1.   Forsætlig udledning af fluorholdige drivhusgasser i atmosfæren er forbudt, når udledningen ikke er teknisk nødvendig for den tilsigtede anvendelse.

2.   Operatører af anlæg eller udstyr, der indeholder fluorholdige drivhusgasser, træffer forholdsregler for at forebygge uforsætlig udledning heraf (»lækage«) af disse gasser. De træffer alle teknisk og økonomisk gennemførlige foranstaltninger for at minimere lækage af fluorholdige drivhusgasser.

3.   Hvis der detekteres lækage af fluorholdige drivhusgasser, sikrer operatøren, at anlægget eller udstyret repareres hurtigst muligt.

Er anlæg eller udstyr underlagt kontrol for lækage i henhold til artikel 4, stk. 1, og er en lækage i anlægget eller udstyret blevet repareret, sikrer operatøren, at anlægget eller udstyret kontrolleres af en autoriseret fysisk person inden for en måned efter reparationen for at verificere, at reparationen har været effektiv.

4.   Fysiske personer, der udfører de i artikel 10, stk. 1, litra a)-c), omhandlede opgaver, skal være autoriserede i overensstemmelse med artikel 10, stk. 4 og 7, og træffe forholdsregler for at forebygge lækage af fluorholdige drivhusgasser.

Virksomheder, der udfører installering, servicering, vedligeholdelse, reparation eller nedlukning af anlæg eller udstyr, der er anført i artikel 4, stk. 2, litra a)-d), skal være autoriserede i overensstemmelse med artikel 10, stk. 6 og 7, og træffe forholdsregler for at forebygge lækage af fluorholdige drivhusgasser.

1.   Operatører af anlæg eller udstyr, der indeholder fluorholdige drivhusgasser i mængder på 5 ton CO2-ækvivalenter eller derover, som ikke er indeholdt i skummaterialer, sikrer, at anlægget eller udstyret kontrolleres for lækage.

Hermetisk lukkede anlæg eller hermetisk lukket udstyr, der indeholder fluorholdige drivhusgasser med et globalt opvarmningspotentiale i mængder på mindre end 10 ton CO2-ækvivalenter, er ikke underlagt lækagekontrol i medfør af denne artikel, såfremt anlægget eller udstyret er mærket som hermetisk lukket.

Elektriske koblingsanlæg er ikke underlagt lækagekontrol i medfør af denne artikel, forudsat at en af følgende betingelser er opfyldt:

2.   Stk. 1 finder anvendelse på operatører af følgende anlæg eller udstyr, der indeholder fluorholdige drivhusgasser:

For så vidt angår de anlæg og det udstyr, der er omhandlet første afsnit, litra a)-e), udføres kontrollen af fysiske personer, der er autoriseret i overensstemmelse med reglerne i artikel 10.

Som undtagelse fra stk. 1, første afsnit, er anlæg eller udstyr, der indeholder mindre end 3 kg fluorholdige drivhusgasser, eller hermetisk lukkede anlæg eller hermetisk lukket udstyr, der er mærket i overensstemmelse hermed, og indeholder mindre end 6 kg fluorholdige drivhusgasser, indtil den 31. december 2016 ikke underlagt lækagekontrol.

3.   Lækagekontrollen i henhold til stk. 1 gennemføres med følgende hyppighed:

4.   Forpligtelserne i stk. 1 vedrørende brandsikringsudstyr som omhandlet i stk. 2, litra d), anses for at være opfyldt, såfremt følgende to betingelser er opfyldt:

5.   Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesbestemmelser præcisere kravene til de lækagekontroller, der i henhold til stk. 1 skal foretages for hver type anlæg eller udstyr som omhandlet i nævnte stykke, identificere de dele af anlægget eller udstyret, der indebærer størst risiko for lækage, og ophæve retsakter, der er vedtaget i henhold til artikel 3, stk. 7, i forordning (EF) nr. 842/2006. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 24.

1.   Operatører af anlæg eller udstyr, der er opført i artikel 4, stk. 2, litra a)-d), og som indeholder fluorholdige drivhusgasser i mængder på 500 ton CO2-ækvivalenter eller derover, sikrer, at anlægget eller udstyret er forsynet med et lækagedetektionssystem, som alarmerer operatøren eller en virksomhed med ansvar for servicering om alle lækager.

2.   Operatører af anlæg eller udstyr, der er opført i artikel 4, stk. 2, litra f) og g), og som indeholder fluorholdige drivhusgasser i mængder på 500 ton CO2-ækvivalenter eller derover, og som er installeret den 1. januar 2017 eller derefter, sikrer, at anlægget eller udstyret er forsynet med et lækagedetektionssystem, som alarmerer operatøren eller en virksomhed med ansvar for servicering om alle lækager.

