), 1220 (dateret den 25. april 1996), 1334 (dateret den 1. april 1996), 1412 (dateret den 23. maj 1996), 1445 (dateret den 5. juni 1996), 1500 (dateret den 28. oktober 1996), 1506 (dateret den 6. december 1996) og 1509 (dateret den 10. december 1996). At NN frygtede en udhuling af priserne kan f.eks. udledes af side 1021, 1049, 1051 og 1058. Kundeforhold er nævnt på side 1051 og 1058.

(300) Side 2216.

(301) Se side 998 (dateret den 28. oktober 1994), 1031 (dateret den 27. december 1995), 1049 (dateret den 13. februar 1996), 1052 (dateret den 23. februar 1996), 1060 (dateret den 26. februar 1996), 1219 (dateret den 14. april 1997), 1221 (dateret den 29. april 1997), 1224 og 1225 (dateret den 3. juli 1997), 1227-1229 (dateret den 24. oktober 1997), 1255 (udateret), 1257 (dateret den 29. december 1995), 1258 (dateret den 8. januar 1996) og 1259 (dateret den 9. januar 1996). NF benyttede også statistikker til at kontrollere, om selskabets kunder handlede med parallelimporterede produkter (se nedenfor).

(302) Se skrivelse af 4. september 1997 fra Contact til NOE (s. 1536-1538).

(303) I originalteksten: "Considering our sales terms there is no risk of export from France", side 1566.

(304) Side 1228.

(305) Før 1998 blev disse rabatter med tilbagevirkende kraft betalt af NF ved årets udgang og efter 1998 dels efter hvert kvartal, dels ved årets udgang. Se 1995- og 1996-udgaverne af disse standardaftaler (s. 361-413), side 2234 for 1997-udgaverne og side 1546 for 1998-udgaverne.

(306) Side 132.

(307) I standardaftalerne for detailhandlere hed det: "De produkten van Nintendo Belgium zijn uitsluitend bestemd voor verkoop aan particulieren" (s. 355) og "Les produits Nintendo sont uniquement destinés à la vente au particuliers" (s. 351) (Produkterne fra Nintendo (Belgium) er alene bestemt til salg til endelige brugere).

(308) I originalteksten: "I would appreciate if you could thoroughly check out whether and which of your customers might be behind this offer and interfere immediately to stop delivery of the merchandise if still possible", side 998.

(309) Side 1245.

(310) NB gjorde ikke mere ud af sagen, fordi resultatet af undersøgelsen var, at Nintendo-produkterne var importeret fra Det Forenede Kongerige og ikke fra Belgien. Efterfølgende rejste NB sagen over for NUK.

(311) I originalteksten: "Our customers in Luxemburg are complaining about the enclosed advertisement of Grey Game Boy (German packaging) [...]. The goods are coming from the [ ]* chain. [...]. Could you please investigate this matter further [...]?", side 1460.

(312) Side 1462.

(313) Se side 998 (dateret den 28. oktober 1994), 1245 (dateret den 2. februar 1996), 1303 (dateret den 1. april 1996), 1435 (dateret den 30. maj 1996), 1460 (dateret den 24. juni 1996), 1462 (dateret den 24. juni 1996), 1482 (dateret den 24. juli 1996), 1501 (dateret den 6. november 1996).

(314) Side 138-153.

(315) Side 1229 og 1566 og især de håndskrevne bemærkninger på side 1564. Se også betragtning 131.

(316) I originalteksten: "1. [ ]* received until now in different deliveries 960 pieces of Lylat Wars. This is just enough to deliver his approximatively 100 customers in the French part of Belgium. 2. Following the fact that in the start of Contact Data Belgium, he delivered some Hardware in France, we are very cautious with this customer and would never deliver him this big quantities. [...] As we discussed last week with you, we are very cautious in our deliveries as we do not want to have any export [...]" (sic). Side 1575.

(317) Side 141, punkt 4.6.

(318) Side 1575.

(319) Side 1536 (dateret den 4. september 1997), 1575 (dateret den 28. oktober 1997), 1581 (dateret den 3. november 1997), 1595 (dateret den 12. november 1997), 1605 (dateret den 4. december 1997), 1608 (dateret den 4. december 1997).

(320) I originalteksten: "The following proposal is now on the Belgian market: 1420 pieces of N64 HW at [ ]* with German manual", side 1581.

(321) Side 1605, 1606 og 1607.

(322) Side 1610.

(323) Side 1608.

(324) I originalteksten: "[...] Our customers are cancelling their orders for the N64 console because they apparently can get them cheaper in France. From the 8000 backorders we received, 6000 have been cancelled. This is definitely the main priority for our discussion in Monaco. Immediate action in this context is no doubt mandatory", side 1536-1538.

(325) Side 1539-1542.

(326) Side 1595.

