5.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 140/88

(1)

I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/70/EF af 13. oktober 1998 om kvaliteten af benzin og dieselolie (3) fastsættes der på grundlag af sundheds- og miljøhensyn minimumsspecifikationer for benzin og dieselolie til brug i vejgående og ikke-vejgående mobile maskiner.

(2)

Et af målene i Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram, fastlagt ved afgørelse nr. 1600/2002/EF af 22. juli 2002 (4) er opnåelse af et luftkvalitetsniveau, der ikke medfører væsentlige negative virkninger og risici for menneskers sundhed og miljøet. I Kommissionens erklæring til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50/EF af 21. maj 2008 om luftkvaliteten og renere luft i Europa (5) anerkendte den nødvendigheden af at reducere emissionerne af skadelige luftforurenede stoffer, hvis der skulle gøres væsentlige fremskridt hen imod de mål, der er opstillet i det sjette miljøhandlingsprogram, og den bebudede navnlig nye lovgivningsforslag med henblik på en yderligere reduktion af medlemsstaternes tilladte nationale emissioner af vigtige forureningsstoffer, reduktion af emissionerne fra benzinpåfyldning ved tankstationer og skærpelse af reglerne om svovlindholdet i brændstoffer, herunder skibsbrændstoffer.

(3)

Fællesskabet har ved Kyotoprotokollen forpligtet sig til at overholde nogle emissionsmål for drivhusgasser i perioden 2008-2012. Fællesskabet har desuden forpligtet sig til at mindske drivhusgasemissionerne med 30 % senest i 2020 som led i en global aftale og 20 % unilateralt. Alle sektorer er nødt til at bidrage, hvis disse mål skal nås.

(4)

Et aspekt af drivhusgasemissioner fra transport er behandlet i form af en fællesskabspolitik for CO2 og biler. Brug af brændstof til transport bidrager væsentligt til Fællesskabets samlede emissioner af drivhusgasser. Overvågning og reduktion af brændstoffers vugge til grav-emissioner af drivhusgasser kan hjælpe med til, at Fællesskabet kan nå sine reduktionsmål for drivhusgasser ved at mindske kulstofindholdet i transportsektorens brændstof.

(5)

Fællesskabet har vedtaget bestemmelser, der begrænser emissionen af forurenende stoffer fra lette og tunge vejgående køretøjer. Brændstoffets specifikationer er en af de faktorer, der har betydning for, hvor let det er at opfylde emissionskravene.

(6)

Fravigelser fra det højest tilladte damptryk for benzinen om sommeren bør begrænses til medlemsstater med lave sommertemperaturer. Det er derfor hensigtsmæssigt at præcisere, i hvilke medlemsstater en fravigelse bør tillades. Principielt er der tale om de medlemsstater, hvor gennemsnitstemperaturen i størstedelen af deres område ligger under 12 °C i mindst to af de tre måneder juni, juli og august.

(7)

I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/68/EF af 16. december 1997 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om foranstaltninger mod emission af forurenende luftarter og partikler fra forbrændingsmotorer til montering i mobile ikke-vejgående maskiner (6) fastsættes der emissionskrav for motorer, der benyttes i mobile ikke-vejgående maskiner. Brændstof, som giver disse motorer mulighed for at fungere korrekt, må være til rådighed for driften af dette maskineri.

(8)

Forbrænding af brændstof til vejtransport står for ca. 20 % af Fællesskabets drivhusgasemissioner. En metode til at reducere disse emissioner er at reducere disse brændstoffers vugge til grav-emissioner af drivhusgasser. Det kan gøres på flere måder. På baggrund af, at Fællesskabet stræber efter yderligere at reducere drivhusgasemissioner, og at vejtransport bidrager væsentligt til disse emissioner, er det hensigtsmæssigt at indføre en mekanisme, der pålægger brændstofleverandører at indberette vugge til grav-emissionen af drivhusgasser fra de brændstoffer, de leverer, og at reducere disse emissioner fra 2011. Metodologien til beregning af vugge til grav-emissioner af drivhusgasser fra biobrændstoffer bør være identisk med den metodologi, der er udarbejdet til beregningen af drivhusgaseffekten i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (7).

(9)

Leverandørerne bør gradvis reducere vugge til grav-emissionerne af drivhusgasser med op til 10 % pr. energienhed fra leveret brændstof og energi senest den 31. december 2020. Reduktionen bør være på mindst 6 % senest den 31. december 2020 i forhold til det gennemsnitlige EU-niveau for vugge til grav-emissioner af drivhusgasser pr. energienhed fra fossile brændstoffer i 2010 og være opnået ved at anvende biobrændstoffer og alternative brændstoffer samt ved at mindske afbrænding (flaring) og udslip på produktionssteder. Med forbehold for en nærmere vurdering bør dette omfatte en yderligere reduktion på 2 %, der opnås ved at anvende miljøvenlige teknologier til kulstofopsamling og -lagring og ved at anvende elkøretøjer, samt en yderligere reduktion på 2 % opnået ved at købe kreditter inden for rammerne af mekanismen for bæredygtig udvikling under Kyotoprotokollen. Disse supplerende reduktioner bør ikke være bindende for medlemsstater og brændstofleverandører ved dette direktivs ikrafttræden. Den nærmere vurdering bør tage deres ikke-bindende karakter op til overvejelse.

(10)

Produktionen af biobrændstof bør være bæredygtig. Der bør derfor stilles krav om, at biobrændstoffer, der anvendes for at opfylde målene om reduktion af drivhusgasser i dette direktiv, opfylder bæredygtighedskriterierne. For at sikre en sammenhængende tilgang mellem energi- og miljøpolitikkerne og undgå, at erhvervslivet får ekstra udgifter, og for at forhindre den manglende miljømæssige sammenhæng, der ville være forbundet med en ukoordineret indsats, er det vigtigt at indføre de samme bæredygtighedskriterier for anvendelsen af biobrændstoffer med henblik på dette direktiv på den ene side og med henblik på direktiv 2009/28/EF på den anden side. Af samme årsager bør dobbeltindberetning undgås i denne sammenhæng. Desuden bør Kommissionen og de kompetente nationale myndigheder samordne deres aktiviteter inden for rammerne af et udvalg med særligt ansvar for bæredygtighedsaspekter.