3.   Operatører af anlæg eller udstyr, der er opført i artikel 4, stk. 2, litra a)-d) og g), og som er omfattet af stk. 1 eller 2 i nærværende artikel, sikrer, at lækagedetektionssystemerne kontrolleres mindst en gang hver 12. måned for at sikre, at de fungerer tilfredsstillende.

4.   Operatører af anlæg eller udstyr, der er opført i artikel 4, stk. 2, litra f), og som er omfattet af stk. 2 i nærværende artikel, sikrer, at lækagedetektionssystemerne kontrolleres mindst en gang hvert 6. år for at sikre, at de fungerer tilfredsstillende.

1.   Operatører af anlæg eller udstyr, der skal kontrolleres for lækage i henhold til artikel 4, stk. 1, etablerer og fører for ethvert sådant anlæg eller udstyr journaler, som angiver følgende oplysninger:

2.   Medmindre de journaler, der er omhandlet i stk. 1, lagres i en database, som oprettes af medlemsstaternes kompetente myndigheder, gælder følgende regler:

De i stk. 1 omhandlede journaler stilles på anmodning til rådighed for den pågældende medlemsstats kompetente myndighed eller Kommissionen. I det omfang, sådanne journaler indeholder miljøoplysninger, anvendes i givet fald Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF (18) eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1367/2006 (19).

3.   Med henblik på artikel 11, stk. 4, etablerer virksomheder, der leverer fluorholdige drivhusgasser journaler over relevante oplysninger om køberne af fluorholdige drivhusgasser, herunder følgende:

Virksomheder, der leverer fluorholdige drivhusgasser, fører disse journaler i mindst fem år.

Virksomheder, der leverer fluorholdige drivhusgasser, stiller på anmodning sådanne journaler til rådighed for den pågældende medlemsstats kompetente myndighed eller Kommissionen. I det omfang, journalerne indeholder miljøoplysninger, anvendes i givet fald direktiv 2003/4/EF eller forordning (EF) nr. 1367/2006.

4.   Kommissionen kan ved hjælp af en gennemførelsesretsakt fastlægge formatet for de journaler, der er omhandlet i stk. 1 og 3 i nærværende artikel, og præcisere, hvordan de bør etableres og føres. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 24.

1.   Producenter af fluorholdige forbindelser træffer alle nødvendige forholdsregler for at begrænse emissioner af fluorholdige drivhusgasser mest muligt under

Denne artikel gælder også, når fluorholdige drivhusgasser produceres som biprodukter.

2.   Med forbehold af artikel 11, stk. 1, er det forbudt at markedsføre fluorholdige drivhusgasser og gasser, som er anført i bilag II, medmindre producenter eller importører, når det er relevant, på tidspunktet for markedsføringen dokumenterer, at trifluormethan, der produceres som biprodukt under fremstillingsprocessen, herunder ved fremstilling af råstoffer til deres produktion, er blevet destrueret eller genvundet med henblik på efterfølgende anvendelse i overensstemmelse med de bedste tilgængelige teknikker.

Dette krav finder anvendelse fra den 11. juni 2015.

1.   Operatører af stationære anlæg eller af køleenheder på kølelastbiler og –påhængskøretøjer, der indeholder fluorholdige drivhusgasser, som ikke er indeholdt i skummaterialer, sikrer, at genvindingen af disse gasser udføres af fysiske personer, der har de relevante autorisationer, jf. artikel 10, således at gasserne genanvendes, regenereres eller destrueres.

Dette krav gælder for operatører af følgende anlæg eller udstyr:

2.   Den virksomhed, som anvender en beholder til fluorholdig drivhusgas umiddelbart inden bortskaffelsen heraf, sørger for, at eventuelle restgasser genvindes for at sikre, at de genanvendes, regenereres eller destrueres.

3.   Operatører af produkter og anlæg eller udstyr, der ikke er nævnt i stk. 1, herunder mobile anlæg eller mobilt udstyr, og som indeholder fluorholdige drivhusgasser, sørger for, at gasserne genvindes i det omfang, det er teknisk muligt og ikke medfører uforholdsmæssigt store omkostninger, af fysiske personer med de fornødne kvalifikationer, således at gasserne genanvendes, regenereres eller destrueres, eller sørger for, at gasserne destrueres uden forudgående genvinding.

Genvinding af fluorholdige drivhusgasser fra luftkonditioneringsanlæg i vejkøretøjer, der ikke er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/40/EF (20), udføres af fysiske personer med de fornødne kvalifikationer.

For så vidt angår genvinding af fluorholdige drivhusgasser fra luftkonditioneringsanlæg i motorkøretøjer, der er omfattet af direktiv 2006/40/EF, anses kun fysiske personer, der mindst har et uddannelsesbevis i overensstemmelse med artikel 10, stk. 2, for at have de fornødne kvalifikationer.