(327) Side 415 "Vertragsgebiet [...] Die Kunden dürfen Nintendo-produkte nur in der Bundesrepublik Deutschland an Endverbraucher verkaufen".

(328) I originalteksten: "The general terms and conditions of sale between NOE and its customers, which were in place until August 1995, contained an obligation on NOE's customers not to supply Nintendo products outside Germany", side 107.

(329) I originalteksten: "We can control our customers well enough that any bigger number that would show up for any product - which is not within the normal framework of the customer - could be localized and shipments stopped", side 1001 og 1002.

(330) Se udtalelse af 1. september 1998 fra Nintendo, side 22 (s. 2302).

(331) Side 1512, 1513 og 1514. "Die Kontaktaufnahme mit [ ]* ergab, daß die Ware fürs Ausland vorgesehen ist. Ich habe daraufhin die Angelegenheit abgelehnt".

(332) Side 998.

(333) Side 157.

(334) Side 154.

(335) Side 2501, 2502 og 2506.

(336) I originalteksten: '3.2 [...] Nintendo appoints Distributor as its exclusive independent and authorised distributor for the sale of covered products to Authorised Dealers in the territory [...] and authorised Distributor to purchase Covered Products from Nintendo for importation into Greece and for distribution and sale therein', side 157.

(337) I originalteksten: '3.3 [...] Distributor may not sell the Covered Products through sub-distributors', side 157.

(338) I originalteksten: '4.3 [...] Distributor shall not sell any Covered Products to any person who is not an Authorised Dealer, nor shall Distributor sell any Covered Products to any person if Distributor has reason to believe that such person intends to or will export such Covered Products to any country outside of the European Community or sell or transfer such Covered Products to anyone other than a retail customer purchasing such products in the ordinary course of business', side 159.

(339) I originalteksten: '2.2 [...] The term 'Authorised Dealers' shall mean and be limited to those persons which specialize in selling consumer products at retail to consumers and which have been authorized by Nintendo to deal in the Covered Products, [...] At least annually during the term, of Distributor's distributorship Nintendo and Distributor shall mutually agree on a list of Authorized Dealers in the Territory' (sic), side 156.

(340) Side 160.

(341) I originalteksten: '8.2 [...] Nintendo [...] shall have the right at any time during the term of the distributorship to make such examination of such books, records, and correspondence as Nintendo may deem appropriate', side 171.

(342) Side 1066 (dateret den 6. marts 1996), 1272 (dateret den 22. februar 1996), 1387 (dateret den 2. april 1996), 1290 (dateret den 1. april 1996), 1429 (dateret den 30. maj 1996), 1674 (dateret den 2. august 1993), 1675 (dateret den 27. marts 1993) og 1749 (dateret den 7. marts 1996).

(343) I originalteksten: "(...) for the survival of Nintendo business in Greece", side 1066.

(344) I originalteksten: "to protect our market", side 1675.

(345) I originalteksten: "As you are aware, the distributor in Greece contacted me by fax about an issue [...] We have traced the source of this problem to a long established NUK/THE Games customer. I do not believe that this problem should reoccur since his recent order has not been fulfilled. I have notified this to [ ]* (from Itochu) and we have agreed that he will keep me directly in touch with the situation on an ongoing basis", side 886.

(346) Side 1749.

(347) Side 2595-2610, side 1622-1624, Nortecs svar på Kommissionens klagepunktsmeddelelse, afsnit 1.

(348) Side 1559 (dateret den 23. oktober 1997), 1560 (dateret den 23. oktober 1997), 1561 (dateret den 23. oktober 1997), 1568 og 1569 (dateret den 26. oktober 1997), 1577 (dateret den 3. november 1997), 1587 (dateret den 7. november 1997), 1596 (dateret den 17. november 1997), 1600 (dateret den 20. november 1997), 1604 (dateret den 3. december 1997), 1612 (dateret den 11. december 1997), 1614 (dateret den 16. december 1997), 1622 (dateret den 5. januar 1998) og 1789 (dateret den 7. november 1997). For bedre at kunne vurdere Nortecs indsats med hensyn til eftersporing af paralleleksportørerne, se særlig side 1577.

(349) Side 1604.

(350) I originalteksten: "(...) completely destroy what we tried to build", side 1561.

(351) I originalteksten: "(...) jeopardises our efforts to control and clean the local market", side 1560.

(352) I originalteksten: "(...) will be a disaster for Nintendo Products in Greece [...]. I urge you to realise this situation and assist our efforts in this country", side 1569.

(353) I originalteksten: "This situation is killing us [...]", side 1596.

(354) I originalteksten: "immediate reaction [...] is absolutely indispensable for us to survive", side 1600.

