Sag C-342/10

Europa-Kommissionen

mod

Republikken Finland

»Traktatbrud — frie kapitalbevægelser — artikel 63 TEUF — EØS-aftalen — artikel 40 — beskatning af udbytte betalt til ikke-hjemmehørende pensionsfonde«

Sammendrag – Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 8. november 2012

1. Retslig procedure – mundtlig forhandling – genåbning – betingelser

   (Domstolens procesreglement, art. 61)

2. Traktatbrudssøgsmål – stævning – formkrav – fastlæggelse af søgsmålets genstand – tvistens genstand tilstrækkeligt præcist defineret – antagelse til realitetsbehandling

   [Domstolens procesreglement, art. 38, stk. 1, litra c)])

3. Frie kapitalbevægelser – restriktioner – skattelovgivning – selskabsskat – beskatning af udbytte – national lovgivning, hvorefter kun hjemmehørende pensionsfonde har ret til at behandle modtaget udbytte, der hensættes til fondens reserver, som fradragsberettigede udgifter – forskelsbehandling af sammenlignelige situationer – ikke tilladt – begrundelse – nødvendigheden af at sikre sammenhængen i beskatningsordningen – foreligger ikke

   (Art. 63 TEUF; EØS-aftalen, art. 40)

1.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 13)

2.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 20-22)

3.  En medlemsstat har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 63 TEUF og artikel 40 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), såfremt den alene giver hjemmehørende pensionsfonde ret til at behandle beløb, der hensættes med henblik på at kunne opfylde deres pensionsforpligtelser, som fradragsberettigede udgifter uden at indrømme ikke-hjemmehørende pensionsfonde samme fordel.

   I modsætning til udbytte, der modtages af ikke-hjemmehørende pensionsfonde, viser udbytte, der modtages af hjemmehørende pensionsfonde, sig nemlig i praksis at være helt eller delvist fritaget for indkomstskat som følge af en sådan lovgivning, mens udbytte, der modtages af ikke-hjemmehørende pensionsfonde, pålægges kildeskat, hvorfra ingen fradrag er tilladt. En sådan ugunstig behandling af udbytte, der udbetales til ikke-hjemmehørende pensionsfonde, i forhold til behandlingen af udbytte, der udbetales til hjemmehørende pensionsfonde, kan afholde selskaber, der er etableret i en anden af Unionens medlemsstater eller i en anden EØS-medlemsstat, fra at foretage investeringer i nævnte medlemsstat og udgør derfor en restriktion for de frie kapitalbevægelser, der i princippet er forbudt i henhold til artikel 63 TEUF og EØS-aftalens artikel 40.

   Ved at skabe en direkte forbindelse mellem beløb, der hensættes med henblik på at kunne opfylde pensionsforpligtelser, og pensionskassernes virksomhed, som frembringer skattepligtig indkomst, tilsigter en sådan lovgivning at tage hensyn til det særlige formål med pensionsfonde, som er at akkumulere kapital ved hjælp af investeringer, der bl.a. skaber en indtægt i form af udbytte, således at pensionsfondene kan opfylde deres fremtidige forpligtelser i henhold til forsikringskontrakterne. Da dette særlige formål også kan være formålet for ikke-hjemmehørende pensionsfonde, som udøver samme virksomhed, befinder sidstnævnte fonde sig i en situation, der er objektivt sammenlignelig med hjemmehørende pensionsfondes situation for så vidt angår udbytte, der er modtaget i denne medlemsstat.

   En sådan restriktion for de frie kapitalbevægelser kan desuden ikke begrundes med nødvendigheden af at sikre sammenhængen i det nationale skattesystem, idet der ikke er ført tilstrækkeligt bevis for, at den skattefordel, der indrømmes hjemmehørende pensionsfonde, udlignes ved en bestemt skatteopkrævning, som således begrunder en beskatning af udbytte, der udbetales til ikke-hjemmehørende pensionsfonde.

   (jf. præmis 32, 33, 41-43, 50 og 53 samt domskonkl.)

