15.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 239/69

(1)

Ved forordning (EF) nr. 599/2009 (2) indførte Rådet en endelig antidumpingtold på mellem 0 EUR og 198,0 EUR pr. ton på importen af fedtsyremonoalkylestere og/eller paraffinske gasolier fremstillet ved syntese og/eller hydrolyse, af ikke-fossil oprindelse, almindeligt kendt som »biodiesel«, både i ren form og i blandinger indeholdende mere end 20 vægtprocent fedtsyremonoalkylestere og/eller paraffinske gasolier fremstillet ved syntese og/eller hydrolyse, af ikke-fossil oprindelse, på daværende tidspunkt henhørende under KN-kode ex 1516 20 98 (Taric-kode 1516209820), ex 1518 00 91 (Taric-kode 1518009120), ex 1518 00 99 (Taric-kode 1518009920), ex 2710 19 41 (Taric-kode 2710194120), 3824 90 91 og ex 3824 90 97 (Taric-kode 3824909787) og med oprindelse i Amerikas Forenede Stater (»USA« eller »det pågældende land«). Den antidumpingtold, der indførtes ved nævnte forordning, benævnes herefter »de gældende foranstaltninger«.

(2)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 444/2011 (3) udvidede Rådet efter en antiomgåelsesundersøgelse den endelige antidumpingtold, der indførtes ved forordning (EF) nr. 599/2009, til importen til Unionen af biodiesel afsendt fra Canada, uanset om varen var angivet med oprindelse i Canada, med undtagelse af importen fra virksomhederne BIOX Corporation, Oakville og Rothsay Biodiesel, Guelph, Ontario, Canada. Ved samme forordning udvidede Rådet også den endelige antidumpingtold, der indførtes ved forordning (EF) nr. 599/2009, til importen af biodiesel i blandinger indeholdende 20 vægtprocent eller mindre fedtsyremonoalkylestere og/eller paraffinske gasolier fremstillet ved syntese og/eller hydrolyse, af ikke-fossil oprindelse, med oprindelse i USA.

(3)

Uden for anvendelsesområdet for denne procedure anvendes der antidumpingforanstaltninger over for importen fra Argentina og Indonesien (4).

(4)

Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb (5) af de gældende antidumpingforanstaltninger vedrørende importen af biodiesel med oprindelse i USA modtog Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en anmodning om en undersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i grundforordningen.

(5)

Anmodningen blev indgivet den 9. april 2014 af European Biodiesel Board (»ansøgeren« eller »EBB«) på vegne af producenter, der tegner sig for mere end 25 % af den samlede produktion af biodiesel i Unionen. Anmodningen var begrundet med, at udløbet af foranstaltningerne sandsynligvis vil medføre fornyet dumping og skade for EU-erhvervsgrenen.

(6)

Efter høring af det rådgivende udvalg, der blev oprettet ved grundforordningens artikel 15, stk. 1, fastslog Kommissionen, at der var tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en udløbsundersøgelse, og offentliggjorde den 10. juli 2014 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (6) om indledningen af en udløbsundersøgelse (»indledningsmeddelelsen«) i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(7)

Samme dag indledte Kommissionen en udløbsundersøgelse af de gældende udligningsforanstaltninger over for importen af biodiesel med oprindelse i USA. Der er tale om en parallel, men særskilt procedure, som behandles i en særskilt forordning.

(8)

Undersøgelsen vedrørende sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping og skade omfattede perioden fra den 1. juli 2013 til den 30. juni 2014 (»den nuværende undersøgelsesperiode« eller »NUP«). Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra 1. januar 2011 til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«).

(9)

I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen interesserede parter til at kontakte Kommissionen med henblik på at deltage i undersøgelsen. Endvidere underrettede Kommissionen specifikt ansøgeren, andre kendte EU-producenter, de kendte eksporterende producenter i USA og de amerikanske myndigheder, kendte importører, leverandører og brugere, forhandlere samt sammenslutninger, som den vidste, var berørt af indledningen af undersøgelsen, og opfordrede dem til at deltage.

(10)

De interesserede parter havde mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af undersøgelsen og for at anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

(11)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af de interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17.

(12)

Kommissionen meddelte i indledningsmeddelelsen, at den havde udtaget en midlertidig stikprøve af EU-producenter. Kommissionen udtog stikprøven på grundlag af de største repræsentative produktions- og salgsmængder, samtidig med at der sikredes geografisk spredning. Den midlertidige stikprøve bestod af syv EU-producenter fra syv forskellige medlemsstater, som tegnede sig for næsten 30 % af produktionen af biodiesel i Unionen. Kommissionen opfordrede alle interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den midlertidige stikprøve.

(13)

En virksomhed i Italien anmodede om at indgå i stikprøven. Virksomheden startede dog først sine aktiviteter ved udgangen af 2013 efter at have overtaget en biodieselfabrik fra en anden italiensk producent af biodiesel, som indgik i den midlertidige stikprøve. Da de historiske data, der er nødvendige for at vurdere de relevante tendenser i den betragtede periode, ikke forelå, og i betragtning af den kendsgerning, at en anden italiensk virksomhed allerede indgik i den midlertidige stikprøve, blev det besluttet ikke at udtage virksomheden til stikprøven.

(14)

Det amerikanske National Biodiesel Board (»NBB«) bemærkede, at den midlertidige stikprøve adskilte sig fra den stikprøve, der blev udtaget i de foregående undersøgelser vedrørende biodiesel, og henviste til to virksomheder med betragtelige produktions- og salgsmængder, som ikke blev udtaget til stikprøven. De to virksomheder, som NBB havde identificeret, var imidlertid enten forretningsmæssigt forbundet med en anden virksomhed med højere salgsmængder, som allerede indgik i stikprøven, eller havde lavere salgsmængder end en virksomhed fra samme medlemsstat, som var midlertidigt udtaget til at indgå i stikprøven. Medtagelsen af disse to virksomheder ville således ikke have ændret repræsentativiteten af den midlertidige stikprøve. Det blev derfor bekræftet, at den midlertidige stikprøve var en repræsentativ stikprøve af EU-erhvervsgrenen.

(15)

Efter fremlæggelsen af oplysninger påstod den amerikanske regering, at en stikprøve, der repræsenterer 30 % af EU-erhvervsgrenen, ikke kunne betragtes som repræsentativ for hele EU-erhvervsgrenen for biodiesel, og at de mikroøkonomiske indikatorer burde have været analyseret på et bredere grundlag. Den amerikanske regering henviste til konklusionerne fra WTO's appelorgan i sagen EC — Fasteners, hvor en stikprøve på 27 % blev betragtet som lav i forhold til den samlede erhvervsgren og kun kunne udgøre en væsentlig andel, hvis der var tale om opsplittede erhvervsgrene.

(16)

I forbindelse med den nuværende undersøgelse definerede Kommissionen i modsætning til undersøgelsen om Fasteners EU-erhvervsgrenen som hele erhvervsgrenen og ikke kun de virksomheder, der indgik i stikprøven (jf. betragtning 93). Desuden blev samtlige makroøkonomiske indikatorer analyseret på grundlag af hele erhvervsgrenen, mens kun enkelte mikroøkonomiske indikatorer blev analyseret for de stikprøveudtagne virksomheder. Den overordnede analyse af EU-erhvervsgrenens situation blev imidlertid baseret på en vurdering af både mikro- og makroøkonomiske indikatorer. EU-erhvervsgrenen betragtes under alle omstændigheder som en fragmenteret erhvervsgren, da den består af over 200 producenter i hele Unionen, hvoraf de fleste er små og mellemstore virksomheder. Kommissionen konkluderer derfor, at stikprøven, som repræsenterer 30 % af EU-erhvervsgrenen, er repræsentativ, og påstanden afvises derfor.

(17)

For at afgøre, om stikprøveudtagning var nødvendig og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at indberette de oplysninger, som der anmodedes om i indledningsmeddelelsen.

(18)

Kun få ikke forretningsmæssigt forbundne EU-importører afgav de nødvendige oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. I betragtning af det lave antal besluttede Kommissionen, at stikprøveudtagning ikke var nødvendig.

(19)

For at afgøre, om stikprøveudtagning var nødvendig, og i bekræftende fald udtage denne, anmodede Kommissionen alle eksporterende producenter i USA om at indberette de oplysninger, som der anmodedes om i indledningsmeddelelsen. Kommissionen bad endvidere USA's faste repræsentation ved Den Europæiske Union om at identificere og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.

(20)

27 producenter i USA indsendte besvarelser til Kommissionen, men kun 9 fremlagde de data vedrørende eksport- og/ellers hjemmemarkedssalg, som der anmodedes om i bilag I til indledningsmeddelelsen med henblik på udtagning af stikprøven. Ingen af dem eksporterede til Unionen i NUP. Kommissionen udtog en stikprøve på tre eksporterende producenter med de højeste salgsmængder på hjemmemarkedet og til eksport. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, blev alle berørte kendte eksporterende producenter og myndighederne i USA hørt om udtagningen af stikprøven. Der blev ikke fremsat nogen bemærkninger.