(355) I originalteksten: "N64 parallel import from UK [...] I must admit that your instructions to THE not to supply any customer who would export to [ ]*, the parallel importer, has worked and has delayed things for a while [...] The company which was about to supply products to [ ]* is [ ]*. It is impossible for us to get a written proof for this, but the man who gave us the information was well paid by us, so I believe him. Nevertheless [ ]* is negotiating with other UK sources at present [...] Kindly check it out", side 1577.

(356) I originalteksten: "having solved the headaches of the parallel importers, [...], 1998 will be a bright year for N64 in Greece", side 1622.

(357) Side 244.

(358) Side 136. Brev fra Concentra af 17 september 2002.

(359) Side 241.

(360) Side 243, 244 og 245.

(361) I originalteksten: "[...] an important market share of parallel products (around [ ]* %) coming mainly form European Community Countries [...]", side 1746.

(362) Side 1386.

(363) Side 1428.

(364) I originalteksten: "Unfortunately we are sure that some retailers will not resist to this opportunity of making additional margin on N64 [and asked NOE for help as] We hope Nintendo can find a solution for this situation, in the very near future", side 1601.

(365) Side 200.

(366) Side 196.

(367) Side 200.

(368) I originalteksten: "The term 'Authorised Distributors' shall mean and be limited to those persons, companies or other entities which specialize in selling consumer products at the wholesale level and which have been authorized by Nintendo to resell the Covered Products to Authorised Dealer", side 199.

(369) I originalteksten: "3.3 Sub-distributors. Distributor intends to sell part of the Covered Products through sub-distributors but may do so only if Nintendo has given prior written approval for each and every of such sub-distributors. Such granting of an approval is in Nintendo's full discretion and any approval may be revoked by Nintendo at any time and any reason without notice" (sic), side 200, 201 og 202.

(370) Side 240 og 201.

(371) Se Lineas svar på Kommissionens klagepunktsmeddelelse, afsnit 4.1.

(372) Side 1201 (dateret den 8. juli 1996), 1326-1333 (dateret den 1. april 1996), 1420-1422 (dateret den 29. maj 1996), 1471 (dateret den 10. juli 1996), 1505 (dateret den 3. december 1996), 1578 (dateret den 3. november 1997), 1579 og 1580 (dateret den 3. november 1997), 1582 (dateret den 6. november 1997) og 1592 (dateret den 7. november 1997).

(373) I originalteksten: "We got proofs that [ ]*, one of the well known parallel importers of Nintendo in Italy, sourced products from the following suppliers/countries: 1) Germany: [ ]* [...] 2) U.K.: [ ]* [...], [ ]* [...], [ ]* [...], [ ]* [...], [ ]* [...], [ ]* [...] 3) Belgium: [ ]* [...], 4) Spain: [ ]* [...], [ ]* [...] We rely on your prompt actions to stop this phenomenon which is massively impeding the regular spreading of our business. We strongly hope you undertake as soon as possible the significant step to interrupt it" (sic), side 1201.

(374) I originalteksten: "(...) but if you can give me further details we may be able to trace it back to see whether we supplied any dubious dealers who may have done a deal with [ ]*", side 1471.

(375) Lineas svar på Kommissionens klagepunktsmeddelelse, afsnit 4.1.

(376) Side 1505.

(377) Lineas svar på Kommissionens klagepunktsmeddelelse, afsnit 4.2.

(378) Bergsalas svar på Kommissionens klagepunktsmeddelelse.

(379) Side 2300.

(380) Bergsalas svar på Kommissionens klagepunktsmeddelelse.

(381) [ ]* driver parallelhandel og er etableret i Sverige (s. 1126).

(382) I originalteksten: "We received a letter from our subsidiary in Spain, in which they are complaining that they have detected Killer Instinct (SNES) and Yoshi's Island (SNES) originating from you. They believe that these products are being imported and sold by [ ]*. Is it possible for you to control this situation? Please let us have your comments about this matter", side 1264. Denne skrivelse blev sendt af NE til NOE, som derefter videresendte den til NCL (s. 1266).

(383) Side 1265.

(384) I originalteksten: "I have checked with our agents in every country and all of them can swear that they have sold nothing to Greece or outside the territory. [...] Of course I can guarantee for Bergsala in Sweden. If you find some more info like some shipping docks please let me know and I will of course fully cooperate with you to keep Europe clean from parallel goods", side 1518.

(385) Side 1676.

(386) Side 1264 (dateret den 25. januar 1996), 1266 (dateret den 25. januar 1996), 1423 (dateret den 30. maj 1996), 1497 (dateret den 8. oktober 1996), 1517 og 1518 (dateret den 30. april 1997), 1574 (dateret den 27. oktober 1997), 1576 (dateret den 28. oktober 1997) og 1795 (dateret den 17. november 1997).

