29.11.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 321/48

(1)

Den 18. april 2012 indførte Rådet ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 325/2012 (2) (»den anfægtede forordning«) en endelig antidumpingtold på importen af oxalsyre med oprindelse i Indien og Folkerepublikken Kina på mellem 14,6 % og 52,2 % efter en antidumpingundersøgelse i henhold til artikel 5 i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 (3).

(2)

Ved dom af 20. maj 2015 (4) annullerede Retten den anfægtede forordning, for så vidt angår Yuanping Changyuan Chemicals Co. Ltd, en samarbejdsvillig kinesisk eksporterende producent. Retten fastslog, at Rådets argumentation vedrørende to spørgsmål om fastsættelsen af skadestærsklen ikke var i overensstemmelse med artikel 296 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

(3)

Efter Rettens dom offentliggjorde Kommissionen en meddelelse, hvori den bekendtgjorde, at den havde besluttet at genoptage antidumpingundersøgelsen vedrørende oxalsyre med henblik på at efterkomme dommen, for så vidt angår Yuanping Changyuan Chemicals Co. Ltd.

(4)

Som anført i betragtning 66 og 83 i den anfægtede forordning havde Yuanping Changyuan Chemicals Co. Ltd gjort gældende, at Kommissionen ikke havde foretaget en fuldstændig justering på 6,5 % svarende til den normale toldsats ved beregningen af skadesmargenen.

(5)

Kommissionen havde i den oprindelige undersøgelse konkluderet, at påstanden var berettiget, og den havde revideret beregningerne, for så vidt angår skadesmargenen, som følger: Den endelige vejede gennemsnitlige importpris blev beregnet ved til Yuanping Changyuan Chemicals Co. Ltds vejede gennemsnitlige cif-eksportpris, Unionens grænse, for de to typer oxalsyre (raffineret og uraffineret) først at lægge 6,5 % til told og derefter et fast beløb på 10 EUR pr. ton til omkostninger efter importen.

(6)

Resultatet var en nedsættelse af Yuanping Changyuan Chemicals Co. Ltds skadesmargen til 18,7 %. Som allerede anført i betragtning 83 og 87 i den anfægtede forordning lå den nedsatte skadesmargen imidlertid stadig over den dumpingmargen, der var fastlagt for Yuanping Changyuan Chemicals Co. Ltd (14,6 %), og som er grundlaget for den indførte antidumpingtold.

(7)

Som anført i betragtning 142 og 143 i Kommissionens forordning (EU) nr. 1043/2011 (5) om midlertidige foranstaltninger i den foreliggende sag og som bekræftet ved den anfægtede forordning udgjorde den fortjeneste, der anvendtes til beregningen af skadestærsklen, 8 % af omsætningen, hvilket ansås for at være den fortjeneste, som EU-erhvervsgrenen med rimelighed kunne forvente at opnå under normale konkurrencevilkår i en situation uden skadevoldende dumping. De overvejelser, der ligger til grund for anvendelsen af dette tal, drøftes i det følgende.

(8)

I den undersøgelse, der førte til den anfægtede forordning, blev det fastslået, at EU-erhvervsgrenen i den betragtede periode enten var tabsgivende eller havde en meget begrænset fortjeneste. Dette fortjenstniveau var utilstrækkeligt til at opretholde produktionen på mellemlang sigt. I den betragtede periode i forbindelse med den oprindelige undersøgelse var der desuden betydelige importmængder til priser, der i gennemsnit var lavere end de dumpingpriser, som blev konstateret i den oprindelige undersøgelsesperiode. Denne lavprisimport havde en negativ indvirkning på de økonomiske resultater hos EU-erhvervsgrenen. Derfor kunne det overskudsniveau, som EU-erhvervsgrenen faktisk opnåede i den betragtede periode, ikke anses for at være en fortjeneste, som EU-erhvervsgrenen med rimelighed kunne forvente at opnå under normale konkurrencevilkår.

(9)

Desuden indsamlede Kommissionen i forbindelse med den oprindelige undersøgelse ingen data om EU-erhvervsgrenens fortjeneste i en periode forud for den betragtede periode. Derfor forelå der ingen data om EU-erhvervsgrenens fortjeneste for en periode umiddelbart før den betragtede periode, der kunne anvendes som en rimelig fortjenstmargen til beregningen af skadesmargenen. Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede Yuanping, at Kommissionens tjenestegrene burde have anvendt oplysninger, der faldt uden for den betragtede periode, med henblik på at foretage en grundig vurdering forud for fastsættelsen af målfortjenesten.

