19.6.2014

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 179/17

---

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. 664/2014

af 18. december 2013

om supplering af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 med hensyn til fastlæggelsen af EU-symboler for beskyttede oprindelsesbetegnelser, beskyttede geografiske betegnelser og garanterede traditionelle specialiteter og med hensyn til visse regler om oprindelse, visse procedureregler og visse yderligere overgangsbestemmelser

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (1), særlig artikel 5, stk. 4, første og andet afsnit, artikel 12, stk. 7, første afsnit, artikel 16, stk. 2, artikel 19, stk. 2, første afsnit, artikel 23, stk. 4, første afsnit, artikel 25, stk. 3, artikel 49, stk. 7, første afsnit, artikel 51, stk. 6, første afsnit, artikel 53, stk. 3, første afsnit, og artikel 54, stk. 2, første afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Forordning (EU) nr. 1151/2012 har ophævet og erstattet Rådets forordning (EF) nr. 509/2006 af 20. marts 2006 om garanterede traditionelle specialiteter (2) i forbindelse med landbrugsprodukter og fødevarer og forordning (EF) nr. 510/2006 af 20. marts 2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer (3). Forordning (EU) nr. 1151/2012 giver Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter. For at sikre, at kvalitetsordningerne for landbrugsvarer og fødevarer fungerer gnidningsløst i den nye retlige ramme, bør visse regler vedtages ved hjælp af sådanne retsakter. De nye regler bør træde i stedet for gennemførelsesbestemmelserne til forordning (EF) nr. 509/2006 og (EF) nr. 510/2006, der var fastsat i henholdsvis Kommissionens forordning (EF) nr. 1898/2006 af 14. december 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer (4) og Kommissionens forordning (EF) nr. 1216/2007 af 18. oktober 2007 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 509/2006 om garanterede traditionelle specialiteter (5)i forbindelse med landbrugsprodukter og fødevarer.

(2)

For at tage hensyn til den særlige karakter og navnlig de fysiske og materielle begrænsninger af fremstillingen af produkter af animalsk oprindelse, hvis navn er registreret som en beskyttet oprindelsesbetegnelse, bør undtagelser med hensyn til foderstoffers oprindelse tillades i varespecifikationen for sådanne produkter. Sådanne undtagelser bør på ingen måde påvirke sammenhængen mellem det geografiske miljø og produktets specifikke kvalitet eller karakteristika, hovedsagelig eller fuldstændig kan tilskrives dette miljø.

(3)

For at tage højde for den særlige karakter af visse produkter med beskyttede geografiske betegnelser bør der i varespecifikationen for sådanne produkter tillades restriktive bestemmelser med hensyn til råvarers oprindelse. Sådanne restriktive bestemmelser bør være begrundet i objektive kriterier, som er i overensstemmelse med de generelle principper i ordningen for beskyttede geografiske betegnelser, og som yderligere forbedrer produkternes sammenhæng med ordningens mål.

(4)	For at sikre, at de relevante oplysninger formidles til forbrugerne, bør der fastlægges EU-symboler, der står for beskyttede oprindelsesbetegnelser, beskyttede geografiske betegnelser og garanterede traditionelle specialiteter.

(5)

For at sikre, at varespecifikationerne for garanterede traditionelle specialiteter kun giver relevante og kortfattede oplysninger, og for at undgå et alt for omfattende antal ansøgninger om registrering eller om godkendelse af en ændring af en varespecifikation for en garanteret traditionel specialitet, bør der fastlægges en begrænsning af varespecifikationernes længde.

(6)

For at lette ansøgningsproceduren, bør der fastsættes supplerende bestemmelser om nationale indsigelsesprocedurer for fælles ansøgninger, der vedrører mere end et nationalt område. Eftersom retten til at gøre indsigelse burde være garanteret på hele EU's område, bør der være en forpligtelse til at gennemføre nationale indsigelsesprocedurer i alle medlemsstater, der er berørt af de fælles ansøgninger.

(7)	For at få en klar indsigelsesprocedure, er det nødvendigt at anføre ansøgerens proceduremæssige forpligtelser, i tilfælde af at de relevante høringer efter indgivelsen af en begrundet indsigelse fører til enighed.

(8)

For at lette behandlingen af ansøgninger om ændring af en varespecifikation bør der fastsættes supplerende regler for kontrollen af ændringsansøgningerne og for indgivelse og vurdering af mindre ændringer. Da midlertidige ændringer haster, bør de undtages fra standardproceduren og bør være fritaget for formel godkendelse fra Kommissionen. Kommissionen bør imidlertid holdes fuldt underrettet om indholdet af og begrundelsen for sådanne ændringer.