(387) Side 1567 (dateret den 24. oktober 1997), 1583 (dateret den 6. november 1997), 1597 (dateret den 17. november 1997) og 1603 (dateret den 28. november 1997).

(388) Side 1576 (dateret den 28. oktober 1997).

(389) I originalteksten: "We are facing a problem with gray import from England! THE company is [ ]* and I'll fax their fax too you to. Is there any thing we can do to prevent this problem?" (sic.), side 1497.

(390) Side 1009-1012.

(391) Side 1028 og 1251.

(392) Side 1161.

(393) Side 1001 og 1002.

(394) Side 632.

(395) I originalteksten side 1544: "certain shops must import given their ratios. Recall them that the co-operation agreements will be broken if this is the case" (sic). Af skrivelsen fremgår det klart, at NF tænkte på forholdet mellem konsol- og kassettesalget.

(396) Side 1229 og 1566.

(397) I originalteksten: "[...] our effort to improve coordination of Nintendo's business", side 1296-1302.

(398) Side 1431-1434 og 1152-1154.

(399) I originalteksten: "for top management review", side 1431.

(400) Side 1676.

(401) Side 1750.

(402) Den 3. november 1997 spurgte NOE Linea (s. 1578): "[...] Is it possible that you research about the importer of Italy and exporter of UK of these products?" I en skrivelse tre dage senere hed det (s. 1582): "we would need from you: A. names and addresses of main 'grey importers' in the past, B. same for companies who might be offering N64 from UK, C. quantities, price and delivery dates of offers in the market place right now or in the future, D. any indication of the source of course would be perfect." I en faxmeddelelse af 6. november 1997 fra Unsaco til NOE (s. 1583) hed det: "As promised I give you all the information I have regarding the parallel-import from the UK". I en skrivelse af 20. november 1997 fra Nortec til NOE (s. 1600) hed det bl.a.: "As I have promised to [ ]*, I am sending you by courier today, all evidence we have from various exporters regarding N64 hardware [...]". Nortec sendte også detaljerede oplysninger om oprindelsen af parallelhandelen i Nortecs område i skrivelse af 7. november 1997, side 1587 og 1592, og i en skrivelse af 17. november 1997, side 1596.

(403) Side 1676.

(404) Side 1444.

(405) Side 1218.

(406) For at vurdere NOE's rolle kan følgende sider også være relevante: 996, 1000, 1022, 1071, 1081, 1085, 1097, 1112, 1119, 1132, 1135, 1152, 1158, 1163, 1188, 1203, 1209, 1216, 1120, 1247, 1249, 1296, 1390, 1396, 1409, 1444, 1455, 1504,1506, 1511, 1526, 1529, 1539 og 1556.

(407) Side 1275.

(408) Side 1750.

(409) Side 1760.

(410) For at undgå unødige gentagelser skal enhver henvisning til traktatens artikel 81 også betragtes som en henvisning til EØS-aftalens artikel 53.

(411) Sag T-352/94, Mo Och Domsjö AB mod Kommissionen, Sml. 1998 II, side 1989, præmis 87.

(412) Se Domstolens dom af 24. oktober 1996, sag C-73/95 P, Viho mod Kommissionen, Sml. 1996 I, side 5457.

(413) Sag 41/69, ACF Chemiefarma mod Kommissionen, Sml. 1970, side 107, præmis 112, og forenede sager 209/78, 215/78 og 218/78, Van Landewyck m.fl. mod Kommissionen, Sml. 1980, side 3125, præmis 86, samt Rettens dom i sag T-7/89, Hercules Chemicals mod Kommissionen, Sml. 1991 II, s. 1711, præmis 256, og Rettens dom af 26. oktober 2000, sag T-41/96, Bayer AG mod Kommissionen (Adalat), præmis 67.

(414) Sag 107/82, AEG mod Kommissionen, Sml. 1983, s. 3151, præmis 38; forenede sager 25/84 og 26/84, Ford og Ford Europe mod Kommissionen, Sml. 1985, s. 2725, præmis 21; sag T-43/92, DunlopSlazenger mod Kommissionen, Sml. 1994 II, s. 441, præmis 56.

(415) Forenede sager 32/78, 36/78 og 82/78, BMW Belgium m.fl. mod Kommissionen, Sml. 1979, side 2435, præmis 28-30; AEG, præmis 38; Ford og Ford Europe, præmis 21; sag 75/84, Metro mod Kommissionen (Metro II), Sml. 1986, side 3021, præmis 72 og 73; sag C-277/87, Sandoz mod Kommissionen, Sml 1990, I, side 45, præmis 7-12; sag C-70/93, BMW mod ALD, Sml. 1995 I, side 3439, præmis 16 og 17; Adalat-sagen, præmis 72.