(21)

Ingen af de producenter, der indgik i stikprøven, fremsendte spørgeskemabesvarelser inden for fristen. Den 7. oktober 2014 meddelte Kommissionen de tre eksporterende producenter, der indgik i stikprøven, at de ikke havde indsendt besvarelser.

(22)

Den 10. oktober 2014 meddelte den ene eksporterende producent i stikprøven Kommissionen, at den havde valgt ikke at besvare spørgeskemaet. De to andre eksporterende producenter i stikprøven anmodede om forskellige udsættelser af fristen, som blev indrømmet, men de fremlagde ikke fulde besvarelser.

(23)

Den 10. november 2014 sendte Kommissionen et brev til de tre virksomheder i stikprøven og orienterede dem om, at den havde til hensigt at anvende grundforordningens artikel 18 og basere undersøgelsesresultaterne på de foreliggende faktiske oplysninger. De amerikanske myndigheder blev også orienteret herom. Fristen for at fremsætte bemærkninger til brevet var den 21. november 2014.

(24)

Den 21. november 2014 havde to af virksomhederne i stikprøven overhovedet ikke reageret, og den sidste virksomhed i stikprøven forklarede, at tidsfristen ikke var tilstrækkelig lang til, at den kunne indsende et svar.

(25)

Kommissionen konkluderede derfor, at ingen af de amerikanske eksporterende producenter, der indgik i stikprøven, havde samarbejdet i forbindelse med udløbsundersøgelsen. Kommissionen besluttede således at anvende bestemmelserne i grundforordningens artikel 18, og at konklusionerne, positive eller negative, kunne træffes på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger.

(26)

Virksomheden Cargill Inc. bemærkede, at der i forordning (EF) nr. 599/2009 var fastsat en minimal dumpingmargen, og at der derved var blevet indført en endelig antidumpingtold på 0 % på biodiesel med oprindelse i USA, som blev produceret og eksporteret af virksomheden. Virksomheden bemærkede desuden, at en eksporterende producent, som ikke var involveret i dumping i en oprindelig undersøgelse, ikke kan gøres til genstand for en udløbsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne, jf. WTO-appelorganets konklusioner i rapporten »Mexico Rice« (7).

(27)

Virksomheden Cargill Inc. anmodede derfor om fortsat at være fritaget for antidumpingtold uanset udkommet af udløbsundersøgelsen. Denne anmodning blev accepteret.

(28)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til de EU-producenter, der indgik i stikprøven, og til ikke forretningsmæssigt forbundne importører, forhandlere og brugere, der havde givet sig til kende indenfor den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen.

(29)

Kommissionen indhentede og kontrollerede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at kunne træffe afgørelse om dumping, deraf følgende skade og Unionens interesser. Der blev gennemført kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 hos følgende virksomheder:

EU-producenter

(30)

Den 3. juni 2015 underrettede Kommissionen alle interesserede parter om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke den agtede at opretholde de gældende antidumpingforanstaltninger, og opfordrede alle interesserede parter til at fremsende bemærkninger. De bemærkninger, som de interesserede parter fremsatte, blev undersøgt af Kommissionen og, hvor relevant, taget i betragtning.

(31)

Efter den endelig fremlæggelse af oplysninger anmodede NBB om en høring med høringskonsulenten i handelsprocedurer, hvilket blev indrømmet.

(32)

Den undersøgte vare er den samme som i den undersøgelse, der førte til indførelsen af de gældende foranstaltninger (»den oprindelige undersøgelse«), nemlig fedtsyremonoalkylestere og/eller paraffinske gasolier fremstillet ved syntese og/eller hydrolyse, af ikke-fossil oprindelse, almindeligt kendt som »biodiesel«, både i ren form og i blandinger indeholdende mere end 20 vægtprocent af fedtsyremonoalkylestere og/eller paraffinske gasolier fremstillet ved syntese og/eller hydrolyse, af ikke-fossil oprindelse, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 1516 20 98, ex 1518 00 91, ex 1518 00 99, ex 2710 19 43, ex 2710 19 46, ex 2710 19 47, ex 2710 20 11, ex 2710 20 15, ex 2710 20 17, ex 3824 90 92, ex 3826 00 10 og ex 3826 00 90 med oprindelse i USA (»den undersøgte vare«).

(33)

Biodiesel er et fornyeligt brændstof, der anvendes i transportsektoren til dieselmotorer. Konventionelle motorer kan dog ikke fungere med ren biodiesel, men med en blanding af mineralsk diesel og et begrænset indhold af biodiesel.

(34)

Biodiesel produceret i USA er hovedsageligt »fedtsyremethylestere« (FAME) udvundet af en lang række forskellige vegetabilske olier (sojabønneolie, palmeolie, rapsolie) og brugt stegeolie, animalsk fedt eller biomasse, der fungerer som råvarer ved fremstillingen af biodiesel. »Ester« bruges om trans-esterificering af vegetabilske olier, dvs. blanding af olien med alkohol. »Methyl« bruges om methanol, som er den mest udbredte type alkohol i processen, selv om ethanol også kan anvendes i produktionsprocessen og fører til »fedtsyreethylestere«.

(35)

Alle typer biodiesel og biodiesel i blandinger har til trods for eventuelle forskelle i de råvarer, der anvendes til produktionen, eller variationer i produktionsprocessen, de samme eller lignende grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og samme anvendelsesformål. Eventuelle variationer med hensyn til den undersøgte vare ændrer ikke dens grundlæggende definition, dens egenskaber eller forskellige parters opfattelse af den. For slutbrugeren især gør det ingen forskel, om blandingen i pumpen består af en bestemt biodieselråvare.

(36)

Som i den oprindelige undersøgelse har biodiesel solgt på hjemmemarkedet i USA og amerikansk biodiesel solgt til eksport de samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål. Ligeledes har biodiesel produceret og solgt i Unionen af EU-erhvervsgrenen de samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål som den vare, der eksporteres fra USA til Unionen. De anses derfor for at være samme vare i forbindelse med denne undersøgelse, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(37)

Den amerikanske regering (USG) påstod, at diesel, der produceres af biomasse (8), er en bredere varekategori end den undersøgte vare. Det fremgår dog af den forordning, der indførte en midlertidig udligningstold i den oprindelige undersøgelse (9), at alle typer biodiesel og biodieselblandinger, herunder diesel produceret af biomasse, betragtes som biodieselbrændstoffer og er omfattet af en lovgivningspakke vedrørende energieffektivitet, vedvarende energi og alternative brændstoffer. Årsagen hertil er, at biodiesel produceret af biomasse har de samme eller næsten samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål som biodiesel produceret af andre råvarer. Konklusionerne i den oprindelige undersøgelse blev ikke anfægtet af andre interesserede parter og er fortsat gyldige i forbindelse med denne udløbsundersøgelse. Kommissionen afviste derfor USG's påstand.

(38)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, undersøgte Kommissionen, om der var sandsynlighed for, at de eksisterende foranstaltningers udløb ville føre til fortsat eller fornyet dumping.

(39)

Da de udvalgte producenter i stikprøven ikke samarbejdede, jf. betragtning 25, var det ikke muligt at gennemføre en analyse baseret på verificerede data fra de amerikanske producenter. Kommissionen gjorde derfor brug af følgende informationskilder: data fremlagt af enkelte amerikanske biodieselproducenter i den indledende fase som svar på spørgeskemaet med henblik på stikprøveudtagningen, Eurostat, anmodningen om en udløbsundersøgelse, efterfølgende oplysninger indsendt af ansøgeren, US National Biodiesel Board, webstederne for US Energy Information Administration og US Department of Energy, samt US International Trade Commission.

(40)

Efter indførelsen af foranstaltninger i 2009 faldt importen af biodiesel fra USA til Unionen til nær nulpunktet, med kun en meget begrænset mængde, der eksporteredes i 2013 og i NUP. Under disse omstændigheder blev det ikke fundet relevant at undersøge dumpingniveauet i NUP. Det kan således konkluderes, at der ikke var fortsat dumping i NUP.

(41)

Kommissionen undersøgte, om det kunne godtgøres, at der var en sandsynlighed for fornyet dumping, hvis foranstaltningen fik lov at udløbe. Følgende elementer blev navnlig analyseret: forholdet mellem priserne på den vare, der produceres og sælges i Unionen og USA, forholdet mellem eksportprisen til tredjelande og priserne i USA, forholdet mellem eksportprisen til tredjelande og prisniveauet i Unionen, den uudnyttede kapacitet og omgåelses- og overvæltningspraksis.