(11)

Den stigende globale efterspørgsel efter biobrændstoffer og incitamenterne i dette direktiv til at anvende dem bør ikke have den virkning at tilskynde til ødelæggelse af arealer med biodiversitet. Sådanne udtømmelige ressourcer, hvis værdi for menneskeheden er anerkendt i diverse internationale instrumenter, bør bevares. Forbrugere i Fællesskabet ville desuden finde det moralsk forkasteligt, at deres øgede forbrug af biobrændstoffer kunne betyde, at arealer med stor biodiversitet blev ødelagt. Af disse årsager er det nødvendigt at fastsætte bæredygtighedskriterier, der sikrer, at biobrændstoffer kun er omfattet af incitamenterne, hvis det kan garanteres, at de ikke stammer fra arealer med biodiversitet eller, når det drejer sig om områder, der har fået status som naturbeskyttelsesområder, eller om beskyttelse af sjældne, truede eller udryddelsestruede økosystemer eller arter, hvis den relevante kompetente myndighed dokumenterer, at fremstilling af det pågældende råmateriale ikke indvirker på denne status eller beskyttelse. Bæredygtighedskriterierne bør anse skove for at have biologisk mangfoldige, hvis de er primærskove i overensstemmelse med den definition, som FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation (FAO) anvender i sin Global Forest Resource Assessment, som lande bruger overalt i verden ved rapportering om primærskovens udstrækning, eller hvis de er beskyttet i henhold til national naturbeskyttelseslovgivning. Områder, hvor der indsamles andet forstmateriale end træ, bør medtages, forudsat at den menneskelige påvirkning er lille. Andre skovtyper som defineret af FAO, f.eks. modificerede naturlige skove, delvist naturlige skove og plantager, bør ikke betragtes som primærskove. I betragtning af, at visse græsarealer i såvel tempererede som tropiske områder, herunder savanner, stepper, kratområder og prærier, også har stor biodiversitet, bør biobrændstoffer baseret på råmaterialer fra sådanne arealer heller ikke være omfattet af incitamenterne i dette direktiv. Kommissionen bør fastsætte hensigtsmæssige kriterier og geografiske udstrækninger for at definere sådanne græsarealer med stor biodiversitet i overensstemmelse med den bedst tilgængelige videnskabelige dokumentation og relevante internationale standarder.

(12)

Ved beregningen af effekten af drivhusgasemissionerne ved arealomlægning, bør de økonomiske aktører kunne benytte faktiske værdier for kulstoflagre i forbindelse med referencearealanvendelsen og arealanvendelsen efter omlægningen. De bør også kunne anvende faste værdier. Der kan passende tages udgangspunkt i arbejdet i Det Mellemstatslige Panel for Klimaændringer for sådanne faste værdier. Dette arbejde har endnu ikke fået en form, der umiddelbart kan anvendes af de økonomiske aktører. Kommissionen bør derfor på baggrund af dette arbejde udarbejde retningslinjer, der kan danne grundlag for beregningen af ændringer i kulstoflagrene med henblik på dette direktiv, herunder med hensyn til ændringer i skovområder med en kronedækningsgrad på mellem 10 og 30 %, savanner, kratområder og prærier.

(13)

Kommissionen bør udvikle metodologier med henblik på at vurdere den effekt, dræning af tørvebundsarealer har på drivhusgasemissioner.

(14)

Der bør ikke ske omlægning af arealer med henblik på fremstilling af biobrændstof, hvis tab af kulstoflagre ved en sådan omlægning ikke inden for et rimeligt tidsrum, i lyset af klimaproblematikkens hastende karakter, vil kunne opvejes af de drivhusgasbesparelser, der opnås ved produktion af biobrændstof. Dette vil kunne forhindre, at de økonomiske aktører pålægges unødvendig, byrdefuld forskning, og at arealer med store kulstoflagre, som senere viser sig at være uegnede til fremstilling af råmaterialer til biobrændstof, omlægges. Opgørelser af verdens kulstoflagre indikerer, at vådområder og konstant skovbevoksede områder med en kronedækningsgrad på over 30 % bør høre til i denne kategori. Skovbevoksede områder med en kronedækningsgrad på mellem 10 og 30 % bør også være omfattet, medmindre det dokumenteres, at kulstoflageret er tilstrækkeligt lavt til at kunne begrunde en omlægning, jf. bestemmelserne i dette direktiv. Referencen til vådområder bør tage hensyn til definitionen i konventionen om vådområder af international betydning, navnlig som levesteder for vandfugle, vedtaget den 2. februar 1971 i Ramsar.

(15)

Incitamenterne i dette direktiv vil fremme øget produktion af biobrændstoffer globalt. Hvis biobrændstoffer fremstilles af råmaterialer, der er produceret i Fællesskabet, bør de også opfylde Fællesskabets miljøkrav for landbrug, herunder krav vedrørende beskyttelse af grundvandets og overfladevandets kvalitet, og sociale krav. Det kan imidlertid frygtes, at de miljømæssige eller sociale minimumskrav ikke vil blive overholdt ved produktion af biobrændstoffer i visse tredjelande. Det er derfor hensigtsmæssigt at fremme udviklingen af multilaterale og bilaterale aftaler og frivillige internationale eller nationale ordninger, der omfatter de væsentligste miljømæssige og sociale hensyn, for at fremme en bæredygtig produktion af biobrændstoffer på globalt plan. Hvis der ikke foreligger sådanne aftaler eller ordninger, bør medlemsstaterne forlange, at de økonomiske aktører rapporterer om disse spørgsmål.

(16)

Bæredygtighedskriterierne vil kun være effektive, hvis de fører til en ændret adfærd blandt markedsaktørerne. Denne ændrede adfærd vil kun forekomme, hvis der er en prisgevinst ved de biobrændstoffer, som opfylder disse kriterier, i forhold til dem, der ikke gør det. Ifølge massebalancemetoden til kontrol af overensstemmelse er der en fysisk forbindelse mellem på den ene side fremstillingen af biobrændstoffer, der opfylder bæredygtighedskriterierne, og på den anden side forbruget af biobrændstoffer i Fællesskabet, hvilket giver en fornuftig balance mellem udbud og efterspørgsel og sikrer en prisgevinst, der er større end i systemer, hvor en sådan forbindelse ikke findes. Massebalancemetoden bør derfor anvendes til kontrol af overensstemmelse for at sikre, at biobrændstoffer, som opfylder bæredygtighedskriterierne, kan sælges til en højere pris. Herved bevares systemets integritet samtidig med, at industrien ikke pålægges en urimelig byrde. Andre kontrolmetoder bør dog undersøges.

(17)

Hvor det er relevant, bør Kommissionen tage behørigt hensyn til millenniumøkosystemvurderingen (Millennium Ecosystem Assessment), som indeholder nyttige data for bevarelsen af i det mindste de områder, der leverer grundlæggende økosystemydelser i kritiske situationer, f.eks. beskyttelse af afvandingsområder og erosionskontrol.

(18)

Ved beregningen af drivhusgasemissioner fra fremstilling og anvendelse af brændstoffer bør der tages hensyn til biprodukter. Substitutionsmetoden er hensigtsmæssig til politikanalyseformål, men ikke til fastsættelse af regler for de enkelte økonomiske operatører og individuelle partier af transportbrændstof. I disse tilfælde er energiallokeringsmetoden den mest hensigtsmæssige, fordi den er let at anvende, er forudsigelig over tid, minimerer incitamenter, der virker mod hensigten, og giver resultater, der generelt svarer til substitutionsmetodens resultater. Til politikanalyseformål bør Kommissionen i sin rapportering ligeledes oplyse de resultater, der opnås ved at anvende substitutionsmetoden.