1.   Medlemsstaterne indfører eller tilpasser på grundlag af de i stk. 5 omhandlede mindstekrav autorisationsprogrammer, herunder evalueringsprocesser. Medlemsstaterne sikrer adgang til uddannelse for fysiske personer, der udfører følgende opgaver:

2.   Medlemsstaterne sikrer adgang til uddannelsesprogrammer for fysiske personer, som genvinder fluorholdige drivhusgasser fra luftkonditioneringsanlæg i motorkøretøjer, der er omfattet af direktiv 2006/40/EF, på grundlag af mindstekravene omhandlet i stk. 5.

3.   De autorisationsprogrammer og den uddannelse, der er fastsat i stk. 1 og 2, omfatter følgende:

4.   Autorisationer i medfør af de autorisationsprogrammer, der er omhandlet i stk. 1, udstedes på betingelse af, at ansøgeren på vellykket vis har fuldført en evalueringsproces, der er indført i medfør af stk. 1, 3 og 5.

5.   Mindstekravene til autorisationsprogrammerne er fastsat i forordning (EF) nr. 303/2008 til (EF) nr. 306/2008 og i nærværende artikels stk. 12. Mindstekravene til uddannelsesbeviserne er fastsat i forordning (EF) nr. 307/2008 og i stk. 12. Disse mindstekrav præciserer for hver type anlæg eller udstyr i stk. 1 og 2 de nødvendige praktiske færdigheder og den nødvendige teoretiske viden og skelner, hvis det er hensigtsmæssigt, mellem de forskellige aktiviteter, der er omfattet heraf, samt betingelserne for gensidig anerkendelse af autorisationer og uddannelsesbeviser.

6.   Medlemsstaterne indfører eller tilpasser på baggrund af mindstekravene omhandlet i stk. 5 autorisationsprogrammer for virksomheder, der udøver installering, servicering, vedligeholdelse, reparation eller nedlukning af anlæg eller udstyr, der er opført i artikel 4, stk. 2, litra a)-d), for andre parter.

7.   Eksisterende autorisationer og uddannelsesbeviser, der er udstedt i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 842/2006, er fortsat gyldige, jf. de betingelser, som de oprindelig er udstedt på.

8.   Medlemsstaterne sikrer, at alle fysiske personer, der har en autorisation i henhold til autorisationsprogrammer som fastsat i stk. 1 og 7, har adgang til oplysninger i forbindelse med hver af følgende:

9.   Medlemsstaterne sikrer adgang til uddannelse for de fysiske personer, der ønsker at ajourføre deres viden med hensyn til de spørgsmål, der er omhandlet i stk. 3.

10.   Medlemsstaterne giver senest den 1. januar 2017 Kommissionen meddelelse om autorisations- og uddannelsesprogrammer.

Medlemsstaterne anerkender autorisationer og uddannelsesbeviser, der er udstedt i en anden medlemsstat i henhold til denne artikel. De må ikke begrænse den frie udveksling af tjenesteydelser eller etableringsfriheden, fordi en autorisation er udstedt i en anden medlemsstat.

11.   En virksomhed, der overdrager en opgave omhandlet i stk. 1, til en anden virksomhed, tager rimelige skridt for at sikre sig, at sidstnævnte har de fornødne autorisationer til at udføre de krævede opgaver i henhold til denne artikel.

12.   Hvis det med henblik på anvendelsen af denne artikel viser sig at være nødvendigt at fastsætte en mere harmoniseret tilgang til uddannelse, tilpasser og ajourfører Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter mindstekravene for så vidt angår de færdigheder og den viden, der skal omfattes heraf, præciserer bestemmelserne for autorisation eller bevis samt betingelserne for gensidig anerkendelse og ophæver retsakter, der er vedtaget i henhold til artikel 5, stk. 1, i forordning (EF) nr. 842/2006. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 24. Når Kommissionen udøver sine beføjelser i medfør af dette stykke, tager den hensyn til relevante eksisterende kvalifikations- eller autorisationsordninger.

13.   Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastlægge formatet for den meddelelse, der er omhandlet i denne artikels stk. 10, og kan ophæve retsakter, der er vedtaget i henhold til artikel 5, stk. 5, i forordning (EF) nr. 842/2006. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 24.

14.   Indebærer kravene i henhold til denne artikel i forbindelse med leveringen af autorisationer og uddannelse uforholdsmæssigt store byrder for en medlemsstat, fordi den har et lavt befolkningstal og derfor mangel på efterspørgsel efter den pågældende uddannelse og autorisation, kan kravene opfyldes gennem anerkendelse af autorisationer, der er udstedt i andre medlemsstater.

Medlemsstater, der anvender dette stykke, underretter Kommissionen, som underretter de øvrige medlemsstater.

15.   Intet i denne artikel er til hinder for, at medlemsstaterne opretter yderligere autorisations- og uddannelsesprogrammer med hensyn til andre anlæg eller andet udstyr end de anlæg og det udstyr, der er omhandlet i stk. 1.