(42)

Da de amerikanske biodieselproducenter ikke samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, anvendte Kommissionen tre informationskilder til at fastsætte salgsprisen på biodiesel i USA i NUP: i) besvarelserne af det spørgeskema, der blev sendt ud i forbindelse med indledningen af undersøgelsen med henblik på stikprøveudtagningen, som blev indsendt af en række amerikanske biodieselproducenter i den indledende fase, ii) oplysninger fra NBB baseret på oplysninger, der blev indsamlet af et markedsovervågningsfirma ved navn »Jacobsen«, og iii) oplysninger fremlagt af ansøgeren baseret på oplysninger indsamlet af Oil Price Information Service (OPIS).

(43)

Oplysningerne fra disse tre kilder vedrører forskellige handelsled og handelsbetingelser. Værdierne ligger dog meget tæt på hinanden. Gennemsnittet af værdierne fra disse tre kilder er 1 196,93 USD pr. ton. Med den gennemsnitlige euro/dollar-vekselkurs i NUP (1 EUR = 1,356 USD) svarer dette beløb til en salgspris på hjemmemarkedet i USA på 883 EUR pr. ton (10).

(44)

Den gennemsnitlige pris ab fabrik på biodiesel, der blev solgt i Unionen af EU-producenterne i NUP, var 905 EUR pr. ton (1 227,18 USD), jf. tabel 8 herunder.

(45)

For at komme tilbage på EU-markedet bliver de amerikanske producenter nødt til at sælge til en lavere pris end 905 EUR pr. ton. Deres endelige pris skal desuden omfatte søtransport- og forsikringsomkostninger og den gældende told (6,5 %) på biodiesel. Ifølge de data, der blev indsamlet i forbindelse med undersøgelsen, udgør dette beløb ca. 100 EUR pr. ton. Kommissionen baserede dette beløb på det beløb for told, transport og fragt, som blev beregnet af NBB (ca. 94 EUR), og rundede det op til 100 EUR for også at dække visse supplerende omkostninger efter import.

(46)

Hvis de amerikanske producenter genoptager eksporten til EU, vil de således skulle anvende en pris ab fabrik (mindre end 805 EUR pr. ton), som er lavere end deres hjemmemarkedssalgspris i USA, altså til dumpingpriser. Ud fra de omstændigheder, der er nærmere beskrevet i betragtning 63 og 71, vedrørende eksportprisen til tredjelande og den uudnyttede kapacitet er det sandsynligt, at de amerikanske producenter vil genoptage eksporten til Unionen, hvis de gældende foranstaltninger får lov at udløbe, da de dermed vil kunne reducere enhedsproduktionsomkostningerne, som nærmere beskrevet i betragtning 72.

(47)

Efter den endelige fremlæggelse rejste NBB tvivl om nøjagtigheden af de gennemsnitlige hjemmemarkedssalgspriser, som Kommissionen havde fastsat, og mindede om, at man i et tidligere indlæg havde anført en lavere værdi (789,36 EUR pr. ton), som var baseret på de priser, der var blevet fremlagt af det amerikanske energiministerium.

(48)

Kommissionen afviser denne påstand af følgende årsager:

(49)

Hvad angår den gennemsnitspris, som NBB har anført, kan den ikke betegnes som et nøjagtigt grundlag, da der var tale om en detailpris og ikke en pris ab fabrik. Mere specifikt fremlagde NBB en gennemsnitlig månedlig detailpris (ved pumpen) for biodiesel i USA i juli 2014, målt i Gasoline Gallons Equivalent (GGE) og omregnet med vekselkursen på et bestemt tidspunkt, nemlig den 19. september 2014.

(50)

Hvad angår den gennemsnitspris, som Kommissionen beregnede, er der tale om en rimelig værdi, da den blev beregnet ved hjælp af de bedste foreliggende oplysninger, idet de amerikanske producenter ikke samarbejdede. Prisen er et gennemsnit af de priser, som enkelte amerikanske producenter fremlagde i indledningsfasen, priser indhentet af markedsovervågeren »Jacobsen«, som blev fremlagt af NBB, og priser indhentet af OPIS, som blev fremlagt af EBB. Der er tale om et simpelt gennemsnit, da der ikke blev fremlagt oplysninger om mængder, som kunne anvendes til at beregne et vejet gennemsnit. De tre værdier er dog næsten identiske. Kommissionen havde ikke kendskab til handelsbetingelser og handelsled, som derfor ikke kunne tages i betragtning. Priserne fra OPIS blev dog justeret for at tage hensyn til rimelige transportomkostninger i USA. I lyset af den markante forskel mellem hjemmemarkedsprisen og eksportprisen ville eventuelle justeringer for handelsbetingelser og handelsled ikke have ændret konklusionen om, at hvis de amerikanske producenter ønsker at genoptage salget til Unionen, vil de skulle sælge til dumpingpriser.

(51)

NBB anfægtede også det beløb på 100 EUR pr. ton, som blev brugt til at beregne en pålidelig gennemsnitlig eksportpris ud fra den gennemsnitlige EU-pris for biodiesel, og foreslog et beløb på 110,49 EUR i stedet for. Som nævnt i betragtning 45 anvendte Kommissionen de beløb for told, transport og fragt, som NBB havde foreslået. Kommissionen anvendte kun et lavere beløb for de supplerende omkostninger efter import end de 16,69 EUR, som NBB havde foreslået, idet NBB ikke kunne godtgøre, at beløbet for omkostninger efter import skulle udgøre 2 % af cif-værdien ved grænsen. Forskellen mellem Kommissionens anslåede værdi og NBB's værdi er under alle omstændigheder marginal og ændrer ikke konklusionen om sandsynlighed for dumping, også i betragtning af, at der ikke krævedes en præcis dumpingberegning i denne forbindelse.

(52)

NBB påstod, at der i lighed med den oprindelige undersøgelse burde have været foretaget justeringer for fysiske forskelle for at tage højde for, at de vigtigste råvarer til produktionen af biodiesel i USA er sojabønner, hvorimod man i Unionen som den vigtigste råvare bruger raps, der har en højere kvalitet og en højere pris.

(53)

Denne påstand må afvises. I den oprindelige undersøgelse blev der foretaget justeringer på grundlag af en sammenligning af verificerede data fra amerikanske producenter og EU-producenter. Da de amerikanske producenter ikke har samarbejdet i forbindelse med denne udløbsundersøgelse, kunne Kommissionen for det første ikke afgøre, om der skulle indrømmes justeringer. Hvis der for det andet skulle indrømmes justeringer, ville Kommissionen ikke kunne fastslå niveauet herfor. De omstændigheder, der gjorde sig gældende i den oprindelige undersøgelse, har ændret sig, og navnlig er blandingen af råvarer til produktion af biodiesel i både EU og USA ikke længere den samme. NBB krævede ligeledes en justering på 10 %, men begrundede ikke niveauet af denne justering.

(54)

NBB og den amerikanske regering påstod, at da de amerikanske hjemmemarkedspriser er højere end den sandsynlige eksportpris til Unionen, ville de amerikanske producenter snarere øge deres hjemmemarkedssalg end eksportere til Unionen, navnlig i lyset af det øgede forbrug i USA.

(55)

Denne påstand er ikke begrundet og bør afvises. Forbruget i USA er steget i de seneste år navnlig som følge af regeringens tiltag såsom incitamenter og obligatoriske mål i Renewable Fuels Programme og subsidieordningerne med henblik på at fremme produktion og blanding af biodiesel. På grundlag af de data, som NBB selv fremlagde, faldt forbruget af biodiesel i USA dog i 2014 i forhold til 2013. Der er intet bevis for, at forbruget vil stige i 2015 og 2016. Tværtimod antyder offentligt tilgængelige oplysninger (11), at målene for obligatorisk brug af fornyelige brændstoffer i USA vil være uændrede i de kommende år. Det er derfor mere sandsynligt, at det aktuelle forbrugsniveau i USA vil forblive uændret end stige. Da der er uudnyttet kapacitet i USA (jf. betragtning 69 ff.), vil de amerikanske producenter stadig have et incitamentet til at eksportere til Unionen, selv om de sælger til en lavere pris end hjemmemarkedsprisen, men stadig dækker deres variable omkostninger.

