BILAG

Overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Den Europæiske Unions økonomiske politikker

Del I af de integrerede retningslinjer for Europa 2020

Retningslinje 1: Fremme investeringer

Nøglen til at øge efterspørgslen og forbedre konkurrenceevnen og det langsigtede vækstpotentiale i Europa er at øge omfanget af produktive investeringer i Europa. Indsatsen bør have fokus på at mobilisere midler til levedygtige investeringsprojekter, få midlerne ud i realøkonomien og forbedre investeringsklimaet. Makroøkonomisk og finansiel stabilitet og forudsigelighed i reguleringen samt åbenhed og gennemsigtighed i den finansielle sektor er afgørende elementer, hvis Unionen fortsat skal kunne tiltrække private investeringer, herunder udenlandske investeringer.

Potentialet i EU-fonde, herunder Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer og strukturfondene, og nationale fonde til at finansiere vækstfremmende investeringer på centrale områder bør udnyttes fuldt ud. Den resultatorienterede forvaltning af fonde samt en øget brug af innovative finansielle instrumenter er, hvis det er hensigtsmæssigt, afgørende elementer i den henseende.

Hvis midlerne skal ud i realøkonomien, kræver det øget gennemsigtighed og mere information, særligt via gennemførelsen af et europæisk knudepunkt for investeringsrådgivning i Den Europæiske Investeringsbanks regi og oprettelsen af en gennemsigtig reserve af projekter. Et tæt samarbejde med alle relevante interessenter er nøglen til at sikre, at transaktioner gennemføres gnidningsløst, at der tages passende risici, og at der skabes maksimal merværdi.

Retningslinje 2: Fremme vækst gennem medlemsstaternes gennemførelse af strukturreformer

Medlemsstaternes ambitiøse gennemførelse af strukturreformer af både produkt- og arbejdsmarkeder, sociale velfærdssystemer og pensionssystemer er afgørende for at styrke og understøtte den økonomiske genopretning og sikre bæredygtige offentlige finanser, forbedre konkurrenceevnen, forebygge og korrigere skadelige makroøkonomiske ubalancer i overensstemmelse med proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer og øge vækstpotentialet i Unionens økonomier. Dette vil også bidrage til at opnå øget økonomisk og social samhørighed. Konkurrencefremmende reformer, især i sektoren for ikkehandelsbare varer, bedre fungerende arbejdsmarkeder og et forbedret erhvervsmiljø bidrager til at fjerne hindringer for vækst og investeringer og øge økonomiens tilpasningsevne. Medlemsstaterne skal betragte deres økonomiske politikker som et område af fælles interesse og samordne dem for at forbedre de positive synergier og undgå negative afsmittende virkninger.

Der skal gennemføres reformer af arbejdsmarkedet og de sociale systemer for at fremme vækst og beskæftigelse, samtidig med at der sikres adgang for alle til økonomisk overkommelige og bæredygtige sociale tjenester og ydelser af høj kvalitet. Indsatsen i forbindelse med arbejdsmarkedsreformer, f.eks. lønfastsættelsesmekanismer og en øget erhvervsfrekvens, bør videreføres i overensstemmelse med den mere detaljerede vejledning i retningslinjerne for beskæftigelsen.

Der er behov for en yderligere indsats for at gøre Unionen til et attraktivt mål for personer med talent og kvalifikationer. Processen med at reformere og yderligere integrere produktmarkederne bør videreføres for at sikre, at Unionens forbrugere og virksomheder får gavn af lavere priser samt et større udvalg af varer og tjenesteydelser. Bedre integrerede markeder giver virksomhederne adgang til et betydeligt større marked end deres eget hjemmemarked, hvilket giver dem flere muligheder for udvidelse. Mere konkurrencedygtige og bedre integrerede produktmarkeder vil også fremme innovation og kan bidrage til hurtigere tilpasning til og større modstandsdygtighed over for økonomiske chok i de enkelte medlemsstater og i Unionen som helhed.

Der bør fortsat gøres en indsats for at forbedre de lovgivningsmæssige rammer, som virksomheder opererer inden for, med henblik på at støtte navnlig små og mellemstore virksomheder; denne indsats bør omfatte modernisering af den offentlige forvaltning, en reduktion af de administrative byrder, større gennemsigtighed og bekæmpelse af korruption, skatteunddragelse og sort arbejde samt forbedring af retssystemernes uafhængighed, kvalitet og effektivitet, sideløbende med håndhævelse af kontrakter og velfungerende konkursprocedurer.

Informations- og kommunikationsteknologi og den digitale økonomi er vigtige drivkræfter for produktivitet, innovation og vækst i alle økonomiske sektorer. Fremme af private investeringer i forskning og innovation bør ledsages af omfattende reformer for at modernisere forsknings- og innovationssystemerne, styrke samarbejdet mellem offentlige institutioner og den private sektor og forbedre de generelle rammebetingelser for, at virksomhederne kan blive mere videnintensive. Højere kvalitet og øget effektivitet af offentlige investeringer i forskning og innovation vil fortsat forbedre kvaliteten af de offentlige finanser og kan forbedre deres langsigtede bæredygtighed.