1.   Markedsføring af produkter og anlæg eller udstyr, der er anført i bilag III, med undtagelse af forsvarsmateriel, er forbudt fra den dato, der er anført i det pågældende bilag, og som i givet fald er differentieret efter type eller globalt opvarmningspotentiale for den indeholdte fluorholdige drivhusgas.

2.   Forbuddet i stk. 1 gælder ikke for anlæg eller udstyr, for hvilket det fastslået i de krav til miljøvenligt design, der er vedtaget i henhold til direktiv 2009/125/EF, at anlægget eller udstyret på grund af en højere energieffektivitet, når det er i drift, vil have lavere CO2-ækvivalente emissioner i hele livscyklussen, end det er tilfældet for ækvivalente anlæg eller ækvivalent udstyr, der opfylder de relevante krav til miljøvenligt design og ikke indeholder hydrofluorcarboner.

3.   Kommissionen kan undtagelsesvis ved hjælp af gennemførelsesretsakter, efter en begrundet anmodning fra en kompetent myndighed i en medlemsstat og under hensyntagen til målene for denne forordning, give tilladelse til en undtagelse på op til fire år, der giver mulighed for, at produkter og anlæg eller udstyr, der er anført i bilag III, og som indeholder eller kun fungerer ved hjælp af fluorholdige drivhusgasser, kan markedsføres, når det godtgøres, at:

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 24.

4.   Med henblik på udførelsen af installering, servicering, vedligeholdelse eller reparation af anlæg eller udstyr, der indeholder, eller hvis funktion afhænger af, fluorholdige drivhusgasser, og for hvilket der kræves autorisation eller uddannelsesbevis i henhold til artikel 10, må fluorholdige drivhusgasser kun sælges til og købes af virksomheder, som har de relevante autorisationer eller uddannelsesbeviser i henhold til artikel 10, eller virksomheder, der beskæftiger personer, der har en autorisation eller et uddannelsesbevis i henhold til artikel 10, stk. 2 og 5. Dette stykke er ikke til hinder for, at uautoriserede virksomheder, som ikke udfører de i nærværende stykkes første punktum omhandlede aktiviteter, indsamler, transporterer eller leverer fluorholdige drivhusgasser.

5.   Anlæg eller udstyr, der ikke er hermetisk lukket, og som er påfyldt fluorholdige drivhusgasser, må kun sælges til slutbrugeren, hvis det ledsages af dokumentation for, at installeringen vil blive foretaget af en virksomhed, der er autoriseret i overensstemmelse med artikel 10.

6.   Kommissionen indsamler på grundlag af foreliggende data fra medlemsstaterne oplysninger om medlemsstaternes nationale koder, standarder eller lovgivning med hensyn til erstatningsteknologier, hvori der anvendes alternativer til fluorholdige drivhusgasser i køle-, luftkonditionerings- og varmepumpeanlæg eller -udstyr samt i skummaterialer.

Kommissionen offentliggør senest den 1. januar 2017 en sammenfattende rapport om oplysningerne indsamlet i henhold til første afsnit.

1.   Produkter og anlæg eller udstyr, der indeholder, eller hvis funktion er afhængig af fluorholdige drivhusgasser, må ikke markedsføres, medmindre de er mærket. Dette gælder alene for:

2.   Produkter eller anlæg eller udstyr omfattet af en undtagelse i henhold til artikel 11, stk. 3, skal mærkes i overensstemmelse hermed og indeholde en henvisning til, at de pågældende produkter eller anlæg eller det pågældende udstyr kun må anvendes til det formål, der er omfattet af en undtagelse efter nævnte artikel.

3.   Den i henhold til stk. 1 krævede mærkning skal omfatte følgende oplysninger:

Den i henhold til stk. 1 krævede mærkning skal omfatte følgende oplysninger, hvor det er relevant:

4.   Mærket skal være let læseligt, må ikke kunne slettes og skal anbringes enten:

Mærket skal udfærdiges på det eller de officielle sprog i den medlemsstat, hvor det skal markedsføres.

5.   Skummaterialer og polyolblandinger, der indeholder fluorholdige drivhusgasser, må ikke markedsføres, medmindre de fluorholdige drivhusgasser identificeres med et mærke, som angiver det almindeligt anvendte handelsnavn, eller, hvis et sådant ikke findes, den kemiske betegnelse. Mærket skal klart angive, at skummaterialet eller polyolblandingerne indeholder fluorholdige drivhusgasser. Hvis der er tale om skumplader, skal disse oplysninger klart og uudsletteligt være anført på pladerne.

6.   Regenererede eller genanvendte fluorholdige drivhusgasser mærkes med oplysning om, at stoffet er regenereret eller genanvendt, om partiets referencenummer (batchnummer) og regenererings- eller genanvendelsesanlæggets navn og adresse.