(56)

NBB påstod, at Kommissionen burde have gjort rede for, hvordan en øget produktionsmængde kunne medføre en reduktion i produktionsomkostningerne for de amerikanske producenter. I den forbindelse skal det først og fremmest bemærkes, at Kommissionen på grund af manglende samarbejdsvilje ikke kunne foretage en nøjagtig beregning af de højere produktionsmængders indvirkning på de amerikanske producenters omkostninger. Fra et økonomisk synspunkt står det imidlertid klart, at hvis de faste omkostninger allokeres til en større produktionsmængde, vil enhedsproduktionsomkostningerne falde. Dette er gældende, selv om hovedparten af omkostningerne i produktionen af biodiesel er variable og afhænger af de anvendte råvarer, jf. NBB's påstand. De faste omkostninger skal stadig allokeres til den samlede produktionsmængde. Oplysninger fra EU-erhvervsgrenen viser nemlig, at udgifterne til råvarer udgør en væsentlig del af produktionsomkostningerne, men den nøjagtige procentdel afhænger af, hvilke råvarer der anvendes, virksomhedens grad af vertikal integrering og af virksomhedens SA&G-omkostninger. Under disse omstændigheder kunne Kommissionen med rimelighed antage, at en øget produktionsmængde kunne medføre en reduktion i produktionsomkostningerne hos de amerikanske producenter. Dette ville kun ændre sig, hvis eksportprisen var så lav, at den ikke engang kunne dække prisen for de anvendte råvarer, men NBB fremlagde ingen bemærkninger, der kunne støtte et sådant scenario.

(57)

Et andet element, der berettiger konklusionen om, at der er sandsynlighed for fornyet dumping, er baseret på analysen af mønstret i den amerikanske eksport af biodiesel til tredjelande i NUP. Kommissionen konsulterede den database, som tilhører United States International Trade Commission, og uddrog mængder og værdier af eksporten af biodiesel under HTS-kode 382600 for NUP. Eksportmængden (i ton) til alle lande (EU inkl.) beløb sig til 567 018 ton. Den gennemsnitlige værdi pr. ton i NUP beløb sig til 753,34 EUR frit ved skibets side (free alongside ship). Kommissionen beregnede en gennemsnitlig salgspris i dollar pr. ton og sammenlignede den med de gennemsnitlige hjemmemarkedspriser i USA (fastsat som uddybet i betragtning 42). Sammenligningen gav følgende resultater:

Tabel 1

Amerikanske eksportmængder og eksportpriser i NUP

(58)

Det fremgår af tabellen, at de amerikanske producenter tilsyneladende sælger til tredjelande til dumpingpriser, idet eksportpriserne er mellem 3 % og 59 % lavere end hjemmemarkedspriserne. Kommissionen konkluderede derfor, at da de amerikanske producenter i øjeblikket sælger til tredjelande til dumpingpriser, er det sandsynligt, at de vil eksportere til Unionen ved at omdirigere en del af deres nuværende eksport til andre markeder, også til dumpingpriser.

(59)

Efter den endelig fremlæggelse anfægtede NBB eksporttallenes nøjagtighed, da HTS-koden til vurdering af eksportmængderne (38 26 00) omfatter andre varer, og eksportprisen kan derfor ikke sammenlignes med hjemmemarkedsprisen for biodiesel.

(60)

Kommissionen anvendte denne kode, da den amerikanske regering selv i sin anden supplerende spørgeskemabesvarelse af 19. december 2014 anførte, at koden var blevet anvendt fra 2012 og fremover til at give nøjagtige statistiske oplysninger om eksporten af amerikansk biodiesel. Selv om denne kode giver en højere værdi for den pågældende eksportvare, sker det dog i langt mindre omfang end med de koder, der anvendtes tidligere. De amerikanske myndigheder konkluderede, at den fremlagte kode gav et forholdsvis nøjagtigt billede af eksportværdien.

(61)

NBB påstod, at de hjemmemarkedspriser, som Kommissionen havde beregnet, ikke kunne sammenlignes med eksportpriserne i ITC-databasen, og at de dumpingmargener, som Kommissionen beregnede, derfor ikke kan anvendes.

(62)

I en udløbsundersøgelse er det ikke nødvendigt at beregne nye dumpingmargener. I den aktuelle sag ophørte dumpingeksporten efter indførelsen af foranstaltninger, og derfor fokuserede analysen på sandsynligheden for genoptagelse af dumpingeksporten. Da de amerikanske producenter ikke samarbejdede, gjorde Kommissionen brug af de foreliggende oplysninger. I denne situation er eksportpriserne til tredjelande relevante og kan anvendes som en indikator for, hvad der vil ske, når foranstaltningerne udløber. Mere specifikt er målet med sammenligningen mellem hjemmemarkedspriserne og eksportpriserne til tredjelande ikke at beregne nøjagtige dumpingmargener, men at give en indikation af sandsynligheden for fornyet dumping, hvis de gældende foranstaltninger får lov at udløbe.

(63)

EU-markedet er et attraktivt marked for den amerikanske eksport af biodiesel. I NUP var den gennemsnitlige eksportpris til alle bestemmelseslande 1 021,52 USD (753,34 EUR) pr. ton i henhold til den database, som tilhører United States International Trade Commission, jf. betragtning 57. Den højeste gennemsnitlige eksportpris var til Canada (1 167,33 USD eller 860,86 EUR pr. ton), og den laveste gennemsnitlige eksportpris var til Gibraltar (753,19 USD eller 555,45 EUR pr. ton).

(64)

Den gennemsnitlige eksportpris er lavere end EU-producenternes gennemsnitspris på biodiesel ved salg i Unionen i NUP (905 EUR pr. ton). Selv hvis de amerikanske producenter var nødt til at sælge til en pris under 905 EUR pr. ton for at trænge ind på EU-markedet, ville de stadig have et incitament til at omdirigere en del af deres aktuelle eksport til tredjelande til EU-markedet, da det er mere attraktivt end mange tredjelandsmarkeder.

(65)

NBB og den amerikanske regering påstod, at det aktuelle amerikanske eksportsalg til tredjelande ikke ville blive omdirigeret til Unionen, da det største enkeltstående eksportmarked er Canada, hvor priserne er højere end ab fabrik-prisen til Unionen.

(66)

Kommissionen henviste imidlertid til »en del af deres aktuelle eksport« og ikke den hele. Kommissionen påstod ikke, at de amerikanske producenter ville ophøre med at eksportere til Canada og omdirigere salget til Unionen. Canada kan ganske rigtigt også betragtes som et attraktivt marked for de amerikanske producenter, men det har dog en begrænset størrelse i forhold til EU-markedet (13), som stadig er verdens største marked for biodiesel.

(67)

NBB påstod desuden, at den aktuelle eksport til Malaysia ikke ville blive omdirigeret til Unionen, da forbruget er stigende i Malaysia, og da der ikke er told på importen af biodiesel.

(68)

På grundlag af de gennemsnitlige amerikanske eksportpriser til Malaysia, jf. ITC-databasen, ses det dog, at det ville være mere rentabelt for de amerikanske producenter at sælge til Unionen end til Malaysia, selv hvis man lægger den almindelige told til. Som det fremgår af tabel 1, var eksportpriserne til Malaysia i NUP væsentligt lavere end priserne i Unionen. Forbruget i Malaysia er nok stigende, men det er også tilfældet for produktionen i Malaysia, som navnlig er baseret på palmeolie. Desuden kan det med rimelighed forventes, at nabolandet Indonesien, som har en omfattende biodieselproduktion, vil øge sin eksport til Malaysia, hvis forbruget stiger. Påstanden bør derfor afvises.

(69)

De amerikanske producenter har en væsentlig uudnyttet kapacitet, som udgør et incitament til at øge produktionen og sælge biodiesel til dumpingpriser på EU-markedet. Da de amerikanske producenter ikke samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, fastslog Kommissionen den amerikanske produktionskapacitet ud fra de foreliggende oplysninger på webstederne for US Environmental Protection Agency (EPA) og US Energy Information Administration (EIA).

(70)

De amerikanske biodieselproducenter skal rapportere til disse to myndigheder (hhv. på årsbasis og på månedsbasis) om deres eksisterende og planlagte produktionskapacitet samt om produktion, input, lagerbeholdninger og salg af biodiesel.

(71)

På grundlag af EIA's data var de amerikanske producenters produktionskapacitet på 7 128 000 ton i NUP. Dette tal ligger meget tæt på tallet fra NBB, som er baseret på de oplysninger, som medlemmerne har rapporteret til EPA, nemlig 6 963 000 ton.

(72)

Den faktiske produktion af biodiesel i USA i NUP var på 4 450 000 ton (EIA's data), hvilket svarer til en kapacitetsudnyttelse på 62,4 % og en uudnyttet kapacitet på 37,6 %, dvs. 2 678 000 ton. Denne uudnyttede kapacitet vil sandsynligvis blive anvendt til at forsyne EU-markedet, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe. De amerikanske producenter kan nemlig nemt øge deres produktion og eksportere den til EU og opnå en økonomisk fordel ved at øge kapacitetsudnyttelsesgraden og reducere enhedsproduktionsomkostningerne. Salget af den amerikanske uudnyttede kapacitet på EU-markedet vil få en væsentlig indvirkning, da det svarer til næsten 22 % af EU-forbruget i NUP.

