Den har til formål at beskytte og bevare visse bestande af stærkt vandrende fiskearter (og bifangster) ved at fastsætte tekniske foranstaltninger til regulering af fangster og landing heraf.

HOVEDPUNKTER

Stærkt vandrende arter defineres som:

Tunfisk:
- Hvid tun
- Almindelig tun
- Storøjet tun
- Bugstribet bonit
- Rygstribet pelamide
- Gulfinnet tun
- Sortfinnet tun
- Thunninarter
- Sydlig tun
- Auxidearter
Havbrasen
Marlinarter
Sejlfiskarter
Sværdfisk
Makrelgeddearter
Guldmakrel, almindelig guldmakrel
Hajer
Hvaler (delfiner og marsvin).

Atlanterhavet

Undermålsfisk

Tropisk tun- og sværdfisk, som er mindre end anbefalingerne fra Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT), skal omgående smides tilbage i havet. Salg og markedsføring af undermålsfisk fra disse arter, som stammer fra ikke-EU-lande og er fanget i Atlanterhavet, er forbudt.

Begrænsning af fiskerfartøjer og udstyr

Fiskeri efter storøjet tun foretaget med notfartøjer og stangfartøjer er forbudt i november i visse tropiske vande, der er afgrænset som følger:

mod syd: 0° S
mod nord: 5° N
mod vest: 20° V
mod øst: 10° V.

Det er ligeledes forbudt at fiske efter eller beholde bugstribet bonit, storøjet og gulfinnet tun, der er fanget med not* i visse definerede portugisiske farvande.

Antal fiskerfartøjer

Rådet fastsætter antallet af og den samlede kapacitet udtrykt i bruttotonnage (GT) for EU-fartøjer med en længde på over 24 m, der må fiske efter storøjet tun i Atlanterhavet og tilstødende have (som fastsat i artikel 1 i ICCAT-konventionen), med udgangspunkt i det gennemsnitlige antal i løbet af perioden 1991-1992 og på begrænsninger i antallet af EU-fiskefartøjer, der fiskede efter storøjet tun i 2005, som det er meddelt ICCAT den 30. juni 2005.

Rådet fastsætter ligeledes antallet af fartøjer, som fisker efter nordatlantisk hvid tun, med udgangspunkt i et gennemsnit for perioden 1993-1995.

Senest 15. maj hvert år meddeler EU-medlemsstaterne Europa-Kommissionen antallet (og tonnage, hvor det er relevant) af fartøjer i henhold til ovenstående til videregivelse til ICCAT.

Ikke-målarter

Medlemsstaterne tilskynder til genudsætning af utilsigtet fangede levende havskildpadder og levende hajer (især ungfisk), samt at reducere genudsætningen af hajer ved at fiskeredskaberne gøres mere selektive.

Medlemsstaterne skal forbyde anvendelsen af trukne redskaber, omkredsende net, skrabere, hildingsgarn, toggegarn og langliner i forbindelse med sportsfiskeri i Middelhavet efter tun og beslægtede arter og sørge for, at de ikke markedsføres.

Der skal udarbejdes en årlig rapport om gennemførelsen af disse foranstaltninger.

Det Indiske Ocean

Antal fiskerfartøjer

Rådet fastsætter antallet af EU-fiskerfartøjer over 24 meter med tilladelse til at fiske i Det Indiske Ocean, på basis af tal fra 2003.

Ikke-målarter

Medlemsstaterne tilskynder til genudsætning af utilsigtet fangede levende hajer (især ungfisk), samt at reducere genudsætningen af hajer.

Medlemsstaterne gør deres yderste for at begrænse fiskeriets indvirkning på bestanden af havskildpadder herunder:

især at begrænse notfiskeri for at undgå at indeslutte havskildpadder
omgående ved hjælp af fornødent udstyr genudsætte havskildpadder, der er fanget utilsigtet
udarbejde egnede redskaber for, så bifangsten af havskildpadder minimeres
overvåge indretninger, der tiltrækker fisk*, hvori havskildpadder kunne blive fanget
betingelser for brug af langliner for at begrænse bifangster af havskildpadder og dødeligheden for havskildpadder.

Det vestlige og centrale Stillehav

Affald

Medlemsstaterne skal begrænse affald, genudsætning, spøgelsesfiskeri (mistede og efterladte redskabers fangst), forurening fra fiskerfartøjer, fangst af fisk og andre dyr, der ikke er målarter, samt indvirkningen på beslægtede eller afhængige arter, især udryddelsestruede arter.

Havpattedyr

Det er forbudt at indeslutte stimer eller grupper af havpattedyr med not.

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

Den trådte i kraft den 1. juni 2007.

BAGGRUND

EU er kontraherende part til De Forenede Nationers havretskonvention (se resumé).

Stærkt vandrende arter (De Forenede Nationers Fødevare- og Landbrugsorganisation)
Regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (Europa-Kommissionen).

VIGTIGE BEGREBER

Not: omkredsende net, som trækkes sammen i bunden ved hjælp af en snurpewire, der løber igennem en række ringe langs undertællen og således gør det muligt at trække nettet sammen og lukke det.

Indretning, der tiltrækker fisk (FAD): forankrede, drivende, flydende eller nedsænkede genstande, der anvendes eller spores af fartøjer, herunder ved hjælp af radio- eller satellitbøjer, med henblik på at samle måltunarter til notfiskeri.

HOVEDDOKUMENT

Rådets forordning (EF) nr. 520/2007 af 7. maj 2007 om tekniske bevarelsesforanstaltninger for visse bestande af stærkt vandrende fiskearter og om ophævelse af forordning (EF) nr. 973/2001 (EUT L 123 af 12.5.2007, s. 3-13).

Efterfølgende ændringer af forordning (EF) nr. 520/2007 er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Rådets afgørelse 2005/75/EF af 26. april 2004 om Fællesskabets tiltrædelse af konventionen om bevarelse og forvaltning af stærkt vandrende fiskebestande i det vestlige og centrale Stillehav (EUT L 32 af 4.2.2005, s. 1-2).

Rådets afgørelse 95/399/EF af 18. september 1995 om Fællesskabets tiltrædelse af aftalen om oprettelse af Tunkommissionen for Det Indiske Ocean (EFT L 236 a f5.10.1995, s. 24).

Aftale om oprettelse af Kommissionen for Tunfisk i Det Indiske Ocean (EFT L 236 af 5.10.1995, s. 25-33).

Den internationale konvention om bevarelse af tunfiskebestanden i Atlanterhavet (EFT L 162 af 18.6.1986, s. 34-38).

Protokol om ændring af den internationale konvention om bevarelse af tunfiskebestanden i Atlanterhavet (EUT L 313 af 4.12.2019, s. 3-13).

Rådets afgørelse 86/238/EØF af 9. juni 1986 om Fællesskabets tiltrædelse af den internationale konvention om bevarelse af tunfiskebestanden i Atlanterhavet som ændret ved den protokol, der er knyttet som bilag til slutakten fra konferencen af befuldmægtigede for stater, der er parter i konventionen, undertegnet den 10. juli 1984 i Paris (EFT L 162 af 18.6.1986, s. 33).

seneste ajourføring 29.04.2021

Top