Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

1. Traktatbrudssøgsmål – stævning – angivelse af klagepunkter og anbringender – formkrav

[art. 226 EF; statutten for Domstolen, art. 21, stk. 1; Domstolens procesreglement, art. 38, stk. 1, litra c)]

2. Traktatbrudssøgsmål – Domstolens kompetence – grænser – vedtægten for Europaskolen

(art. 10 EF og 226 EF)

Sammendrag

1. I henhold til artikel 21, stk. 1, i statutten for Domstolen og artikel 38, stk. 1, i Domstolens procesreglement påhviler det Kommissionen i en stævning, der indleveres i medfør af artikel 226 EF, præcist at angive de klagepunkter, som Domstolen skal tage stilling til. Disse påstande skal være formuleret entydigt for at undgå, at Domstolen træffer afgørelse ultra petita eller ikke tager stilling til et klagepunkt..

(jf. præmis 36 og 37)

2. Domstolen har ikke kompetence til at træffe afgørelse i sagen anlagt af Europa-Kommissionen på grundlag af artikel 226 EF med påstand om, at Kongeriget Belgien har tilsidesat de forpligtelser, der påhviler det i medfør af hjemstedsaftalen indgået den 12. oktober 1962 mellem Det Øverste Råd for Europaskolen og Kongeriget Belgiens regering i forening med artikel 10 EF. Således som det fremgår af artikel 28 i vedtægten for Europaskolen, undertegnet i Luxembourg den 12. april 1957, følger ordningen i den nævnte aftale ordningen i vedtægten, som Domstolen ikke har kompetence til at tage stilling til fortolkningen af, i det omfang der er tale om en international overenskomst, der er indgået af medlemsstaterne, som ikke er en integrerende del af fællesskabsretten, uanset de bånd, som denne vedtægt har med Fællesskabet og dets institutioners funktion. Denne vurdering er ikke begrænset til den processuelle sammenhæng for en præjudiciel sag, men er ligeledes relevant inden for rammerne af en sag, der er anlagt i medfør af artikel 226 EF, hvis genstand kun kan være en medlemsstats tilsidesættelse af en af de forpligtelser, der påhviler den i medfør af traktaten

Hverken en eventuel konsolidering af overenskomsten af 1957 og bestemmelserne vedtaget på grundlag heraf ved aftalen indgået i Luxembourg den 21. juni 1994, der nu er gældende, eller henvisningen heri til hjemstedsaftaler kan med tilbagevirkende kraft ændre den retlige karakter af hjemstedsaftalen, som er en international overenskomst, der er indgået mellem Det Øverste Råd og regeringen i en enkelt medlemsstat. Hvad angår den eventuelle anvendelse af voldgiftsbestemmelsen i artikel 26 i aftalen af 1994 kan en traktatbrudsprocedure som omhandlet i EF-traktaten og i Domstolens praksis alene iværksættes på grundlag af artikel 226 EF.

(jf. præmis 44-46 og 51-53 samt domskonkl.)