(73)

NBB fremlagde en række bemærkninger i denne henseende. Først påpegede NBB, at den faktiske produktionskapacitet i USA var lavere end Kommissionens skøn. NBB udtalte nemlig, at en række fabrikker i USA, selv om de var registreret, faktisk er inaktive, og at den faktiske produktionskapacitet derfor er på 5 409 000 ton. NBB anførte også, at produktionen af biodiesel i NUP var højere og udgjorde 5 084 000 ton. NBB påstod følgelig, at kapacitetsudnyttelsesgraden er på ca. 94 %, og at der kun findes begrænset ekstra kapacitet, der kan anvendes til eksport til EU, hvis foranstaltningerne ophæves.

(74)

Denne påstand blev afvist. De data, som NBB har fremlagt, stemmer ikke overens med officielt tilgængelige data. Biodieselproducenter i USA skal hver måned indsende en formular til EIA (EIA-22M »Monthly Biodiesel Production Survey«) og bl.a. anføre data for deres årlige produktionskapacitet og deres driftsstatus, dvs. aktiv, midlertidigt inaktiv eller permanent lukket. Siden januar 2013 har den registrerede kapacitet varieret lidt fra måned til måned, men var generelt stabil.

(75)

Desuden skal biodieselproducenter i USA hvert år indsende oplysninger til EPA, bl.a. om hvilken type fornyeligt brændstof man forventer at producere eller importere, samt oplysninger om eksisterende eller planlagt produktionskapacitet.

(76)

Den registrerede kapacitet, som de amerikanske biodieselproducenter har opgivet, opdateres således regelmæssigt og kan derfor betragtes som en pålidelig kilde. Selv om den registrerede kapacitet i øjeblikket er uudnyttet eller inaktiv, skal den medtages ved beregningen af den uudnyttede kapacitet, som kan anvendes til at øge produktionen og eksporten.

(77)

De tal for produktionskapaciteten, som NBB fremlagde, udelukkede allerede permanent lukket kapacitet, hvilket fremgik af deres bemærkninger. Anlæg, der ikke er permanent lukket, kan pr. definition starte produktionen igen, hvis der sker en ændring i de fremtidige markedsvilkår (som f.eks. hvis EU-markedet åbnes igen). Undersøgelsen om »sandsynlighed for fornyet dumping« i forbindelse med en udløbsundersøgelse forudsætter, at man ser på, hvad der vil ske i fremtiden, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe, og er ikke blot et øjebliksbillede af situationen i NUP.

(78)

Kommissionen vurderer derfor, at den aktuelle registrerede kapacitet udgør et fyldestgørende grundlag for at beregne den samlede produktionskapacitet og uudnyttede kapacitet i USA, og afviser derfor NBB's påstand.

(79)

Efter den endelige fremlæggelse fastholdt NBB, at der ved produktionskapaciteten ikke burde tages højde for inaktiv kapacitet, selv hvis denne kapacitet ikke var indberettet til de amerikanske myndigheder som ophørt eller permanent lukket.

(80)

Ifølge EIA's instrukser, som NBB citerede, er »den årlige produktionskapacitet den mængde biodiesel, som en virksomhed kan producere i et kalenderår med normal nedlukning til vedligeholdelse. Dette omfatter kapaciteten på inaktive fabrikker, indtil fabrikken ophører med at producere eller lukkes«. Ud fra ovenstående er det indlysende, at EIA tager hensyn til alle fabrikker, der potentielt kan blive aktiveret igen. Fabrikker, der ikke er ophørt med at producere eller er permanent lukket, kan således i modsætning til NBB's påstand pr. definition starte produktionen igen, hvis forholdene ændrer sig i fremtiden.

(81)

Kommissionen vurderede derfor, at den aktuelle registrerede kapacitet udgjorde et fyldestgørende grundlag for at beregne den samlede produktionskapacitet og uudnyttede kapacitet i USA.

(82)

NBB påstod også, at den amerikanske biodieselindustri ikke er beregnet som en eksportindustri, idet de fleste amerikanske biodieselanlæg producerer mindre end 15 000 000 gallons (55 000 ton) om året. Det skulle angiveligt ikke være økonomisk forsvarligt at lagre flere ugers produktion af biodiesel til en enkelt eksportforsendelse.

(83)

Denne påstand blev ligeledes afvist. Den amerikanske biodieselindustri kan eksportere, og før indførelsen af de gældende foranstaltninger eksporterede de amerikanske producenter betydelige mængder biodiesel til EU-markedet, med op til 1 137 000 ton i undersøgelsesperioden i den oprindelige undersøgelse (1.4.2007-31.3.2008). Dette viser, at de amerikanske producenter har tilstrækkelig produktionskapacitet til at kunne eksportere. De amerikanske producenter, der ikke har tilstrækkelig individuel produktionskapacitet til at kunne eksportere til Unionen, vil fortsat levere til hjemmemarkedet, og forhandlerne kan samle produktionen fra flere anlæg og eksportere den.

(84)

Det kan således konkluderes, at den amerikanske biodieselindustri har en omfattende uudnyttet kapacitet og derfor har et stort incitament til at genoptage eksporten til EU-markedet, hvis de gældende foranstaltninger får lov at udløbe.

(85)

Som det fremgår af betragtning 2, konkluderedes det, at de antidumpingforanstaltninger, der indførtes i 2009, blev omgået ved omladning i Canada og ved en ændring i sammensætningen af blandingen. Anvendelsen af sådan praksis viser at visse amerikanske producenter har interesse i at komme ind på EU-markedet selv efter indførelsen af foranstaltningerne, og betragtes derfor som en indikation af, at der er sandsynlighed for dumpingpraksis i fremtiden.

(86)

Efter den endelig fremlæggelse påstod NBB, at dette skete fire år før NUP og derfor ikke kan bruges til at drage konklusioner i den aktuelle sag.

(87)

Kommissionen fastholdt, at forekomsten af tidligere dumpingpraksis, som blev gennemført af de samme markedsoperatører, ikke i sig selv er afgørende, men stadig kan betragtes som en indikation af, at de amerikanske producenter har en stærk interesse i at trænge ind på EU-markedet.

(88)

I NUP var den amerikanske produktion af biodiesel (4 450 000 ton) lavere end forbruget (4 896 000 ton). USA importerede som følge heraf mere biodiesel, end der blev eksporteret. Dette kunne skyldes usikkerheden i forbindelse med målene for obligatorisk biodieselproduktion i Renewable Fuel Standard Programme (1,28 mia. gallons, svarende til 4 238 000 ton i 2014, som er uændret i forhold til 2013) og muligheden for at lade importeret biodiesel indgå i Renewable Fuel Standard Programme og anmode om amerikansk biodiesel-skattefritagelse, når den finder anvendelse. I NUP beløb den samlede import sig til 1 072 000 ton, og den samlede eksport til 567 000 ton. Hvis den disponible produktionskapacitet ikke blev brugt til at efterkomme efterspørgslen på hjemmemarkedet i den betragtede periode, er det imidlertid usandsynligt, at den disponible produktionskapacitet i fremtiden vil blive brugt til dette formål. Det er blevet konstateret, at den amerikanske produktionskapacitet (7 128 000 ton) i NUP imidlertid var betydeligt højere end forbruget på hjemmemarkedet. Dette betyder, at hvis mulighederne på eksportmarkederne bliver gunstigere, vil de amerikanske producenter have et incitament og sandsynligvis udnytte deres uudnyttede kapacitet. Hvis de kunne have udnyttet den overskydende kapacitet til at efterkomme forbruget på hjemmemarkedet, ville de allerede have gjort det.

(89)

Det skal i den forbindelse bemærkes, at EU-markedet er meget attraktivt, da det er det største marked i verden, og da der anvendes betydelige incitamenter på EU-plan og nationalt plan for at fremme forbruget af biodiesel. Det vil derfor være belejligt for de amerikanske producenter at anvende deres uudnyttede kapacitet til fulde og omdirigere en del af deres eksportsalg til EU-markedet fra andre mindre gunstige tredjelandsmarkeder.

(90)

Efter den endelige fremlæggelse påstod NBB, at den kendsgerning, at det amerikanske forbrug af biodiesel i NUP var højere end produktionen, viser, at de amerikanske producenter ikke har overskydende kapacitet til at kunne trænge ind på EU-markedet, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(91)

Kommissionen vurderede, at den fastlagte uudnyttede kapacitet i USA, som kunne udnyttes til at efterkomme hele forbruget i USA, men i øjeblikket ikke anvendes til dette formål, med al sandsynlighed vil blive anvendt til at levere til andre markeder med en stor efterspørgsel og navnlig EU-markedet, hvor de amerikanske eksporterende producenter ikke i øjeblikket er tilstedeværende. Kommissionen understregede, at produktionskapaciteten er væsentligt højere end forbruget i USA, og at der derfor er uudnyttet kapacitet til at eksportere til Unionen, hvis de gældende foranstaltninger får lov at udløbe.