(19)

For at undgå en uforholdsmæssigt stor administrativ byrde bør der udfærdiges en liste over standardværdier for gængse produktionsveje for biobrændstoffer, og denne liste bør ajourføres og udvides, når yderligere pålidelige data foreligger. Økonomiske operatører bør altid være berettigede til at kræve den drivhusgasbesparelse for biobrændstoffer, der er opført på denne liste. Hvis standardværdien for drivhusgasbesparelser fra en produktionsvej ligger under det krævede minimumsniveau for drivhusgasbesparelser, bør producenter, som ønsker at vise, at de lever op til dette minimumsniveau, anmodes om at dokumentere, at de faktiske emissioner fra deres fremstillingsproces er lavere end dem, man gik ud fra ved beregningen af standardværdierne.

(20)

De data, der anvendes til beregning af standardværdierne, bør indhentes fra uafhængige, videnskabelige ekspertkilder og bør ajourføres efter behov, efterhånden som der sker fremskridt i disse kilders arbejde. Kommissionen bør tilskynde disse kilder til, når de ajourfører deres arbejde, at tage højde for emissioner fra dyrkning, virkningen af regionale og klimatologiske forhold, virkningerne af dyrkning med bæredygtige landbrugsmetoder og økologisk jordbrug samt videnskabelige bidrag fra producenter i Fællesskabet og tredjelande og civilsamfundet.

(21)

For ikke at tilskynde til dyrkning af råmaterialer til biobrændstoffer på steder, hvor det ville føre til høje drivhusgasemissioner, bør brugen af standardværdier for dyrkning begrænses til områder, hvor en sådan virkning kan udelukkes på pålidelig vis. For at undgå en uforholdsmæssigt stor administrativ byrde er det imidlertid hensigtsmæssigt, at medlemsstaterne fastsætter de nationale eller regionale gennemsnitsværdier for emissioner fra dyrkning, herunder fra brug af gødningsstoffer.

(22)

Den globale efterspørgsel efter landbrugsråvarer stiger. En af metoderne til at efterkomme den stigende efterspørgsel vil bestå i at afsætte flere arealer til landbrugsformål. Genopretning af arealer, der er stærkt nedbrudte eller stærkt forurenede, og som derfor ikke kan anvendes til landbrugsformål i deres nuværende tilstand, er en måde, hvorpå man kan forøge de arealer, der kan opdyrkes. Eftersom fremme af biobrændstoffer vil bidrage til den stigende efterspørgsel efter landbrugsråvarer, bør bæredygtighedsordningen fremme brugen af genoprettede nedbrudte arealer. Selv hvis biobrændstofferne fremstilles af råmaterialer fra eksisterende landbrugsarealer, vil den nettostigning i efterspørgslen efter afgrøder, der skyldes fremme af biobrændstoffer, også kunne føre til en nettostigning i de dyrkede områder. Dette kunne berøre arealer med store kulstoflagre, og der ville i så fald opstå skadelige tab af kulstoflagre. For at mindske denne risiko bør der indføres ledsageforanstaltninger, som tilskynder til en øget produktivitetshastighed på arealer, der allerede anvendes til afgrøder, anvendelse af nedbrudte arealer og indførelse af bæredygtighedskrav svarende til dem, der er fastlagt i dette direktiv for Fællesskabets forbrug af biobrændstof, i andre biobrændstofforbrugende lande. Kommissionen bør udvikle en konkret metodologi til at minimere drivhusgasemissioner, der er forårsaget af indirekte ændringer i arealanvendelsen. I den forbindelse bør Kommissionen på grundlag af den bedste tilgængelige videnskabelige dokumentation navnlig undersøge, om der ved beregningen af drivhusgasemissionerne skal indregnes en faktor for indirekte ændringer i arealanvendelsen, og om der er behov for at tilskynde til bæredygtige biobrændstoffer, som minimerer effekterne af ændringer i arealanvendelsen og forbedrer bæredygtigheden af biobrændstoffer med hensyn til indirekte ændringer i arealanvendelsen. Kommissionen bør ved udarbejdelsen af denne metodologi blandt andet tage højde for de potentielle virkninger af biobrændstoffer fremstillet af celluloseholdigt nonfood-materiale og lignocellulose-materiale på indirekte ændringer i arealanvendelsen.

(23)

Foranstaltningerne i artikel 7b til 7e i direktiv 98/70/EF er baseret på traktatens artikel 95, fordi de også har en indvirkning på det indre markeds funktion ved at harmonisere de bæredygtighedskriterier, som biobrændstoffer skal opfylde med henblik på de målopgørelsen i henhold til nævnte direktiv og derved letter medlemsstaternes indbyrdes handel med biobrændstoffer, som opfylder disse betingelser, jf. artikel 7b, stk. 8, i nævnte direktiv.

(24)

De stadige tekniske fremskridt inden for bil- og brændstofteknologi og et vedholdende ønske om at sikre optimal miljø- og sundhedsbeskyttelse kræver, at brændstofspecifikationerne regelmæssigt revurderes på grundlag af yderligere undersøgelser og analyser af virkningerne af additiver og biobrændstofkomponenter på de forurenende emissioner. Derfor bør der regelmæssigt aflægges rapport om mulighederne for at fremme en sænkning af kulstofindholdet i transportsektorens brændstof.

(25)

Detergenter kan medvirke til at holde motorer rene og dermed reducere de forurenende emissioner. I dag findes der ingen tilfredsstillende måde til at undersøge brændstofprøver for rensende egenskaber. Leverandører af brændstof og køretøjer har således ansvaret for at oplyse deres kunder om fordelene ved detergenter og deres anvendelse. Alligevel bør Kommissionen holde øje med, om den videre udvikling giver mulighed for at optimere brugen af og fordelene ved detergenter på en mere effektiv måde.

(26)

Bestemmelserne vedrørende iblanding af ethanol i benzin bør revurderes på grundlag af erfaringerne indvundet ved anvendelsen af direktiv 98/70/EF. Revurderingen bør navnlig undersøge bestemmelserne vedrørende grænserne for damptryk og mulige andre måder til at sikre, at ethanolblandingers damptryk ikke overstiger den acceptable grænse.

(27)

Iblanding af ethanol i benzin øger det resulterende brændstofs damptryk. Endvidere bør benzinens damptryk kontrolleres for at begrænse de luftforurenende emissioner.

(28)

Iblanding af ethanol i benzin fører til en ikke-lineær ændring af blandingens damptryk. Der bør være mulighed for at afvige fra sådanne blandingers maksimale sommerdamptryk på grundlag af en passende vurdering fra Kommissionens side. En afvigelse bør være betinget af, at Fællesskabets lovgivning om luftkvalitet og luftforurening er overholdt. En sådan afvigelse bør svare til den faktiske damptrykforøgelse, der finder sted ved tilsætning af en given procentdel ethanol til benzin.

(29)

For at tilskynde til brug af brændstoffer med lavere kulstofindhold under samtidig overholdelse af luftforureningsmålene bør olieraffinaderierne stille benzin med lavt damptryk til rådighed i den fornødne mængde. Da det ikke er tilfældet i dag, bør damptryksgrænsen for ethanolblandinger på visse betingelser sættes op, således at markedet for biobrændstoffer får mulighed for at udvikle sig.