(416) Domstolens og Rettens praksis hvad angår fortolkning af traktatens artikel 81 finder ligeledes anvendelse på EØS-aftalens artikel 53. Derfor gælder henvisninger til EF-trakatens artikel 81 også som henvisninger til EØS-aftalens artikel 53.

(417) Domstolens dom af 14. juli 1972 i sag 48/69, Imperial Chemical Industries Ltd mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ICI), Sml. 1972, side 151, præmis 64.

(418) Forenede sager 40/73 og 48/73 Suiker Unie m.fl. mod Kommissionen, Sml. 1975, side 1663.

(419) Se Førsteinstansrettens dom af 17. december 1991 i sag T-7/89, Hercules Chemicals mod Kommissionen, Sml. 1991 II, side 1711, præmis 256.

(420) Domstolens dom af 8. juli 1999, sag C-199/92P, Hüls mod Kommissionen, Sml. 1999 I, side 4287, præmis 158-166.

(421) Se Hercules-sagen, præmis 264.

(422) Sml. 1999 I, side 4125, præmis 81.

(423) I denne henseende var der mange lighedspunkter mellem John Menzies' og Concentras, Itochus og Lineas aftaler. Sammenlign betragtning 110, 114, 135, 136 (John Menzies) med betragtning 204-205 (Itochu), betragtning 211 (Concentra) og betragtning 215 (Linea).

(424) Itochus svar på Kommissionens klagepunktsmeddelelse, afsnit 33.

(425) Se Nintendos svar på Kommissionens klagepunktsmeddelelse, afsnit 6.2.

(426) Se John Menzies' svar på Kommissionens klagepunktsmeddelelse, følgeskrivelse, punkt 4, og afsnit 9.2.

(427) Se Bergsalas svar på Kommissionens klagepunktsmeddelelse, afsnit 1.3, sammenholdt med afsnit 358 i klagepunktsmeddelelsen.

(428) Se Concentras svar på Kommissionens klagepunktsmeddelelse, afsnit 3, sammenholdt med afsnit 358 i klagepunktsmeddelelsen.

(429) Se Lineas svar på Kommissionens klagepunktsmeddelelse, afsnit 2, sammenholdt med afsnit 358 i klagepunktsmeddelelsen.

(430) Denne betragtning vedrører ikke Itochu (idet Itochu indstillede sit virke som enedistributør for Nintendo, da den formelle distributionsaftale udløb) eller Nortec og Contact (hvis deltagelse i overtrædelse først begyndte efter februar 1997 efter udløbet af den sidste formelle distributionsaftale, der begrænsede parallelhandelen).

(431) Betragtning 107, 124, 127, 131, 140, 142, 143, 145, 146, 147-150, 155-157, 160, 180, 181, 184, 185, 187, 191, 192, 193, 195, 197, 200, 201, 206, 208, 209, 213, 217-221, 223, 224, 225-227.

(432) Itochus svar på Kommissionens klagepunktsmeddelelse, fodnote 12.

(433) Sag C-49/92, Kommissionen mod Anic Partecipazioni, Sml. 1999 I, s. 4125, præmis 122.

(434) Følgeskrivelse til John Menzies' svar på Kommissionens klagepunktsmeddelelse sammenholdt med afsnit 81 og 268 i klagepunktsmeddelelsen.

(435) Nortecs svar på Kommissionens klagepunktsmeddelelse, afsnit 3, sammenholdt med afsnit 81 og 189-190 i klagepunktsmeddelelsen.

(436) Domstolens dom af 20. marts 2002, sag T-28/99, Sigma mod Kommissionen (endnu ikke offentliggjort i Samlingen) præmis 40; Anic-dommen, præmis 203.

(437) Se f.eks. eksemplerne i betragtning 237 konflikten mellem John Menzies og Nintendo, konfliktens løsning og det heraf følgende samarbejde (betragtning 130-131, 147-150, 155-158), Nintendos kontakter med Contact (betragtning 195 og 197) og Bergsala (betragtning 221 og 222).

(438) Selv John Menzies (betragtning 160 og 161) anerkendte, at distributører havde en fælles interesse, selv om det i betragtning af de lave engrospriser i Det Forenede Kongerige var usandsynligt, at selskabet på kort sigt ville få fordel af overtrædelsen.

(439) Anic, præmis 95 og 96.

(440) Domstolens dom af 7. juni 1983, forenede sager 100/90 og 103/90, SA Musique Diffusion Française, Sml. 1983, s. 1825, præmis 75.

(441) Nintendos svar på Kommissionens klagepunktsmeddelelse, afsnit 2.1 og 2.2.

(442) John Menzies svar på Kommissionens klagepunktsmeddelelse, følgeskrivelse, punkt 4 på side 2 og afsnit 4.4.

(443) Lineas svar på Kommissionens klagepunktsmeddelelse, afsnit 2 og 4.2.