7.   Fluorholdige drivhusgasser, der markedsføres med henblik på destruktion, mærkes med oplysning om, at indholdet af beholderen kun må destrueres.

8.   Fluorholdige drivhusgasser, der markedsføres med henblik på direkte eksport, mærkes med oplysning om, at indholdet af beholderen kun må eksporteres direkte.

9.   Fluorholdige drivhusgasser, der markedsføres med henblik på anvendelse i forsvarsmateriel, mærkes med oplysning om, at indholdet af beholderen kun må anvendes til dette formål.

10.   Fluorholdige drivhusgasser, der markedsføres med henblik på ætsning af halvledermaterialer eller rensning af kamre til kemisk pådampning (Chemical Vapour Deposition) i halvlederindustrien, mærkes med oplysning om, at indholdet af beholderen kun må anvendes til dette formål.

11.   Fluorholdige drivhusgasser, der markedsføres med henblik på anvendelse som råvare, mærkes med oplysning om, at indholdet af beholderen kun må anvendes som råvare.

12.   Fluorholdige drivhusgasser, der markedsføres med henblik på fremstilling af dosisinhalatorer til administration af lægemiddelbestanddele, mærkes med oplysning om, at indholdet af beholderen kun må anvendes til dette formål.

13.   De oplysninger, der er omhandlet i stk. 3 og 5, skal indgå i brugsanvisninger for de pågældende produkter og anlæg eller det pågældende udstyr.

Når der er tale om produkter og anlæg eller udstyr, der indeholder fluorholdige drivhusgasser med et globalt opvarmningspotentiale på 150 eller derover, skal disse oplysninger også medtages i varebeskrivelser, der anvendes til reklame.

14.   Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastlægge formatet for den mærkning, der er omhandlet i stk. 1 og stk. 4-12 og kan ophæve retsakter, der er vedtaget i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 842/2006. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 24.

15.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 22 vedrørende ændring af mærkningskravene i stk. 4-12, hvis det er hensigtsmæssigt i betragtning af den kommercielle eller teknologiske udvikling.

1.   Det er forbudt at anvende svovlhexafluorid til magnesiumstøbning og i forbindelse med genanvendelse af magnesiumstøbelegeringer.

For anlæg, der anvender en mængde af svovlhexafluorid, som er mindre end 850 kg pr. år, i forbindelse med magnesiumstøbning og genanvendelse af magnesiumstøbelegeringer, finder dette forbud først anvendelse fra den 1. januar 2018.

2.   Det er forbudt at anvende svovlhexafluorid til oppumpning af bildæk.

3.   Fra den 1. januar 2020 er det forbudt at anvende fluorholdige drivhusgasser med et globalt opvarmningspotentiale på 2 500 eller derover til at servicere eller vedligeholde køleanlæg eller udstyr med en fyldningsstørrelse på 40 ton CO2-ækvivalenter eller derover.

Dette stykke finder ikke anvendelse på forsvarsmateriel eller anlæg eller udstyr beregnet til at blive brugt til at afkøle produkter til temperaturer under – 50 °C.

Det i første afsnit omhandlede forbud finder ikke anvendelse på følgende kategorier af fluorholdige drivhusgasser:

Det i første afsnit omhandlede forbud finder ikke anvendelse på køleanlæg eller udstyr, der er omfattet af en undtagelse i henhold til artikel 11, stk. 3.

1.   Fra den 1. januar 2017 må køle-, luftkonditionerings- og varmepumpeanlæg eller -udstyr, der er påfyldt hydrofluorcarboner, ikke markedsføres, medmindre der i kvotesystemet i kapitel IV er taget hensyn til de hydrofluorcarboner, som udstyret eller anlægget er påfyldt.

2.   Ved markedsføring af anlæg eller udstyr, der på forhånd er påfyldt, jf. stk. 1, sikrer producenterne og importørerne af anlægget eller udstyret, at overholdelsen af stk. 1 er fuldt ud dokumenteret, og udsteder i den henseende en overensstemmelseserklæring.

Hvis hydrofluorcarbonerne i anlægget eller udstyret ikke har været markedsført forud for påfyldningen af anlægget eller udstyret, sikrer importørerne af dette anlæg eller dette udstyr fra den 1. januar 2018, at dokumentationens nøjagtighed og overensstemmelseserklæringen senest den 31. marts hvert år kontrolleres for det foregående kalenderår af en uafhængig revisor. Revisoren skal enten være:

Producenter og importører af anlæg eller udstyr omhandlet i stk. 1 opbevarer dokumentationen og overensstemmelseserklæringen i en periode på mindst fem år efter anlæggets eller udstyrets markedsføring. Importører af anlæg eller udstyr, der markedsfører anlæg eller udstyr, som på forhånd er påfyldt, sikrer, såfremt hydrofluorcarbonerne i dette anlæg eller udstyr ikke har været markedsført forud for påfyldningen af anlægget eller udstyret, at de er registreret i henhold til artikel 17, stk. 1, litra e).