(30)

Nogle ældre køretøjer er ikke godkendt til anvendelse af benzin med et højt indhold af biobrændstof. Disse køretøjer kan køre fra en medlemsstat til en anden. Det er derfor hensigtsmæssigt i en overgangsperiode at sikre fortsat levering af benzin, der er egnet til disse ældre køretøjer. Medlemsstaterne bør, i samråd med berørte parter, sikre en passende geografisk dækning, der afspejler efterspørgslen efter denne benzin. Mærkning af benzin, for eksempel som E5 eller E10, bør være i overensstemmelse med den relevante standard udarbejdet af Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN).

(31)

Det er hensigtsmæssigt at tilpasse bilag IV til direktiv 98/70/EF for at gøre det muligt at markedsføre dieselbrændstoffer, der har et højere indhold af biobrændstoffer (B7) end det, der foreskrives i standard EN 590:2004 (B5). Denne standard bør ajourføres denne standard i overensstemmelse hermed og bør fastsætte grænser for tekniske parametre, der ikke er medtaget i nævnte bilag, som f.eks. oxidationsstabilitet, flammepunkt, kulstofrest, askeindhold, vandindhold, samlede forureninger, kobberstrimmelkorrosion, smøreevne, kinematisk viskositet, uklarhedspunkt, koldfilterpunkt, fosforindhold, syretal, peroxider, variation i syretal, tilsmudsning af indsprøjtning og tilsætning af additiver for stabilitet.

(32)

For at fremme effektiv markedsføring af biobrændstoffer, opfordres CEN til fortsat at arbejde hurtigt på en standard, der tillader iblanding af større andele af biobrændstofkomponenter i diesel og navnlig at udvikle en standard for »B10«.

(33)

Af tekniske årsager er der behov for en grænse for indholdet af fedtsyremethylestere (FAME) i diesel. En sådan grænse er dog ikke nødvendig for andre biobrændstofkomponenter såsom rene diesellignende kulbrinter fremstillet på basis af biomasse ved hjælp af Fischer-Tropsch-processen eller hydrogenereret vegetabilsk olie.

(34)

Medlemsstaterne og Kommissionen bør tage passende skridt til at gøre det muligt at markedsføre gasolie med et svovlindhold på 10 ppm inden den 1. januar 2011.

(35)

Anvendelse af visse metalbaserede additiver, navnlig methylcyclopentadienyl-mangan tricarbonyl (MMT) kan øge risikoen for skader på menneskers sundhed og kan forårsage skader på motorer og emissionsbegrænsende udstyr. Mange bilfabrikanter fraråder derfor anvendelse af brændstof, der indeholder metalbaserede additiver, og anvendelse af sådant brændstof kan sætte køretøjsgarantier ud af kraft. Det er derfor hensigtsmæssigt med en løbende evaluering af følgerne af at anvende MMT i brændstof i samråd med alle relevante aktører. Indtil der er foretaget yderligere evaluering, er det nødvendigt at tage skridt til at begrænse alvorligheden af eventuelle skader. Det er derfor hensigtsmæssigt at fastsætte en øvre grænse for anvendelsen af MMT i brændstof på grundlag af eksisterende videnskabelig viden. Denne grænse bør kun kunne ændres i opadgående retning, hvis det kan påvises, at anvendelse af større mængder ikke har negative følger. For at undgå, at forbrugerne uden at vide det sætter garantien på deres køretøj ud af kraft, er det også nødvendigt at kræve mærkning af ethvert brændstof, der indeholder metalbaserede additiver.

(36)

I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning (8) tilskyndes medlemsstaterne til, både i egen og i Fællesskabets interesse, at udarbejde og offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem dette direktiv og gennemførelsesforanstaltningerne.

(37)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af direktiv 98/70/EF bør vedtages i henhold til Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (9).

(38)

Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelse til at vedtage bestemmelser vedrørende mekanismen for overvågning og reduktion af drivhusgasemissionerne, til at tilpasse de metodologiske principper og værdier, der er nødvendige for at vurdere, om bæredygtighedskriterierne for biobrændstoffer er opfyldt, til at fastlægge kriterier og geografiske udstrækninger for græsarealer med høj biodiversitet, til at revidere grænserne for brændstofs MMT-indhold og til at foretage tilpasning til den tekniske og videnskabelige udvikling af den metodologi, der skal benyttes til beregning af vugge til grav-emissioner af drivhusgasser, de tilladte analysemetoder for brændstofspecifikationer og den tilladte damptryksafvigelse for benzin, der indeholder bioethanol. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at tilpasse de metodologiske principper og værdier, skal foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.

(39)

Direktiv 98/70/EF indeholder en række brændstofspecifikationer, hvoraf nogle nu er overflødige. Derudover indeholder direktivet en række dispensationsmuligheder, som er bortfaldet. Af klarhedshensyn er det hensigtsmæssigt, at disse bestemmelser udgår.

(40)

Rådets direktiv 1999/32/EF af 26. april 1999 om begrænsning af svovlindholdet i visse flydende brændstoffer (10) fastlægger en række aspekter af brændstof, der benyttes inden for transport på indre vandveje. Det er påkrævet at gøre skillefladen mellem direktiv 1999/32/EF og direktiv 98/70/EF tydeligere. Begge direktiver indeholder grænseværdier for det maksimale indhold af svovl i gasolie til brug i fartøjer til sejlads på indre vandveje. Af klarhedshensyn og af hensyn til den juridiske sikkerhed bør de to direktiver justeres på en sådan måde, at grænseværdien kun fastsættes ved én retsakt.

(41)

Der er udviklet nye, renere motorteknologier for fartøjer til sejlads på indre vandveje. Til disse motorer kan der kun anvendes brændstof med et meget lavt svovlindhold. Svovlindholdet i brændstof til fartøjer til sejlads på indre vandveje bør reduceres hurtigst muligt.

(42)

Direktiv 98/70/EF og 1999/32/EF bør ændres i overensstemmelse hermed.

(43)

Rådets direktiv 93/12/EØF af 23. marts 1993 om svovlindholdet i visse flydende brændstoffer (11) har med tiden undergået omfattende ændringer og indeholder derfor ikke længere noget væsentligt. Det bør derfor ophæves.

(44)

Målene for dette direktiv, nemlig at bevare et enhedsmarked for brændstof til vejtransport og mobile ikke-vejgående maskiner og sikre overholdelse af nogle mindstekrav til miljøbeskyttelsen ved brug af dette brændstof, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre nås på fællesskabsplan. Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —

1)

Artikel 1 affattes således:

»Artikel 1

Anvendelsesområde

I dette direktiv fastsættes, for så vidt angår vejgående køretøjer og ikke-vejgående maskiner (herunder fartøjer til sejlads på indre vandveje, når de ikke er til søs), landbrugs- og skovbrugstraktorer samt fritidsfartøjer, når de ikke er til søs:

2)

I artikel 2 foretages følgende ændringer:

3)

I artikel 3 foretages følgende ændringer:

4)

Artikel 4 affattes således:

»Artikel 4

Dieselolie

1.   Medlemsstaterne påser, at dieselolie kun kan markedsføres på deres område, såfremt den er i overensstemmelse med specifikationerne i bilag II.