(10)

Denne påstand blev ikke accepteret. EU's retsinstanser har anerkendt Kommissionens vide skønsmæssige beføjelser, for så vidt angår den periode, der skal tages i betragtning med henblik på konstatering af skaden (6). Kommissionen fastsatte i begyndelsen af den oprindelige undersøgelse en periode med henblik på at indsamle data til vurdering af skade, dvs. den betragtede periode (1. januar 2007 til 31. december 2010), og den indsamlede ikke data, som falder uden for denne periode. Som forklaret i betragtning 23 nedenfor må Kommissionen desuden i forbindelse med denne genoptagelse af undersøgelsen kun basere sig på de oplysninger, som forelå under den oprindelige undersøgelse.

(11)

Kommissionen analyserede derfor den målfortjeneste, der blev foreslået af klageren i den undersøgelse, der førte til den anfægtede forordning. I klagen blev der foreslået en målfortjenstmargen på 10 % til beregning af skadesmargenen. Kommissionen bemærkede i den forbindelse, at den fortjenstmargen, Rådet lagde til grund i en tidligere undersøgelse vedrørende importen af oxalsyre fra Indien og Folkerepublikken Kina i 1991, var på 10 % (7). Klageren begrundede tallet med henvisning til, at et sådant rentabilitetsniveau kunne nås, hvis virksomheden producerede med fuld kapacitetsudnyttelse. Den fortjenstmargen, som blev foreslået af klageren, vedrører imidlertid ikke faktiske data om fortjeneste i en situation uden dumpingimport under normale konkurrencevilkår, men en teoretisk situation med fuld kapacitetsudnyttelse. Da klageren ikke godtgjorde, at den fulde kapacitetsudnyttelse, som den baserede den foreslåede målfortjeneste på, var eller kunne være opnået på normale markedsvilkår uden dumpingimport, kunne den hævdede fortjenstmargen ikke anvendes af denne grund.

(12)

Under disse omstændigheder undersøgte Kommissionen den fortjenstmargen, som var blevet fastlagt i forbindelse med andre undersøgelser vedrørende den kemiske sektor, som også er karakteriseret ved kapitalintensive industrier ligesom oxalsyreindustrien og har en tilsvarende produktionsproces.

(13)

For så vidt angår de fortjenstmargener, der blev benyttet i forbindelse med tidligere undersøgelser i den kemiske sektor (8) (herunder den fortjenstmargen, som blev benyttet i forbindelse med den foregående undersøgelse vedrørende oxalsyre), blev det konstateret, at en gennemsnitlig fortjenstmargen på omkring 8 % var blevet anset for at udgøre en rimelig fortjeneste, som EU-erhvervsgrenen kunne opnå under normale markedsvilkår i en situation uden skadevoldende dumping.

(14)

Desuden undersøgte Kommissionen den fortjenstmargen, der blev anvendt i forbindelse med undersøgelser vedrørende andre sektorer, der i lighed med den kemiske sektor er kapitalintensive. I den forbindelse konstaterede Kommissionen, at den fortjenstmargen, der blev anvendt i forbindelse med disse undersøgelser (9), stemte overens med den gennemsnitlige fortjenstmargen, der blev konstateret for den kemiske sektor, herunder for oxalsyre.

(15)

Ud fra de betragtninger, der er omhandlet ovenfor, og i mangel af faktiske data vedrørende de fortjenestniveauer, som kunne opnås af EU-erhvervsgrenen i undersøgelsesperioden under normale betingelser i en situation uden skadevoldende dumping, fandt Kommissionen det passende at fastlægge en sådan rimelig fortjenstmargen på grundlag af den gennemsnitlige fortjenstmargen, som er fastlagt i forbindelse med antidumpingundersøgelser for andre kemiske industrier og andre industrier med lignende karakteristika såsom at være kapitalintensive. På dette grundlag konkluderede Kommissionen, at 8 % var en fortjenstmargen, som EU-erhvervsgrenen med rimelighed kunne forvente at opnå under normale konkurrencevilkår, dvs. i en situation uden dumpingimport, og denne fortjenstmargen burde derfor anvendes til beregning af skadestærsklen.

(16)

Kommissionen fremlagde de kendsgerninger og betragtninger, der er omhandlet ovenfor, den 29. juni 2016. Yuanping Changyuan Chemicals Co. Ltd og EU-erhvervsgrenen fik mulighed for at fremsætte bemærkninger.

(17)

Bemærkningerne blev modtaget inden for den fastsatte frist og blev behørigt taget i betragtning. Desuden blev der afholdt en høring den 11. august 2016 mellem Kommissionens tjenestegrene og Yuanping.

