This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62010CJ0138
Sammendrag af dom
Sammendrag af dom
Toldunion – toldangivelser – efterfølgende kontrol
(Rådets forordning nr. 2913/92, art. 66, som ændret ved Rådets forordning nr. 1791/2006)
De EU-retlige bestemmelser på toldområdet skal fortolkes således, at en klarerer ikke for en domstol kan nedlægge påstand om annullation af en toldangivelse, som han har udfærdiget, når denne angivelse er blevet antaget af toldmyndighederne. Derimod kan klarereren under de i artikel 66 i forordning nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks, som ændret ved forordning nr. 1791/2006, fastsatte betingelser anmode disse myndigheder om at erklære denne angivelse ugyldig, også efter at de har frigivet varen. Toldmyndighederne skal, når deres bedømmelse er afsluttet – med forbehold af en senere retssag – enten afslå klarererens anmodning ved en begrundet afgørelse eller erklære angivelsen for ugyldig som ønsket.
(jf. præmis 48 og domskonkl.)