Uanset kravene i bilag II kan medlemsstaterne tillade markedsføring af diesel med et indhold af fedtsyremethylestere (FAME) på over 7 %.

Medlemsstaterne sikrer, at forbrugerne informeres fyldestgørende om indholdet af biobrændstoffer, navnlig FAME, i dieselolie.

2.   Medlemsstaterne påser, at gasolier, der er bestemt til brug i mobile ikke-vejgående maskiner (herunder fartøjer til sejlads ad indre vandveje), landbrugs- og skovbrugstraktorer og fritidsfartøjer med virkning fra senest den 1. januar 2008 kun må markedsføres på deres område, hvis svovlindholdet i disse gasolier ikke overstiger 1 000 mg pr. kg. Fra den 1. januar 2011 må svovlindholdet i disse gasolier højst være 10 mg/kg. Medlemsstaterne sikrer, at andre flydende brændstoffer end disse gasolier kun kan anvendes i fartøjer til sejlads ad indre vandveje og fritidsfartøjer, hvis svovlindholdet i disse flydende brændstoffer ikke overstiger det højest tilladte indhold i disse gasolier.

Medlemsstaterne kan dog med henblik på at tolerere en vis forurening af mindre betydning i forsyningskæden fra den 1. januar 2011 tillade, at gasolie, der er bestemt til brug i mobile ikke-vejgående maskiner (herunder fartøjer til sejlads ad indre vandveje), landbrugs- og skovtraktorer samt fritidsfartøjer, indeholder op til 20 mg svovl pr. kg ved den endelige levering til slutbrugerne. Medlemsstaterne kan også indtil den 31. december 2011 tillade fortsat markedsføring af gasolier, der indeholder op til 1 000 mg svovl pr. kg. for jernbanekøretøjer og landbrugs- og skovtraktorer, forudsat at de kan sikre, at dette ikke vil indskrænke de emissionsbegrænsende systemers funktionsevne.

3.   Medlemsstaterne kan for regionerne i den yderste periferi fastsætte specifikke bestemmelser om indførelse af dieselolie og gasolier med et maksimalt svovlindhold på 10 mg/kg. Medlemsstater, der anvender denne bestemmelse, underretter Kommissionen herom.

4.   I medlemsstater med strenge vintre kan det maksimale destillationspunkt på 65 % ved 250 °C for dieselolie og gasolier erstattes med et maksimalt destillationspunkt på 10 % (vol/vol) ved 180 °C.«

5)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 7a

Reduktion af drivhusgasemissionerne

1.   Medlemsstaterne udpeger den eller de leverandører, som skal have ansvaret for overvågningen og indberetningen af vugge til grav-emissionerne af drivhusgasser pr. energienhed fra det brændstof og den energi, der leveres. Hvad angår leverandører af elektricitet til brug i vejkøretøjer, sikrer medlemsstaterne, at sådanne leverandører kan vælge at bidrage til den i stk. 2 omhandlede reduktionsforpligtelse, hvis de kan påvise, at de på fyldestgørende vis kan måle og overvåge den elektricitet, der leveres til brug i disse køretøjer.

Med virkning fra den 1. januar 2011 skal leverandørerne hvert år rapportere til den myndighed, der er udpeget af medlemsstaten, om drivhusgasintensiteten af brændstoffer og energi, der er blevet leveret i de enkelte medlemsstater, og i den forbindelse mindst oplyse følgende:

Medlemsstaterne sikrer, at rapporterne kontrolleres.

Kommissionen udarbejder i relevant omfang retningslinjer for gennemførelsen af dette stykke.

2.   Medlemsstaterne kræver, at leverandører så gradvist som muligt reducerer vugge til grav-emissionerne af drivhusgasser pr. energienhed fra leveret brændstof og energi med op til 10 % senest den 31. december 2020 i forhold til de minimumsstandarder for brændstoffer, der er omhandlet i stk. 5, litra b). Denne reduktion skal bestå af følgende:

3.   Vugge til grav-emissioner af drivhusgasser fra biobrændstof beregnes i overensstemmelse med artikel 7d. Vugge til grav-emissionen af drivhusgasser fra andre typer brændstof og energi beregnes efter en metodologi, der fastsættes i overensstemmelse med denne artikels stk. 5.

4.   Medlemsstaterne sikrer, at en gruppe af leverandører kan vælge at opfylde reduktionsforpligtelserne i stk. 2 i fællesskab. I så fald anses de for én leverandør med henblik på stk. 2.

5.   De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne artikel, som har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 11, stk. 4. Disse foranstaltninger omfatter navnlig:

6)

Følgende artikler indsættes:

»Artikel 7b

Bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer

1.   Uanset om råmaterialerne er dyrket på eller uden for Fællesskabets område, må energi fra biobrændstoffer kun tages i betragtning med henblik på formålene i artikel 7a, hvis de opfylder bæredygtighedskriterierne i stk. 2-6 i denne artikel.

Biobrændstoffer, der er fremstillet af affald og restprodukter, som ikke stammer fra landbrug, akvakultur, fiskeri og skovbrug, skal dog kun opfylde bæredygtighedskriterierne i stk. 2 i denne artikel for at blive taget i betragtning med henblik på de i artikel 7a omhandlede formål.

2.   Den besparelse i drivhusgasemissionerne ved anvendelse af biobrændstoffer, der tages i betragtning med henblik på de i stk. 1 omhandlede formål, skal være mindst 35 %.

Med virkning fra den 1. januar 2017 skal den besparelse i drivhusgasemissionerne ved anvendelse af biobrændstoffer, der tages i betragtning med henblik på de i stk. 1 omhandlede formål, være mindst 50 %. Fra den 1. januar 2018 skal besparelsen i drivhusgasemissionerne for biobrændstoffer, der er produceret i anlæg, som tages i brug den 1. januar 2017 eller derefter, være mindst 60 %.

Besparelsen i drivhusgasemissionerne som følge af anvendelse af biobrændstoffer beregnes i overensstemmelse med artikel 7d, stk. 1.

Når der er tale om biobrændstoffer, der er produceret i anlæg, der var i drift i den 23. januar 2008, finder første afsnit anvendelse fra den 1. april 2013.

3.   Biobrændstoffer, der tages i betragtning med henblik på de i stk. 1 omhandlede formål, må ikke fremstilles af råmaterialer fra et areal med høj biodiversitetsværdi, dvs. et areal, der havde en af følgende statusser i januar 2008 eller derefter, uanset om arealet stadig har denne status:

Kommissionen fastlægger kriterier og geografiske udstrækninger for at afgøre, hvilke græsarealer der er omfattet af første afsnit, litra c). Sådanne foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 11, stk. 4.

4.   Biobrændstoffer, der tages i betragtning med henblik på de i stk. 1 omhandlede formål, må ikke fremstilles af råmaterialer fra arealer med et stort kulstoflager, dvs. arealer, der havde en af følgende statusser i januar 2008 og som ikke længere har denne status:

Bestemmelserne i dette stykke finder ikke anvendelse, hvis arealet på det tidspunkt, hvor råmaterialet blev udvundet, havde samme status som i januar 2008.