3.   Ved udstedelsen af overensstemmelseserklæringen påtager producenterne og importørerne af anlæg eller udstyr omhandlet i stk. 1 sig ansvaret for overholdelsen af stk. 1 og 2.

4.   Kommissionen fastsætter ved hjælp af gennemførelsesretsakter de nærmere ordninger vedrørende overensstemmelseserklæringen og kontrollen, der forestås af en uafhængig revisor som omhandlet i denne artikels stk. 2, andet afsnit. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 24.

1.   Kommissionen sikrer, at mængden af hydrofluorcarboner, som producenter og importører har ret til at markedsføre i EU hvert år, ikke overstiger den maksimale mængde for det pågældende år, beregnet i overensstemmelse med bilag V.

Producenter og importører sikrer, at den mængde hydrofluorcarboner, beregnet i henhold til bilag V, som hver af dem markedsfører, ikke overstiger deres respektive kvoter, som er tildelt i henhold til artikel 16, stk. 5, eller, som er overdraget i henhold til artikel 18.

2.   Denne artikel finder ikke anvendelse på producenter eller importører af mindre end 100 ton CO2-ækvivalenter af hydrofluorcarboner pr. år.

Denne artikel finder desuden ikke anvendelse på følgende:

3.   Denne artikel og artikel 16, 18, 19 og 25 gælder også for hydrofluorcarboner, der er indeholdt i polyolblandinger.

4.   Kommissionen kan undtagelsesvis ved hjælp af gennemførelsesretsakter, efter en begrundet anmodning fra en kompetent myndighed i en medlemsstat og under hensyntagen til målene for denne forordning, give tilladelse til en tidsbegrænset undtagelse på op til fire år, der giver mulighed for at udelukke hydrofluorcarboner til anvendelse i specifikke anvendelser eller specifikke kategorier af produkter og anlæg eller udstyr fra kvotekravet i stk. 1, når det godtgøres, at:

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 24.

1.   Senest den 31. oktober 2014 fastsætter Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter for hver producent eller importør, som har indberettet data i henhold til artikel 6 i forordning (EF) nr. 842/2006, en referenceværdi baseret på det årlige gennemsnit af de mængder hydrofluorcarboner, som producenten eller importøren har indberettet som markedsført fra 2009 til 2012. Referenceværdierne beregnes i overensstemmelse med bilag V til nærværende forordning.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 24.

2.   Producenter og importører, der ikke har indberettet markedsføringen af hydroflourcarboner i henhold til artikel 6 i forordning (EF) nr. 842/2006 for den referenceperiode, der er omhandlet i stk. 1, kan afgive en erklæring om, at de agter at markedsføre hydrofluorcarboner det følgende år.

Erklæringen sendes til Kommissionen med angivelse af, hvilke typer og mængder hydrofluorcarboner der påtænkes markedsført.

Kommissionen udsender en meddelelse om fristen for indgivelse af sådanne erklæringer. Inden der indgives en erklæring i henhold til denne artikels stk. 2 og 4, registreres virksomheder i det register, der er omhandlet i artikel 17.

3.   Senest den 31. oktober 2017 og derefter hvert tredje år foretager Kommissionen en genberegning af referenceværdierne for de i nærværende artikels stk. 1 og 2 omhandlede producenter og importører på grundlag af det årlige gennemsnit af de mængder hydrofluorcarboner, der på lovlig vis er markedsført fra den 1. januar 2015, som indberettet i henhold til artikel 19 for de tilgængelige år. Kommissionen fastsætter disse referenceværdier ved hjælp af gennemførelsesretsakter.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 24.

4.   De producenter og importører, som der er fastsat referenceværdier for, kan efter proceduren i stk. 2 afgive en erklæring om yderligere forventede mængder.

5.   Kommissionen tildeler kvoter for markedsføring af hydrofluorcarboner til hver producent og importør for hvert år fra og med år 2015 under anvendelse af den kvotetildelingsordning, der er fastsat i bilag VI.

Der tildeles kun kvoter til producenter eller importører, som er etableret i Unionen, eller som har bemyndiget en enerepræsentant, der er etableret i Unionen, med henblik på overholdelse af kravene i denne forordning. Enerepræsentanten kan være den samme som den, der er blevet bemyndiget i henhold til artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (22).

Enerepræsentanten opfylder alle de forpligtelser, der er pålagt producenter og importører i henhold til denne forordning.

1.   Kommissionen opretter og sikrer senest den 1. januar 2015 driften af et elektronisk kvoteregister for markedsføring af hydrofluorcarboner (»registeret«).

Registrering i registeret er obligatorisk for følgende:

Registrering foretages ved hjælp af en ansøgning til Kommissionen i overensstemmelse med procedurer, som Kommissionen skal fastsætte.