(444) Nortecs svar på Kommissionens klagepunktsmeddelelse, afsnit 2 og 3.

(445) Bergsalas svar på Kommissionens klagepunktsmeddelelse, afsnit 1, 2 og 4.1.

(446) Itochus svar på Kommissionens klagepunktsmeddelelse, afsnit C.

(447) Se John Menzies' svar på Kommissionens klagepunktsmeddelelse, side 8, samt selve hensigtserklæringen (s. 861-863).

(448) Indtil den 1. januar 1998 havde John Menzies plc tre successive aftaler med Nintendo, hvoraf de første to, nemlig den, der var gældende fra 4. august 1995 til 31. december 1995, og den, der var gældende fra 1. januar 1996 til 31. december 1996, indeholdt de nævnte bestemmelser. (Førstnævnte aftale var som følge af en skrivefejl forkert dateret i fodnote 88 til klagepunktsmeddelelsen. Der blev dog klart henvist til aftalen som grundlaget for Kommissionens påstand om, at John Menzies plc deltog i planen fra og med august 1995 (se litra b) i afsnit 358)). Datoerne er også rigtigt angivet i klagepunktsmeddelelsens afsnit 259).

(449) Se side 297A, 313 og også 298A.

(450) Det kan også udledes af korrespondancen mellem John Menzies og [ ]* og mellem John Menzies og [ ]*, som fandt sted efter februar 1996, at der er en direkte årsagsforbindelse mellem John Menzies' aftale og selskabets adfærd over for sine kunder (betragtning 135, 136 og 142).

(451) John Menzies' svar på Kommissionens klagepunktsmeddelelse, afsnit 2 og bilag A, henvisning til afsnit 83.

(452) Da "THE Games' forretningsstrategi vedrørende autoriserede kunder" ikke var fastlagt ensidigt, kan den ikke som hævdet af John Menzies (John Menzies' svar på Kommissionens klagepunktsmeddelelse, afsnit 1) sammenlignes med Bandai UK's adfærd, som John Menzies tidligere havde klaget over til Monopoly and Mergers Commission.

(453) Se side 297A, 313 og også 298A.

(454) Lineas svar på Kommissionens klagepunktsmeddelelse, afsnit 3.

(455) Concentras svar på Kommissionens klagepunktsmeddelelse, afsnit 4.

(456) Itochus svar på Kommissionens klagepunktsmeddelelse, afsnit 30.

(457) Nortecs svar på Kommissionens klagepunktsmeddelelse, afsnit 3.

(458) Contacts svar på Kommissionens klagepunktsmeddelelse, afsnit 30.

(459) Contacts svar på Kommissionens klagepunktsmeddelelse, afsnit 12 og bilag 1 og 2 samt Contacts udtalelse af 6. november 2000 under "spørgsmål 1" og "spørgsmål 2", samt bilag 1-4.

(460) Rettens dom af 6. april 1995, sag T-148/89, Tréfilunion SA mod Kommissionen, Sml. 1995 II, s. 1063, præmis 79, hvortil der henvises i Rettens dom af 14. maj 1998, sag T-308/94, Cascades SA mod Kommissionen, Sml. 1998 II, side 925, præmis 106.

(461) Sml. 1991 II, side 1711.

(462) Sml. 1992 II, side 499.

(463) Contacts udtalelse af 6. november 2000 under "spørgsmål 5".

(464) Domstolens dom af 13. juli 1966, forenede sager 56/64 og 58/64, Consten og Grundig mod Kommissionen, Sml. 1965-1968, side 245.

(465) Rettens dom af 14. maj 1998, sag T-308/94, Cascades mod Kommissionen, Sml. 1998 II, side 925, præmis 230.

(466) Sml. 1992 II, side 1499.

(467) Rettens dom af 14. maj 1998, sag T-334/94, Sarrió SA mod Kommissionen, Sml. 1998 II, side 1439.

(468) Contacts svar på Kommissionens klagepunktsmeddelelse, afsnit 16 og 17, 29 og 35.

(469) Se Hüls-dommen, præmis 128, og Tréfilunion-dommen, præmis 58.

(470) For så vidt denne adfærd vedrørte et Nintendo-datterselskab, der ikke ville levere til kunder etableret i et område, hvor et andet Nintendo-datterselskab havde fået ansvaret for distributionen af Nintendo-produkterne, er den dog ikke omfattet af artikel 81, stk. 1 (se VIHO).

(471) Se Domstolens dom af 31. marts 1993, forenede sager C-89/85, C-104/85, C-114/85, C-116/85, C-117/85 og C-125/85 til C-129/85, Woodpulp, Sml. 1993 I, s. 1307, præmis 176, eller Domstolens dom af 1. februar 1978, sag 19/77, Miller, Sml. 1978, s. 131.

(472) EFT L 214 af 6.8.1997, s. 27.

