Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

1. Præjudicielle spørgsmål – forelæggelse for Domstolen – Domstolens kompetence – kontrol af gyldigheden af en EU-retsakt – situation, hvor det for en national ret gøres gældende, at en national bestemmelse, som gennemfører et direktiv, er forfatningsstridig – forelæggelsespligt for Domstolen inden kontrollen af nævnte lovgivnings forfatningsmæssighed – rækkevidde

(Art. 267 TEUF)

2. Præjudicielle spørgsmål – forelæggelse for Domstolen – nationale retters kompetencer – undersøgelse af en national lovs overensstemmelse med såvel EU-retten som den nationale forfatning – national lovgivning, hvorefter der i første række skal foretages en kontrol af forfatningsmæssighed – lovlighed – betingelser

(Art. 267 TEUF)

3. Grænsekontrol, asyl og indvandring – fællesskabskodeks for grænsepassage – ophævelse af kontrollen ved de indre grænser – kontrol inden for medlemsstaternes område

(Art. 67 TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 562/2006, art. 20 og 21)

Sammendrag

1. Den omstændighed, at der i første række skal indledes en procedure om kontrol af forfatningsmæssigheden af en national lov, hvis indhold begrænser sig til at gennemføre ufravigelige bestemmelser i et EU-direktiv, kan ikke berøre den kompetence, som kun tilkommer Domstolen, til at konstatere ugyldigheden af en EU-retsakt, og herunder navnlig et direktivs ugyldighed, en kompetence, som har til formål at garantere retssikkerheden ved at sikre en ensartet anvendelse af EU-retten.

For så vidt som det forhold, at der i første række skal indledes en sådan procedure, resulterer i ophævelse af en national lov, der begrænser sig til at gennemføre ufravigelige bestemmelser i et EU-direktiv, fordi denne lov er i strid med den nationale forfatning, kan Domstolen i praksis fratages muligheden for efter anmodning herom fra de retter, som træffer afgørelse om sagens realitet i den pågældende medlemsstat, at foretage en kontrol af gyldigheden af nævnte direktiv ud fra de samme grunde vedrørende kravene i de primærretlige bestemmelser og navnlig de rettigheder, som er anerkendt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, som artikel 6 TEU tillægger samme juridiske værdi som traktaterne.

Inden kontrollen af, hvorvidt en lov, hvis indhold begrænser sig til at gennemføre ufravigelige bestemmelser i et EU-direktiv, er forfatningsmæssig, kan gennemføres ud fra de samme grunde, som har rejst tvivl med hensyn til direktivets gyldighed, har de nationale retter, hvis afgørelser ikke kan appelleres i henhold til nationale bestemmelser, i princippet pligt til i medfør af artikel 267, stk. 3, TEUF at forelægge Domstolen et spørgsmål om gyldigheden af dette direktiv og herefter at drage de konsekvenser, der følger af Domstolens dom i den præjudicielle sag, medmindre den ret, som skal foretage kontrollen af forfatningsmæssighed, selv har forelagt sagen for Domstolen på grundlag af nævnte artikel 267, stk. 2, TEUF. Hvad således angår en national gennemførelseslov med et sådant indhold er spørgsmålet om, hvorvidt direktivet er gyldigt, henset til gennemførelsesforpligtelsen, af forudgående karakter. Desuden vil den omstændighed, at de nationale retter tilrettelægger undersøgelsen således, at den skal finde sted inden for en streng tidsfrist, ikke være til hinder for en præjudiciel afgørelse vedrørende gyldigheden af det pågældende direktiv.

(jf. præmis 54-56)

2. Artikel 267 TEUF er til hinder for en medlemsstats lovgivning, som indfører en procedure for kontrol af nationale loves forfatningsmæssighed, for så vidt som den omstændighed, at denne procedure skal indledes i første række – såvel før forelæggelsen af et spørgsmål om forfatningsmæssighed for den nationale ret, som har til opgave at kontrollere loves forfatningsmæssighed, som i givet fald efter afgørelsen om dette spørgsmål fra denne ret – forhindrer alle andre nationale retter i at udøve deres kompetence eller opfylde deres forpligtelse til at forelægge præjudicielle spørgsmål for Domstolen.

Derimod er artikel 267 TEUF ikke til hinder for en sådan national lovgivning, forudsat at de andre nationale retter fortsat:

– på et hvilket som helst tidspunkt under proceduren, som de finder passende, og selv efter proceduren om kontrol af forfatningsmæssighed kan forelægge Domstolen ethvert præjudicielt spørgsmål, som de finder nødvendigt

– kan anordne alle nødvendige foranstaltninger med henblik på at sikre en foreløbig domstolsbeskyttelse af de ved EU-retten sikrede rettigheder, og

– efter en sådan procedure kan undlade at anvende den omhandlede nationale lovbestemmelse, hvis de finder, at den er i strid med EU-retten.

Det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve, om en national lovgivning, som indfører en procedure for kontrol af forfatningsmæssighed, kan fortolkes i overensstemmelse med disse krav i EU-retten.

(jf. præmis 57 og domskonkl. 1)

3. Artikel 67, stk. 2, TEUF og artikel 20 og 21 i forordning nr. 562/2006 om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengen-grænsekodeks) er til hinder for en national lovgivning, som tillader politimyndighederne i den pågældende medlemsstat udelukkende i en zone i en afstand af 20 kilometer fra denne medlemsstats landgrænse til stater, som er parter i konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen, at foretage kontrol af enhver persons identitet uafhængigt af vedkommendes adfærd og særlige omstændigheder, som indebærer en risiko for krænkelse af den offentlige orden, med henblik på at kontrollere overholdelsen af den lovbestemte pligt til at være indehaver af, være i besiddelse af og fremvise beviser og dokumenter, uden at fastsætte den nødvendige afgrænsning af denne kompetence, som skal sikre, at den praktiske udøvelse af nævnte kompetence ikke har tilsvarende virkning som grænsekontrol.

(jf. præmis 75 og domskonkl. 2)