(9)

For at sikre, at alle parter har mulighed for at forsvare deres rettigheder og legitime interesser, bør der fastlægges supplerende regler for annulleringsproceduren. Annulleringsproceduren bør bringes i overensstemmelse med standardproceduren for registrering, der er fastsat i artikel 49 til 52 i forordning (EU) nr. 1151/2012. Det bør også gøres klart, at medlemsstaterne er blandt de juridiske personer, som kan have en legitim interesse i at indsende en anmodning om annullering i henhold til artikel 54, stk. 1, første afsnit, i nævnte forordning.

(10)

For at beskytte producenternes og de berørte parters legitime interesser, bør det stadig være muligt, at enhedsdokumenter vedrørende beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser, der er registreret før den 31. marts 2006, og for hvilke der ikke er offentliggjort et enhedsdokument, offentliggøres på anmodning af de berørte medlemsstater.

(11)

I artikel 12, stk. 3, og artikel 23, stk. 3, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012 er det fastsat, at i forbindelse med produkter med oprindelse i Unionen, der markedsføres under en beskyttet oprindelsesbetegnelse, en beskyttet geografisk betegnelse, eller som en garanteret traditionel specialitet, skal de til disse produkter knyttede EU-symboler, anføres på mærkningen, og at de relevante betegnelser eller forkortelser kan anføres på mærkningen. I henhold til artikel 23, stk. 3, andet afsnit, er det fastsat, at det er valgfrit at anvende symbolet på garanterede traditionelle specialiteter, der er produceret uden for Unionen. Disse bestemmelser finder først anvendelse fra den 4. januar 2016. Dog er der i forordning (EF) nr. 509/2006 og forordning (EF) nr. 510/2006, der blev ophævet ved forordning (EU) nr. 1151/2012, fastsat en forpligtelse til på mærkningen af produkter med oprindelse i Unionen at anføre enten symbolet eller den fuldstændige betegnelse, og der blev åbnet mulighed for at anvende betegnelsen »garanteret traditionel specialitet« på mærkningen af garanterede traditionelle specialiteter, der er produceret uden for Unionen. Af hensyn til kontinuiteten mellem de to ophævede forordninger og forordning (EU) nr. 1151/2012, bør forpligtelsen til på mærkningen af produkter med oprindelse i Unionen at anføre enten EU-symbolerne eller den respektive betegnelse og muligheden for at anvende betegnelsen »garanteret traditionel specialitet« på mærkningen af garanterede traditionelle specialiteter, der er produceret uden for Unionen, betragtes som implicit fastsat ved forordning (EU) nr. 1151/2012 og allerede gældende. Af hensyn til retssikkerheden og for at beskytte producenternes eller berørte parters rettigheder og legitime interesser bør betingelserne for anvendelse af symboler og betegnelser på mærkningen som fastsat i forordning (EF) nr. 509/2006 og forordning (EF) nr. 510/2006, fortsat finde anvendelse indtil den 3. januar 2016.

(12)	Af hensyn til klarhed og retssikkerhed bør forordning (EF) nr. 1898/2006 og forordning (EF) nr. 1216/2007 ophæves —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Særlige regler om foderstoffers og råvarers oprindelse

1.   Med henblik på artikel 5 i forordning (EU) nr. 1151/2012, må foderstoffer udelukkende stamme fra det afgrænsede geografiske område for animalske produkter, hvis navn er registreret som en beskyttet oprindelsesbetegnelse.

Hvis oprindelse udelukkende fra det afgrænsede geografiske område ikke er teknisk gennemførligt, kan foderstoffer, der ikke stammer fra det pågældende område, tilsættes, forudsat at produktets kvalitet eller karakteristika, der hovedsagelig kan tilskrives det geografiske miljø, ikke berøres. Foderstoffer, der ikke stammer fra det afgrænsede geografiske område, må i intet tilfælde overstige 50 % tørstof på årsbasis.

2.   Enhver begrænsning for råvarernes oprindelse, der er anført i varespecifikationen for et produkt, hvis navn er registreret som en beskyttet geografisk betegnelse, skal begrundes ud fra den sammenhæng, der henvises til i artikel 7, stk. 1, litra f), nr. ii), i forordning (EU) nr. 1151/2012.

Artikel 2

EU-symboler

De EU-symboler, der henvises til i artikel 12, stk. 2, og artikel 23, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1151/2012, fremgår af bilaget til denne forordning.