Sag C-342/10

Europa-Kommissionen

mod

Republikken Finland

»Traktatbrud — frie kapitalbevægelser — artikel 63 TEUF — EØS-aftalen — artikel 40 — beskatning af udbytte betalt til ikke-hjemmehørende pensionsfonde«

Sammendrag – Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 8. november 2012

1. Retslig procedure — mundtlig forhandling — genåbning — betingelser

   (Domstolens procesreglement, art. 61)

2. Traktatbrudssøgsmål — stævning — formkrav — fastlæggelse af søgsmålets genstand — tvistens genstand tilstrækkeligt præcist defineret — antagelse til realitetsbehandling

   [Domstolens procesreglement, art. 38, stk. 1, litra c)])

3. Frie kapitalbevægelser — restriktioner — skattelovgivning — selskabsskat — beskatning af udbytte — national lovgivning, hvorefter kun hjemmehørende pensionsfonde har ret til at behandle modtaget udbytte, der hensættes til fondens reserver, som fradragsberettigede udgifter — forskelsbehandling af sammenlignelige situationer — ikke tilladt — begrundelse — nødvendigheden af at sikre sammenhængen i beskatningsordningen — foreligger ikke

   (Art. 63 TEUF; EØS-aftalen, art. 40)

1.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 13)

2.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 20-22)

3.  En medlemsstat har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 63 TEUF og artikel 40 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), såfremt den alene giver hjemmehørende pensionsfonde ret til at behandle beløb, der hensættes med henblik på at kunne opfylde deres pensionsforpligtelser, som fradragsberettigede udgifter uden at indrømme ikke-hjemmehørende pensionsfonde samme fordel.

   I modsætning til udbytte, der modtages af ikke-hjemmehørende pensionsfonde, viser udbytte, der modtages af hjemmehørende pensionsfonde, sig nemlig i praksis at være helt eller delvist fritaget for indkomstskat som følge af en sådan lovgivning, mens udbytte, der modtages af ikke-hjemmehørende pensionsfonde, pålægges kildeskat, hvorfra ingen fradrag er tilladt. En sådan ugunstig behandling af udbytte, der udbetales til ikke-hjemmehørende pensionsfonde, i forhold til behandlingen af udbytte, der udbetales til hjemmehørende pensionsfonde, kan afholde selskaber, der er etableret i en anden af Unionens medlemsstater eller i en anden EØS-medlemsstat, fra at foretage investeringer i nævnte medlemsstat og udgør derfor en restriktion for de frie kapitalbevægelser, der i princippet er forbudt i henhold til artikel 63 TEUF og EØS-aftalens artikel 40.

   Ved at skabe en direkte forbindelse mellem beløb, der hensættes med henblik på at kunne opfylde pensionsforpligtelser, og pensionskassernes virksomhed, som frembringer skattepligtig indkomst, tilsigter en sådan lovgivning at tage hensyn til det særlige formål med pensionsfonde, som er at akkumulere kapital ved hjælp af investeringer, der bl.a. skaber en indtægt i form af udbytte, således at pensionsfondene kan opfylde deres fremtidige forpligtelser i henhold til forsikringskontrakterne. Da dette særlige formål også kan være formålet for ikke-hjemmehørende pensionsfonde, som udøver samme virksomhed, befinder sidstnævnte fonde sig i en situation, der er objektivt sammenlignelig med hjemmehørende pensionsfondes situation for så vidt angår udbytte, der er modtaget i denne medlemsstat.

   En sådan restriktion for de frie kapitalbevægelser kan desuden ikke begrundes med nødvendigheden af at sikre sammenhængen i det nationale skattesystem, idet der ikke er ført tilstrækkeligt bevis for, at den skattefordel, der indrømmes hjemmehørende pensionsfonde, udlignes ved en bestemt skatteopkrævning, som således begrunder en beskatning af udbytte, der udbetales til ikke-hjemmehørende pensionsfonde.

   (jf. præmis 32, 33, 41-43, 50 og 53 samt domskonkl.)