2.   Kommissionen kan, i det omfang det er nødvendigt, ved hjælp af gennemførelsesretsakter sikre, at registret fungerer problemfrit. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 24.

3.   Kommissionen sikrer, at registrerede producenter og importører via registeret underrettes om den tildelte kvote og om eventuelle ændringer heraf i løbet af tildelingsperioden.

4.   De kompetente myndigheder, herunder toldmyndighederne, i medlemsstaterne har adgang til registret til orientering.

1.   Enhver producent eller importør, som der er fastsat en referenceværdi for i henhold til artikel 16, stk. 1 eller 3, og som har fået tildelt en kvote i henhold til artikel 16, stk. 5, kan i det register, der er omhandlet i artikel 17, stk. 1, overdrage kvotemængden helt eller delvis til en anden producent eller importør i Unionen eller til en anden producent eller importør, som er repræsenteret i Unionen af en enerepræsentant som omhandlet i artikel 16, stk. 5, andet og tredje afsnit.

2.   Enhver producent eller importør, der har fået sin kvote i henhold til artikel 16, stk. 1 og 3, eller som har fået overdraget en kvote i henhold til denne artikels stk. 1, kan give en anden virksomhed tilladelse til at anvende sin kvote med henblik på anvendelsen af artikel 14.

Enhver producent eller importør, der har fået sin kvote udelukkende på grundlag af en erklæring i henhold til artikel 16, stk. 2, kan kun give en anden virksomhed tilladelse til at anvende sin kvote med henblik på anvendelsen af artikel 14, forudsat at de tilsvarende mængder af hydrofluorcarboner leveres fysisk af den producent eller importør, der har givet tilladelsen.

Med henblik på anvendelsen af artikel 15, 16 og artikel 19, stk. 1 og 6, anses de respektive mængder af hydrofluorcarboner for at være markedsført af den producent eller importør, der har givet tilladelsen, på det tidspunkt, hvor tilladelsen blev givet. Kommissionen kan kræve, at den producent eller importør, der har givet tilladelsen, fremlægger dokumentation for, at denne er aktiv inden for levering af hydrofluorcarboner.

1.   Senest den 31. marts 2015 og derefter hvert år indberetter hver producent, importør og eksportør, som i det foregående kalenderår har produceret, importeret eller eksporteret mere end ét ton eller 100 ton CO2-ækvivalenter eller derover af fluorholdige drivhusgasser og gasser, der er anført i bilag II, de oplysninger, der er anført i bilag VII, til Kommissionen for hvert af disse stoffer for det pågældende kalenderår. Nærværende afsnit finder også anvendelse på virksomheder, der får kvoter i henhold til artikel 18, stk. 1.

2.   Inden den 31. marts 2015 og derefter hvert år indberetter hver virksomhed, som i det foregående kalenderår har destrueret mere end ét ton fluorholdige drivhusgasser eller 1 000 ton CO2-ækvivalenter eller derover af fluorholdige drivhusgasser og gasser, der er anført i bilag II, de oplysninger til Kommissionen, der er anført i bilag VII, for hvert af disse stoffer for det pågældende kalenderår.

3.   Senest den 31. marts 2015 og derefter hvert år indberetter hver virksomhed, som i det foregående kalenderår har anvendt 1 000 ton CO2-ækvivalenter eller derover af fluorholdige drivhusgasser og gasser som råvare, de oplysninger, der er anført i bilag VII, til Kommissionen for hvert af disse stoffer for det pågældende kalenderår.

4.   Senest den 31. marts 2015 og derefter hvert år indberetter hver virksomhed, som i det foregående kalenderår har markedsført 500 ton CO2-ækvivalenter eller derover af fluorholdige drivhusgasser og gasser, der er anført i bilag II, indeholdt i produkter og anlæg eller udstyr, de oplysninger, der er anført i bilag VII, til Kommissionen for hvert af disse stoffer for det pågældende kalenderår.

5.   Hver importør af anlæg eller udstyr, som markedsfører anlæg eller udstyr, der på forhånd er påfyldt, forelægger, såfremt hydrofluorcarbonerne i anlægget eller udstyret ikke har været markedsført i Unionen forud for påfyldningen af anlægget eller udstyret, Kommissionen et verifikationsdokument, der er udstedt i henhold til artikel 14, stk. 2.

6.   Hver virksomhed, der i henhold til stk. 1, indberetter markedsføring af 10 000 ton CO2-ækvivalenter eller derover af hydrofluorcarboner i det foregående kalenderår, sikrer derudover senest den 30. juni 2015 og derefter hvert år, at en uafhængig revisor verificerer, at disse data er korrekte. revisoren skal enten være,

Virksomheden opbevarer verifikationsrapporten i mindst fem år. Verifikationsrapporten stilles på anmodning til rådighed for den pågældende medlemsstats kompetente myndighed og Kommissionen.