5.   Biobrændstoffer, der tages i betragtning med henblik på de i stk. 1 omhandlede formål, må ikke fremstilles af råmaterialer fra arealer, der var tørvebundsarealer i januar 2008, medmindre det dokumenteres, at dyrkning og høst af dette råmateriale ikke indebærer afvanding af hidtil udrænet jord.

6.   Landbrugsråvarer, der dyrkes i Fællesskabet og anvendes til produktion af biobrændstoffer, og som tages i betragtning med henblik på de i artikel 7a omhandlede formål, fremstilles i overensstemmelse med kravene og standarderne i bestemmelserne under overskriften »Miljø« i del A og i punkt 9 i bilag II til Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar 2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere (18) og i overensstemmelse med de mindstekrav til god landbrugs- og miljømæssig stand, der er fastsat i henhold til nævnte forordnings artikel 6, stk. 1.

7.   Kommissionen aflægger hvert andet år for så vidt angår både tredjelande og medlemsstater, der er en væsentlig kilde til biobrændstoffer eller råmaterialer til biobrændstoffer, der forbruges inden for Fællesskabet, rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om nationale foranstaltninger truffet til overholdelse af bæredygtighedskriterierne i stk. 2-5, og til beskyttelse af jord, vand og luft. Den første rapport forelægges i 2012.

Kommissionen aflægger hvert andet år rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om indvirkningen af en øget efterspørgsel efter biobrændstoffer på den sociale bæredygtighed i Fællesskabet og i tredjelande og om indvirkningen af Fællesskabets biobrændstofpolitik på tilgængeligheden af fødevarer til overkommelige priser, især for befolkningerne i udviklingslandene, og andre generelle udviklingsspørgsmål. Rapporterne skal omhandle respekt for brugsrettigheder til jord. For både tredjelande og medlemsstater, der er en væsentlig kilde til råmaterialer til biobrændstoffer, der forbruges inden for Fællesskabet, skal det i rapporterne anføres, om landet har ratificeret og gennemført hver af følgende konventioner fra Den Internationale Arbejdsorganisation:

For både tredjelande og medlemsstater, der er en væsentlig kilde til råmaterialer til biobrændstoffer, der forbruges inden for Fællesskabet, skal det i rapporterne anføres, om landet har ratificeret og gennemført:

Den første rapport forelægges i 2012. Kommissionen foreslår eventuelt korrigerende foranstaltninger, navnlig hvis der er dokumentation for, at produktionen af biobrændstoffer har en betydelig indvirkning på fødevarepriserne.

8.   Med henblik på de i stk. 1 omhandlede formål må medlemsstaterne ikke ud fra andre bæredygtighedsbegrundelser afvise at tage biobrændstoffer, der er fremstillet i overensstemmelse med denne artikel, i betragtning.

Artikel 7c

Kontrol af overholdelsen af bæredygtighedskriterierne for biobrændstoffer

1.   Når biobrændstoffer skal tages i betragtning med henblik på de i artikel 7a omhandlede formål, kræver medlemsstaterne af de økonomiske aktører, at de dokumenterer, at de bæredygtighedskriterier, der er fastsat i artikel 7b, stk. 2-5, er opfyldt. Til dette formål kræver de, at de økonomiske aktører anvender et massebalancesystem, der:

2.   Kommissionen aflægger rapport til Europa-Parlamentet og Rådet i 2010 og 2012 om den metode for verifikation af massebalancen, der er beskrevet i stk. 1, og om mulighederne for at bruge andre verifikationsmetoder i relation til nogle eller alle typer råmaterialer eller biobrændstoffer. I sin vurdering overvejer Kommissionen de verifikationsmetoder, hvor oplysningerne om bæredygtighedskarakteristikaene ikke behøver at være fysisk knyttet til særlige partier eller blandinger. Vurderingen skal tage hensyn til behovet for at opretholde verifikationssystemets integritet og effektivitet, samtidig med at det undgås at lægge en urimelig byrde på industrien. Rapporten ledsages eventuelt af forslag til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelse af andre verifikationsmetoder.

3.   Medlemsstaterne træffer foranstaltninger for at sikre, at de økonomiske aktører forelægger pålidelige oplysninger og på opfordring stiller de data, der er anvendt til at udarbejde oplysningerne, til rådighed for medlemsstaten. Medlemsstaterne kræver af de økonomiske aktører, at de sørger for en tilstrækkelig standard for en uafhængig kontrol af de oplysninger, de forelægger, og at de dokumenterer, at dette er blevet gjort. Det skal kontrolleres, at de systemer, der anvendes af de økonomiske aktører, er nøjagtige, pålidelige og sikret mod svindel. Der skal foretages en evaluering af frekvensen og metodologien i prøveudtagningen og dataenes pålidelighed.

De oplysninger, der er nævnt i første afsnit, skal navnlig omfatte oplysninger om opfyldelse af de bæredygtighedskriterier, der er nævnt i artikel 7b, stk. 2-5, passende og relevante oplysninger om de foranstaltninger, der er truffet med henblik på beskyttelse af jord, vand og luft, genopretning af nedbrudte arealer og undgåelse af overdrevent vandforbrug i områder, hvor der er vandknaphed, samt passende og relevante oplysninger om de foranstaltninger, der er truffet for at tage hensyn til de forhold, der er nævnt i artikel 7b, stk. 7, andet afsnit.

Kommissionen fastlægger efter rådgivningsproceduren i artikel 11, stk. 3, den i første og andet afsnit nævnte liste over passende og relevante oplysninger. Den påser navnlig, at afgivelsen af disse oplysninger ikke er en for stor administrativ byrde for aktørerne i almindelighed og for mindre landbrugere, producentorganisationer og kooperativer i særdeleshed.

De forpligtelser, der er fastlagt i dette stykke, finder anvendelse, uanset om biobrændstofferne er produceret inden for Fællesskabet eller er importeret.

Medlemsstaterne indberetter i sammenfattet form oplysningerne i første afsnit til Kommissionen. Kommissionen offentliggør et resumé af disse oplysninger på gennemsigtighedsplatformen i artikel 24 i direktiv 2009/28/EF under iagttagelse af fortroligheden af forretningsmæssigt følsomme oplysninger.

4.   Fællesskabet bestræber sig på at indgå bilaterale eller multilaterale aftaler med tredjelande, der indeholder bestemmelser om bæredygtighedskriterier, der svarer til kriterierne i dette direktiv. Når Fællesskabet har indgået aftaler, der indeholder bestemmelser vedrørende emner omfattet af bæredygtighedskriterierne i artikel 7b, stk. 2-5, kan Kommissionen beslutte, at disse aftaler godtgør, at biobrændstoffer, der er fremstillet af råmaterialer dyrket i disse lande, overholder de omhandlede bæredygtighedskriterier. Ved indgåelsen af disse aftaler lægges der behørig vægt på de foranstaltninger, der er truffet med henblik på bevaring af områder, der leverer grundlæggende økosystemydelser i kritiske situationer (f.eks. beskyttelse af afvandingsområder og erosionskontrol), beskyttelse af jord, vand og luft, indirekte ændringer i arealanvendelsen, genopretning af nedbrudte arealer samt undgåelse af overdrevent vandforbrug i områder, hvor der er vandknaphed samt på de forhold, der er nævnt i artikel 7b, stk. 7.