(92)

I lyset af den amerikanske industris betydelige uudnyttede kapacitet kombineret med EU-markedets tiltrækningskraft i form af størrelse og salgspriser, navnlig hvad angår prisniveauet for den amerikanske eksport til tredjelande, og tidligere omgåelsespraksis, konkluderede Kommissionen at der er sandsynlighed for fornyet dumpingimport fra USA, hvis de gældende foranstaltninger får lov at udløbe.

(93)

Den samme vare blev fremstillet af ca. 200 EU-producenter i den nuværende undersøgelsesperiode. De udgør »EU-erhvervsgrenen« som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(94)

Den samlede EU-produktion i den fornyede undersøgelsesperiode blev fastsat til ca. 11 600 000 ton. Kommissionen fastslog tallet på grundlag af alle foreliggende oplysninger vedrørende EU-erhvervsgrenen, såsom oplysninger i klagen og data indhentet fra EU-producenterne i forbindelse med undersøgelsen. Syv EU-producenter, der tegnede sig for ca. 30 % af den samlede EU-produktion af samme vare, blev udtaget til at indgå i stikprøven, jf. betragtning 12-13.

(95)

Kommissionen fastlagde EU-forbruget på grundlag af den samlede EU-produktion minus eksport, plus import fra tredjelande. Import- og eksportmængder blev indhentet fra Eurostats data.

(96)

EU-forbruget udviklede sig således:

Tabel 2

EU-forbrug

(97)

Ud fra ovenstående ses det, at EU-forbruget af biodiesel steg med 11 % i den betragtede periode.

(98)

Importen af biodiesel fra USA til Unionen faldt ifølge Eurostat til nær nulpunktet efter indførelsen af foranstaltningerne i 2009, jf. betragtning 40.

(99)

Importen til Unionen fra det pågældende land udviklede sig således:

Tabel 3

Importmængde og markedsandel for importen fra USA

(100)

I den nuværende undersøgelsesperiode var importen af biodiesel til Unionen fra USA ubetydelig og udgjorde ikke et relevant grundlag for beregning af prisunderbuddet.

(101)

Der blev derfor foretaget en sammenligning af gennemsnitsprisen på biodiesel produceret og solgt i Unionen af EU-erhvervsgrenen og den gennemsnitlige eksportpris på biodiesel til tredjelande fra USA i den nuværende undersøgelsesperiode på grundlag af statistiske data fra United States International Trade Commission. Den gennemsnitlige eksportpris til alle lande var, jf. betragtning 63, ca. 753 EUR pr. ton FAS (free alongside ship — frit ved skibets side). For at beregne en sandsynlig og rimelig eksportpris til Unionen vil det være nødvendigt at tilføje omkostningerne for transport og forsikring samt en told på 6,5 % og omkostninger efter import til den gennemsnitlige eksportpris, som anslås til ca. 100 EUR pr. ton (jf. betragtning 45). Heraf fulgte, at en anslået eksportpris til Unionen underbød EU-priserne, som var på 905 EUR i den nuværende undersøgelsesperiode.

(102)

NBB påstod, at Kommissionen ikke uddybede, hvorfor den anvendte de gennemsnitlige amerikanske eksportpriser til tredjelande til at fastslå den sandsynlige eksportpris til EU i stedet for at anvende den højere eksportpris til Canada. NBB påstod endvidere, at Kommissionen ikke gjorde rede for grundlaget for justeringen på 100 EUR af den anslåede eksportpris til Unionen og ikke tog højde for omkostninger efter import og de påståede prisforskelle som følge af forskelle i råvarer. Underbudsanalysen skulle således være ukorrekt.

(103)

Undersøgelsen viste, jf. betragtning 57, at de amerikanske eksportpriser varierer markant afhængigt af bestemmelsesstedet. Da de amerikanske producenter ikke samarbejdede, måtte Kommissionen for at fastslå en rimelig og sandsynlig eksportpris til Unionen beregne denne pris på grundlag af et gennemsnit til samtlige bestemmelseslande. Det ville ikke have været hensigtsmæssigt at anvende den højeste eksportpris, som påstået af NBB, lige som det heller ikke ville have været hensigtsmæssigt at anvende den laveste eksportpris. Hvad angår komponenterne og kilden til justeringen på 100 EUR, inkl. omkostninger efter import og prisforskelle på grund af råvarer, fremsatte NBB næsten identiske påstande vedrørende de beregninger, der er afgørende for dumping. Disse påstande blev af de årsager, der fremgår af betragtning 51 og 53, også afvist i forbindelse med prisunderbudsanalysen.

(104)

Importmængden fra andre tredjelande udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 4

Import fra tredjelande

(105)

Importmængden af biodiesel fra andre tredjelande end USA er faldet betydeligt i den betragtede periode, hvilket afspejles i et lignende fald i markedsandelen. Faldet i importmængden fra 2013 falder sammen med indførelsen af antidumpingforanstaltninger over for importen af biodiesel fra Indonesien og Argentina. Gennemsnitsprisen faldt også med 15 % i samme periode. Prisudviklingen er den samme som for EU-erhvervsgrenens priser på EU-markedet (tabel 8) og kan hovedsagelig tilskrives et fald i råvarepriserne. Selv om prisniveauet ligger ca. 13 % under den gennemsnitlige EU-pris, er markedsandelen for denne import lav og har ingen væsentlig indvirkning på EU-erhvervsgrenen.

(106)

I henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 5, blev der foretaget en undersøgelse af alle relevante økonomiske indikatorer, der havde en indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(107)

I forbindelse med konstateringen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen vurderede de makroøkonomiske indikatorer på grundlag af data vedrørende alle EU-producenter og de mikroøkonomiske indikatorer på grundlag af kontrollerede data fra EU-producenterne i stikprøven. Begge datasæt blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(108)

De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet, dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping.

(109)

De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.

(110)

Den samlede EU-produktion, produktionskapaciteten og kapacitetsudnyttelsen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 5

Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(111)

Mens produktionskapaciteten var forholdsvis stabil i den betragtede periode (+ 4 %), steg produktionsmængderne betydeligt fra 2012 og indtil udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode. Stigningen i produktionsmængderne kan til dels forklares ved stigningen i EU-forbruget i samme periode, men falder desuden sammen med indførelsen af antidumpingforanstaltningerne på importen af biodiesel fra Indonesien og Argentina, som tydeligvis havde en positiv virkning på EU-erhvervsgrenens produktionsmængder.

(112)

Som følge af den stabile produktionskapacitet og de øgede produktionsmængder steg kapacitetsudnyttelsen i den betragtede periode med 30 % og var på 69 % var udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode.

(113)

NBB påstod, at det af de ikkefortrolige spørgeskemabesvarelser fra nogle af de stikprøveudvalgte virksomheder fremgik, at de havde høje kapacitetsudnyttelsesgrader på mellem 78 % og mindst 93 %. Det påstås derfor, at den lave gennemsnitlige kapacitetsudnyttelsesgrad for hele erhvervsgrenen snarere skyldes strukturelle faktorer end importen. Under disse omstændigheder burde kapacitetsudnyttelsesgraden ikke være taget i betragtning som en indikator for, at EU-erhvervsgrenen stadig er ved at genrejse sig efter tidligere dumping.

(114)

Denne påstand kan ikke godtages. Kapacitetsudnyttelsen er kun en af mange makroindikatorer, som Kommissionen anvender i forbindelse med analysen af EU-erhvervsgrenens overordnede situation. Det forhold, at visse virksomheder i stikprøven kan have højere udnyttelsesgrader, er normalt, da makroindikatorerne er baseret på et vejet gennemsnit for hele EU-erhvervsgrenen. Det, at visse biodieselproducenter i Unionen har genrejst sig hurtigere eller i større omfang end andre, særlig i en meget fragmenteret erhvervsgren, betyder ikke, at denne indikator er overflødig for den samlede vurdering af EU-erhvervsgrenens situation.

(115)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 6

Salgsmængde og markedsandel

(116)

EU-erhvervsgrenens salgsmængder er steget markant og i takt med erhvervsgrenens øgede produktion i den betragtede periode. Som følge heraf steg også erhvervsgrenens markedsandel på EU-markedet fra 76 % i starten af den betragtede periode til 89 % ved udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode. Den positive udvikling i salgsmængder og markedsandel viser, at de gældende antidumping- og antisubsidieforanstaltninger har haft en positiv virkning på EU-erhvervsgrenens situation.

(117)

EU-forbruget steg med 11 % i den betragtede periode, mens både produktionsmængder og salg steg med ca. 30 %. Også kapacitetsudnyttelsen steg med ca. 30 %, men kapaciteten forblev forholdsvis stabil med kun en lille stigning. Samtidig steg beskæftigelsen (tabel 7), mens investeringerne faldt (tabel 11) i den betragtede periode. Det kan generelt konkluderes, at EU-erhvervsgrenen befinder sig i en vækstperiode.