7.   Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastlægge formatet og metoden for den indberetning, der er omhandlet i denne artikel.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 24.

8.   Kommissionen træffer passende foranstaltninger for at beskytte fortroligheden af de oplysninger, den modtager i medfør af denne artikel.

1.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 22 vedrørende ajourføring af bilag I, II og IV på grundlag af nye vurderingsrapporter vedtaget af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer eller nye rapporter fra Montrealprotokollens videnskabelige panel vedrørende det globale opvarmningspotentiale af stofferne på listen.

2.   Kommissionen overvåger anvendelsen og virkningerne af denne forordning på grundlag af de oplysninger om markedsføring af gasser anført i bilag I og II, der er indberettet i henhold til artikel 19, og om emissionerne af fluorholdige drivhusgasser, der er stillet til rådighed i henhold til artikel 20 og på grundlag af alle relevante oplysninger fra medlemsstaterne.

Senest den 31. december 2020 offentliggør Kommissionen en rapport om tilgængeligheden af hydrofluorcarboner på Unionens marked.

Senest den 31. december 2022 offentliggør Kommissionen en omfattende rapport om virkningerne af denne forordning, herunder navnlig:

3.   Senest den 1. juli 2017 offentliggør Kommissionen en rapport med en vurdering af forbuddet i henhold til bilag III, afsnit 13, under henvisning til navnlig tilgængeligheden af omkostningseffektive, teknisk gennemførlige, energieffektive og pålidelige alternativer til centralkølesystemer med multikompressor (parallelanlæg) som omhandlet i denne bestemmelse. På baggrund af denne rapport forelægger Kommissionen, hvis det er hensigtsmæssigt, Europa-Parlamentet og Rådet et lovgivningsforslag med henblik på at ændre bestemmelsen i henhold til bilag III, afsnit 13.

4.   Senest den 1. juli 2020 offentliggør Kommissionen en rapport med en vurdering af, om der eksisterer omkostningseffektive, teknisk gennemførlige, energieffektive og pålidelige alternativer, som gør det muligt at erstatte fluorholdige drivhusgasser i nye sekundære mellemspændingskoblingsanlæg og nye små, todelte luftkonditioneringsanlæg (splitanlæg), og forelægger, hvis det er hensigtsmæssigt, Europa-Parlamentet og Rådet et lovgivningsforlag for at ændre listen i bilag III.

5.   Senest den 1. juli 2017 offentliggør Kommissionen en rapport med en vurdering af fremgangsmåden for tildeling af kvoter, herunder konsekvenserne af at tildele kvoter uden vederlag, og omkostningerne i forbindelse med at gennemføre denne forordning i medlemsstaterne og i givet fald i forbindelse med en eventuel international aftale om hydrofluorcarboner. På baggrund af denne rapport forelægger Kommissionen, hvis det er hensigtsmæssigt, Europa-Parlamentet og Rådet et lovgivningsforslag med henblik på:

6.   Senest den 1. januar 2017 offentliggør Kommissionen en rapport med en undersøgelse af EU-lovgivningen med hensyn til uddannelse af fysiske personer i sikker håndtering af alternative kølemidler, der skal erstatte eller mindske anvendelsen af fluorholdige drivhusgasser, og forelægger, hvis det er hensigtsmæssigt, et lovgivningsforslag for Europa-Parlamentet og Rådet for at ændre den relevante EU-lovgivning.

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 12, stk. 15, og artikel 21, stk. 1, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 10. juni 2014 Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3.   Den i artikel 12, stk. 15, og artikel 21, stk. 1, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 12, stk. 15, og artikel 21, stk. 1, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

1.   Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011. Afgiver udvalget ikke nogen udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt, og artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendes.

1.   Medlemsstaterne fastsætter regler for, hvilke sanktioner der skal anvendes ved overtrædelse af denne forordning, og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de iværksættes. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

Medlemsstaterne underretter Kommissionen om disse bestemmelser senest den 1. januar 2017 og underretter den omgående om efterfølgende ændringer.

2.   Ud over de i stk. 1 omhandlede sanktioner kan virksomheder, der overskrider deres kvoter for markedsføring af hydrofluorcarboner, som de har fået tildelt i henhold til artikel 16, stk. 5, eller overdraget i henhold til artikel 18, kun få tildelt en nedsat kvote for tildelingsperioden efter konstateringen af overskridelsen.

Nedsættelsen beregnes som 200 % af den mængde, kvoten blev overskredet med. Hvis nedsættelsen er større end den mængde, der skal tildeles i henhold til artikel 16, stk. 5, som kvote for tildelingsperioden efter konstateringen af overskridelsen, tildeles der ingen kvote for den pågældende tildelingsperiode, og kvoten for de efterfølgende tildelingsperioder reduceres tilsvarende, indtil den samlede mængde er fratrukket.