Kommissionen kan beslutte, at frivillige nationale og internationale ordninger, der fastsætter standarder for fremstilling af biomasseprodukter, indeholder nøjagtige data med henblik på de i artikel 7b, stk. 2, omhandlede formål, eller godtgør, at partier af biobrændstoffer overholder bæredygtighedskriterierne i artikel 7b stk. 3-5. Kommissionen kan beslutte, at disse ordninger indeholder nøjagtige data til oplysning om foranstaltninger, der er truffet med henblik på bevaring af områder, der leverer grundlæggende økosystemydelser i kritiske situationer (f.eks. beskyttelse af afvandingsområder og erosionskontrol), beskyttelse af jord, vand og luft, genopretning af nedbrudte arealer og undgåelse af overdrevent vandforbrug i områder, hvor der er vandknaphed, samt på de forhold, der er nævnt i artikel 7b, stk. 7. Kommissionen kan også med henblik på artikel 7, stk. 3, litra b), nr. ii), anerkende områder til beskyttelse af sjældne, truede eller udryddelsestruede økosystemer eller arter, der er anerkendt ved internationale aftaler eller er medtaget på lister udarbejdet af mellemstatslige organisationer eller Den Internationale Naturværnsunion (IUCN).

Kommissionen kan beslutte, at frivillige nationale eller internationale ordninger til at måle drivhusgasbesparelser indeholder nøjagtige data med henblik på de i artikel 7b, stk. 2, omhandlede formål.

Kommissionen kan beslutte, at arealer, der indgår i et nationalt eller regionalt genopretningsprogram, der tager sigte på at forbedre stærkt nedbrudte eller stærkt forurenede arealer, opfylder kriterierne i bilag IV, del C, punkt 9.

5.   Kommissionen vedtager kun beslutninger i henhold til stk. 4, hvis den pågældende aftale eller ordning opfylder tilstrækkelige standarder for pålidelighed, gennemsigtighed og uafhængig kontrol. Ordninger til at måle af drivhusgasbesparelser skal også overholde metodologikravene i bilag IV. Lister over områder med høj biodiversitetsværdi, jf. artikel 7b, stk. 3, litra b), nr. ii), skal opfylde rimelige standarder for objektivitet og overensstemmelse med internationalt anerkendte standarder samt sikre passende ankeprocedurer.

6.   Beslutninger i henhold til stk. 4 vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 11, stk. 3. Sådanne beslutninger er gyldige i højst fem år.

7.   Såfremt en økonomisk aktør fremlægger dokumentation eller data, der er opnået i overensstemmelse med en aftale eller en ordning, der har været genstand for en beslutning i henhold til stk. 4, kan en medlemsstat ikke, i det omfang dette er omfattet af den pågældende beslutning, kræve, at leverandøren fremlægger yderligere dokumentation for overholdelse af de bæredygtighedskriterier, der er fastsat i artikel 7b, stk. 2-5, eller oplysninger om de foranstaltninger, der er nævnt i stk. 2, andet afsnit.

8.   Efter anmodning fra en medlemsstat eller på eget initiativ undersøger Kommissionen anvendelsen af artikel 7b i relation til en kilde til biobrændstof og træffer senest seks måneder efter modtagelsen af en anmodning og i overensstemmelse med rådgivningsproceduren i artikel 11, stk. 3, afgørelse om, hvorvidt medlemsstaten kan tage biobrændstof fra denne kilde i betragtning med henblik på de i artikel 7a omhandlede formål.

9.   Senest den 31. december 2012 aflægger Kommissionen rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om:

Kommissionen foreslår eventuelt korrigerende tiltag.

Artikel 7d

Beregning af vugge til grav-emissioner af drivhusgasser fra biobrændstoffer

1.   Vugge til grav-emissioner af drivhusgasser fra biobrændstoffer beregnes med henblik på artikel 7a og artikel 7b, stk. 2, på følgende måde:

2.   Senest den 31. marts 2010 forelægger medlemsstaterne Kommissionen en rapport med en liste over de områder på deres territorium, der er klassificeret som niveau 2 i den fælles nomenklatur for statistiske regionale enheder (i det følgende benævnt »NUTS«) eller som et mere disaggregeret NUTS-niveau i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) 1059/2003 af 26. maj 2003 om indførelse af en fælles nomenklatur for regionale enheder (NUTS) (19), hvor typiske drivhusgasemissioner fra dyrkning af landbrugsråvarer kan forventes at være lavere end eller svare til de emissioner, der rapporteres under overskriften »Disaggregerede standardværdier for dyrkning« i bilag II, del D, til dette direktiv, ledsaget af en beskrivelse af den metode og de data, der er anvendt til udarbejdelsen af listen. Metoden tager jordbeskaffenhed, klima og forventede råmaterialeudbytter i betragtning.

3.   Standardværdierne i bilag IV, del A, og de disaggregerede standardværdier for dyrkning i bilag IV, del D, må kun anvendes, når råmaterialerne hertil er:

For biobrændstoffer, der ikke er omfattet af litra a), b) eller c), anvendes de faktiske værdier for dyrkning.

4.   Senest den 31. marts 2010 aflægger Kommissionen rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om muligheden for at udarbejde lister over områder i tredjelande, hvor typiske drivhusgasemissioner fra dyrkning af landbrugsråvarer kan forventes at være lavere end eller svare til de emissioner, der rapporteres under overskriften »Dyrkning« i bilag IV, del D, så vidt muligt ledsaget af sådanne lister og en beskrivelse af den metode og de data, der er anvendt til udarbejdelsen af dem. Rapporten ledsages eventuelt af relevante forslag.

5.   Kommissionen aflægger senest den 31. december 2012 og derefter hvert andet år rapport om de skønnede typiske værdier og standardværdier i bilag IV, del B og E, med særlig vægt på emissioner fra transport og forarbejdning og kan om nødvendigt beslutte at korrigere værdierne. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre af ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 11, stk. 4.

6.   Senest den 31. december 2010 forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, der vurderer indvirkningerne af indirekte ændringer i arealanvendelsen på drivhusgasemissioner og foreslår måder, hvorpå disse indvirkninger kan minimeres. Rapporten ledsages eventuelt af et forslag, der bygger på den bedste tilgængelige videnskabelige dokumentation, indeholder en konkret metodologi til at tage højde for emissioner fra ændringer i kulstoflagre forårsaget af indirekte ændringer af arealanvendelsen og sikrer overensstemmelse med dette direktiv, navnlig artikel 7b, stk. 2.