(118)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 7

Beskæftigelse og produktivitet

(119)

Antallet af ansatte i EU-erhvervsgrenen for biodiesel var stabilt i begyndelsen af den betragtede periode, men steg derefter med 10 % fra 2012 til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode. Denne tendens er helt i tråd med udviklingen i andre skadesindikatorer, såsom produktionsmængder og salg, og er en indikation af EU-erhvervsgrenens aktuelle genrejsning efter tidligere dumping og subsidiering.

(120)

Da stigningen i beskæftigelsen er forholdsvis lavere end stigningen i produktionen af biodiesel, er produktiviteten pr. ansat ligeledes steget med næsten 25 % i den betragtede periode, hvilket indikerer, at EU-erhvervsgrenen er ved at blive en mere effektiv erhvervsgren.

(121)

Importen af biodiesel fra USA ophørte stort set, jf. betragtning 40, efter indførelsen af foranstaltningerne i 2009, og der forekom ingen dumping i den nuværende undersøgelsesperiode. Dumpingens størrelse kan derfor ikke analyseres. Analysen af skadesindikatorerne viser dog, at de gældende foranstaltninger over for USA og de efterfølgende foranstaltninger over for importen fra Argentina og Indonesien har haft en positiv indvirkning på EU-erhvervsgrenen, som efter alt at dømme er ved at genrejse sig efter tidligere dumping.

(122)

De vejede gennemsnitlige enhedssalgspriser (ab fabrik) hos EU-producenterne i stikprøven ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig således i den betragtede periode:

Tabel 8

Salgspriser i Unionen

(123)

Den gennemsnitlige salgspris i Unionen er faldet støt i den betragtede periode, og enhedsproduktionsomkostningerne har fulgt næsten den samme udvikling. Da biodiesel forhandles som en råvare, har EU-erhvervsgrenen ikke været i stand til at opretholde højere salgspriser, men har derimod måtte sænke sine priser i tråd med de reducerede produktionsomkostninger. EU-erhvervsgrenen har således ikke været i stand til fuldt ud at udnytte fordelene ved de lavere råvareomkostninger. På den anden side er enhedsproduktionsomkostningerne faldet lidt mere end den gennemsnitlige enhedspris, hvilket antyder en forbedret effektivitet i EU-erhvervsgrenen.

(124)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger hos EU-producenterne i stikprøven udviklede sig således i den betragtede periode:

Tabel 9

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat

(125)

De gennemsnitlige arbejdskraftsomkostninger pr. ansat var stabile i hele den betragtede periode.

(126)

Lagerbeholdningerne hos EU-producenterne i stikprøven udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 10

Lagerbeholdninger

(127)

Lagerbeholdningerne var forholdsvis stabile og lå på et normalt niveau i hele den betragtede periode.

(128)

De stikprøveudvalgte EU-producenters rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast udviklede sig således i den betragtede periode:

Tabel 11

Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast

(129)

Kommissionen fastsatte rentabiliteten hos EU-producenterne i stikprøven til nettooverskuddet før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg. Rentabiliteten steg fra 2,0 % i 2011 til 3,8 % ved udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode. Fortjenesten faldt imidlertid i 2012 til et tab (– 1,4 %), hvilket sandsynligvis skyldtes virkningen af voldsomme mængder dumpingimport fra Indonesien og Argentina, som erstattede den import, der tidligere kom fra USA.

(130)

Nettolikviditeten er et udtryk for EU-producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter. Selv om der ikke kan konkluderes en klar udvikling i den betragtede periode, havde virksomhederne i stikprøven en positiv likviditet i perioden.

(131)

I den betragtede periode faldt investeringerne. I lyset af den positive likviditet og den markante stigning i investeringsafkastet, jf. tabellen ovenfor, tyder intet imidlertid på, at EU-erhvervsgrenen skulle være stødt på vanskeligheder med at rejse kapital eller foretage yderligere investeringer, hvis sådanne investeringer havde været nødvendige i den betragtede periode.

(132)

NBB påstod, at en rentabilitet på 3,8 % ikke stemmer overens med deres egne beregninger, som blev baseret på data fra de ikkefortrolige udgaver af spørgeskemabesvarelserne fra EU-producenterne i stikprøven, og indikerede en fortjenstmargen på 8,5 %.

(133)

Kommissionen analyserede denne påstand og konstaterede, at NBB kom frem til et andet resultat, idet man anvendte en metode/beregning, som af flere årsager var ukorrekt. For det første blev deres beregning af rentabiliteten for NUP ikke som påstået beregnet på spørgeskemabesvarelser, men på stikprøvedata, som imidlertid ikke indeholder oplysninger om NUP, men om en helt anden periode. For det andet var de produktionsomkostninger, som NBB anvendte til at beregne rentabiliteten, baseret på produktionsomkostningerne i en stikprøve af virksomheder, som blev anvendt i en anden undersøgelse, og de kan derfor ikke uden videre overføres til denne undersøgelse. Endelig fastslog Kommissionen den gennemsnitlige fortjenstmargen for virksomhederne i stikprøven på grundlag af pålidelige og verificerede data fra disse virksomheder. NBB's påstand blev derfor afvist.

(134)

Analysen af de økonomiske indikatorer viser, at produktions- og salgsmængderne er steget i den betragtede periode, mens EU-forbruget kun steg i begrænset omfang. Som et resultat heraf har EU-erhvervsgrenen øget sin markedsandel på EU-markedet. Samtidig er både salgspriserne og produktionsomkostningerne faldet i samme takt. Dette har forhindret EU-erhvervsgrenen i til fulde at udnytte de øgede salgsmængder til trods for en væsentlig reduktion af importen fra tredjelande.

(135)

Derimod var rentabiliteten lav i hele den betragtede periode, og EU-erhvervsgrenen var endda tabsgivende i 2012. Selv den fortjeneste, der blev opnået i den nuværende undersøgelsesperiode, nemlig lige under 4 %, er betydeligt lavere end den fortjeneste, som EU-erhvervsgrenen med rimelighed kunne opnå under normale markedsvilkår. Kommissionen minder desuden om, at Rådet i den oprindelige undersøgelse, der førte til indførelsen af de gældende foranstaltninger, fastsatte den (mål)fortjeneste, som EU-erhvervsgrenen med rimelighed burde opnå uden dumping, til 15 % (14). I en efterfølgende undersøgelse vedrørende importen af biodiesel med oprindelse i Argentina og Indonesien blev den fortjeneste, som EU-erhvervsgrenen med rimelighed kunne forvente at opnå uden dumping, dog nedjusteret lidt til 11 % (15), hvilket hovedsagelig skyldtes den øgede konkurrence på EU-markedet og modenheden i Unionens erhvervsgren for biodiesel.

(136)

En række af de økonomiske indikatorer, der er relevante for EU-erhvervsgrenens aktuelle situation, viser en positiv udvikling og indikerer således, at de gældende antidumpingforanstaltninger har haft en positiv indvirkning på EU-erhvervsgrenen. EU-erhvervsgrenens fortjeneste er imidlertid stadig meget lav og ligger væsentligt under den målfortjeneste, der blev fastsat i de tidligere undersøgelser. Investeringsniveauet er desuden lavt og faldt også i den betragtede periode med 30 %, og kapacitetsudnyttelsen, som dog er stigende, er stadig under 70 % i forhold til en udnyttelsesgrad på ca. 90 % i en situation uden dumpingimport på EU-markedet (2004-2006), hvor EU-erhvervsgrenen blev betragtet som en sund erhvervsgren (16).

(137)

På grundlag af en overordnet analyse af samtlige økonomiske indikatorer har Kommissionen konkluderet, at EU-erhvervsgrenen endnu ikke helt har genrejst sig efter virkningerne af tidligere dumping. Erhvervsgrenen befinder sig stadig i en økonomisk og finansielt vanskelig situation, og den nuværende positive udvikling kan nemt vendes, hvis dumpingimporten fra USA på ny trænger ind på markedet i væsentlige mængder.

(138)

For at vurdere sandsynligheden for fornyet skade for EU-erhvervsgrenen, hvis de gældende foranstaltninger får lov at udløbe, analyserede Kommissionen den sandsynlige virkning af importen fra USA på EU-markedet og på EU-erhvervsgrenen i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2. Kommissionen analyserede navnlig sandsynligheden for fornyet dumpingimport, mængderne og det sandsynlige prisniveau, uudnyttet kapacitet, EU-markedets tiltrækningskraft og de amerikanske producenters prisadfærd.

(139)

Der er, jf. betragtning 92, sandsynlighed for fornyet dumpingimport fra USA, hvis de gældende foranstaltninger får lov at udløbe. Kommissionen har konkluderet, at producenterne af biodiesel i USA i øjeblikket foretager dumping på andre tredjelandsmarkeder med priser, der ligger under EU-erhvervsgrenens priser. Da priserne i Unionen er lidt højere end på andre tredjelandsmarkeder, er det sandsynligt, at i hvert fald en del af denne eksport vil blive omdirigeret til Unionen, hvis foranstaltningerne udløber.