Artikel 3

Begrænsning af varespecifikationer for garanterede traditionelle specialiteter

Den varespecifikation, der er omhandlet i artikel 19 i forordning (EU) nr. 1151/2012, skal være præcis og må ikke overstige 5 000 ord, undtagen i behørigt begrundede tilfælde.

Artikel 4

Nationale indsigelsesprocedurer for fælles ansøgninger

I forbindelse med fælles ansøgninger som omhandlet i artikel 49, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1151/2012 gennemføres de dermed forbundne nationale indsigelsesprocedurer i alle de berørte medlemsstater.

Artikel 5

Anmeldelsespligt vedrørende enighed i indsigelsesprocedure

Når de berørte parter når til enighed efter de høringer, der er omhandlet i artikel 51, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1151/2012, underretter myndighederne i den medlemsstat eller det tredjeland, hvorfra ansøgningen er indgivet, Kommissionen om alle de faktorer, der gjorde enigheden mulig, herunder udtalelser fra ansøgeren og myndighederne i en medlemsstat eller i et tredjeland eller andre fysiske og juridiske personer, der har indgivet en indsigelse.

Artikel 6

Ændringer af en varespecifikation

1.   Ansøgningen om en væsentlig ændring af en varespecifikation som omhandlet i artikel 53, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1151/2012 skal indeholde en udtømmende beskrivelse og den specifikke begrundelse for hver ændring. For hver ændring skal beskrivelsen i detaljer sammenligne den oprindelige varespecifikation og, hvor det er relevant, det oprindelige enhedsdokument med de ændrede udgaver, der foreslås.

Ansøgningen skal kunne stå alene. Den skal indeholde alle ændringer af varespecifikationen og, hvor det er relevant, af enhedsdokumentet, for hvilket der ansøges om godkendelse.

En ansøgning om en væsentlig ændring, som ikke overholder bestemmelserne i første og andet afsnit, tages ikke i betragtning. Kommissionen underretter ansøgeren, hvis ansøgningen ikke kan antages.

Kommissionens godkendelse af en ansøgning om en væsentlig ændring af en varespecifikation omfatter kun de ændringer, der er medtaget i selve ansøgningen.

2.   Ansøgninger om en mindre ændring af en varespecifikation vedrørende beskyttede oprindelsesbetegnelser eller beskyttede geografiske betegnelser indgives til myndighederne i den medlemsstat, hvor det geografiske område for betegnelsen befinder sig. Ansøgninger om en mindre ændring af en varespecifikation vedrørende garanterede traditionelle specialiteter indgives til myndighederne i den medlemsstat, hvor sammenslutningen er etableret. Hvis ansøgningen om en mindre ændring af en varespecifikation ikke stammer fra den sammenslutning, der havde indgivet ansøgningen om registrering af det navn eller de navne, som varespecifikationen vedrører, giver medlemsstaten denne sammenslutning, hvis den stadig eksisterer, lejlighed til at fremsætte bemærkninger vedrørende ansøgningen. Hvis medlemsstaten finder, at kravene i forordning (EU) nr. 1151/2012 og i de bestemmelser, der er vedtaget i henhold dertil, er opfyldt, kan den indgive et ansøgningsdossier om en mindre ændring til Kommissionen. Ansøgninger om en mindre ændring af en varespecifikation for produkter med oprindelse i tredjelande kan indgives af en sammenslutning, som har en legitim interesse, enten direkte til Kommissionen eller via det pågældende tredjelands myndigheder.

Ansøgningen om en mindre ændring må kun indeholde mindre ændringer i betydningen i artikel 53, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1151/2012. Ansøgningen skal beskrive de mindre ændringer, give en kort begrundelse for, at der er behov for en ændring, og påvise, at de foreslåede ændringer betragtes som mindre i overensstemmelse med artikel 53, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1151/2012. Den skal for hvert ændringsforslag sammenligne den oprindelige varespecifikation og, hvor det er relevant, det oprindelige enhedsdokument med den ændrede udgave, der foreslås. Ansøgningen skal kunne stå alene og skal indeholde alle ændringer af varespecifikationen og, hvor det er relevant, af det enhedsdokument, for hvilket der ansøges om godkendelse.

Mindre ændringer, som er nævnt i artikel 53, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012, betragtes som godkendt, hvis Kommissionen ikke underretter ansøgeren om det modsatte inden for tre måneder fra modtagelsen af ansøgningen.

En ansøgning om en ændring af mindre omfang, der ikke er i overensstemmelse med andet afsnit i dette stykke, antages ikke. Stiltiende godkendelse, der er omhandlet i tredje afsnit i dette stykke, finder ikke anvendelse på sådanne ansøgninger. Senest tre måneder efter modtagelsen af ansøgningen underretter Kommissionen ansøgeren, hvis ansøgningen ikke antages.