Retningslinje 3: Fjerne vigtige hindringer for bæredygtig vækst og jobskabelse på EU-plan

Nøglen til at sikre, at Europa forbliver et attraktivt sted for både indenlandske og udenlandske virksomheder, er yderligere integration af det indre marked, herunder fjernelse af de resterende hindringer, øget konkurrence og et forbedret erhvervsmiljø. For at flytte Europas produktivitetsgrænse er det nødvendigt at øge innovation og opbygning af menneskelig kapital og sikre et integreret, velfungerende digitalt indre marked. Hvis både forbrugere og virksomheder øger deres brug af informations- og kommunikationsteknologi, kan det bidrage til at skabe et digitalt Europa uden grænser og øge produktiviteten.

En velfungerende finanssektor er afgørende for, at økonomien fungerer gnidningsløst. De skærpede regulerings- og tilsynsmæssige bestemmelser og de styrkede forbrugerbeskyttelsesregler vedrørende de finansielle markeder og institutioner bør gennemføres fuldt ud. Der bør træffes foranstaltninger for at opbygge et bæredygtigt marked for securitisering i Europa, hvilket vil bidrage til at forbedre den faktiske finansieringsevne for Unionens banker. Der skal oprettes en egentlig kapitalmarkedsunion på grundlag af resultaterne af det fælles marked for finansielle tjenesteydelser og kapital.

Gennemførelsen af en stærk energiunion bør sikre økonomisk overkommelig, sikker og bæredygtig energi til virksomheder og husholdninger. Der bør tilstræbes en omkostningseffektiv gennemførelse af klima- og energirammen for 2030 og overgang til en konkurrencedygtig, ressourceeffektiv lavemissionsøkonomi, herunder gennem reformer på både efterspørgsels- og udbudssiden, samtidig med at grønne jobs, grønne teknologier og innovative løsninger fremmes. Energi- og transportsektoren kræver i den henseende fortsat særlig opmærksomhed, herunder i forbindelse med sammenkoblinger og infrastruktur.

EU-lovgivningen bør fokusere på de spørgsmål, der bedst kan behandles på EU-plan, og bør udformes således, at den tager hensyn til deres økonomiske, miljømæssige og sociale virkninger. Sikring af lige vilkår på tværs af grænserne med større forudsigelighed og i fuld overensstemmelse med konkurrencereglerne vil yderligere tiltrække investeringer. Et bedre og mere forudsigeligt erhvervsmiljø er særligt vigtigt i netværksindustrierne, der er kendetegnet ved lang investeringshorisont og store investeringer ved opstart. Det indre markeds eksterne dimension bør videreudvikles.

Retningslinje 4: Fremme de offentlige finansers bæredygtighed og bidrag til vækst

Sunde offentlige finanser er nøglen til vækst og jobskabelse. Finanspolitisk bæredygtighed er afgørende for at sikre investorernes tillid og det finanspolitiske råderum, der er nødvendigt for at imødegå uventede udviklinger og maksimere de offentlige finansers positive bidrag til økonomien. Dette skaber også de rette betingelser for støtte til vækst og investering. Medlemsstaterne bør sikre langsigtet kontrol med underskud og gæld. Finanspolitikker skal gennemføres inden for Unionens regelbaserede rammer, især stabilitets- og vækstpagten, suppleret med fornuftige nationale budgetordninger. Finanspolitikkerne bør afspejle de økonomiske betingelser og risici for bæredygtigheden på medlemsstatsniveau, samtidig med at der sikres en god samordning af de økonomiske politikker. Euroområdets medlemsstater opfordres til fortsat nøje at overvåge og drøfte euroområdets overordnede finanspolitiske situation, herunder den finanspolitiske kurs.

Strategierne for udformning og gennemførelse af budgetkonsolidering bør prioritere vækstfremmende udgiftsposter på områder som f.eks. uddannelse, kvalifikationer og beskæftigelsesegnethed samt forskning og udvikling, innovation og investeringer i netværk med positive virkninger for produktiviteten. Udgiftsreformer bør rettes imod effektivitetsforbedringer i den offentlige administration; sådanne reformer kan især forberedes ved hjælp af udgiftsoversigter med henblik på at sikre langsigtet bæredygtighed.

Udgiftsreformer, der fremmer en effektiv ressourcefordeling med henblik på at støtte vækst og beskæftigelse og samtidig bevare egenkapital, bør om nødvendigt suppleres med modernisering af indtægtssystemerne. Mulighederne for et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag bør fortsat undersøges. En overgang til mere vækstfremmende skatter under samtidig overholdelse af stabilitets- og vækstpagten kan bidrage til at afhjælpe markedsineffektivitet og lægge fundamentet for vedvarende vækst og jobskabelse. Samtidig er det vigtigt at tage hensyn til fordelingseffekterne af en eventuel ændring af beskatningen. Skattesystemernes effektivitet kan forbedres ved at udvide skattegrundlaget, f.eks. ved at fjerne eller reducere brugen og omfanget af undtagelser og præferenceordninger, kontrollere omfanget og effektiviteten af skatteudgifter og styrke skatteforvaltningen, forenkle skattesystemet samt bekæmpe skattesvig og aggressiv skatteplanlægning.