(18)

Som følge af bemærkningerne fra de interesserede parter blev der foretaget en række ændringer i det oprindelige dokument med fremlæggelse af oplysninger af 29. juni 2016. Derfor fremlagde Kommissionen igen ovennævnte kendsgerninger og betragtninger for interesserede parter den 24. august 2016.

(19)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede Oxaquim, at det var uklart, om Yuanpings påstand, der er omhandlet i betragtning 4 ovenfor, havde været helt eller kun delvist berettiget. I den forbindelse bekræftede Kommissionen, at påstanden havde været fuldt ud berettiget. Som forklaret nærmere i betragtning 5 og 6 ovenfor afspejlede den reviderede beregning fra Kommissionens side i forbindelse med den oprindelige undersøgelse faktisk fuldt ud de bemærkninger, som Yuanping fremsatte på tidspunktet for den oprindelige undersøgelse.

(20)

For sin del hævdede Yuanping, at Kommissionen med henblik på at efterkomme Rettens dom foretog en efterfølgende analyse for at begrunde konklusionerne af den oprindelige undersøgelse. Ifølge Yuanping fremgik dette af, at Kommissionen baserede sig på Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1138/2011 (10), som blev offentliggjort efter vurderingen af målfortjenesten i den aktuelle procedure. Yuanping påstod, at en sådan efterfølgende analyse ikke kunne anvendes til at begrunde de oprindelige konklusioner. Denne påstand var ikke korrekt og blev afvist af følgende grunde.

(21)

For det første med hensyn til de sager, der er lagt til grund for vurderingen af målfortjenesten (hvoraf der kun henvises til nogle få i forordningen), er Yuanpings påstand faktuelt ukorrekt. Målfortjenesten i alle disse sager, herunder i den forordning, som Yuanping henviser til ovenfor, var enten blevet midlertidigt eller endeligt fastlagt forud for fastsættelsen af målfortjenesten i den oprindelige undersøgelse.

(22)

For det andet skal Kommissionen for at efterkomme Rettens dom i henhold til artikel 266 i TEUF give en begrundelse i henhold til artikel 296 i TEUF for de resultater i den oprindelige undersøgelse, for hvilke Domstolen fandt, at begrundelsen var utilstrækkelig. I den forbindelse skal Kommissionen basere sig på de oplysninger, som var til rådighed på tidspunktet for den oprindelige undersøgelse.

(23)

Følgelig begrundede Kommissionen disse resultater, f.eks. anvendelsen af 8 % som målfortjeneste, udelukkende ved anvendelse af oplysninger, som den tidligere havde baseret sig på i forbindelse med den oprindelige undersøgelse.

(24)

Desuden var alle de oplysninger, som Kommissionen forelagde i denne forordning, allerede i sagsakterne i den oprindelige undersøgelse og/eller var offentligt tilgængelige på det tidspunkt. Disse oplysninger blev på ny fremsendt til Yuanping i forbindelse med denne undersøgelse, og det fremgik, at Kommissionen ikke havde anvendt ny dokumentation i sin forbedrede begrundelse.

(25)

Yuanping hævdede endvidere, at en administrativ procedure ikke er tilstrækkelig til at rette de fejl, som Retten konstaterede.

(26)

Denne påstand blev afvist. Retten godtgjorde ikke, at Kommissionens konklusioner var faktuelt eller substantielt forkerte. Retten fastslog derimod, at den anfægtede forordning i visse tilfælde ikke var tilstrækkeligt begrundet. At give en bedre begrundelse i denne forordning i overensstemmelse med artikel 296 i TEUF er en hensigtsmæssig måde at efterleve Rettens dom på.

(27)

Endelig hævdede Yuanping, at det tal for omkostninger efter import, som Kommissionen anvendte, dvs. 10 EUR pr. ton, var for lavt. Til støtte for denne påstand forsynede Yuanping Kommissionen med dokumentation i form af en række fakturaer fra 2016, hvor omkostningerne efter importen angiveligt var højere.

(28)

Denne påstand blev afvist. De tal for omkostninger efter importen, som Kommissionen anvendte i den oprindelige undersøgelse, var resultatet af verificerede oplysninger fra samarbejdsvillige ikke forretningsmæssigt forbundne importører. I den forbindelse undlod Yuanping at begrunde, hvorfor Kommissionen burde genberegne dette tal på baggrund af ikke-verificerede data fra en periode uden for den oprindelige undersøgelsesperiode.

(29)

Denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat i medfør af artikel 15, stk. 1, i forordninge (EF) nr. 1225/2009 —