(473) Sml. 1966, s. 429.

(474) Nintendo hævdede oprindeligt, at de priser, til hvilke Nintendo-produkter blev leveret fra Japan til datterselskaber og uafhængige distributører i Europa, var ens. Nintendo lagde skylden for prisforskellene og den parallelhandel, der opstod, på (ikke nærmere definerede) lokale markedsvilkår og valutakursudsving i Europa (s. 1640-41). Nintendo har imidlertid ikke bestridt Kommissionens tilbagevisning af dette argument i klagepunktsmeddelelsen (se afsnit 324-337 i denne).

(475) Side 881 og 882 (skrivelse af 22. februar 1996 fra John Menzies til NOA), side 890 (skrivelse af 24. maj 1996 fra John Menzies til NOA), side 975-979 og 1135-1147. Se tillige John Menzies' forretningsplan (s. 1163-1187), således som denne blev forelagt NOE, og hvori der flere steder henvises til stærk priskonkurrence i Det Forenede Kongerige.

(476) Side 1622.

(477) Nintendos svar på Kommissionens klagepunktsmeddelelse, afsnit 6.2.

(478) John Menzies' svar på Kommissionens klagepunktsmeddelelse, afsnit 4.

(479) Concentras svar på Kommissionens klagepunktsmeddelelse, afsnit 3.

(480) Lineas svar på Kommissionens klagepunktsmeddelelse, afsnit 2 og 5.

(481) Side 157.

(482) Side 181.

(483) Domstolens dom af 16. november 2000, sag C-286/98 P, Stora Kopparbergs Bergslags AB, Sml. 2000 I, s. 9925, præmis 26.

(484) Domstolens dom af 25. oktober 1983, AEG, præmis 50, og af 16. november 2000, Stora, præmis 22-30; se også generaladvokat Mischos forslag til afgørelse i Stora-sagen, præmis 48.

(485) Se Contacts udtalelse af 16. november 2001.

(486) Itochus svar på Kommissionens klagepunktsmeddelelse, afsnit 23 og 24, samt Itochus udtalelse af 26. november 2001.

(487) Især Tipp-ex (Kommissionens beslutning 87/406/EØF i sagerne IV/31.192 og IV/31.507 (EFT L 222 af 10.8.1987, s. 1), Tretorn m.fl. (Kommissionens beslutning 94/987/EF i sagerne IV/32.948 - IV/34.590 (EFT L 378 af 31.12.1994, s. 45)) og Volkswagen I (Kommissionens beslutning 98/273/EF i sag IV/35.733 (EFT L 124 af 25.4.1998, s. 60)).

(488) SA Musique Diffusion Française, Sml. 1983, s. 1825, præmis 109.

(489) SA Musique Diffusion Française, Sml. 1983, s. 1825, præmis 107.

(490) Se Nortecs svar på Kommissionens klagepunktsmeddelelse, s. 3.

(491) Se Bergsalas svar på Kommissionens klagepunktsmeddelelse, afsnit 4.1.3.

(492) Se side 1686-1694, 1699-1702, 1705-1706, 1714-1716, 1720-1721, 1727-1734, 1737-1739, 1743, 1746 og 1806.

(493) Se side 1720 og 1806.

(494) Argument fremført i skrivelse af 16. april 1998 fra NOA til Kommissionen, side 1633.

(495) Side 1638-1641.

(496) Se Rettens dom af 14. juli 1994, sag T-66/92, Herlitz, Sml. 1994 II, side 531, præmis 45.

(497) Se Itochus svar på Kommissionens klagepunktsmeddelelse, afsnit 20.

(498) Itochus svar på Kommissionens klagepunktsmeddelelse, afsnit 47.

(499) SA Musique Diffusion Française, præmis 75.

(500) Nintendos svar på Kommissionens klagepunktsmeddelelse, afsnit 6.16.

(501) Rettens dom af 20. marts 2002, sag T-31/99, ABB Asea Brown Boveri Ltd mod Kommissionen (endnu ikke offentliggjort i Samlingen), præmis 211.

(502) ABB Asea Brown Boveri Ltd mod Kommissionen (endnu ikke offentliggjort i Samlingen), præmis 214, og Rettens dom af 20. marts 2002, sag T-31/99, Dansk Rørindustri (endnu ikke offentliggjort i Samlingen), præmis 153.

(503) ABB, præmis 212.

(504) Nintendos svar på Kommissionens klagepunktsmeddelelse, afsnit 6.4.

(505) Side 1639-1640 og Nintendos svar på Kommissionens klagepunktsmeddelelse, afsnit 4.2.

(506) Side 1640.

(507) Side 1464.

(508) Tilsvarende konklusioner kan drages af side 1546.

(509) Side 1640.