Forslaget skal indeholde de nødvendige beskyttelsesforanstaltninger til sikring af investeringer, der er foretaget, før denne metodologi tages i anvendelse. For så vidt angår anlæg, som producerede biobrændstoffer før udgangen af 2013, medfører gennemførelsen af foranstaltningerne i første afsnit indtil den 31. december 2017 ikke, at biobrændstoffer produceret af disse anlæg vurderes som ikke at opfylde dette direktivs bæredygtighedskrav, hvis de ellers ville have været i overensstemmelse med dem, og forudsat at disse biobrændstoffer opnår en besparelse i drivhusgasemissionen på mindst 45 %. Dette skal gælde for biobrændstofanlæggenes kapacitet ved udgangen af 2012.

Europa-Parlamentet og Rådet bestræber sig på senest den 31. december 2012 at træffe afgørelse om sådanne forslag fra Kommissionen.

7.   Bilag IV kan tilpasses tekniske og videnskabelige fremskridt bl.a. ved tilføjelse af værdier for yderligere produktionsveje for biobrændstoffer for de samme eller for andre råmaterialer og ved at ændre metodologien i del C. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, herunder ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 11, stk. 4.

Hvad angår standardværdierne og metodologien i bilag IV, lægges der særlig vægt på:

Standardværdierne for biodiesel fra vegetabilsk eller animalsk olieaffald tages op til revision så hurtigt som muligt.

Enhver tilpasning af eller tilføjelse til listen over standardværdier i bilag IV skal overholde følgende:

8.   Der fastsættes detaljerede definitioner, herunder tekniske specifikationer, som er nødvendige for kategorierne i bilag IV, del C, punkt 9. Sådanne foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 11, stk. 4.

Artikel 7e

Gennemførelsesforanstaltninger og rapporter vedrørende biobrændstoffers bæredygtighed

1.   De gennemførelsesforanstaltninger, der er omhandlet i dette direktivs artikel 7b, stk. 3, andet afsnit, artikel 7c, stk. 3, tredje afsnit, artikel 7c, stk. 6, artikel 7c, stk. 8, artikel 7d, stk. 5, artikel 7d, stk. 7, første afsnit, og artikel 7d, stk. 8, skal ligeledes tage fuldt hensyn til de formål, der er omhandlet i direktiv 2009/28/EF.

2.   De rapporter fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet, der er omhandlet i dette direktivs artikel 7b, stk. 7, artikel 7c, stk. 2, artikel 7c, stk. 9, artikel 7d, stk. 4 og 5, samt artikel 7d, stk. 6, første afsnit, samt de rapporter og den information, der fremsendes i henhold til dette direktivs artikel 7c, stk. 3, første og femte afsnit, samt artikel 7d, stk. 2, skal udarbejdes og fremsendes i overensstemmelse med de formål, der er omhandlet i såvel direktiv 2009/28/EF som dette direktiv.

7)

Artikel 8, stk. 1, affattes således:

»1.   Medlemsstaterne overvåger på grundlag af analysemetoderne i europæisk standard EN 228:2004 og EN 590:2004, at kravene i artikel 3 og 4 for henholdsvis benzin og dieselolie overholdes.«

8)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 8a

Metalbaserede additiver

1.   Kommissionen gennemfører en vurdering af sundheds- og miljørisici ved anvendelse af metalbaserede additiver i brændstof og udvikler til dette formål en prøvningsmetodologi. Den forelægger Europa-Parlamentet og Rådet sine konklusioner senest den 31. december 2012.

2.   Indtil den i stk. 1 omhandlede prøvningsmetodologi er blevet udviklet, begrænses tilstedeværelsen af det metalbaserede additiv methylcyclopentadienyl-mangan tricarbonyl (MMT) i brændstoffer til 6 mg mangan pr. liter fra den 1. januar 2011. Grænsen skal være 2 mg mangan pr. liter fra den 1. januar 2014.

3.   Den i stk. 2 omhandlede grænse for indholdet af MMT i brændstoffer revideres på grundlag af resultaterne af den vurdering, der gennemføres ved anvendelse af den i stk. 1 nævnte prøvningsmetodologi. Den kan reduceres til nul, hvis det er berettiget på baggrund af risikovurderingen. Den kan ikke forhøjes, medmindre det er berettiget på baggrund af risikovurderingen. En sådan foranstaltning, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 11, stk. 4.

4.   Medlemsstater sikrer, at et mærke vedrørende indholdet af det metalbaserede additiv i brændstoffer altid præsenteres, når et metalbaseret additiv stilles til rådighed for forbrugerne.

5.   Mærket skal indeholde følgende tekst: »Indeholder metalbaserede additiver«.

6.   Mærket skal placeres på samme sted som oplysningerne vedrørende brændstoftype og skal være klart synligt. Mærket skal have en størrelse og en skrifttype, der er klart synlig, og som er let læselig.«

9)

Artikel 9 affattes således:

»Artikel 9

Rapportering

1.   Kommissionen forelægger senest den 31. december 2012 og derefter hvert tredje år Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, eventuelt ledsaget af et forslag om ændring af dette direktiv. Rapporten skal særlig omhandle følgende:

2.   Senest i 2014 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport vedrørende gennemførelsen af den i artikel 7a omhandlede målsætning for reduktion af drivhusgasemissionerne for 2020 under hensyntagen til behovet for at skabe overensstemmelse mellem dette mål og det mål, der er omhandlet i artikel 3, stk. 3, i direktiv 2009/28/EF, vedrørende den vedvarende energis andel i transport i lyset af de i nævnte direktivs artikel 23, stk. 8, og artikel 23, stk. 9, omhandlede rapporter.

Rapporten ledsages eventuelt af et forslag om ændring af målet.

10)

Artikel 10, stk. 1, affattes således:

»1.   Hvis en tilpasning af de i bilag I eller II tilladte analysemetoder til den tekniske udvikling er nødvendig, kan ændringer, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 11, stk. 4. Bilag III kan også tilpasses den tekniske og videnskabelige udvikling. Denne foranstaltning, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 11, stk. 4.«

11)

Artikel 11 affattes således:

»Artikel 11

Udvalgsprocedure

1.   Med undtagelse af de i stk. 2 omhandlede tilfælde bistås Kommissionen af Udvalget om Brændstofkvalitet.

2.   I spørgsmål vedrørende biobrændstoffers bæredygtighed, jf. artikel 7b, 7c og 7d, bistås Kommissionen af Udvalget om biobrændstoffers og flydende biobrændslers bæredygtighed som omhandlet i artikel 25, stk. 2, i direktiv 2009/28/EF.

3.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 3 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

4.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.«

12)

Artikel 14 udgår.

13)

Bilag I, II, III og IV erstattes af teksten i bilaget til dette direktiv.

1)

I artikel 2 foretages følgende ændringer:

2)

I artikel 4b foretages følgende ændringer:

3)

Artikel 6, stk. 1a, tredje afsnit, affattes således:

»Prøvetagning påbegyndes på den dato, hvor den pågældende grænseværdi for maksimalt svovlindhold i det pågældende brændstof træder i kraft. Prøvetagning foretages med tilstrækkelig hyppighed, i tilstrækkelige mængder og på en sådan måde, at de udtagne prøver er repræsentative for det undersøgte brændstof og for det brændstof, der anvendes af skibe, når de befinder sig inden for relevante havområder og havne.«