(140)

Kommissionen har konkluderet, at de amerikanske producenter har en uudnyttet kapacitet på ca. 2 678 000 ton, svarende til ca. 22 % af det samlede EU-forbrug.

(141)

Den uudnyttede kapacitet i USA vil sandsynligvis ikke kunne afsættes på hjemmemarkedet. Allerede på nuværende tidspunkt kan de amerikanske producenter ikke efterkomme den fulde efterspørgsel på det amerikanske marked, til trods for en tilstrækkelig kapacitet. Det er også usandsynligt, at den eksisterende uudnyttede kapacitet vil blive anvendt til at øge eksporten til andre tredjelandsmarkeder end Unionen. I øjeblikket er de amerikanske eksportpriser til tredjelande, jf. betragtning 42-63, gennemsnitligt 15 % lavere end priserne på det amerikanske hjemmemarked og også lavere end de gennemsnitlige priser i Unionen, selv når der tages højde for transportomkostninger fra USA til Unionen. Det er derfor sandsynligt, at de amerikanske producenter vil søge at finde andre afsætningsmuligheder for deres uudnyttede kapacitet.

(142)

Da EU-markedet er verdens største marked for biodiesel med priser på niveau med eller lidt over prisniveauet på det amerikanske hjemmemarked, vil EU-markedet være særdeles attraktivt for de amerikanske biodieselproducenter.

(143)

Det er derfor meget sandsynligt, at de amerikanske producenter vil benytte en stor del af deres uudnyttede kapacitet til på ny at trænge ind på EU-markedet, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe. Det er sandsynligt, at de amerikanske producenter vil eksportere biodiesel til Unionen til dumpingpriser for at konkurrence med EU-producenterne på EU-markedet, jf. betragtning 46. I betragtning af deres nuværende prisadfærd på andre eksportmarkeder (betragtning 57-58) og den omfattende uudnyttede kapacitet er det meget sandsynligt, at omfattende mængder af biodiesel fra USA på ny vil trænge ind på EU-markedet til dumpingpriser på niveau med eller under EU-priserne.

(144)

Importen vil da udøve et markant nedadgående pristryk på EU-erhvervsgrenen, som med de nuværende priser kun opnår en meget begrænset fortjeneste, som ligger betydeligt under målfortjenesten. Dette vil højst sandsynligt medføre et fald i produktions- og salgsmængder, lavere rentabilitet og tab af markedsandele.

(145)

I betragtning af EU-erhvervsgrenens udsatte situation vil et sådant scenario få omfattende negative virkninger på den igangværende genrejsning i EU-erhvervsgrenen og vil efter al sandsynlighed på ny forvolde væsentlig skade.

(146)

Ud fra ovenstående har Kommissionen konkluderet, at EU-erhvervsgrenen højst sandsynligt vil forvoldes væsentlig skade, hvis de gældende foranstaltninger over for importen af biodiesel fra USA får lov at udløbe.

(147)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 21 undersøgte Kommissionen, om det ville være i strid med Unionens interesser at opretholde de gældende foranstaltninger til trods for ovenstående konklusioner om sandsynlighed for fornyet skadevoldende dumping. Unionens interesser blev fastsat på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, herunder EU-erhvervsgrenens samt importørernes og brugernes interesser.

(148)

De gældende foranstaltninger har bidraget til en næsten total reduktion af dumpingimporten af biodiesel fra USA og givet EU-erhvervsgrenen et pusterum. Selv om EU-erhvervsgrenen har vist positive tegn på genrejsning efter tidligere dumping, såsom øgede produktions- og salgsmængder, er priserne på biodiesel på EU-markedet faldet markant, og rentabiliteten har været meget lav, hvilket har efterladt erhvervsgrenen i en sårbar og udsat økonomisk situation.

(149)

Hvis de gældende foranstaltninger får lov at udløbe, vil EU-erhvervsgrenen højst sandsynligt stå over for øget unfair konkurrence i form af betydelige mængder dumpingimport af biodiesel fra USA. Dette vil bremse den igangværende genrejsning, som EU-erhvervsgrenen i øjeblikket oplever, og højst sandsynligt resultere i fornyet væsentlig skade. Det er derfor ikke i EU-erhvervsgrenens interesse at ophæve foranstaltningerne.

(150)

Kun tre importører/forhandlere gav sig til kende og fremsatte bemærkninger. Den ene virksomhed påstod, at den toldsats, der var fastsat for den pågældende virksomhed, var disproportioneret, og at en forlængelse ville medføre fordrejning og begrænse markedet med højere priser til følge, hvorimod de to andre virksomheder påstod, at de gældende foranstaltninger ikke havde påvirket deres aktiviteter, og de forholdt sig neutralt til en eventuel forlængelse af de gældende antidumpingforanstaltninger.

(151)

Resultaterne af denne undersøgelse støtter ikke påstanden om, et en videreførelse af de gældende foranstaltninger vil begrænse markedet og medføre højere priser. Tværtimod faldt priserne på EU-markedet i den betragtede periode til trods for de gældende foranstaltninger. Desuden har EU-erhvervsgrenen i dag tilstrækkelig kapacitet til at efterkomme EU-efterspørgslen efter biodiesel og derudover uudnyttet kapacitet til at efterkomme en fremtidig stigning i efterspørgslen. De påstande, der blev fremsat, er ikke understøttet af beviser for, at en videreførelse af de gældende foranstaltninger vil være i strid med importørernes og/eller forhandlernes interesser.

(152)

En olievirksomhed, der køber biodiesel, som blandes med mineralske olier, gav sig til kende som den eneste bruger og fremsætte sine bemærkninger over for Kommissionen. Virksomheden gik stærkt ind for at opretholde de gældende foranstaltninger og påstod, at en ophævelse heraf ville få ødelæggende virkninger for EU-markedet for biodiesel, som ville føre til en ny strøm af betydelige mængder af dumpet biodiesel, som igen vil føre til en fornyet alvorlig skade for EU-erhvervsgrenen for biodiesel.

(153)

Intet tyder på, at de gældende foranstaltninger har påvirket EU-brugerne af biodiesel negativt, og der er i særdeleshed ingen beviser for, at de gældende foranstaltninger har haft en negativ påvirkning på deres rentabilitet eller aktiviteter. Under alle omstændigheder har EU-erhvervsgrenen som følge af det stabile eller kun let stigende EU-forbrug tilstrækkelig kapacitet til at efterkomme den aktuelle og kommende efterspørgsel, i fald efterspørgslen skulle stige yderligere. En videreførelse af foranstaltningerne vil ikke føre til forsyningsmangel.

(154)

Det kan derfor konkluderes, at en videreførelse af foranstaltningerne ikke vil være i strid med brugernes interesser.

(155)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der ikke var tvingende årsager til, at det ikke var i Unionens interesse at opretholde foranstaltningerne over for importen af biodiesel med oprindelse i USA.

(156)

På baggrund af konklusionerne vedrørende sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping og skade fastslås det i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2, at de antidumpingforanstaltninger mod importen af biodiesel med oprindelse i USA, der er indført ved forordning (EF) nr. 599/2009, som ændret ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 444/2011, bør opretholdes i en periode på yderligere fem år.

(157)

Som det fremgår af betragtning 2, blev den gældende antidumpingtold på importen af biodiesel fra USA udvidet til importen af samme vare afsendt fra Canada, uanset om den er angivet med oprindelse i Canada, og importen til Unionen af biodiesel i blandinger indeholdende 20 vægtprocent eller mindre fedtsyremonoalkylestere og paraffinske gasolier fremstillet ved syntese og/eller hydrolyse, af ikke-fossil oprindelse med oprindelse i Amerikas Forenede Stater.

(158)

Den antidumpingtold der skal opretholdes, skal fortsat udvides også at omfatte importen af biodiesel afsendt fra Canada, uanset om varen er angivet med oprindelse i Canada, og importen af biodiesel i blandinger indeholdende 20 vægtprocent eller mindre fedtsyremonoalkylestere og paraffinske gasolier fremstillet ved syntese og/eller hydrolyse, af ikke-fossil oprindelse med oprindelse i Amerikas Forenede Stater.

(159)

De eksporterende producenter fra Canada, der blev undtaget fra udvidelsen af foranstaltningerne ifølge gennemførelsesforordning (EU) nr. 444/2011, bør også fritages for de foranstaltninger, der indføres ved nærværende forordning.

(160)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1225/2009 —

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Handel

Direktorat H

Rue de la loi 170, CHAR 04/034

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIEN

E-mail: TRADE-TDI-INFORMATION@ec.europa.eu