Kommissionen offentliggør de godkendte mindre ændringer af en varespecifikation, som ikke medfører en ændring af de elementer, der er omhandlet i artikel 50, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1151/2012.

3.   Proceduren i artikel 49 til 52 i forordning (EU) nr. 1151/2012 finder ikke anvendelse på ændringer, som vedrører en midlertidig ændring af varespecifikationen, som følger af, at de offentlige myndigheder har indført obligatoriske sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger, eller som er forbundet med naturkatastrofer eller ugunstige vejrforhold, der formelt anerkendes af de kompetente myndigheder.

Disse ændringer skal meddeles Kommissionen sammen med begrundelsen herfor senest to uger efter godkendelsen. Midlertidige ændringer af en varespecifikation vedrørende beskyttede oprindelsesbetegnelser eller beskyttede geografiske betegnelser meddeles Kommissionen af myndighederne i den medlemsstat, hvor det geografiske område for betegnelsen befinder sig. Myndighederne i den medlemsstat, hvor sammenslutningen er etableret, skal meddele midlertidige ændringer af en varespecifikation vedrørende garanterede traditionelle specialiteter til Kommissionen. Midlertidige ændringer vedrørende produkter med oprindelse i tredjelande meddeles til Kommissionen, enten ved en sammenslutning, som har en legitim interesse, eller af det pågældende tredjelands myndigheder. Medlemsstaterne offentliggør sådanne midlertidige ændringer af varespecifikationen. I meddelelser om en midlertidig ændring af en varespecifikation vedrørende en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse vedlægger medlemsstaterne kun henvisningen til offentliggørelsen. I meddelelser om en midlertidig ændring i en varespecifikation vedrørende en garanteret traditionel specialitet vedlægger medlemsstaterne den midlertidige ændring af varespecifikationen, som den er offentliggjort. I meddelelser om produkter med oprindelse i tredjelande sendes de godkendte midlertidige ændringer af varespecifikationen til Kommissionen. Bevis på de sundhedsmæssige og plantesundhedsmæssige foranstaltninger og en kopi af loven om anerkendelse af naturkatastrofer eller ugunstige vejrforhold vedlægges alle meddelelser om midlertidige ændringer fra medlemsstaterne og tredjelande. Kommissionen offentliggør sådanne ændringer.

Artikel 7

Annullering

1.   Proceduren i artikel 49 til 52 i forordning (EU) nr. 1151/2012 finder tilsvarende anvendelse på annullering af en registrering, som omhandlet i artikel 54, stk. 1, første og andet afsnit, i nævnte forordning.

2.   Medlemsstaterne har mulighed for at indgive en anmodning om annullering på eget initiativ i henhold til artikel 54, stk. 1, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012.

3.   Annulleringsanmodningen offentliggøres i medfør af artikel 50, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012.

4.   Begrundede indsigelser vedrørende annullering kan kun antages, hvis de påviser den registrerede betegnelses fortsatte erhvervsmæssig betydning for en berørt person.

Artikel 8

Overgangsbestemmelser

1.   For så vidt angår beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser, der er registreret før den 31. marts 2006, offentliggør Kommissionen på begæring af en medlemsstat et enhedsdokument, som er forelagt af den pågældende medlemsstat, i Den Europæiske Unions Tidende. Denne offentliggørelse skal ledsages af henvisningen til offentliggørelsen af varespecifikationen.

2.   Følgende regler finder anvendelse indtil den 3. januar 2016:

a)	for produkter med oprindelse i Unionen, skal det registrerede navn, såfremt det er anført på mærkningen, ledsages enten af det relevante EU-symbol eller af den relevante betegnelse, der er omhandlet i artikel 12, stk. 3, eller artikel 23, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1151/2012

b)	for produkter, som produceres uden for Unionen, er den betegnelse, som er omhandlet i artikel 23, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1151/2012, valgfri på mærkningen af garanterede traditionelle specialiteter.

Artikel 9

Ophævelse

Forordning (EF) nr. 1898/2006 og (EF) nr. 1216/2007 ophæves.

Artikel 10

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 5 gælder kun for indsigelsesprocedurer, for hvilke den tremåneders periode, der er fastsat i artikel 51, stk. 1, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012, ikke er udløbet på datoen for denne forordnings ikrafttræden.

---

(1)  EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.

(2)  EUT L 93 af 31.3.2006, s. 1.

(3)  EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12.

(4)  EUT L 369 af 23.12.2006, s. 1.

(5)  EUT L 275 af 19.10.2007, s. 3

---

---