(510) John Menzies' svar på Kommissionens klagepunktsmeddelelse, afsnit 9.2.

(511) John Menzies' svar på Kommissionens klagepunktsmeddelelse, bilag A, afsnit 214.

(512) I originalteksten: "Are Dealers restricted to reselling the products to final consumers and/or other Authorised Dealers only? If so, can the Authorised Dealer in the UK and Ireland also sell to companies [...] outside the sales territory of THE?", side 439, spørgsmål 3.

(513) Side 437.

(514) I originalteksten: "there are no restrictions imposed upon 'dealers' by THE Games' terms and conditions for sale with respect to how that 'dealer' may deal with Products supplied other than with respect to rental", side 447.

(515) I originalteksten: "there are no examples of credit-worthy retailers or mail order sellers being refused supply of Product by THE Games (save in circumstances of limited availability of product [...])", side 446.

(516) John Menzies' svar på Kommissionens klagepunktsmeddelelse, afsnit 9.4.

(517) Bergsalas svar på Kommissionens klagepunktsmeddelelse, afsnit 4.1.1.

(518) Lineas svar på Kommissionens klagepunktsmeddelelse, afsnit 3.

(519) Itochus svar på Kommissionens klagepunktsmeddelelse, afsnit 36-38 og afsnit 42.

(520) Itochus svar på Kommissionens klagepunktsmeddelelse, afsnit 37.

(521) Se Itochus svar på Kommissionens klagepunktsmeddelelse, afsnit 31.

(522) Sag T-308/94, Cascades mod Kommissionen, Sml. 1998 II, side 925, præmis 230.

(523) Særlig Kommissionens beslutning 87/406/EØF i sag IV/31.192 og IV/31.507 Tipp-ex (EFT L 272 af 10.8.1987, s. 1) samt Kommissionens beslutning 94/987/EF i sag IV/32.284 - 34.590 Tretorn m.fl. (især Tenimport-sagen) (EFT L 378 af 31.12.1994, s. 45) samt Kommissionens beslutning 98/273/EF i sag IV/35.733 Volkswagen (EFT L 124 af 25.4.1998, s. 60).

(524) Lineas svar på Kommissionens klagepunktsmeddelelse, afsnit. 4.2.

(525) Bergsalas svar på Kommissionens klagepunktsmeddelelse, afsnit 4.1.4.

(526) Lineas svar på Kommissionens klagepunktsmeddelelse, afsnit 4.2.

(527) Itochus svar på Kommissionens klagepunktsmeddelelse, afsnit 43.

(528) Linea's svar på Kommissionens klagepunktsmeddelelse, afsnit 5.

(529) Se Nintendos svar på Kommissionens klagepunktsmeddelelse, bilag B.

(530) Nintendos udtalelse af 21. december 2001.

(531) John Menzies' svar på Kommissionens klagepunktsmeddelelse, afsnit 9.4.

(532) Itochus svar på Kommissionens klagepunktsmeddelelse, afsnit 40.

(533) John Menzies' svar på Kommissionens klagepunktsmeddelelse, afsnit 5.

(534) Contacts svar på Kommissionens klagepunktsmeddelelse, afsnit 37.

(535) EFT L 378 af 31.12.1994, s. 17.

(536) Nintendos svar på Kommissionens klagepunktsmeddelelse, afsnit 6.9-6.14.

(537) John Menzies' svar på Kommissionens klagepunktsmeddelelse, afsnit 10.

(538) Lineas svar på Kommissionens klagepunktsmeddelelse, afsnit 2.

(539) Bergsalas svar på Kommissionens klagepunktsmeddelelse, afsnit 3.

(540) Contacts svar på Kommissionens klagepunktsmeddelelse, afsnit 37.

(541) EFT C 207 af 18.7.1996, s. 4.

(542) Side 988, 1236 og 1668.

(543) Se Domstolens dom af 16. november 2000, sag C-297/98, SCA Holding mod Kommissionen, Sml. 2000 I, side 10101, præmis 36.

(544) Domstolens dom af 8. november 1983, forenede sager 96-102/82, 104/82, 108/82 og 110/82, NV IAZ International Belgium m.fl. mod Kommissionen (Navewa), Sml. 1983, side 3417, præmis 54 og 55.

(545) I henhold til artikel 160 ff. i kongeligt dekret nr. 267 af 16. marts 1942.

(546) Sag IV/26.870, Aluminiumimport fra Østeuropa (EFT L 492 af 30.3.1985, s. 1).

(547) Bergsalas svar på Kommissionens klagepunktsmeddelelse, afsnit 2.6, 2.7 og afsnit 4.2, som er yderligere underbygget af Bergsalas udtalelse af 17. november 2000.

(548) Bergsalas udtalelse af 10. maj 2001.

(549) Bergsalas udtalelse af 10. maj 2001.